Danmarks Kirker. Frederiksborg amt. Hæfte 9, s. 769-864, og hæfte 10, s. 865-960. (Gad, 1968).

De to nye haefter behandler Fredensborg slotskirke og landsbykirkerne i Asminderod, Humlebaek, Gronholt, Karlebo, Niva, Blovstrod og Birkerod. Modsaetningen mellem landsbykirkerne fra den aeldre tid og den kongelige barokkirke tegner sig tydeligt i beskrivelsen, og den sidste er af en saerlig betydning ved sin tilknytning til hoffet. Ligesom enevaelden har sat sit minde i kalenderen ved indforelsen af St. bededag og dens plads i aret, der skal vaere blevet bestemt af tiden for Christian V's forrettelse af sin devotion, var ogsa arkitekturen i tidens kirker bestemt af deres forhold til majestaeten og hans hof, selv om der stedse herskede den indskraenkning, at kirken var den eneste del af samfundet, som Kongeloven palagde herskeren sasrlige forpligtelser overfor. Deter naeppe denne bestemmelse, der har vaeret arsag til indtrykket af overflodig pragt, som umiddelbart moder den besogende i Fredensborg slotskirke, skont den horte til en relativt beskeden kongebolig, men monarkens almindelige onske om passende omgivelser, og sa meget er ved tidens ugunst forsvundet af asldre kunst, at man er taknemmelig for denne enhed af bygning og inventar. Det ville vaere af vaerdi engang at undersoge, om der er en samrnenhaeng mellem tidens statstanker og udformningen af dens arkitektur og kunsthandvaerk, og hvor meget der er udtryk for kongernes personlige smag.

Som et modstykke til slotskirkens inventar kan fremhaeves praedikestolen fra 1584 og altertavlen fra 1597 i Karlebo kirke, vaerdifulde snitvaerker uden den ydre pondus, der praeger de tilsvarende stykker i Fredensborg, skont den sidste baerer kongens vaben med hans velkendte valgsprog.

Deter allerede omtalt i en tidligere omtale af vaerket, men bor understreges, at det efter sin titel er snaevert afgraenset, men i virkeligheden behandler tallose andre emner, og de mange konkrete oplysninger gor det til et opslagsvaerk af hoj rang.