Nicolai Svendsen: I genforeningens tjeneste. Sønderjysk Skæbne III. (Historisk Samfund for Sønderjylland, 1968). 204 s.

Afdode amts^kolekonsulent Nicolai Svendsen naede i en alder af 92 ar at afslutte en raekke optegnelser om sin virksomhed i den danske skoles tjeneste i Tonder amt efter 1920. Et udvalg af disse optegnelser emu udsendt som et bind tre af det erindringsvaerk, hvis forste to bind, Sonderjysk Skeebne I og 11, udkom i 1953. Udvalget er udgivet af en son og datter af Nicolai Svendsen, og de aftrykte stykker er valgi; af generalkonsul Troels Fink, amtraand Tyge Haarlov, landsarkivar Peter Kr. Iversen og redaktor Morten Kamphovener. Redaktor Kamphovener har forestaet redaktionen.

Nicolai Svendsen horte til det slaegtled af sonderjyder, der opnaede at ove en indsats bade under fremmedherredommet og i tiden efter genforeningen. Efter sin laereruddannelse i Tonder og en tid som laerer i Sydslesvig og Holsten blev han forst redaktor af Hejmdal, senere af Dannevirke og Modersmalet i Haderslev. Denne del af hans virke i clen nationale kamp sluttede med, at han under den internationale kommissions styre i overgangstiden blev Haderslevs borgmester.

Ved genforeningen blev han sa leder af skolevaesenet i Tonder amt. Her Ioste han den vanskelige opgave at skabe en dansk skole i det af de sonderjyske amter, hvor det tyske mindretal stod stairkest, og hvor den nationale modsaetning var storst.

Om dette problemfyldte arbejde og den smidighed, hvormed problemerne Iostes, handler dette erindringsbind. Svendsen var selv vestslesviger og havde sjaeldne muligheder for at forsta befolkningen og derved na resultater. Undertiden naedes de pa tvaers af love og regula:iver, som da man fra skoledirektionens side tilbod tvesprogede skoler i sogne med en stor tysk mindretalsgruppe, sa samme laerer underviste bade pa tysk og pa dansk.

Den danske skole er, sikkert med rette, kaldt genforeningens storste gavetil den sonderjyske befolkning. En af forudsaetningerne for, at denne gave blev sa vaerdifuld, var den ildhu, hvormed myndigheder og laerere byggedeskolevaesenet op. Hertil kom den

takt, hvormed man modte den nationalemodstander. Svendsens bog giver et livfuldt indtryk af denne situation i det vanskeligste hjorne af landsdelen, samtidig med at den bringer glimt fra den vestslesvigske hverdag.

Nicolai Svendsen blev i 20'erne stasrkt optaget af det internationale samarbejde om mindretalsproblemerne, mindretallene imellem og inden for Folkeforbundet. Han deltog aktivt i dette arbejde og i sine optegnelser har han fastholdt sine erindringer fra denne virksomhed. Derved giver han et lille, men direkte oplevet og derfor interessant bidrag til belysning af det mellemfolkelige arbejde, der udfoldedes i mellemkrigstiden, indtil det kvaltes i 30'ernes politiske og sociale kriser.

Som bidrag til det forste ti-ars historie efter genforeningen er Svendsens efterladte optegnelser af betydelig interesse.