Frants Thygesen: Tysk strafferets indtrængen i Sønderjylland mellem 1550 og 1800. 235 s. (Juristforbundets forlag, 1968).

Bogen er tvedelt med det forste afsnit formet som en i det vaesentlige kronologisk skildring, efterfulgt af et afsnit med uddrag af tingboger og andre kilder til belysning af udviklingen. Skont den store afhandling er tasnkt som et retshistorisk indlaeg i Sonderjysk forskning, har man ret til ogsa at anlasgge et almindeligt historisk syn, da man altid fra dansk side har opfattet den grundlaeggende ret i hertugdornmet som et af de mange vidnesbyrd om dets danskhed lige til Ejderen, og undersogelsen aendrer ikke det kendte synspunkt, at retsordningen i Slesvig forblev dansk, uanset at tysk ret, saerlig constitutio criminalis Carolina, efterhanden traengte ind. Af stor vaerdi er kildestederne, hvormed forf,. underbygger sin opfattelse. De er ordnet topografisk.

Det ser ikke ud, som om receptionen af tysk ret har vaeret et led i en bevidst fortyskning af hertugdommet; men at man har greb^^f _L \i'l den, fordi de hjemlige retskild.er manglede, og udviklingen begyndte allerede i middelalderen, da Tonder 1243 fik lybsk ret, ligesom den aeldste ret for Slesvig by er pavirket sydfra. Da den blev brugt i flere byer i Norrejylland, har den fremmede indfly delse ogsa udstrakt sig til landet nord for Kongeaen. Forf. kommer ligeledes ind pa retssprogets asndring fra dansk til tysk; men heller ikke pa dette punkt har man grund til at tro, at man for

denne tid har sogt at fortyske Sonderjylland gennem denne forandring. Det kan anfores, at man ogsa har grebet til at domme efter Danske Lov, og at For Vesterland med Amrum (der horte til de kongerigske enklaver) havde dansk retssprog, skont befolkningen var frisere. Forst i forrige arhundrede sejrede tankegangen, at sprog og nationalitet skulle daskke hinanden, og at hver borger i kirke, skole og andre forhold til det offentlige frit kunne vaelge, hvilket sprog han onskede. Deter svaert at afgore, hvor meget tysk ret og retssprog har betydet for germaniseringen; men deter sikkert, at denne ordning ikke har vaeret til fordel for den, der kun kendte sit danske modersmal. Forelobig tyder meget pa, at det var inden for kirken, skolen og i kampen for social prestige, tysk kultur fik en afgorende indflydelse.

Bogen belyser ogsa den staerke sonderjyske konservatisme, der gjorde landet til et sandt museum for foraeldede indretninger og skikke. Den er et vaerdifuldt indlaeg til forstaelsen af det omfattende sporgsmal, kampen mellem dansk og tysk frembyder.