Andreas Hillgruber: Deutschlands Rolle in der Vorgeschichte der beiden Weltkriege. (Vandenhoeck und Ruprecht, Göttingen). 138 s.

Den tyske katastrofe i 1945 har ovet en meget betydelig indflydelse pa historieforskningen i Vesttyskland. Medens forskerne efter 1918 sogte en forklaring - der naermest mindede om en bortforklaring - pa. arsagerne til krigen og nederlaget i 1914-18, sa har sammenbruddet i 1945 bevirket, at adskillige historikere nu prover at finde forklaringen pa det skete i selve det tyske kejserriges opbygning, sociale sammenscetning og udenrigspolitik.

Forfatteren til den foreliggende 111le bog tilhorer den gruppe af historikere, der arbejder pa denne linie. Han beskaeftiger sig med den udenrigspolitiske side af sporgsmalet om Tysklands andel i ansvaret for udbruddet af de to verdenskrige, og han laegger ikke skjul pa, at han anser det for at va?re stort. Deter hans opfattelse, at den uheldige udvikling begyndte i halvfemserne, da den kejserlige regering stottet af indflydelsesrige kredse i befolkningen opgav Bismarcks mere begraensede europaeiske stormagtspolitik og begav sig ind i den wilhelminske asras »Weltmachtpolitik«. Dette synspunkt er dog hverken nyt eller originalt, og hans behandling af julikrisen 1914 er egentlig mere interessant. Thi her gor han gaeldende - dog uden at sige det klart - at denne »Weltmachtpolitik« ikke var det afgorende moment i krisen, men derimod rigsledelsens frygt for, at de potentielle modstandere i Europa, isaer Rusland, ville blive for staerke i lobet af nogle ar. Deter teorien om »die Politik des kalkulierten Risikos«, som forte til verdenskrigen. Et af de mest skasbnesvangre resultater af denne krig blev ifolge Hillgruber Ruslands fuldstaendige sammenbrud og del vise tyske besasttelse indtil november 1918. Thi konsekvensen blev dels en accentueret tysk interesse i at beherske Rusland vest for Ural med alle dets naturrigdomme, dels en konsekvent undervurdering og foragt for Sovjetunionen, der skabtes pa. ruinerne af zarernes Rusland. Her la kimen til Hitlers odelaeggelses- og racekrig mod Sovjet, der fik afgorende betydning for det tyske riges undergang. Hillgruber laegger derimod mindre vaegt pa krigsudbruddet i September 1939. Den anden verdenskrig begyndte ifolge forfatteren ikke pa dette tidspunkt, men forst i juni 1941 og viderefortes i december 1941 med Hitlers krigserklsering til USA. Dette synspunkt kan unasgtelig diskuteres; men bogen er et interessant vidnesbyrd om det mere realistiske syn, visse tyske historikere nu anlaegger pa det moderne Tysklands historic