Jan Olof Olsson: 1914. Om skuddene i Sarajevo og optakten til den første verdenskrig. (Gyldendal). 403 s.

Halvhundredaret for den forste verdenskrigs udbrud er blevet mindet gennem udsendelsen af en raekke vaerker om krigen og dens forhistorie. Erindringen om disse begivenheder var ellers begyndt at glide noget i baggrunden til fordel for den anden verdenskrig. Men i de senere ar har der vaeret en voksende erkendelse af, at den forste krig maske er nok sa skelsaettende som den anden, der nojere betaenkt er en fortsaettelse af den forste. I 1914 sluttede en epoke; det kan man ikke sige om aret 1939. Den anden verdenskrigs vigtigste begivenhed var utvivlsomt atombomben, men den kom forst til anvendelse en halv snes dage, for krigen sluttede.

Den svenske historiker og journalistJan Olof Olssons bog »1914« udkomi 1964 og fik straks en glimrende modtagelse i Sverige. Deter saerdeles forstaeligt, thi bogen, der nu foreligger i dansk udgave, er velskrevet, klart bygget op og forsynet med et udmaerketillustrationsmateriale. giver sig heller ikke ud for mere, end hvad den er: en populaer skildring af optakten til krigens udbrud. Der er isaer grund til at fremhasve kapitlet om Tyskland for juli 1914, der har faet den ganske rammende overskrift: »Den allerhojeste krigsherre og hans arme«. Billedet af den evigt skrivende,talende og optraedende kejser er aldeles ypperligt. »Han er let at genkende.Mange kan have truffet ham i det virkelige liv. Han er den forkaeledeson af velhavende familie, besat af lysten til at imponere, til at blande sig med alle, til at dukke op blandt sejlsportsfolk og snakke om rigning og vindforhold, til at stige til hest med ryttere og komme med bemaerkningerom andres sadel, til at forsoge at indynde sig hos hvad han kalder godtfolk med malplacerede grovheder,i den tro, at de vil gore lykke. Han er drengen, der optraeder som pokkers karl, og som med jaevne mellemrumer brudt sammen, har lukket sig inde for at graede, er gaet i seng

for verden eller bare sidder og stirrer med glasagtige ojne, hensunket i tankerom en formodet fiasko eller indbildturet«. (s. 28).

Forfatteren skriver ogsa med megen kyndighed om de tyske og ostrigungarske intriger i juli maned, der blev den direkte arsag til krigens udbrud. Han lader ingen tvivl tilbage hos lasseren om hvem, der har det egentlige ansvar for begivenhedernes udvikling i denne skaebnesvangre mined. Men han tillaeggger Wilhelm II en alt for stor betydning, nar han haevder, at kejseren kunne have grebet afgorende ind den 27. juli. Det var ganske anderledes staerke kraefter end kejserens, der afgjorde spillet.

I den danske udgave er to kapitler om Sveriges stilling udeladt og erstattet af eet, der har faet den paludanske overskrift: »Torden i syd«. Det giver en i alt vaesentligt korrekt skildring af det dansk-tyske forhold i artierne op til 1914. Forfatteren bygger isaer pa Troels Finks boger, hvilket kun er udmaerket; men laeseren har en tydelig fornemmelse af, at Olsson star fremmed over for dette emne. Det ville have vaeret en betydelig fordel, om Gyldendal havde fundet udvej til ogsa at medtage de svenske kapitler, der efter anmelderens mening horer til de bedste, Olsson har skrevet. Man maerker her, hvor fortrolig forfatteren er med svensk indenrigspolitik og ikke mindst med hele den andelige baggrund, der forte til, at det liberale ministerium Staaff blev tvunget bort af en hysterisk, nationalistisk folkeopinion. Udeladelsen af disse to kapitler betyder en alvorlig forringelse af bogens kvalitet og medvirker til, at de ovrige mangier traeder sa meget staerkere frem.

Deter saledes beklageligt, at forfatteren til en bog pa mere end 400 sider ikke har kunnet ofre et kapitel pa de okonomiske og sociale forhold, der dog spillede en vaesentlig rolle for den situation, der muliggjorde den forste verdenskrig. Deter ogsa en betydelig svaghed, at bogen ikke har et saerligt kapitel om Rusland for juli 1914. Bade Tyskland, Frankrig, Storbritannien, ostrig-Ungarn og Serbien har hver faet deres kapitel, men ikke Rusland. Dette er dog naeppe tilfaeldigt, thi forfatteren har ojensynlig ikke blik for, at det vigtigste punkt i problemkomplekset omkring krigsudbruddet i 1914 er forholdet mellem Tyskland og Rusland. Hele forhistorien om forholdet mellem de to lande mangier, og dette medforer bl. a., at han tillaegger den russiske beslutning af 24. juli 1914 om partiel mobilisering, som udenrigsminister Sazonov drev igennem, en alt for stor betydning. Den skyldtes ikke, at Sazonov »i forfaerdende grad manglede overblik over situationen«. (s. 250). Han gjorde nemlig det, som han i midten af juni havde ladet sige til Tyskland og ostrig-Ungarn, at Rusland ville gore, ifald det kom til overgreb mod Serbien. Og pastanden om, at en partiel russisk mobilisering ikke var mulig, kan ikke vaere rigtig, thi i november 1912 blev den gennemfort uden vanskeligheder.

Den manglende forstaelse for betydningen af det tysk-russiske modsaetningsforhold bevirker, at Tysklands aggressive optraeden i juli 1914 forekommer mere urimelig og hoved-10s, den var. I frygten for og fjendskabet til Rusland var der et virkeligt motiv for den tyske agression. Sa er det en anden sag, at dette motiv byggede pa forkerte forudsaetninger.

Imidlertid, bogen er som sagt velskrevet,spaendende ja ligefrem medrivende,og fremstillingen er pa de fleste andre punkter korrekt. Deter

populaer historieskrivning i ordets bedste forstand; men prisen er upopulaer - 68 kr. for et haeftet eksemplar. Denne modsigelse kunne forlaget haveophaevet ved at udsende bogen i en af billigserierne.

Forfatteren Aage Dons har foretaget oversaettelsen. Det har ikke gjort fremstillingen mindre velskreven. Men der har indsneget sig en besynderlig fejl. Det forste kapitel: »Varens oro«, er blevet til: »Varens bro«!