Enok Mortensen: The Danish Lutheran Church in America. (Kirkehistoriske Studier, Serie II nr. 25, Gad, 1967). 319 s.

I »Dagbladet« for den 26. marts 1868 kan man finde et referat fra et mode for unge theologer, der havde fundet sted pa Borchs Kollegium dagen for. Det var indkaldt af den energiske pastor Johs. Clausen, Ryslinge, senere kendt som den fynske forsvarsbevaegelses nidkaere leder og meget omtalt efter hans offentligt bekendte overgang fra Indre Mission til Grundtvigianisme. Skont modet i 1868 var »lidet talrigt besogt«, betegner det dog lidt af en begivenhed: begyndelsen til en livskraftig kirkelig bevaegelse blandt de danske udvandrere i U.S.A. Deter om denne dansk-amerikanske lutheranske kirke, at pastor Enok Mortensen, Des Moines, lowa, har skrevet en grundig og fortraeffelig bog. Den udkommer samtidigt i U.S.A. og Danmark, herhjemme optaget i serien Kirkehistoriske Studier.

Der havde vaeret mange tillob til dannelse af menigheder blandt de danske udvandrere for 1868, men det var forst efter Johs. Clausens initiativ, den danske kirkebevaegelse i Amerika blev virkelig organiseret og fik nogen udbredelse. Netop i 1868 var udvandringssporgsmalet blevet et af dagens samtaleemner. Rigsdagen gennemforte en lov om beskyttelse af udvandrerne under rejsen, pressen skrev med bekymring om sagen, og agenter fra talrige oversoiske lande svaermede rundt i Skandinavien for at hverve folk. Det var naturligt, at kirken med dens staerke fasdrelandsfolelse i disse ar ogsa tog dette nationale problem op - det danske mindretal i Amerika skulle bevares for Danmark ligesom mindretallet i Slesvig.

Som resultat af det omtalte mode nedsattes et udvalg i Kobenhavn, der skulle tage stilling til, hvorvidt der var trang til andelig vejledning blandt danskerne i Amerika, og aret efter udsendtes den slesvigske praest Grove- Rasmussen til U.S.A. (se hans interessante skildring af rejsen i Nordisk Manedsskrift 1871 II s. 241-293). I de folgende artier rejste et betydeligt antal danske praester til U.S.A. Langt de fleste vendte hjem igen efter nogle ar, men efter oprettelsen af danske praesteseminarier og hojskoler i lowa, Wisconsin og Nebraska uddannedes sa. mange dansk-amerikanere til praestegerningen, at udsendelsen fra Danmark blev overflodiggjort. I dag findes 76 danske kirkesamfund i Amerika.

En fremstilling af den dansk-amerikanskekirkes udvikling igennem 100 ar bliver ikke i forste raekke en opmuntrende beskrivelse af stadig andelig grode og organisationsmaessig ekspansion. De danske lutheranere i U.S.A. gjorde sig nemlig fra begyndelsenbemasrkede ved en usaedvanlig splidagtighed. Det kirkelige liv blandt emigranterne blev praeget af kampe og skismaer, der vistnok langt overgikde brydninger, der samtidigt foregiki hjemlandets folkekirke. Splittelsernei U.S.A. var imidlertid ikke alene af theologisk art, altsa en delingi Indre Mission og Grundtvigianisme,men havde ogsa en social baggrund. Blandt de nordiske indvandrereindtog de danske en saerstillingi henseende til assimilationen i det amerikanske samfund. Af grunde, der endnu ikke rigtigt er udforskede, lod danskerne sig »amerikanisere« langt hurtigere end svenskere og nordmasnd, ligesom de ogsa spredte sig over et langt storre omrade i U.S.A. Desvaerre kommer Enok Mortensenkun sporadisk ind pa dette faenomen, der i hoj grad ville have

bidraget til at forklare baggrunden
for de voldsomme kirkelige brydninger.

Som en arsag til kampens opstaen bor dog naevnes den indblanding, der fra begyndelsen skete fra den aeldre og langt bedre organiserede norske kirke i U.S.A. I 1870'erne forte dennes leder, prassten J. Miiller-Eggen et formeligt korstog mod grundtvigianerne, som han abent undsagde og kaldte for kasttere. Forst langt op i det 20. arhundrede daempedes stridighederne noget, men blev forst bragt endeligt til ophor i 1962, da de forskellige danske grupper samlet indtradte i overorganisationen Lutheran Church of America.

Pastor Enok Mortensen har gode forudsaetninger for at skildre sin kirkes bevaegede udviklingshistorie, bl. a. var han 1944-62 arkivar for det danske kirkearkiv i Des Moines, lowa, og hans bog er da ogsa blevet en veldokumenteret og dybtgaende fremstilling. Man kunne maske godt have onsket emnet belyst ud fra en mere alsidig belysning end den rent kirkehistoriske, til gengaeld er der i denne henseende mange interessante oplysninger at hente i hans bog. Bogen er desuden mere end en rent historisk beretning, for som teolog er Enok Mortensen dybt engageret i de gamle stridigheder, og i et afsluttende kapitel gor han op med de mange ars diskussioner.