Poul Møller: Københavns bystyre gennem 300 år. Bd. II 1858-1940. (Udgivet af Københavns borgerrepræsentation 1967). 396 s.

Tidens store mode er byjubilaeer. De iscenesaettes og fejres i reglen af turistmaessige grunde; men det haender, at de skaber noget af varig vaerdi. I 1940 kunne Kobenhavns borgerreprassentation hojtideligholde sit 100 ars jubilaeum som folkevalgt forsamling. Den vedtog at markere jubilaeet ved at lade to historiske vasrker udarbejde. Det forste hed »Kobenhavn 1840-1940« (ved Axel Holm og Kjeld Johansen) og skildrede bysamfundet og kommunens okonomi. Det andet blev »Kobenhavns bystyre gennern 300 ar«, hvis forste bind (1943) omfattede tiden 1648-1858 og udarbejdedes af stadsarkivar Flemming Dahl. Bind to skulle efter krigen vaere skrevet af redaktor Povl Engelstoft; men han overlod det efter nogle ars for-10b sin medarbejder, lektor Poul Moller, der fik bindet gjort faerdigt i det ar, da Kobenhavn fejrede endnu et byjubilaeum.

Deter en fortrinlig skildring, lektor Moller har givet af udviklingen siden kommunalforfatningen af 1857, der styrkede borgerrepraesentationens stilling. I klare og praecise kapitler skildres forholdet til staten, havnen og nabokommunerne, de ydre rammer omkring kommunalbestyrelsen, borgerreprassentationens forretningsgang, vaelgerne og vaelgerkorpset. Sasrlig fremtraedende medlemmer af kommunalbestyrelsen biograferes, og til sidst bringes en alfabetisk liste over alle medlemmer 1840-1967.

Et af de interessanteste kapitler handler om forholdet til nabokommunerne, isaer til Frederiksberg. Sporgsmalet om denne bydels indlemmelse i Kobenhavn begyndte at komme frem, efter at Valby og Bronshoj i 1901/02 var blevet lagt under Kobenhavn. Frederiksberg la nu sorn en enklave i den kobenhavnske storkommune. Men sagen blev forst aktuel, da Frederiksberg i 1922 foretog en skattenedsasttelse. Fra nu af var parolen for det socialdemokratisk-radikale flertal pa Kobenhavns radhus: indlemmelse. De konservative gik imod denne plan, og borgmester Kaper henledte flere gange opmaerksomheden pa den ordning, man havde i andre storstseder, hvor de faelles anliggender behandledes i en fasllesbestyrelse for storbyen, medens de saerlige anliggender behandledes i de enkelte hovedstadskommuner. Han talte tilsyneladende for dove oren. Flertallet onskede indlemmelse for at komme de sakaldte skattely til livs. Borgmester Hedebol tsenkte nemlig ikke blot pa Frederiksberg, men ogsa pa de andre nabokommuner, isaer Gladsaxe og Lyngby-Tarbaek. Sidstnaevnte betakkede sig dog, skont kommunen pa dette tidspunkt havde socialdemokratisk flertal.

Da indlemmelserne ikke kunne gennemfores ad frivillighedens vej, og da det heller ikke viste sig muligt at na malet via statsmagten, sa matte flertallet i Kobenhavns kommune i lobet af 1936 affinde sig med en kompromislosning, idet rigsdagen i marts 1937 gennemforte loven om hovedstadsudligningen. Ved denne lov matte Frederiksberg og Gentofte i 1937/38 netto betale Kobenhavns kommune ca. 6 millioner kr. som led i en skatteudligning mellem de tre kommuner. Pa denne made udviskedesi nogen grad de to nabokommunerspraeg af at vasre skattely. Men ikke fuldstasndigt. Frederiksberg og Gentofte vedblev takket vaere det relativtstore antal velhavende skatteydereat have en lavere ligningsprocentend

centendKobenhavn. Ordningens vigtigstevirkning
blev, at indlemmelsesplanerneikke
mere var aktuelle.

Forfatteren har i dette og andre kapitler sammenholdt den kommunale udvikling med den landspolitiske, saledes som den viste sig gennem flertallets skiften pa rigsdagen i 1920, 1924, 1926, 1929 og 1936. Deter utvivlsomt et frugtbart synspunkt at anlaegge pa. adskillige kommunalpolitiske

Man glaeder sig over, at Kobenhavns finansborgmester gennem mange ax, Peder Hedebol, har faet den indgaende omtale, han fortjener. Han var i 20'erne og 30'erne en god mand for Kobenhavns kommune. At han senere blev uven med sit parti (socialdemokratiet) og derfor blev lagt pa is, kommer jo ikke denne sag ved.

Bogens illustrationsmateriale er meget net, uhyre konventionelt og ikke saerlig interessant. Dog findes der en raekke morsomme interiorer fra det gamle Rid- og Domhus pa Nytorv. Og pa s. 40 er der et helt overrumplende billede af Radhuspladsen i 1899 med gronne tracer og graesplaener. Det var sandelig for den blev til en flise- og asfaltorken. Men billedteksten s. 150: »Langebro i 1920erne« er helt forkert. Fotografiet er taget for 1907, thi den store beboelsesejendom »Ny Christiansborg« er endnu ikke opfort.

Skulle man fremfore en mere vaegtig indvending mod bogen, sa ma det blive den, at man kunne have benyttet de mange ars forsinkelse til at fore udviklingen op til i dag. Det ville have oget forfatterens arbejde i ikke ringe grad; men det ville have vaeret umagen vaerd. Nu ma vi nojes med en skildring, der standser i 1940. Men forfatteren kan jo tage det som en kompliment, at laeseren gerne ville have mere endnu.