Leni Yahil: Et demokrati på prøve. Jøderne i Danmark under besættelsen. (Gyldendal, 1967). 502 s.

Leni Yahils bog er oprindelig skrevet pa hebraisk, et disputatsarbejde fra det israelske universitet i Jerusalem. Den har et dobbelt emne: den jodiske befolkningsgruppe og den skaebne, der truede og endelig traf den natten mellem 1. og 2. oktober 1943.

Om de danske joders historie for 2. verdenskrig fortaelles kort i 1. kapitel, og de dukker sa forst frem igen i 6. kapitel under krisen i September 1943. I de forste besaettelsesar indtog joderne nemlig ingen saerstilling i Danmark, undtagen for sa vidt som man naeppe i nogen anden befolkningsgruppe fandt en sa. urokkelig loyalitet over for forhandlingspolitikken. Devisen var ikke at provokere det bestialske nazistiske regime, ikke ved modstandsaktivitet, ja ikke engang ved flugt ud af landet. Det mosaiske trossamfund satte al sin lid til den danske regeringsevne til at beskytte sig, og bogens forste hovedpunkt er, hvordan dette lykkedes sa lasnge, forst og fremmest takket vaere den danske opfattelse af jodernes ukraenkelighed og ligeberettigelse som et sine qua non for forhandlingspolitikken.

Mest opsigtsvaekkende er forfatterens overbevisende dokumentation af, at ostre Landsrets frifindelse af Werner Best i 1949 for at have taget initiativet til aktionen mod joderne hvilede pa forkerte praemisser. Ved fremdragelse af nyt dokumentmateriale fra Auswartiges Amt og andre tyske myndigheders arkiver paviser hun, at der ikke forela nogen beslutning om jodeaktion, for sagen blev taget op pa grundlag af Bests omstridte telegram nr. 1032 af 8. sept. 1943, og at den berabte advarsel til Best forst tilgik ham den 16. eller 17., ikke den 7. eller 8. September. Herved anser hun ogsa teorien om telegrammet som en camoufleret argumentation mod jodedeportation som bortfaldet og forklarer Bests brud med sin hidtidige forstaelsespolitik ved at henvise til hans bestraebelser for at fa stillet en tysk politistyrke til radighed, hvad han netop sogte at fremskynde i det famose telegram. Om denne forklaring er fyldestgorende, lader sig dog nok endnu diskutere.

I de sidste kapitler folger vi de mislykkede afvaergeforsog, advarslerne og flugten til Sverige, der blev den lykkelige udgang for hovedparten af de ca. 6.500 personer, aktionen var rettet imod. Kun ca. 475 faldt i tyskernes haender og bragtes til koncentrationslejren Theresienstadt, hvor et halvt hundrede omkom. I alt androg de danske joders ofre det helt enestaende lave tal 1,6 %, og dette har vakt den opmaerksomhed ude i verden og ikke mindst i Israel, som er den umiddelbare foranledning til bogen. Enkelte misforstaelser af danske forhold er vel uundgaelige i en udenlandsk forfatters arbejde; men de skasmmer kun udenvEerkerne og er ikke af synderlig konsekvens for de vassentlige teorier. I sin kerne rummer bogen et vaegtigt bidrag til besaettelsestidens historie.