Årbog for dansk skolehistorie 1967. (Selskabet for dansk Skolehistorie, adr. amanuensis Ingrid Markussen, Solbjergsvinget 3, Birkerød). 152 s.

Med denne arbog har en ny historisk
arspublikation set dagens lys, og med
arbogen praesenterer sig ogsa for forste
stegang det skolehistoriske selskab,
som blev stiftet i november 1966.

Selskabet skal arbejde for at udbrede kendskabet til og interessen for skolehistorie og virke for forskning inden for dette omrade og for at indsamle og bevare skolehistoriske kilder. I selskabets love fastsaettes det, at der skal vaere et vist arbejdsfaellesskab med Institut for skolehistorie ved Danmarks Laererhojskole; egentlig hedder det Institut for dansk skolehistorie, ligesom foreningen og arbogen ogsa har dansk med i navnet, skont det ikke er naerliggende at se grunden til denne afgraensning. Instituttet blev oprettet i 1965 og forestas af professor, dr. phil. Roar Skovmand; til instituttet er knyttet en amanuensis og en kandidatstipendiat. Af en beretning i arbogen fremgar, at man pa instituttet saerligt er beskaeftiget med en undersogelse af landsbyskolens historie i perioden ca. 1880 -1910, som skal ses »nedefra, ikke fra myndighedernes eller lovgivningens side, men i dens funktion i landsbysamfundene«.

Netop vigtigheden af at Soge sikret kildematerialet til den forsvindende landsbyskoles historie er understreget i Roar Skovmands indledende artikel i arbogen: Skolehistorien - et forsomt omrade. Artiklen peger ogsa meget rigtigt pa det nodvendige i, at man tillige saetter ind pa at bevare arkivalier fra den frie skole og fra de mange private realskoler. I sin optakt gar Roar Skovmand tillige ind pa, at studiet af skolens historie i det hele taget har vaeret forsomt. Det er der selvfolgelig ogsa mange andre sider af historien, der er; men nu vil der uden tvivl komme en vaeldig stimulans for skolehistorien gennem selskabet, instituttet og arsskriftet.

I den forste arbog er en del af stoffetpa
kanten af det skolehistoriske.

Der taenkes her pa nogle artikler om forskellige sider af Grundtvigs paedagogisketanker, som naturligvis vil hore hjemme her, men som pa den anden side naeppe giver det, som man saerligt vil have frem. Mere i overensstemmelsemed programmet virker en afhandling af adjunkt Vagn Skovgaard-Petersenom »Den politiske droftelse af forbindelsen mellem almueskolenog den laerde skole« frem til 1903-loven.

Arbogen slutter med anmeldelser af de senere ars litteratur samt en bibliografi over skolehistorie fra 1966, en rubrik, som tilsyneladende er taenkt fortsat i de kommende ar. Forhabentlig vil bade forfattere og abonnenter slutte op om arbogen.