Wolfgang Seegrün: Das Papsttum und Skandinavien bis zur Vollendung der nordischen Kirchenorganisation (1164). (Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins Bd. 51, Karl Wachholz Verlag, 1967). 228 s.

Fra et dansk synspunkt er det en begivenhed af interesse, at der ved Kiels Universitet forlaegges en »dissertation« over et nordisk emne. De nordiske kirkers udvikling fra de forste spor af missionsforsog i 600-tallet til det svenske aerkesaedes oprettelse i 1164 er et omfattende emne, hvis sammenhaengende behandling umuligt pa alle punkter kan fa karakter af original forskning. Hvad den foreliggende afhandling praesenterer, er da ogsa principielt en sammenstilling af de overordentlig mange enkeltbidrag til emnet. Forfatteren nar ad denne vej til syntetiserende konklusioner, som punktundersogelserne ikke enkeltvis keltvishar medfort, ligesom han i diskussionen af enkeltheder fremsaetter mange interessante synspunkter pa tidligere behandlede sporgsmal.

Naervaerende anmelder har andetsteds i dette tidsskrift sogt at pavise det frugtbare i Wolfgang Seegrlins resultater vedrorende kong Niels' tid. T betragtning af, at forfatteren i det hele taget synes at yde sit bedste i den kritiske gennemgang af enkeltsporgsmal, skal den bemaerkning ikke tilbageholdes, at polemikken mod andre forskere i en raekke tilfaslde forekommer lovlig summarisk. Saledes fejes den svenske historiker Sven Ulric Palme af bordet i en enkelt note med et sarkastisk »So geht es nun wirklich nicht!«. Sa let gar det vel naeppe an at affeje en anset professors argumentation. I det hele taget resulterer forsoget pa at behandle et sa omfattende stof i en bog af beskeden storrelse her og der i en direkte overfladisk behandling af komplicerede emner. Eksempelvis ser forfatteren et for pavestolen vaesentligt incitament til oprettelsen af et selvstasndigt dansk aerkesaede i Knud den Helliges sandt kristelige regime, som tilmed antages at have haft en pavelig formaning til forbillede. Forfatterens kilder til skildringen af Knud den Hellige viser sig at vaere Ailnoths hagiografi og Saxos helt sekundaere og tendentiose skildring. Deter for enkelt at behandle Knud efter disse unuancerede, berettende kilder; en granskning af nyere synspunkter pa denne konge ville fore til mere forfinede problemstillinger, men naturligvis ogsa kraeve tid og plads.

Sa komprimeret som afhandlingen nu foreligger, undgas det ikke, at synteserne punktvis forekommer svagt funderede, hvilket er sa meget mere at beklage, som de er af en sa kategoriskkarakter, at cle vil kunne aegge

til megen diskussion. Grundholdningenhos forfatteren. synes at vaere den, at pavestolen havde et hojt og ideelt sigte med oprettelsen af de selvstaendigenordiske kirker, nemlig etableringenaf en retsstat under en legitim konges og kirkens ledelse, samt inddragelsenaf de nordiske riger i et civiliseretsamfund af hinanden respekterendeeuropaeiske stater. I konsekvensheraf afvises enhver lav tankegangom politiske motiver hos kurien i retning af at onske en staerk selvstaendigkirke og stat i ryggen pa det tyskerige. Roms linje blev ifolge forfatterenen succes, idet pavelig stotte, isaer i Danmark, forte til etableringen af et stasrkt kongedomme, som her i 1170 indsa nodvendigheden af at boje knae for kirken og samarbejde med denne til landets bedste.

Konkluderende vurderinger af denne art kan til dels vaere skonssager. Det kan dog na^ppe vasre en urimelig indvending, at frigorelsen af den lundensiske kirkeprovins uanset pavelige motiver, om hvilke naturligvis ingen kilder oplyser hverken det ene eller det andet, de facto indebar en vaesentlig politisk svaekkelse for kejser og kirke i Tyskland. Ligeledes ma det fastholdes, at begraensningen af en undersogelse til studiet af en faktor i udviklingen (her den pavelige politik) ikke berettiger til at gore denne faktor til den afgorende i alle kausale