Ottar Dahl: Grunntrekk i historieforskningens metodelære. (Universitetsforlaget, Oslo, 1967). 145 s.

Gennem flere ar har man haft en duplikeret udgave af den indforing i historiens metodeproblemer, som professor Ottar Dahl bruger i sin undervisning i Oslo. Deter en stor lettelse for alle, der har anvendt dette fortraeffelige undervisningsgrundlag, at det nu omsider foreligger i en trykt udgave.

Men glaeden herover bor ikke vaere forbeholdt laerere og studenter ved metodekurserne. Alle historikere og historisk interesserede har nu en bekvem anledning til at stifte bekendtskab med Ottar Dahlsi kyndige og grundige behandling af de grundlaeggende historiske metodeproblemer. Og de bor benytte sig af denne lejlighed.

Ingen kan vel vaere i tvivl om, at Ottar Dahl er den skandinaviske historiker, der har betydet mest for at fore den metodeinteresse, der er sa levende overalt i vestlig historieforskning i disse ar, til Skandinavien. Og han har gjort det pa sine egne prasmisser, sa han ikke blot star som formidleren af metodeforskningen. Han har i virkeligheden pa afgorende made bestemt de vilkar, hvorpa metodedebatten er taget op i de nordiske lande.

I den nu foreliggende lille bog har han samlet sine synspunkter, som han mener, de bor fremlaegges i sammenhaeng haengsom en indforing i historiens metodeproblemer. Som alt, hvad han har skrevet om dette emne, er ogsa denne bog tung og pakket med stof. Dog har omplantningen fra duplikeret til trykt udgave pa en raskke punkter fort til en lettere laeselighed. Men man skal ikke lade sig narre af det forholdsvis beskedne omfang og billigbogs-udstyret. Deter en fyldig bog, og den kraever noget af sin lseser.

Men deter en central bog. Man kommer ikke uden om den, nar man vil orientere sig i den moderne analyse af historiens videnskabsteoretiske problematik. Deter en selvstaendigt og dybt borende fremstilling, som med udholdenhed soger frem til formuleringer, der er entydige og dcekkende. Derfor skal den laeses med omtanke og eftertaenksomhed.

Dahls bog er bygget op efter det moderne videnskabsteoretiske synspunkt,at formalet med den historiske forskning er at finde frem til og begrundesvar pa de sporgsmal, vi stiller om fortiden. Hans disposition af fremstillingener et noje aftryk af denne grundopfattelse, og det har bade i paedagogiske og i andre henseender saerdeles gunstige konsekvenser. Man far et indtryk af forskningsprocessen, som den logisk er bygget op, og man far et klart indtryk af de enkelte fasers placering og funktion i denne proces. Desuden far man mulighed for meningsfuldtat behandle alle sider af

forskningsprocessen. Navnlig er det vigtigt, at man far understreget, at metodeproblemer er andet og mere end kildekritiske problemer.

Naturligvis far afsnittet om de historiske kilder og kildegranskningen stadig en fyldig placering i helheden, bade fordi det principielt er rimeligt, og fordi det ma vaere sadan i en bog til undervisningsbrug. Men afsnittene om problemformuleringen, de historiske teorier og begrundelsesforholdene er lige sa fyldige, og deter lykkeligt, at disse ting er lagt frem, sa de virkelig kan drages ind i undervisningen pa linie med de klassiske kildekritiske

Yderligere vil undertegnede vaere tilbojelig til at fremhaeve sorn endnu et af de saerdeles positive traek ved Dahls bog, at den bringer de vigtige problemer omkring historiens egenart og dens placering mellem de ovrige samfundsvidenskaber pa en formel, der ikke affodes tidrovende diskussioner om problemer, som ikke er virkelige problemer. Dahls made at laegge sin fremstilling an pa, forer ham frem til formuleringer, som bade giver en tilfredsstillende karakteristik af historiens interesse for det tids- og stedbundne og undgar at gore afstanden til nabodisciplinerne storre, end den i praksis er. Dahls alsidige orientering, filosofisk og samfundsvidenskabeligt, kommer her laeseren til gode.

En hovedindvending mod bogen ma vaere, at den er for svaer som laerebog, selv i universitetsundervisningen pa det propaedeutiske trin. Deter imidlertid en anke, som ikke rammer indholdet, og Dahls bog giver utvivlsomt det bedste begrebsapparat og den bedste referenceramme, der til nu er lagt frem som grundlag for undervisning i historisk metode.