Tor ben Topsøe-Jensen: Ad Hjulspor og Landeveje. (Hasselbach, 1966). 275 s.

Torben Topsoe-Jensen, der er auditori Ministeriet for offentlige Arbejder,har tidligere i kronikker og tidsskriftartiklerbeskaeftiget sig med vejogfasrdselshistoriske emner. Han var medarbejder ved Turistforeningens arbog1964, »Danske Veje«, og i HorsholmsEgns Museums arbog 1964 har han skrevet om »Kongevejen fra Usserodnord for Hirschholm til Helsingor«.Hans nye bog, den forste samlede fremstilling af de danske vejeshistorie fra oldtiden til ca. 1900, pakalder i bade titel og form naturligtHugo Matthiessens navn. I mangehenseender slutter den sig ogsa nasrt til Matthiessens arbejder, selv om forfatteren ikke i sa hoj grad som denne bygger pa primaert materiale. Til gengaeld harder vaeret fuldt op af trykte kilder at ose af, og deter imponerende i det udmaerkede noteapparatat konstatere, hvor vidt Topsoe-Jensenhar vaeret omkring for at

hente stof. Rigsarkivet har dog ogsa ydet sit; men deter et sporgsmal, om der ikke tillige i landsarkiverne, f. eks. i tingbogerne, havde vaeret noget at hente - selv om det ma erkendes, at disse stadig, saerlig med henblik pa saglige sporgsmal, er vanskeligt tilgaengelige.

Foruden vejenes anlaegshistorie, der kan folges helt tilbage til oldtiden, og deres administrationshistorie, hvis forste track findes i de middelalderlige landskabslove, behandler Topsoe-Jensen livet pa vejene - og i ovrigt ogsa pa og ved faergeoverfarterne, der er taget med. Der fortaelles om rejser og rejseformer (herunder vogne), om kroer, om de ejendommelige, gode kongeveje, der faktisk var forbeholdt kongen og hoffet, om postvsesenet og om jernbanerne - alt i et broget billede af en tilvaerelse, der var besvaerlig og undertiden ogsa farlig. Uforsvarlig korsel og berusede kuske var ikke ukendte faenomener, og der var lovgivet derom. Laessede arbejdsvogne matte i 1780'ernes Kobenhavn kun kore »fod for fod«, tomme vogne dog i »en liden sakaldet lontetrav«. Nar bonderne efter en dag i hovedstaden skulle hjem, sa man dem »styrte ravende ud af krostuerne eller beskaenkede ligge i vognen« — hvis de ikke stod op i denne og gav »hver med sin pisk den fredelige fodgaenger imens de ruller forbi, et vaeldigt rap over nakken, fordi han ikke ville give sa meget, som de forlangte, for at kore med«. Bonderne havde nu heller ingen saerlig grund til at vaere glade for de veje, de korte pa. De af dem, der blev anlagt i slutningen af 18. arhundrede, var nemlig blevet til ved deres hoveriarbejde, et hoveri, som de fik lagt oven i, hvad de ellers havde. Og meget nyttede det ikke, at de i en vis udstraekning fik hjaelp af soldater. Det gik sa vidt, at der i Hirschholm amt gennem en strejke blev forsogt abent opror mod de strenge krav; men kronen klarede sig, og et par bonder, der blev udpeget som ledere, fik meget alvorlige straffe.

Et par smating er under laesningen faldet i ojnene: Pa side 93 skrives om Christian IV, at han tog kampen op med taterne og »buldrede i et abent brev fra 1589«. Kongen selv har pa dette tidspunkt naeppe kaempet eller buldret saerlig meget - han var 12 ar gammel. Pa side 131 sejler biskop Bircherod og hans »kaereste« i 1697 over Store Baelt. Bispen var blevet gift i 1690, og kaereste var en normal betegnelse for kone. Virksund og Hvalpsund (side 137) er ikke begge overfartssteder fra Himmerland til Sailing. Det forste sund forbinder Himmerland med den halvo, der ost for Sailing skaerer sig ud i Lovns Bredning. Endelig citeres side 138 kongens abne brev af 1578, der gav lensmand Ludvig Munk pa orum i Thy tilladelse til i stedet for en bro, der ikke kunne holde, at indrette faergefart ved det farlige »vej- og vadested mellem Thy og Harsyssel, som kaldes Struer«. Forst kongen og nu Topsoe-Jensen forveksler dette sted med Oddesund, over hvilket der visselig ikke med 16. arhundredes teknik havde kunnet slas bro. Den lokalitet, der er tale om, er indsnaevringen Kilen, nogle kilometer sydligere; men fejlen er altsa gammel.

Topsoe-Jensens bog er en vaerdifuld forogelse af den kulturhistoriske litteratur, ogsa fordi den viser, at det stadig er muligt at finde emner til monografier af storre format, selv om enkelthederne skal soges mange steder. Foruden noteapparatet har bogen et navneregister og en raekke gode illustrationer.