Ebbe Munck: Døren til den frie verden. Erindringer 1939-1945. (Gyldendal, 1967). 269 s.

Ebbe Munck indleder selv sin bog med den bemaerkning, at laeseren forhabentlig hurtigt vil erfare, at bogen ikke gor krav pa at vaere historieskrivning. Dernaest minder han om, at hans dagbog fra 2. verdenskrig i en arraekke har vaeret til disposition for historikere gennem aflevering til Rigsarkivet. Dette er rigtigt, og det ma erkendes, at om storre og mere vassentlige forhold bringer disse erindringer ikke noget, som ikke er kendt, navnlig fra Jorgen Haestrups boger. Alligevel forekommer udgivelsen fuldt berettiget.

Erindringerne giver en raekke nye enkeltheder bade om begivenheder og personer. Dette har naturligvis sin vaerdi. Mere betydningsfuldt, og hvad Haestrup ikke har opholdt sig ved, er dog det indblik, bogen giver i Ebbe Muncks forudsaetninger for at indtage den centrale position som modstandsbevaegelsens »gesandt«, kontaktmand, administrator m. m. i Stockholm, herunder ogsa de personlige egenskaber, der var nodvendige. Det var bl. a. evne til at opna fortrolighed hos vidtforskellige mennesker, kundskaber, maeglertalent, mod og beskedenhed. Deter formentlig ogsa et udslag af disse evner og egenskaber, som gor, at de kun hojst indirekte fremgar af teksten.

Teksten er rent kronologisk, og da der tilmed hverken er indholdsfortegnelseeller sagregister, bliver bogen noget vanskelig at benytte, nar man vil folge en bestemt sag. Pafaldende er det ogsa, at mens der stadig soges givet den almindelige baggrund i den danske udvikling, mangier der ofte baggrund for de forskellige personer, som pludselig optraeder pa arenaen.

Der er i det hele sikkert en del, der burde have vaeret uddybet, nar bogen, som den gor, henvender sig til en viderekreds uden for fagfolkenes kreds.