Ib Lumholdt: Ordforrådet i Sokkelund herreds marknavne. (Navnestudier udg. af Institut for Navneforskning. Nr. 5. Kbh. 1967). 171 s.

I dansk stednavneforskning har natur - og marknavnene laenge vaeret stedmoderligt behandlet. Marknavnestoffet er kun udgivet for tre omrader, Samso, Bornholm og Sonderjylland; en systematisk marknavnesamling pabegyndtes sa sent som i 1958, og deter forst i de senere ar, at der er kommet storre arbejder vedrorende marknavne, senest cand. mag. Ib Lumholts om natur- og marknavne i Sokkelund herred.

Efter en indledning (kap. 1) med gennemgang af marknavnestudiets korte historic i Danmark og redegorelse for kilder, eimnets afgraensning og metode, behandles forst naturnavnene (kap. 2), dernaest marknavnene (kap. 3). Materialet er opstillet i et detaljeret system efter navnenes elementer, indhold m. m. Det muliggor hurtig orientering og viser navnenes muligheder som materiale for arbejde med arkaeologisk og historisk topografi, aeldre tiders landbrug, handvaerk, sociale forhold osv. Nu og da ma man dog undre sig over placeringen af et stednavn. I marknavnene findes saledes en del personbetegnelser, der opdeles i nogle grupper; en af disse er Hdndvcerk, hvorunder placeres hyrde, skovfoged og skytte. En anden gruppe er Mennesker i almindelighed; herunder placeres bonde, gadehusmand, husmand og falkonermester; denne sidste kunne med samme ret som de fornaevnte betegnes som handvaerker; men de burde alle have vaeret placeret under tre grupper, der helt er glemt: landbrug, skovbrug og jagt. Under Bencevnelse efter afstamning star jyde, mens hollaender star under Mennesker i almindelighed. Pa sadanne punkter bor en opdeling vaere mere konsekvent.

Det folgende kapitel (kap. 4) behandlermarknavnenes med bestemmelse af procenterne for bevarede navne. Disse procenter er forbavsende hoje, med en tabsprocentpa blot 10,8, cirka halvdelen af den, Chr. Lisse har fundet for Falster(Navnestudier 1, 1960); en konklusioni retning af en afvisning eller ikke afvisning af »Lisse's teori« synes dog skaev; man ma regne med svingendeprocenter for forskellige egne,

afhaengig af lokale traditioner, af landbrugsteknisk og social udvikling og - det kan man ikke se bort fra - maske ogsa af kildematerialets beskaffenhed.

Sidste kapitel (kap. 5) bringer nogle slutbemaerkninger med track til en sammenfattende karakteristik af herredets marknavneordforrad og dets brugere, de gamle bonder. Den interessante og vaerdifulde bog afsluttes med en raekke kortskitser og et register.