Poul Strømstad: Søerne. Sortedamssøen. Peblingesøen. Sankt Jørgens Sø. En kulturhistorisk skildring (Gad, 1966). 228 s.

De kobenhavnske soer, der straekker sig i halvmaneform fra osterbrogadetil Gl. Kongevej og af udlaendinge undertiden opfattes som en bred flod, er vel en monografi vaerd. De har spillet og spiller endnu i dag en vaesentligrolle i hovedstadens liv. Uden dem ville dele af de taetbebyggede kvarterer pa osterbro, Norrebro og Vesterbro have vaeret endnu skraekkeligerestenorkner, end tilfaeldet er. De er med til at bringe lys og luft ind i byen, og indtil ca. 1959 var

Set. Jorgens S0 et vigtigt led i Kobenhavnsvandforsyning.

Deter derfor maerkeligt, at Soernes historie og ikke mindst bebyggelsen omkring dem hidtil ikke har vaeret behandlet i en samlet fremstilling bortset fra »Kobenhavn for og nu« bd. V, der dog mere er en billedkavalkade. Nu er der imidlertid radet bod herpa med Poul Stromstads fortraeffelige bog. Forfatteren giver en grundig skildring af Soernes opstaen og udvikling, thi de er kunstige, skabt formentlig i det 15. arh. gennem at opstemme forskellige vandlob og anlaegge daemninger, der skulle hindre vandet i at lobe bort. Deres nuvaerende form fik Soerne ved den store regulering

Undertiden moder man det sporgsmal, hvorfor Kobenhavns volde ved de store omlaegninger i det 17. arh. ikke blev flyttet ud til Soerne, saledes at de var blevet byens voldgrav. Forfatteren gor med rette opmaerksom pa de fordele, et sadant anlaeg ville have haft for byens naturlige vaekst. Han kunne have tilfojet, at bombardementet i 1807 ville vaere blevet mindre effektivt, fordi englaendernes batterier ville vaere blevet tvunget laengere bort fra byens centrum.

Ifolge forfatteren havde Chr. IV planer om at flytte befaestningen ud til Soerne. Der synes dog kun at have vaeret tale om en ydre faestningslinje. Flytningen af selve volden ville have vaeret et ingeniorarbejde, der gik ud over, hvad kronen kunne patage sig. Desuden ville en sa vaeldig udvidelse af byens areal have forekommet samtiden unodvendig, og endelig var Soernes vaerdi som voldgrav noget tvivlsom, thi kunne daemmingerne ved osterbrogade og Gl. Kongevej spraenges i luften, ville vandet Iobe ud i oresund og Kalvebod Strand.

Blandt de interessante ting, forfatteren har fremdragel:, er arkitekt Meldahls plan fra november 1865 til bebyggelse af det tidligere faestningsterrasn. Denne plan forudsatte en bevarelse af hele voldomradet som parkanlaeg, medens bebyggelsen skulle indskraenkes til omradet mellem Soerne og voldene. Meldahl, der har sa mange arkitektoniske raedsler pa sin samvittighed, bor have absolution pa grund af denne fremragende plan, som byens vise faedre besluttede ikke at folge.

Bebyggelsen omkring Soerne er skildret indgaende og horer til det mest vaerdifulde i bogen, der prydes af et udmaerket illustrationsmateriale. Til sidst en lille kritisk bemaerkning: nar det side 81 halves, at togtrafikken over Peblingedcemningen ophorte i 1911, da Kobenhavns nuvaerende banegard blev taget i brug, sa er dette ikke rigtigt. Togene til Klampenborg benyttede daemningen til 1917 og Holtetogene indtil 1922.