Landstingenes skøde- og panteprotokoller. Viborg landstings skøde- og pantebog 1624-37. 1., 2. og 3. hæfte. Udg. af Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens historie ved Jens Holmgaard. (Rosenkilde og Bagger 1966).

I de gamle landstings arkiver har vi et overordentlig vaerdifuldt historisk kildemateriale bevaret, ikke mindst gaelder det da det norrejyske landsting i Viborg, hvis arkiv bade er det aeldste og righoldigste. Der er derfor nok grund til at vaere opmaerksom pa, at man er gaet igang med forskellige kildepublikationer herfra. For to ar siden begyndte der at udkomme en udgave med resumeer af dombogerne, og sidste ar kom turen til skode- og pantebogerne, der begynder i 1624. Deter hensigten at daekke tidsrummet 1624-1660 med 3-4 bind (der er enkelte lakuner i perioden), og de forste tre haefter af den aeldste bog 1624-37 foreligger nu. Fra 1660 og fremefter eksisterer der forskellige, mere eller mindre vaerdifulde, handskrevne

Som bekendt blev landstingene aldrig vaerneting for den dansk adel, men tendensen er der dog, tydeligst netop pa dette felt, hvor en forordning 1622 26. aug. pabod, at alle skoder, gave- og pantebreve udstedt til adelen skulle laeses pa landstinget. Da storstedelen af Danmarks jord dengang var pa adelens haender, betyder det, at man i landstingenes skode - og panteprotokoller kan studere de vaesentligste aendringer i ejendomsbesiddelsen. besiddelsen.Skoder og pantebreve, gave - og gaeldsbreve, mageskifter og proklama refereres i denne udgave udtommende og med bevarelse af de originale person- og stednavneformer. Det kan iovrigt vaere ganske laererigt at sammenligne denne udgave med et asldre vaerk som Rasmussen Sokildes »Uddrag af Fynbo Landstings aeldste Skode- og Panteboger« (fra 1646 -).

Deter klart, at for et vaerk af denne art er registrene noget essentielt. Men den dag, de foreligger, har historikeren ogsa faet et sare nyttigt instrument i haende, som nok skal blive paskonnet.