Skiftet efter rigsråd Eske Brock. Udgivet af Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens historie. Ved C. Rise Hansen. (I kommission hos Dansk Videnskabs Forlag, 1965).

De fleste vil nok erindre Eske Brock
for hans dagboger og vel isaer for hans

beromte regnskabskryds over de unge ars muntre drikkelag. Men Eske Brock kom nu ikke til at drikke sig armod til, sa lidt som han i ovrigt fik sig bragt okonomisk ud af balance som sa mange andre af hans standsfaelleri samtiden. Tvaertimod endte han sine dage i 1625 som landets storste godsejer, og det kolossale skifte,som her er udgivet, forer os - takketvaere det store strogods — vidt omkring i landet, men med hovedgardeneGammel Estrup, Hevringholmog Vemmetofte som faste bastioner.Alle vegne er faestebonderne opfort ved navn og med landgildeydelser,og et almindeligt stednavneregisterog et herredsregister (forudenet tilnavneregister) gor en orienteringi Eske Brocks lille kongerige mulig. Skiftet omfatter kun jordegods, vi har desvaerre ikke noget tilsvarende vedrorende rigsradens mere personligeejendele.

Eske Brocks fornaevnte dagboger er forlaengst udgivet, men uensartet og spredt. Det fremgar af jordebogsudgaven, at deter hensigten at nyudgive dagbogerne suppleret med en samling aktstykker fra Gammel Estrup godsarkiv til belysning af Eske Brocks godserhvervelser og godsdrift. Deter utvivlsomt rigtigt, at dette materiale tilsammen vil kunne give et udmaerket billede af en jorddrot i den store stil pa Christian 4.s tid.

Bogen indgar som 2. bind i serien Adelige jordeboger, der i 1964 indledtes med Jacob Ulfeldts jordebog 1588. „ ,„ w ,