Alfred Kaae: Vestjyske godsejere og deres bønder. En studie over tingbøgerne for Ulfborg-Hind herreder og Timgårds birk med strejftog ind i andre vestjyske retskredse i tiden 1695-1788. (Udgivet af Historisk Samfund for Ringkøbing

amt, Kaaes forlag, Ulfborg, 1965). Forfatteren har taget sig den opgave pa at foretage en systematisk gennemgangaf de i undertitlen naevnte retskredse og pille alt konfliktstof mellem godserne og deres bonder ud af de mange tusincle sider i tingbogerne.Stoffet er lagt topografisk til rette pa den made, at hvert gods - 22 i alt - er taget for sig. Deter gjort, for at bogen kan fa et praeg af lokalhistorie - den indgar ogsa i Hardsysselsarbogs forrige bind - men deter dog tydeligt, at forfatteren er sig fuldt bevidst, at han ogsa yder sin skasrv til rigshistorien. Vi har her vitterligt at gore med et stykke lokalhistorie i bedste forstand - hvilket netop bl. a. vil sige, at det ogsa fra et rigshistorisk synspunkt er et vaerdifuldt materiale. Og deter slet ikke tungt stof, som forf. selv siger. Hvem glemmer f. eks.

lige straks bonden Niels Holm, der gammel og forknyt helt har opgivet at bakse med sin fattige faestegard; sa matte husbonden da selv komme og saette ham til det, kommer han for skade at sige. Det var et brud pa den lydighed, han skyldte sin husbonde, og trods hans ydmyge beden om nadelyder dommen: ». .. og som Niels Holm ved sin selvradighed og übesindighedhar vaeret arsag til gardens forsiddelse, sa bor han, andre til eksempelat arbejde et ar i jern udi nasste faestning, Fredericia . ..«. Om dommen blev eksekveret, er en andensag. Deter jo det usikre ved mangegamle retssager. Man kunne ogsa nasvne den torre Per Smed og hans übetalelige forsvarsskrift (s. 23), drengenOffer, der rommer for at slippe for at springe soldat og drukner (s. 89), eller et par ridefogder som Mads Stabyfra Brejninggard og den saerlig ondartedeHenrik Winstrup fra Sondervang(s.

Herremanden var bade arbejdsgiver og ovrighedsperson for faestebonden, og gods for gods gennemgas her alle de tilfaelde, hvor dette dobbelte afhaengighedsforhold kom til at sla sa store gnister, at det har sat sig spor i tingbogerne. Der er selve faesteforholdet, hvor landgilderestancerne spiller en stor rolle, der er hoveri og aegtkorsel og husbondens tugtelsesret, der er mange sager om pas og endnu flere om soldatervaesenet; man far et levende indtryk af, hvor meget denne militstjeneste har betydet, deter ikke nogen helt lille flok unge maend, der ender som romningsmaend.

De mange sager er refereret pa en klar og sober made. Hvor ofte har man ikke, saerlig forhen, set en eller anden »interessant« sag blive trukket frem ved harene i en historisk arbog med alenlange ordrette citater, alt til ingen verdens nytte. Her er sket en virkelig samling og bearbejdning med et fast sigte. I et slutningskapitel forsoger forf. at samle de resultater, der kan uddrages af stoffet. Hans slutninger og vurderinger er velafvejede og raekker ikke videre, end materialet kan baere. Det gaelder f. eks. ogsa et sa »omt punkt« som herremandens tugtelsesret, hvor forf. ikke glemmer, at deter undtagelsen, nar afstraffelser har sat sig spor i kilderne, og derfor er forsigtig i sine konklusioner. Deter dog vaerd at bemaerke, at traehesten faktisk ikke naevnes i de gennemgaede akter.

Var de underkuede? sporger forf. »Bondernes liv var nok maerket af, at de boede i herregardens skygge, men de levede under loven, og de veg ikke tilbage for at troste sig til den, nar det kneb«. Deter sagt med Hans H. Fussings bekendte slutreplik fra disputatsen i erindring: Danmark var et retssamfund. I det store og hele kan forf. tiltraede Fussings ord. Men rundt omkring i det fremdragne materiale moder man alligevel - vist oftest i forbindelse med hoveriet - stavnsbandsarhundredets forstemmende syn pa bonden som et mindrevaerdigt vaesen, et dumt fae. Rammende hedder det: »Samfundsforholdene havde dog gjort landboforholdene sa skaeve, at faestebonderne levede under et stadigt pres fra herregarden ... 1788 kom savist ikke for tidligt«.

Deter prisvaerdigt, at dette vestjyske stof er gjort tilgaengeligt, det tjener til at udbygge vort billede af bondens kar i 1700-tallet. Forskellene mellem de forskellige landsdele er nok mindre, end mange ville vaere tilbojelige til at tro.

Mellem Alfred Kaaes ovrige boger, saerlig de praegtigt udstyrede sognehistorier, er dette en lille gra og uanselig bog. Men den er vaegtig af indhold. Paul G. orbere