L. S. Ravn: Danskuddannede folkeskolelærere i Nordslesvig under preussisk styre. (Skrifter, udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland. Nr. 35. 1966). 131 s.

Gode biografiske hjaelpemidler er uundvaerlige for den historiske forsker. Historisk Samfund for Sonderjylland ogede for nogle ar siden raekken af sadanne hjaelpemidler med Jens Lampes fortrasffelige liste over laerere med eksamen fra Tonder seminarium, og nu forlaenges linien med denne oversigt over de danskuddannede laerere i Nordslesvig under preussisk

Fhv. skoleinspektor Ravn har sat sig som mal at fastholde den indsats, som ovedes af de mange laerere, der efter 1864 blev pa deres post i Sonderjylland. I en velskrevet indledning gennemgar han den nordslesvigske skoles situation under fremmedherredommet, og i henseende til laerernes stilling yder han her et vaerdifuldt bidrag til landsdelens skolehistorie.

Det lader sig ikke praecist afgore, hvor mange laerere, der efter afstaelsen af Sonderjylland naegtede at aflaegge den preussiske embedsed og derfor matte rejse nordpa. 81. a. afhaenger tallet af, om man forst taeller edsnaegterne fra 1866, da kravet om ed til den preussiske konge rejstes, eller om man tager dem med, der allerede i arene 1864-66 tog afsked med landsdelen.

L. S. Ravn har imidlertid konstatcret, at i perioden 1864-68 drog 61 nordslesvigske laerere nordpa, mens 16 gik over i andet erhverv uden at udvandre. Nar hertil laegges afgang som folge af alder, dod m. v., betod det en meget stor afgang af laerere, som kun kunne opvejes ved, at myndighederne tillod ansaettelse af indfodte sonderjyder med hel eller delvis uddannelse fra et dansk seminarium.

Tallene viser, at der var tilstraekkelig mange danskuddannede laerere til at besastte de ledige stillinger. I 1868 sad der i de nordslesvigske ene- og forstelaererembeder pa 1 andet ene danskuddannede laerere, og i hele 40-arsperioden fra 1868 til 1908 la gennemsnitstallet for danskuddannede forste- og enelaerere i de nordslesvigske provstier pa mellem 70 og 80 % af det samlede laerertal. For andenlaerer-embederne har det antagelig set noget anderledes ud, men hovedindtrykket ma dog vaere, at de danskuddannede laerere meget laenge har kunnet ove staerk indflydelse pa undervisningen.

Betydningen heraf, fremhaever Ravn, la forst og fremmest i, at nordslesvigerne fik deres uddannelse gennem laerere, som i holdning og synspunkter la pa linie med befolkningen og var en del af den. Direkte kunne laererne ikke tage del i den nationale kamp, hvis de ville beholde embedet, men indirekte fik de en umadelig betydning for kampens udfald.

I ovrigt skal det fremhaeves, at Ravns fremstilling pa forbilledlig madeholder sig fri af en alt for handfastanvendelse af de nationale kategorier.Han fremhsever med rette, at dansk uddannelse ikke uden videre kan saettes lig med dansk sindelag, sa lidt som alle med tysk uddannelse var tysksindede. Navnlig var det ikke ualmindeligt,at elever fra den danske afdeling af seminariet i Tonder enten var tyske i forlaengelse af deres hjems

tyskhed eller endte i den tyske lejr,
ogsa selv om deres udgangspunkt var
dansk.

Bogens kerne er biografierne af de enkelte danskuddannede laerere. Til dem regnes ogsa dimittenterne fra den danske afdeling ved Tonder seminarium frem til dens nedlasggelse i 1884. Der bliver derfor en del overlapninger med Lampes »Tonder Seminariestat«. I almindelighed henvises ved de pagaeldende derfor blot til dette vaerk, men i enkelte tilfaelde har Ravn anfort rettelser og tilfojelser til Lampes tekst. Benyttere af »Tonder Seminariestat« bor derfor vaere opmaerksom pa denne mulighed for supplerende

Til biografierne knytter sig en oversigt over laererne, fordelt pa de enkelte skoler, samt en navnefortegnelse med angivelse af deres dimmissionssted. Yderligere giver Ravn i tabelform en statistisk bearbejdelse af materialet. Oversigten over ene- og forstelaererne ved de nordslesvigske skoler er dog ret uoverskuelig, ordnet som den er med et system af 1-taller og vandrette streger af vekslende laengde.

L. S. Ravn harmed denne bog ikke blot sat de danskuddannede laerere i Nordslesvig et smukt minde. Han har ogsa ydet kolleger i den historiske forskning en handsraskning, der vil blive paskonnet ved flittig brug af bogen.