Ulf Sjödell: Kungamakt och högaristokrati. En studie i Sveriges inre historia under Karl XL (Bibliotheca historica Lundensis, XVII, 1966). 382 s.

I den stadige strom af historiske disputatser, man med rette kan misunde svenskerne, var i 1966 Ulf Sjodell's Kungamakt och hogaristokrati. Der skal her blot gores opmaerksom pa bogen, som behandler interessante sider af Sveriges indre historie under Karl 11. Siden Karl 9.s tid havde rigsradets indflydelse vaeret begraenset, om end det havde flere vigtige funktioner. Forholdet mellem kongemagten og radet er hidtil blevet betragtet som vaerende dualistisk, men S. vil mene, at man dermed overbetoner meningsforskellene og lsegger for lidt vaegt pa. de to faktorers faellesinteresser.

I 1672 havde Sverige i naesten 13 ar haft en formynderskabsregering, for anden gang i arhundredet. S. undersoger forholdet mellem forskellige grupper og interesser inden for radet og adelen og forholdet mellem kongen, kansleren, kancelliet, radet og staenderne. Han viser, at aendringerne med kongens regeringsovertagelse i 1672 var sma; helt til 1675 bevarede radet sin magtstilling. Pa rigsdagen i 1675 indledtes, foranlediget af Sveriges alvorlige situation efter indblandingen i den europaeiske krig, staendernes angreb pa formynderskabsregeringens finans- og udenrigspolitik. Under krigen samledes magten ifolge den traditionelle opfattelse stadig mere hos kongen, mens S. vil mene, at denne under hele krigen tillagde radet stor betydning og forsogte at fa. det til at tage mere aktivt del i politikken. Radet kraevede en betydelig magt og indflydelse, men viste pa samme tid manglende evne til at mode den krise, krigen medforte. Dette forhold og undersogelserne omkring formynderskabsregeringen forte til staendernes erklasring pa. rigsdagen 1680. Den gennemforte reform, rned bl. a. effektivisering af administrationen, var en folge af den alvorlige krise, snarere end en teoretisk bestemt bevasgelse i absolutistisk retning, haevder S., der ikke ser begivenhederne som noget revolutionasrt. Ogsa efter 1680 skulle radet spille en vigtig rolle pa forskellige regeringsomrader, og S. peger pa flere traek, der viser den betydning, Karl 11. tillagde radet. Samtidig viser han, hvorledes de hojeste embedsposter skiftede karakter fra at vaere politiske stillinger med magt og ansvar til at vaere udovende stillinger, med storre krav til viden og erfaring inden for specielle omrader.