P. V. Glob: Danske Oldtidsminder (Gyldendal, 1967). 275 s.

Den anden udgave af prof. Globs bog fra krigsarene fremtraeder som et nyt vaerk, selv om stoffet er det samme. Teksten er udvidet med en omtale af de nye fund fra den mellemliggende tid, og man kan nu med bogen i handen folge de vekslende kulturfaser, som de aftegner sig i landskabet gennem deres monumenter. En saerlig anerkendelse fortjener fotografierne, der bade aestetisk er fremragende og desuden stotter og uddyber tekstens oplysninger.

Bogen viser, hvor langt arkasologien er naet, men ogsa hvor dens graenser ligger. I omtalen af jasttestuefolkets modergudinde og i identificeringen af enkeltgravsfolket med den indoeuropasisk talende stamme er man uden for materialets baereevne. Jordfundene kan ikke vise forskningen, hvilken ritus og mytologi der gav gudindens skikkelse indhold og vaerdi for dens dyrkere, og indoeuropaeerne er stadig et lidt hypotetisk folkeslag, hvis sprog maske allerede ved ar 2000 f. Chr. f. har vaeret dialektdelt og talt af flere indbyrdes somatisk afvigende stammer. Forudsaetter man desuden denne forklaring pa. indvandringen, ma man ogsa gaud fra, at der har vaeret talt et fremmed sprog i Danmark, for enkeltgravsfolket kom herind, men den moderne sprogvidenskab har forlaengst skrinlagt teorien om forekomsten rekomstenaf et fremmed sprog i landet. I hvert fald kan det ikke pavises.

Fremtidens problem vil blive udformningen af en helhedsopfattelse, der ma stotte sig ligeligt pa arkaeologi, religionshistorie og sammenlignende sprogvidenskab, men forsogene pa at na. en sadan samlende forklaring har hidtil ikke vaeret übetinget heldige. Nye fremskridt i forskningen vil vaere nodvendige, hvis sikkerhed skal nas.