H. Wiese & J. Bölts: Rinderhandel und Rinderhaltung im nordwesteuropäischen Küstengebiet vom 15. bis zum 19. Jahrhundert. (Gustav Fi-

scher Verlag, Stuttgart 1966). 271 s. Bogen indeholder to af hinanden uafhaengige arbejder. 1. del af H. Wiese: Der Rinderhandel im nordwesteuropaischen Kiistengebiet vom 15. Jh. b. z. Beginn des 19. Jhs. 2. del af J. Bolts: Die Rindviehhaltung im oldenburgisch-ostfriesischen Raum vom Ausgang des 16. Jhs. b. z. Beginn des 19. Jhs. Da studeavl og studehandel star i snaever okonomisk forbindelse, supplerer de to arbejder hinanden fortraeffeligt og skaber en god balance i bogen. Danmark udgor med Holsten, Oldenburg og de frisiske landskaber det vaesentligste studeavlsomrade, der forsynede de nordvesttyske og hollandske aftagercentre i disse arhundreder, hvor de to erhvervsgrene spillede den storste okonomiske rolle for dansk erhvervsliv. Bogen har saledes bud til en dansk laeserkreds, savel den 1. del, hvor dansk eksport far en indgaende behandling, som ogsa 2. del, hvor avlen i de nordvesttyske omrader giver incitamenter til en parallellisering med danske forhold.

Med Heinz Wieses afsnit trykkes
hans dissertation fra Gottingen 1963,
som derved bliver delagtiggjort en

storre laeserkreds. Den bygger forst og fremmest pa en gennemgang af et meget omfangsrigt toldregnskabsmaterialehovedsagelig fra Gottorp og Rendsborg mellem 1484 og 1704 og faergeregnskaber fra overfartsstederne over Elben: Wedel, Blankenese og Zollenspieker fra ca. 1550-1720. Herigennemfremlaegges eksporttallene ar for ar, og de betydelige svingninger perioden igennem lader sig folge og til dels forklare. Mere sporadisk er materialet til belysning af okseudskibningenfra de danske og slesvig-holstenskehavne, der dog talmaessigt har spillet en ganske underordnet rolle i sammenligning med landtransporten.

I tiden fra 1550-1700 domineredes handelen ganske af forarseksporten af staldokser til Wedelmarkedet fra midten af marts til midten af april. Det var en transport af de sakaldte »magre« okser, der fortes til fedning i marskomraderne i de forste sommermaneder. I lobet af perioden fik efterarseksporten af »fede« okser, der gik fra marskens grassarealer til slagtning i de nordtyske byer dog noget stigende betydning i regnskabstallene. Opkobsomraderne, markeder og okseveje lader sig klart skitsere i det nordelbiske omrade. Vanskeligere er det at folge oksernes ruter efter, at Elben var passeret, pa deres veje til de hollandske og nordvesttyske aftagercentre. Kildematerialet er her spredt og sporadisk. Derimod er fremdraget et meget betydeligt prismateriale. Fra 1470-1640 er benyttet regnskabsboger fra St. Georg Hospital i Hamborg, omkr. 1650 Steffen Rodes regnskabsbog og fra 1674-1811 Ochsen- Akzise-boger fra Lybask. Pa dette grundlag beregnes gennemsnitspriser for slagteokser for tiden 1470-1820. Pa basis af Konsumtionsrechnungen fra det lybske Heilig Geist-Hospital fra midten af 18. arh. beregnes normalvaegten malvaegtenaf okserne. En sammenligning af prisudviklingen for oksekod og rug viser det overraskende resultat, at kodpriserne ikke halter efter kornpriserne, men derimod Her forud. Denne forste sammenfattende behandling af den nordvesteuropaeiske studehandel gennem en laengere periode hviler pa et meget omfattende arkivstof, som man kunne have onsket en oversigt over, da det ikke altid fremgar helt klart af tabellerne, pa hvilket materiale tallene bygger.

J. Bolts foretager en grundig undersogelse af kvaegets farve, vaegt, maelkeydelse, udvalgskriterier ved avl og sondring i bestand i Oldenburg-Ostfriesland. Han mener, deter forsvarligt at skelne mellem en geest- og en marskrace allerede i 17.-18. arh. Derpa undersoges kva^gets betydning og funktion i landbrugsbedriften, idet denned henblik pa social- og erhvervsstruktur udvaelges normaltypeomrader som grundlag for undersogelsen.

Den landbrugsokonomiske Stufenteori med de 3 trin: ekstensivt kvaegbrug (Weidewirtschaft), agerbrug (Ackerbau) med kornavl, intensivt kvaegbrug med va^gten lagt pa foraedlingsprodukter som maelk, smor, ost og kod, proves efter og kan ikke siges at have übetinget gyldighed i Oldenburg-Ostfriesland; men de forskellige trin kan dog repraesentere modeller, der lader sig anvende i karakteristikken af de forskellige omrader. Pa dette grundlag fremdrages karaktertraek i malkekvaeg- og fedekvaegsproduktionen.

For forandringer i bedriftsformerne i periodens 10b er dels priser, dels befolkningstallet afgorende faktorer. Middelalderens ekstensive kvaegbrug matte med det stigende folketal i nyeretid vige for kornavl; men i marskomraderneafloste mejeribruget det

ekstensive Weidewirtschaft. Navnlig pa de adelige godser gennemfortes ved arbejdsdeling, som vi kender det her i landet, en oksefedning, der leveredefedekvaeg af en kvalitet, sa det kunne fortraenge det osteuropaeiske fedekvaeg fra de vesteuropaeiske markederved Rhinen. Denne udvikling har sasrlig interesse fra dansk synspunkt,fordi Danmark via Slesvig og Holsten horer til sarame studeavlsomradesom Oldenburg-Ostfriesland, og den danske eksport netop i 16. og 17. arh. nod godt af erobringen af disse vesttyske og hollandske markeder. Den begyndende spaltning i kvaegbrugetkan ogsa spores i Danmark, hvor mejeribruget begynder at vinde indpaspa oerne, mens studefedningen navnlig holdt sig i Jylland.