Jeremy Bennett: British Broadcasting and the Danish Resistance Movement 1940-45. (Cambridge University Press, 1966). 266 s.

I 1707 indforte praesten i Herritslev pa Lolland en rettelse i kirkebogen. Et dabsbarn var indskrevet som Jens; men det opklaredes, at gudmoderen havde snovlet noget, hvorfor det blev aendret til Else. Med dette in mente lader den pa s. 52 naevnte L. S. Moller sig nok identificere som den hjemmetyske folketingsmand Jens Moller, som i sin tid en engelsk stenografdamehar

nografdameharopfattet mindre nojagtigt.Fejl af denne art er vel uundgaeligei en udenlandsk fremstilling. Mere betaenkeligt er det, at samme Moller i forening med Vald. Thomsenfra Bondepartiet uden kommentarerer betegnet som Staunings »politicalassociates*. Det leder til kritiskovervejelse af en af bogens fremhaevedepastande, nemlig at BBC's under krigen staerkt aflyttede nyhedsudsendelsertil Danmark og andretyskbesatte lande i modsaetning til den goebbelske propaganda simpelthenvar baret af »truth and objectivity*.Deter naeppe rimeligt at krasve eller vente objektivitet af et krigsforende land, og nyhedsformidlingenfra Danmark var navnlig indtil efteraret 1943 ikke sikrere, end at de meddelelser, der naede London, nodvendigvismatte vasre isprasngt adskilligtrygtestof. Et enkelt eksempel fremdrages da ogsa som en undtagelse;men flere kan hentes i bogens citater, saledes et krav fra Hitler i okt. 1942 om 30.000 danske frivillige og en eksplosionsulykke i sommeren 1943, hvor 122 danske arbejdere blev draebt af tyske landminer. Skont forfatterenhar laert sig dansk og sat sig ind i den mest relevante litteratur, har han dog ikke vaeret i stand til at kontrollere, om BBC's gode bestraebelserogsa har baret frugt. Det forbliveren

Noget lignende gor sig gaeldende under den detaljerede pavisning af BBC-propagandaens effekt. Emnets uhandgribelighed gor opgaven vanskelig og forleder forfatteren til letfaerdige raesonnementer. »Faedrelandet«s pastande om BBC som ansvarlig for den skaerpede stemning i sommeren 1943 er et ilde valgt argument for dets indflydelse. Nazisterne var i den grad disponerede for at se modstanden som et produkt af dunkle udenlandske kraefter, at en sadan forklaring gav sig selv. Taenk blot, hvad der efter samme metode lod sig vise om jodernes indflydelse!

Disse svagheder skal dog ikke fordunklebogens positive sider. Den er, som den engelske historiker Allan Bullock fremhaever i sit forord, et pionerarbejde, den forste historiske analyse af den vigtige engelske radiopropagandaunder 2. verdenskrig. Dobbelt vanskelig har opgaven vaeret, fordi radioudsendelser ikke arkiveres pa samme made som aviser, og alene arbejdet pa gennem BBC's ufuldstasndigearkiver og danske modstandsarkiveri forening at skabe overblik over udsendelsernes; indhold har vaeret betydeligt og er fortjenstfuldt udfort. Ligeledes far vi en solid og overbevisendefremstilling af de vilkar, hvorunderBBC's danske sektion arbejdede,dets nyhedskilder og relationer til britiske myndigheder, hvor forfatterenpaviser, at Foreign Office netop pa de danske udsendelser har ovet en dominerende indflydelse. Det strejflys, bogen kaster over Englands politik, er vel dens interessanteste aspekt. Den kan saledes pege pa en parallel mellem, at den hemmelige militaerorganisation SOE, som det fremgar af Jorgen Haestrups undersogelser,i foraret 1942 af de danske efterretningsofficerer lod sig overtale til at stille sabotagesporgsmalet i bero,og at BBC omkring samme tid indstillede sine opfordringer til sabotagei Danmark. Skont kontaktpunktetmellem de to faenomener stadig skjuler sig under de engelske statsarkiverstunge lag, traeder en linie frem, og i et glimt lader forfatteren yderligereane en bredere sammenhaeng, et modnere stadium i den britiske politik og propaganda som helhed, hvor den blinde V-kampagne og »colonelBritton«s eksercits af sin fiktive

modstandshaer veg marken for en nogterntafvejet agitation, der tog hensyn til, hvad der var opnaet, og hvad der kunne opnas.

Ogsa som et studium af propagandaens og nyhedsformidlingens intrikate natur er bogen laesevaerdig. Som en betingelse for propagandaens effekt er det saerlig fremhaevet, at der ma foreligge en moden situation, som propagandaen kan udlose, men ikke fremkalde. Ogsa pa dens prasgning af grundbegreber og vaerdisystem gives flere eksempler, saledes introduktionen af den politiske strejke gennem en serie indlaeg specielt rettet til danske arbejdere i juli og august 1943. Emnets begreensning har gjort det nodvendigt at ga let hen over den storpolitiske nyhedsformidling, som var faelles for alle europasiske lyttere. Herved gores BBC nok en smule uret. Den indirekte virkning af, at Royal Air Force og general Montgomerys berommelige 8. arme ogsa uden for England blev alle drenges helte, var nasppe BBC-propagandaens ringeste effekt.