I maj 1557 forelagde Christian 111 pa en herredag i Kobenhavn rigsradet en raskke sporgsmal, hvoraf flere vedrorte Danmarks stillingtagen til de begivenheder, der fandt sted i osteuropa. Propositionerne om disse forhold koncentrerede sig om to punkter. Kongen onskede for det forste at hore, hvad rigsradet mente, der skulle gores ved, at engelske kobmaend var begyndt at sejle nord om Norge til Rusland 1, hvorved landets borgere skadedes og kongen unddroges toldindtaegter. Dernaest ville kongen vide, hvordan man skulle forholde sig til en eventuel henvendelse fra Livland om hjaelp mod Polen, idet der gjordes opmaerksom pa, at Danmark havde rettigheder at varetage i Estonien, dvs. den nordlige del af Livland². Rigsradet fraradede i sine svar, at kongen foretog sig noget, der kunne tolkes som en fjendtlig handling mod de engelske skibe. Man burde i dette sporgsmal se tiden an. Angaende Livland fandt man, at en anmodning om hjaslp ikke burde afslas 3.

Allerede i September 1557 sluttede den tyske ridderorden i Livland
fred med Polen 4, og baggrunden for kongens andet sporgsmal kunne saledessynesat

---

1. Det var i 1553 lykkedes det engelske »Company of Merchant Adventurers* at sende et skib til St. Nicolaus klostret ved Dvinas munding. Englgenderne blev venligt modtaget af tsaren, der onskede at udnytte denne nye handelsvej. I foraret 1557 befandt der sig en russisk delegation i London. Hasso p. 556-57. Willan p. 22-46.

2. Man mente i Danmark i 15. og 16. arh., at salget af Estland i 1346 kun havde vaeret en pantsaettelse, der ikke havde anfaegtet den danske konges hojhedsrettigheder. Ved lejligheder, hvor det passede i dansk politik, haevdedes dette over for Livland, sidst i 1554. Mollerup p. 2-48.

3. Danske Magazin 4, V p. 103-115. Propositioner og svar nr. 3 og 7-8. Kongens propositioner er dateret 27. april, rigsradets svar 15. maj 1557.

4. Freden i Pozwol 5. sept. 1557. Ordensstaten indgik et forbund med Polen- Litauen, i modstrid med de livlandsk-russiske aftaler af 1554. Arnell p. 18. Vernadsky p. 227-230.

ledessynesatvasre faldet bort. Der var imidlertid sammenhasng mellem rigsradets onske om en forsigtig politik over for de engelske kobma?nds direkte handel pa Rusland og dets opfordring til en aktiv politik i det livlandskesporgsmal.Rigsradet ma allerede pa dette tidspunkt have indset, at Danmark intet kunne opna i Livland uden Ruslands billigelse. Fra slutningen af 1540'erne havde nemlig den russiske tsar, Ivan IV Vasiliavits,forten politik, hvis mal var dels at skaffe Rusland stilling som en stormagt i Europa, dels at sikre at Rusland selv fik udbytte af de livlandske byers handel med russiske varer. Denne politik ville, hvis den lykkedes, medfore den tyske ridderordens fordrivelse fra Livland og Ordensstatens oplosning. Kun ved kraftige indrommelser havde Livland i 1550'erne formaet at udskyde opgoret med Rusland⁵. Ved at stoppe den ny sejlads pa Hvidehavet ville Danmark ikke blot padrage sig Englands,menogsa Ruslands fjendskab, hvorved enhver mulighed i Livlandvillevaere forspildt. lovrigt havde man pa dette tidspunkt endnu ikke skaffet sig fuld klarhed over, hvad det egentlig var, der foregik i disse fjerne egne 6. Bade Sverige og Polen havde sogt at bevsege kongen til at lukke strommene ved Norge, da russerne ad dem kunne indkalde vesteuropasiske handvaerkere og indfore krigsmateriel til stor skade for alle stater ved ostersoen 7. For rigsradet har det sikkert ikke vaeret indlysende, at en styrkelse af Rusland og en dermed folgende svaekkelse af Sverige og Polen ville medfore en fare for Danmark. Tilmed ville en spurring vsre et brud med den traditionelle danske politik over for Rusland. Alleredei1493 var der blevet oprettet et forbund mellem Danmark og Rusland.Detteforbund, der tilsagde handelsfrihed og retsbeskyttelse til indbyggernefrabegge lande, var blevet fornyet i 1506 og 1517. Ved den sidste lejlighed havde storfyrsten givet de danske kobmaend privilegier i Rusland 8. Siden Ivan IV havde begyndt sin orientering mod vest, havde ostersostaterne sogt at brernse Ruslands udvikling ved at isolere det!).

---

5. I 1550 sluttedes et ars vabenstilstand mellem Rusland og Livland; i 1552 sluttedes en ny fred for 5 ar. Samme ar tog tsaren Livland med i sine titler. I 1554 palagdes det Livland at betale tribut til Rusland og ikke indga noget forbund med Polen-Litauen. Svensson p. 102-113. Vernadsky p. 227-230.

6. Forst i januar 1557 beordredes lensmaendene i Nordnorge til at undersoge sagen. I april samme ar sendtes nogle folk til det sted, hvor handelen foregik. Hasso p. 560-61. Det engelske handelskompagni var iovrigt i 1557 af den opfattelse, at kun varer, som kunne baere dyre fragter, kunne transporteres ad den nye vej. Attman p. 57.

7. Hasso p. 558-60.

8. Huitfeld p. 1008, 1009-1111 og 1114. Hjarne p. 17-18.

9. Sasrlig den sakaldte Hans Schlitte-affaere er kendt. Schlitte havde i 1548 i Tyskland hvervet 123 laeger, officerer, arkitekter, ingeniorer og andre eksperter, som skulle fores til Rusland. Han blev imidlertid pa Livlands initiativ stoppet af kejser Karl V. Svensson p. 70-71. Waliszewski p. 242. Eckardt p. 158.

Kun Christian 111 havde stottet Ivan ved at tilbyde ham, at han kunne fa
danske teknikere i sin tjeneste 10.

I marts 1558 rykkede russiske tropper ind i Livland, og Christian 111 satte sig i forbindelse med russerne for at beskytte de danske interesser. Henvendelsens ordlyd er ikke kendt, da brevet ikke er indfort i Tyske Kancellis »Auslandische Registrant*. Det lader sig imidlertid delvis rekonstruere u. Brevet er blevet udfaerdiget i to eksemplarer, det ene til tsaren, det andet til den russiske feltherre i Livland. Tsarens eksemplar har vasret stilet til »Vor ven, broder og nabo«, som det var saedvane i brevveksling mellem Danmark og Rusland. Kongen har i sit brev forlangt, for det forste at hans private besiddelser i Livland, godserne i Ny og Gammel Kolck, ikke blev rort. For det andet gjordes opmserksom pa, at Narva, Estonien, Harden, Wirland og by og stift Reval tilhorte Danmark 12 og altsa burde skanes af russerne. For det tredje udtrykte kongen sin smerte over udgydelsen af kristent blod, og han henstillede til tsaren at vise Livland den billighed at modtage dets fredsforhandlere. De to eksemplarer af dette brev blev det palagt kongens lensmand pa Kolck, Christoph von Miinchhausen, at besorge videre 13.

Russernes besvarelse af dette brev og deres behandling af overbringeren er illustrerende for den primitive form, som de brugte i deres forbindelser med andre stater. Den mand, som von Miinchhausen i overensstemmelse med kongens ordrer sendte af sted, har selv skildret sine oplevelser hos russerne. Sasnart han var kommet ind pa russisk-besat omrade, blev han og hans folge taget til fange af nogle russiske soldater, der straks ville til

---

10. Brev fra Christian 111 til Ivan, 3 maj 1552. Kongen tilbyder tillige at sende tsaren eksemplarer af Den augsburgske Konfession og Luthers katekismus. Huitfeld p. 1545. Jens M0ller: Kong Chr. 11l soger at indfore Bogtrykkerkunst i Rusland. Theol. Bibl. X, Kbhvn. 1816 p. 326-31 og Wipper p. 122. Danske ingenior-officerer skal have foretaget den spreengning af Kazans mure i 1552, der muliggjorde Ivans erobring af Kazan, og som skaffede ham frie haender til at vende sig mod vest. Eckardt p. 158. Waliszewski p. 223. Danmarks villighed pa dette punkt er for sa vidt i overensstemmelse med traktaten mellem Danmark og Rusland af 1517, hvor det hedder: »Det skal oc vaere fremmede oc Kiobmaend, disligest huer oc alt Haandvercks Folck frijt for udi vore Lande, oc paa vore Stromme at kiobslaa, oc bruge allehaande Hantering, effter deris Villie . . .«. Huitfeld p. 1110. I sept. 1557 ansa bymyndighederne i Dorpat en krig med Rusland for uundgaelig, da tsaren havde ladet sig forsyne med vaben og krigsfornodenheder bl. a. fra Danmark. Bienemann I p. 35.

11. Pa grundlag af svar fra den russiske statholder i Dorpat (Schirren 30), kongens omtale af det i brev til Christoph von Miinchhausen 5. juli 1558 (Schirren 12) og instruksen til gesandterne til Rusland fra 26. sept. 1558 (Schirren 50).

12. Omradet svarer omtrent til det, der senere kom til at udgore republikken Estland. I det folgende vil det blive benaevnt Estland.

13. Kongen til Miinchhausen 5. juli 1558. Schirren 12.

at hugge hovederne af dem. Da de skreg, at de bragte breve fra kongen at" Danmark, blev de under bevogtning fort til en officer, hvem de forklarede,hvad de ville. Officeren forlangte at fa brevene at se, brod dem op og keste dem. Derefter befalede officeren, at sendebudet skulle fores til Moskva, men han protesterede, da han ikke kunne ride dag og nat, som soldaterne kunne. I stedet blev han fort til Dorpat og fik lejlighed til at aflevere det ene brev til den overstkommanderende, fyrst Peter Ivanovits Sujskij. Sujskij ville ikke lade brevbringeren forlade slottet i Dorpat, underpaskud af, at han ikke skulle taere pa sine penge ved at ligge i byen. Han fik imidlertid ikke mad pa slottet, men matte pa det dyreste lade det bringe op fra byen. Under sin fcengsling blev han udspurgt, om kongen havde fred med sine naboer 14, og om hvor mange soldater Danmark havde samlet. Endvidere spurgte man ham om, hvorfor kongen skrev sadanne onde breve, og hvorfor kongen turde kalde tsaren sin broder, hvad ikke engang den tyrkiske kejser, der dog stod over den danske konge, dristede sig til. Det blev gjort sendebudet klart, at hansom overbringeraf slette breve ville blive holdt tilbage i Dorpat og straffet^ir>.

Tsarens eksemplar af kongens henstilling fik man aldrig svar pa 1(i. Der kom derimod i sommeren 1558 to andre breve fra Rusland. Det ene var fra den russiske kommandant i Wischegorod nasr Livland, som bad om frit lejde for nogle russiske kobma?nd 17. Det andet var fra fyrst Sujskij, der 13. august skrev til kongen. Han nasvner tsaren ved alle hans titler, men kalder kun den danske konge »Christian til Danmark*. Som over for sendebudet bebrejder han kongen, at han vover at kalde tsaren sin broder, sa meget mere, som han ikke tidligere har haft nogen forbindelse med tsaren 18. Sujskij gar overhovedet ikke ind pa en droftelse af de danske krav, men naegter at brevveksle yderligere med kongen, salaenge denne ikke asndrer sin skrivemade til tsaren 19.

Deter klart, at dette brev ikke kun er en meningstilkendegivelse af en
tilfcddig officer i Dorpat. Sujskij var af Ruslands fornemste fyrsteslaegt,

---

14. Det var forudset, at sendebudet kunne blive udspurgt om dette, og Miinchhausen fik besked om at palasgge ham at svare, at Danmark havde fred. Jvf. note 12.

15. Bienemann V p. 482-87. Beretningen er aflagt i Riga.

16. I instruksen til gesandterne til Rusland fra 26. sept. 1558 hedder det om kongens skrivelse til tsaren: »Wustenn aber nicht, ob Ir Key. Matt, die briefe zuhanden khomen wehren, oder nicht, . . .« Schirren 50.

17. Brevene er dateret 17. maj 1558. Refereret hos Scerbacev: Datskij Archiv p. 19 nr. 52.

18. »Vund thouornhe heffstu vuses herrn keine kentnusse gehabtt, . . .«. Schirren 30.

19. Schirren 30.

overstkommanderende over de russiske tropper og tsarens statholder i Livland20.
Deter for tsaren, han hartalt21.

Brevet kunne med sin bensegtelse af alle forbindelser mellem Danmark og Rusland forekomme at vaere en skarp afvisning af kongens onsker. Der nasvnes dog intet om, at tsaren var uvillig til at samarbejde med Danmark. Muligvis har han vaeret irriteret over de livlandske henvisninger til kongen af Danmark 22, men intet er kommet frem om dette i brevet. Ivan IV havde ved sin kroning i 1547 officielt antaget titel af tsar²³, og det var ham magtpaliggende som et tegn pa Ruslands stilling som en stormagt at fa denne titel anerkendt i Europa. Kongen har sandsynligvis i sit brev brugt storfyrst-titlen og som nsevnt kaldt Ivan »broder«. Den russiske storfyrstes nye vaerdighed tillod ham imidlertid ikke leengere at lade sig kalde broder af kongen af Danmark 24. Iovrigt brugte Ivan et arrogant og fornaermende sprog i sin korrespondance med fremmede potentater, ogsa over for dem han gerne ville forhandle med 25.

---

20. Waliszewski p. 176, 246-47, 418. Waliszewski transkriberer navnet Chouiski.

21. Deter ikke sandsynligt, at Sujskij har handlet pa egen hand. Sujskij var som flertallet af de russiske bojarer ikke nogen tilhsenger af tsarens politik i Livland, og han var ifolge tsarens opfattelse langsom til at udfore de ordrer, han fik fra Moskva (Norretranders p. 77), men Ivans styre var ikke sadan, at han tillod sine undergivne at fore selvstaendig udenrigspolitik. Han brugte iovrigt at lade sine breve til fremmede fyrster udga fra sine underfyrster for at markere sin egen ophojethed. Fleischhacker p. 94-95. Hjarne p. 22-23.

22. Den foretagsomme lensmand pa Kolck, Christoph von Miinchhausen, havde i juli 1558 pa kongen af Danmarks vegne taget Reval i sin beskyttelse og opfordret andre byer og faestninger til at give sig ind under Danmark. Schirren 22 og 23. Bienemann II p. 134, 141, 172. Miinchhausen advarede mod at kraenke kongen af Danmark da denne sa sammen med alle tyske fyrster, kurfyrster herrer og det hele kristelige ridderskab med hojeste kraft og magt til lands og til vands ville bekrige tsaren. Bienemann V p. 473, 475. Tilsyneladende skete dette pa hans eget initiativ. Kongen fralagde sig i et brev til kurfyrst August ansvaret for Miinchhausens handlinger. Auslandische Registrant. Chr. 11l til kurfyrst August af Sachsen 23. nov. 1558.

23. Waliszewski p. 169-173. Titlen havde vaeret i brug allerede vinder Ivan 111, men forst efter Kazans erobring i 1552 blev den haevdet over for udlandet. Wipper p. 70.

24. Ivan accepterede kun »broder« fra den tyrkiske sultan, den tyske kejser, khanen af Krim og den polske konge. Wipper p. 168, 175. I april 1559 matte det danske gesandtskab i Moskva undskylde og forklare kongens brug af forkert tiltale af tsaren. Schirren 111 p. 92. Tsaren ville ikke naegte at hans forgaengere havde kaldt kongerne Hans og Christian II for broder, men siden da havde tsaren udvidet sin magt ved at erobre Kazan, mens Danmark havde mistet Sverige. Hjarne p. 34.

25. Den engelske dronning hanede han, fordi hun ikke havde fuld suverasn magt. Wipper p. 172. Den svenske konge nasgtede han endnu i 1560 at give folkeretslig anerkendelse, og han skrev til ham, at Gustav Vasa havde vseret en kraemmer, og at han var kommet ind i Sverige drivende med en flok kvseg. Fleischhacker p. 94-95.

Hos kongen, der la syg i Voergaard i Vendsyssel²⁶, bef andt sig i September 1558 udsendinge fra Livland, der forhandlede om betingelserne for en dansk stotte i Livland. Det var de livlandske udsendinges mening, at forhandlingerne ville fore til et heldigt resultat, men ved en pludselig vending af den danske politik i September kuldkastedes alt, hvad der var naet²⁷. Der kan nasppe vaere tvivl om, at det var ankomsten af Sujskis brev, der fik kongen og hans radgivere til at skifte mening. Det russiske brev ma have forekommet dem at kuldkaste alle forestillinger om, at Danmark takket veere sit traditionelt gode forhold til Rusland ville have sasrlige chancer for at gore sig gaeldende i Livland. Man har besluttet forst at soge undersogt, hvor stor den russiske krigsmagt var, og hvordan den russiske holdning ville blive 28.

Mens rigsradet i maj 1557 klart havde tilkendegivet, at det onskede en dansk indgriben i Livland, viste det sig nu, at der var divergerende opfattelser blandt kongens radgivere. Kansleren Johan Friis var for et dansk initiativ, lederen af det Tyske Kancelli, Andreas von Barby, var imod. For dem begge har det vasret sporgsmalet om Ruslands stillingtagen, der var det afgorende. Allerede i august 1558 skrev von Barby til statholderen pa Kobenhavns slot, Mogens Gyldenstjerne: »Es haben die Liflander und Liibeck angesuchen der Russen krigshendel halber, derwegen nicht vil fruchtpar fiirwendung zu thun« 2!). Til den samme skrev Johan Friis i maj 1559: »Som thu schriffuer om thend liiflendtz hendel, tha hauer thu vel hord, huorleids nu tilgaar, at Ryssen byder the lifflender anstand; Gud forlade the men, ther raadde fraa uti Aalborg, ath vor salig herre icke ther anamide thet hans k. Mt. war bodhet; thet haffde nu verit klart verck« 30.

Hvor fuldstamdigt den barbyske opfattelse har sejret, fremgar af et brev fra Christian 111 til kurfyrst August af Sachsen fra 14. September 1558. Kongen redegor for den russiske krigsmagts styrke i Livland, nasvner de livlandske anmodninger om hjselp og slutter: »und ist hochbedencklich henndel ofzuleden« 31.

---

26. Colding p. 290.

27. Mollerup p. 67-68. Udsendingene kom til Kobenhavn midt i august og beordredes af kongen sendt til Jylland. I anledning af anmodningen om hjaelp beordrede kongen tre spioner sendt til Livland for at udforske forholdet mellem russere og livlasnderne, hvormeget russerne havde indtaget af Livland, hvor staerke livlaenderne var mod dem, og om Livland havde andre muligheder for hjcelp. Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne. Marquard I p. 464.

28. At dette har vaeret den egentlige hensigt med gesandtskabet fremgar tydeligt af den instruktion, gesandtskabet fik med.

29. Marquard I p. 450. Andreas von Barby til Mogens Gyldenstjerne 5. aug. 1558.

30. Marquard I p. 562-563. Johan Friis til M. G. 17. marts 1559.

31. Chr. 11l til kurfyrst August af Sachsen 14. sept. 1558. Auslandische Registrant.

De livlandske udsendinge fik intet tilsagn om en aktiv dansk stotte; de matte rejse hjem med et Iofte om en pengesum og et dansk forsog pa en mangling over for Rusland, for hvilket Danmark betingede sig Estland 32. Antagelig har den bestandige frygt for Sverige og de »lothringske praktiker« virket med til, at Barby og kongen ikke turde engagere sig pa en ny front.

Det sporgsmal rejser sig derimod, hvad deter, der kan have bevaeget rigsradet og Johan Friis, der sa kraftigt modsatte sig kongens deltagelse i Ditmarskerkrigen 33, til at onske Danmark draget ind i de spegede forhold i osteuropa. Det har naeppe vaeret Johan Friis' bundethed af fortidens traditioner, der har gjort sig gaeldende 34. Snarere har han indset, at opretholdelsen af Danmarks stilling som den staerkeste magt i ostersoen var betinget af, at de bestaende forhold i Balticum ikke aendredes til skade for Danmark. Man havde ingen interesse i sendringer og fulgte heist en konservativ politik. Kunne Ordensstaten imidlertid ikke opretholdes i Livland, matte Danmark have hand i hanke med udviklingen og hindre, at en anden magt styrkede sin stilling ved at laegge Livland. ind under sig. Det har naturligvis i forste raekke vaeret Sverige, man har taenkt pa 35. Selv om Johan Friis og rigsradet ikke onskede den krig med Sverige, som kom i 1563, sa er der naeppe tvivl om, at de gerne har set Sverige haemmet i sin bevaegelsesfrihed af en dansk besaettelse af Livland. Rigsraderne har naeppe heller vaeret blinde for de fordele, der kunne flyde af, at Danmark satte sig i besiddelse af de havne, som Ruslandshandelen foregik fra. Med herredommet over oresund og over de kilder, som al velstand flod fra, som hanseaterne kaldte de livlandske havne :i<i, ville Danmark kunne dominere handelen i ostersoen.

---

32. Mollerup p. 70. Overenskomsten er sluttet 16. sept. 1558. Schirren 44. Det kunne synes, som om Danmark havde sikret sig Estland pa meget billige betingelser. Uden danske soldater til at beskytte det mod russerne, var gevinsten imidlertid intet vaerd, medmindre det under den lovede maegling skulle lykkes at fa en ordning med tsaren.

33. Jvf. f. eks. Johan Friis' udtalelse om at kongen satte Danmark og Norge pa spil for at vinde en niende part af Ditmarsken. Brev til Mogens Gyldenstjerne 10. maj 1559. Marquard I p. 606-607.

34. Som haevdet af Colding p. 287.

35. Gustav Vasa var fuldt ud klar over Livlands betydning. I et brev til sonnen Erik (XIV) fra december 1558 udmalede han, hvorledes situationen ville veere for Sverige, hvis Danmark ogsa blev dets nabo mod ost. Han spurgte, om ikke Erik ville give ham ret i, at det var bedre at snuppe benet fra hunden end at blive bidt af den, dvs. komme Danmark i forkobet og tage Livland. Droysen p. 372.

36. Attman p. 3. For rigsradets beslutning i maj 1557 pa herredagen har det praktiske forhold vaeret af betydning, at man havde de penge, som en indgriben i Livland ville koste. Astrid Friis: Rigsradet og Statsfinanserne. Historisk Tidsskrift 10 VI 1942 p. 114.

II

Skont Danmark havde afslaet at stotte Ordensstaten aktivt, havde man ikke afskaret sig fra enhver indblanding i de livlandske forhold. Efter at de livlandske udsendinge var rejst hjem, bemyndigedes Christoph von Miinchhausen pa Kolck til at forhandle med sin broder, der var biskop over osel stift, om at overdrage bispedommet til Christian Ill's naestaddste son, Magnus 1. Samtidig udfserdigedes folgeskrivelser og instruktioner for det gesandtskab, der iflg. loftet til Ordensstaten skulle masgle med Rusland. Den 26. September underskrev kongen disse papirer pa Dronningborg ved Randers.

Det drejede sig om et brev til den livlandske ordensmester og et til tsaren samt om saerskilte instruktioner for forhandlingerne med hver af disse to fyrster. Kongen anmodede i brevet til ordensmesteren denne om at vaere gesandterne behjaelpelige med rejsen til Rusland 2. Gesandterne bemyndigedes til at byde ordensmesteren indtil 50.000 daler for Estland. De skulle holde fast ved, at Danmark havde hojhedsret over Estland og skulle soge at fa ordensmesteren til skriftligt at indromme dette, sa man havde noget at forelasgge tsaren til stotte for de danske krav 3.

Brevet til tsaren er denne gang stilet til »dem Keysern unnd grossfursten aller Reussen, unserm besondern geliebten Herrn freundt und Nachbarn«. Det tidligere brev om Danmarks krav pa Estland refereres. Der angives som grund til, at kongen overhovedet henvender sig til tsaren, at Danmark ikke har givet Rusland nogen grund til at skade sig, men at der tvasrtimod altid har bestaet det bedste forhold mellem de to lande. Kongen ma derfor tro, at de russiske angreb skyldes, at tsarens feltherre ikke har vasret klar over Estlands rette tilhorsforhold. Der sendes nogle danske gesandter til tsaren for at forhandle om sagen, og kongen anmoder om, at der ma gives Estland vabenstilstand sa laenge, som disse forhandlinger star pa. Det fremgar klar af brevet, at med dette var det vassentligste sagt. Naesten som i forbigaende naevnes det, som officielt skulle vasre det egentlige formal med henvendelsen. Kongen beder tsaren om (unns zu freuntlichen ehren) at give ogsa Ordensstaten vabenstilstand 4.

Instruktionen til gesandtskabet om dets forhandlinger med russerne

---

1. Mollerup p. 74.

2. Schirren 48.

3. Schirren 49

4. Schirren 51. Over for udlandet blev det fremstillet, som om det eneste formal med missionen var at hjaelpe Ordensstaten pa opfordring af den tysk-romerske kejser. Christian 111 til kurfyrst August af Sachen, Auslandische Registrant 25. okt. og 23. nov. 1558.

er et masrkvcerdigt dokument. Den er lang og skrevet i et omstasndeligt sprog, der bestandigt gentager sig selv. Redigeringen er darlig, tilsyneladendeuden sammenhseng springes der fra punkt til punkt 5. Det anvisesudforligt gesandterne, hvorledes de skal henvende sig til tsaren; af og til glider instruktionens forfatter over i direkte tale til Ivan. Dette i forbindelsemed den fuldstsendige eftergivenhed, som palaegges gesandterne pa alle punkter, gor det sandsynligt, at instruktionen er skrevet med henblikpa, at russerne ville fa den at se 6. Skulle afsendelsen af gesandtskabet til Moskva overhovedet have et andet formal end at overrakke instruktionensom et brev til tsaren, ma gesandterne have haft en mundtlig instruks,der kunne anvise dem, hvor de skulle understrege kongens onsker.

Den her foreliggende instruktion palaegger gesandterne, sasnart de var kommet til Livland, at saette sig i forbindelse med ordensmesteren for at fa hjaslp til rejsen ind i Rusland. De skulle ister soge at fa nogle gode tolke, der tidligere havde vaeret hos tsaren, og som kunne instruere dem i skik og brug ved det russiske hof. Gesandterne skulle forhandle med ordensmesteren om freden med Rusland, men skulle ikke lade sig rokke bort fra, hvad kongen havde palagt dem 7. Ville ordensmesteren personligt tale med gesandterne, skulle de begive sig til ham, men dog huske, at det var i Moskva, deres hovedopgave la 8.

Stod de russiske soldater endnu i Livland, skulle gesandterne henvende
sig til deres overstkommanderende og udvikle for ham, som i brevet til
tsaren, at det nappe var tsarens hensigt at kraenke kongen af Danmark 9.

---

5. Sammenlignes denne instruktion med den senere for gesandtskabet til Rusland i 1562 (24. marts, TKUA, Rusland, A, 11, 13), trader forskellen tydeligt frem. Hvor den forste er vidtloftig og upraecis, er den anden kort og koncis. Skyldes denne forskel, at Barby i 1559 var dod, taler det ikke til fordel for hans evner som leder af tyske kancelli.

6. Det har tilsyneladende ikke vaeret ualmindeligt, at et gesandtskabs instruktion b!ev set af den fyrste, der skulle forhandles med. Kejser Ferdinand var saledes i 1561 i stand til at sende den livlandske ordensmester en kopi af en instruktion for et dansk gesandtskab til ham (Bieneman IV p. 220-225 359). Hertug Magnus svarede i oktober 1561 den svenske konge pa en instruktionsskrivelse, kongen havde givet nogle svenske gesandter, der havde forhandlet med Magnus (Schirren 285). Formalet med denne fremgangsmade ma have vasret at opna mere uformel kontakt. Over for Rusland har metoden haft saerlige fordele, da man ikke har kunnet gaud fra som givet, at russerne ville anerkende diplomaternes

7. »Aber doch Inn allem unserm beuhell gemess«.

8. »doch sich nicht uf ziehen lassenn Das solchs zu verfug unnd verhinderung der gesandten Reyse unnd ausrichtung an den grosfursten den Russe zugelangen«.

9. Efter den forste budbringers oplevelser hos den overstkommanderende i Dorpat er det forstaeligt, at det palagdes gesandterne at sikre sig »gnugsam unnd unbefahrt gleidt unnd pass*.

Muligvis ville den overstkommanderende indvende, at Estland tilhorte tsaren, og at det tilkom ham at traffe afgorelserne i denne sag. I sa fald skulle der svares, at tsarens vilje sikkert ville ske ved, at der blev givet vabenstilstand, men man skulle iovrigt ikke traenge pa for ikke at skade forhandlingerne hos tsaren.

Ankommet til Moskva skulle gesandterne soge audiens. Her skulle de passe meget noje pa at vise tsaren og de russiske herrer den storste serbodighed, nojagtig som hvis de fik foretraede for den romerske kejser 10. De skulle sige til tsaren, at kongens forfaedre og han selv altid havde asret og ville cere den russiske tsar, ligesom enhver indbygger i Danmark og Norge gjorde det. Venskabet mellem Rusland og Danmark havde netop i de sidste ar givet sig udslag i et oget handelssamkvem med besog af mange russiske kobmaend i Kobenhavn og andre steder i kongens lande. Dette sa kongen pa med glaede, og han ville stadig gerne give de russiske kobmaend tilladelse til at handle i Danmark n. Dette har vasret kongens stasrkeste argument, og sandsynligvis det eneste, som har kunnet gore indtryk pa tsaren. Ved at fremhasve de handelsmasssige fordele Rusland kunne have af et godt forhold til Danmark, har man kunnet erindre om, at dette gode forhold ville vasre betinget af russisk forstaelse af de danske krav i Livland. Safremt tsaren onskede de dansk-russiske traktater fornyet, skulle gesandterne sige, at kongen ikke fandt dette nodvendigt, da de havde evig gyldighed. Insisterede tsaren, ville kongen vaere villig til at give en bekrasftelse, men kun pa den gamle traktat.

Danmarks retmaessige krav pa Estland skulle bevises ved hjaelp af medbragte kopier af breve pa landet. Muligvis ville tsaren forklare sit angreb pa Estland med, at ordensmesteren, der iflg. den danske redegorelse var kongens lensmand, havde forbrudt sig mod ham. I sa fald skulle der indvendes, at det ikke var sasdvane blandt venligtsindede fyrster, at de straffede hinandens undersatter 12. Kongen ville derimod gerne selv skaffe tsaren satisfaktion over for ordensmesteren.

Instruktionen opstiller tre muligheder for, hvad man kunne foresla
tsaren med hensyn til Estland. Han kunne for det forste overlade landet
til kongen i den udstraekning, denne kraevede det. Instruktionens forfatter

---

10. 1 direkte modstrid med, hvad der var befalet forst i instruktionen hedder det her, at gesandterne ikke skulle rette sig efter de livlandske tolke, da disse ikke viste aerbodighed nok over for tsaren, og at det var bedst, om de fik nogle tolke, der ikke havde vasret brugt af livlaenderne i Rusland.

11. Denne ret var tilsikret russerne i traktaten mellem Danmark og Rusland af 1517. Huitfeld 1109-1111.

12. Maske en hentydning til traktaten af 1517, hvor det hedder, at de af begge landes indbyggere, der forbryder sig, skal dommes efter forhandlinger pa begge sider. Huitfeld p. 1110.

har nappe anset det for sandsynligt, at dette ville ske, idet han uden overganggar over til at opridse den anden mulighed. Den var en deling, saledesat tsaren beholdt af Estland, hvad han havde erobret, og overlod kongen resten. Der skulle oprettes en kommission pa fire russere og fire danskere til at forhandle om den nojagtige graense, hvis tsaren gik ind pa forslaget. Deter dette, man har villet opna. Det naevnes i forbindelse med dette forslag, at de russiske kobmaend skulle gives frihed til at handle ogsa i de dele af Estland, som kom i kongens besiddelse. Man har villet opstillefor Ivan, at selv om han overlod Danmark dele af Estland, ville han dog have naet sit formal, nemlig at skaffe den russiske handel fri adgangtil ostersoen13. Da man imidlertid ikke havde andet at byde Ivan IV end fortsat fri handel i Danmark og ikke var villig til at saette magt bag kravet, er det forstaeligt, at man har indset muligheden af et tredje forlob. Det var, at tsaren ville beholde hele Estland selv. Skete det, skulle gesandterne erklasre, at kongen pa grund af sit venskab med tsaren ikke ville tage ham det ilde op. Med den indsats man ville gore, var der heller ikke meget andet at stille op. Man ma imidlertid tro, at gesandterneer blevet instrueret mundtligt om i dette tilfaelde at henvise til den russiske handels fordele af tsarens venskab med kongen. Masglingen mellem Ordensstaten og Rusland skulle iflg. instruktionen indskraenkes til en opfordring til tsaren om, som en vennetjeneste over for kongen og som en barmhjertighedsgerning over for livlaenderne, at give en vabenstilstand.Det betones, at Danmark ikke havde nogen politisk interesse i dette 14.

Til at lede gesandtskabet udvalgtes rigsrad Claus Urne til Basltebjerg. Han havde af sine foneldre v£eret bestemt til den gejstlige stand og havde studeret i Wittenberg og Paris. Efter reformationen tradte han over i den verdslige stand og fik flere lensposter. I 1549 blev han landsdommeri Skane. Han havde nogen erfaring i diplomatiske forhandlinger, da han i 1537, 1547 og 1554 havde deltaget i graensemoder og forhanlingermed svenskerne¹⁵. Foruden af Claus Urne skulle delegationen besta af rigsrad Peder Bille til Svanholm, Wladislav Wobitzer, der kaldes lensmand til Trojborg og Hieronymus Thenner, der kaldes doktor 1(i.

---

13. Svensson: Den merkantila bakgrunden till Rysslands anfall paa den Livlandska Ordensstaten 1558. Lund 1951.

14. »Mitt bitt Ir Key. Matt wolttenn diese unser suchung nicht anderst auffnehmenn Dann das unnser freundtlich furderung aus christlichem bewegen verner Blutt vergiessenn zu verkhumenn«. Hele instruktionen er trykt hos Schirren som nr. 50.

15. Dansk Biografisk Leksikon XXIV p. 540-541.

16. I instruktionsskrivelsens adresse. Schirren 50.

Peder Bille havde i 5 ar opholdt sig i Tyskland hos Philip af Hessen. Efter sin hjemkomst i 1541 beklasdte han en raskke vigtige administrative poster. Hans speciale synes at have vaeret militaere sager 17. Wobitzer var fra Pommern og havde studeret i Wittenberg. I 1534 gik han i tjenestehos Christian (III), der gjorde flittigt brag af ham som administrator og diplomat. I 1536 havde han forhandlet i Sachsen om okonomisk stotte til Danmark, i 1547 deltog han i maeglingen mellem greven af Oldenburgog biskoppen af Miinster. I begyndelsen af 1550'erne deltog han i forhandlingerne i Mecklenburg og i 1553 i den delegation, der stottede hertug August af Sachsens krav pa kurfyrstevaerdigheden 18. Ogsa Thenner var tysker, fodt i Hessen. Han havde studeret jura i Marburg, senere i Orleans, hvor han tog den juridiske doktorgrad. I 1558 havde han faet ans<ettelse i Tyske Kancelli¹⁹. Delegationen ma siges at vsere formalstjenligtsammensat, med to danske rigsrader, begge uddannet i udlandet,den ene med diplomatiske erfaringer, den anden militaerkyndig, og to tyskere, hvoraf den ene var en traenet diplomat og den anden ekspert i juridiske sporgsmal.

Der gik lang tid. for gesandtskabet kom til Rusland. Dets medlemmer samledes i Kobenhavn, hvor de fra hvaelvingen under slottet fik udtaget papirerne vedrorende livlandske og russiske sager 20. Det var meningen, at rejsen skulle ske med skib til Riga, men efterarsstormene forsinkede afrejsen, og da man naede den 20. oktober, turde man ikke sejle af hensyn til vinterstormene. Det blev sa besluttet, at skibet med delegationens fornodenheder skulle ga til Riga som planlagt, mens udsendingene selv rejste over land. Man regnede med, at rejsen til Riga ville tage tre uger.

Den 13. november var delegationen kommet til Danzig, hvorfra der sendtes et brev til kongen. Det var ikke gode nyheder, man havde at meddele.Kolck skulle vaere breendt af, og Reval blev angrebet af russerne, der ogsa stadig sad i Dorpat²². Man havde truffet nogle livlandske gesandter,der kom fra hertug Albrecht af Mecklenburg. De mente, at den

---

17. Dansk Biografisk Leksikon 111 p. 49-50.

18. Dansk Biografisk Leksikon XXVI p. 197-198.

19. Dansk Biografisk Leksikon XXIII p. 478-480.

20. Marquard I p. 495. Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne 10. okt. 1558

21. Brev fra Claus Urne etc. 20. okt. 1558 til kongen. TRUA, Rusland, B, 37. Kongen havde ipvrigt forudset, at det ville blive for sent pa aret til en rejse til sos. Der medgaves delegationen 4000 daler. Kgl. missive til Jochum Beck 25 sep. 1558. Kancelliets Brevboger.

22. Efterretninger om krigsbegivenhederne i Livland havde kongen allerede faet, da de spioner, som var sendt dertil (I note 27), i slutningen af oktober kom hjem. Christoffer Huitfeld til Mogens Gyldenstjerne 29. og 30. okt. 1558 Marquard I p. 500-501.

tyske kejser nu ville tage del i forsvaret af Livland, da han havde erfaret,at det sogte om hjaelp hos andre fyrster; kejseren onskede nemlig ikke at se Livland glide bort fra det tyske rige. Deter forstaeligt, at dette rygte opskraemte gesandterne. Talte det sandt, matte alle forhabninger bortfalde, om at der kunne drages en gevinst ud af det livlandske fallitbo²³.

Gesandterne skriver videre, at det ikke var lykkedes dem at engagere en tolk, men at de havde faet fat pa en kobmand, der kunne russisk. Ham havde de faet til at oversaette de to russiske breve. Der blev vedlagt en kopi af oversaettelsen, sa kongen kunne se, hvad de indeholdt²⁴. Der ligger ikke laengere nogen kopi ved brevet, og deter ikke lykkedes at finde ud af, hvad deter for rusisske breve, der er tale om. Der findes, savidt det har kunnet konstateres, ikke andre russiske breve fra dette ar i Rigsarkivet, ej heller nasvnes andre i forhandlingerne med russerne. En publicering af russiske akter i Rigsarkivet har ikke disse med 25. Man kan formode, at det kan dreje sig om en skrivelse fra tsaren til gesandtskabet. Sujskijs brev er det ikke, for det var vedhaeftet en af Sujskij selv beseglet oversaettelse til tysk. Desvaerre ma problemet sta abent.

Den 5. december naede gesandtskabet frem til Riga. Ordensmesteren Wilhelm von FUrstenberg, der var hardt traengt af russerne og modstander af Ordensstatens tilknytning til Polen, indledte nye forhandlinger med det om dansk stotte. Da gesandterne var instruerede om ikke at binde Danmark,stillede de sa store krav, at det kunne forventes, at ordensmesteren ikke ville acceptere dem. Alligevel blev der opsat en aftale, som gjordes betinget af kongens ratifikation. Tillige aftaltes det, at de danske gesandter skulle have bemyndigelse til pa Ordensstatens vegne at slutte en kortvarig

---

23. Over for den tyske kejser tog Danmark kraftig afstand fra tsaren. Man indrommede, at Danmark tidligere havde haft forbindelse med Rusland, men det var foranlediget af, at Norge graensede op til Rusland. Danmarks intervention i Livland skyldtes udelukkende et kristent onske om at kornme Ordensstaten til hjaelp. Bienemann IV p. 220-225.

24. Afsnittet ang. dette lyder: »Wir haben in unser ankunftt alhier fleis gehabt, Eu. Ko. Maitt. gnedigsten beuhelich nach einen dolmetschen welcher erfahrenn und zu den hendeln zugebrauchen zuerlangen, habe aber keine bekommen mugen, wiewoll wir gleichwoll einen kaufgesellenn so der reussischen sprach kundig angetroffen, derselbig die beiden reussische brieue auf vorgehendt eidtliche gelubdte, solches aller im geheim zuhalten, ins deutsche gebracht, und haben Eu. Ko. Maitt, derenselbigen inhalt und meinung aus ingeschlossenen Copien die wir hiemit Eu. Ko. Maitt. unterthenigst zu schickenn, gnedigst zuersehenn, und scheint aber der brieff mit dem guldenem sigell den hanllungenne nicht fast dienlich zu sei«. Brevet findes i TKUA, Rusland B 37.

25. Scerbacev: Datskij Archiv.

vabenstilstand med Rusland 26. Samtidig med at disse forhandlinger fortes, sogte gesandterne forbindelse med tsaren. Kongens brev sendtes ham sammen med en anmodning fra gesandterne om frit lejde til rejsen ind i Rusland og om vabenstilstand for Ordensstaten 27. Tsaren svarede gesandterne,at han gerne gav dem det onskede lejde, og at de hurtigst muligt skulle komme til ham i Moskva. Han var imidlertid ude af stand til at give Ordensstaten vabenstilstand, da hans soldater allerede stod i Livland. lovrigt var det livlaenderne, der havde begyndt krigen 28. I et brev til kongen udtrykte gesandterne deres tilfredshed med den over for dem venlige tone i tsarens brev. De mente desuden, at tsaren ville vise sig at vasre forhandlingsvillig, da han skulle have vanskeligheder med tatarerne 29. De medbragte penge var sluppet op, og man havde mattet lane 1500 daler af nogle borgere i Reval, men de var ogsa naesten brugt. Man bad derfor kongen om hurtigst muligt at sende flere penge :s_°. Forst den 21. februar forlod gesandtskabet Reval³¹.

Den 19. marts kom gesandtskabet til Moskva, hvor det fik at vide, at tsaren holdt et bud fra Danmark indespaerret. Da budet var blevet frigivet, kunne han overraskke gesandtskabet to skrivelser fra Frederik 11. Den ene meddelte om Christian Ill's dod, den anden var en fornyet fuldmagttil

---

26. Mollerup p. 86-90, gesandternes beretning til kongen 10. jan. 1559. Schirren 91.

27. Gesandternes skrivelse til tsaren 23. dec. 1558. Schirren 78, og beretningen til kongen, jvf. note 26. En lignende skrivelse sendtes til den nye kommandant i Dorpat, fyrst Dmitri Obolenski. Dette fremgar af Obolenskis svarskrivelse til gesandterne, 28. jan. 1559. (Schirren 98). Obolenski anbefalede gesandterne at opfordre livlzenderne til at sende et gesandtskab til tsaren. Selv havde han ikke myndighed til at indga aftaler af den art. Obolenski har tilsyneladende vaeret staerkt interesseret i at fa sluttet krigen, da han ogsa har opfordret ordensmesteren direkte til at bede tsaren om fred. Som nasvnt (I note 21) var de russiske stormasnd imod tsarens ekspansion i Livland. Ogsa til kommandanten i Narva skal gesandtskabet have skrevet. Mollerup p. 91.

28. Tsarens brev til gesandterne, jan. 1559. Gesandterne angiver dette svars sene ankomst som grunden til deres lange ophold i Reval. Det kom dem forst i hajnde den 26. jan. Gesandtskabet til kongen 11. feb. 1559. Schirren 98.

29. Gesandterne til kongen 11. feb. 1559. Schirren 98. Mens tsaren i 1558 havde foretaget et mislykket angreb pa tatarerne ved Dniepr (Vernadsky p. 228) synes der ikke i jan._-feb. 1559 at vaere noget, der kan bekraefte rigtigheden af dette rygte.

30. Gesandtskabet til kongen. Schirren 100. Brevet er dateret Reval 19. feb. 1559, og det siges, at rejsen ind i Rusland pabegyndes om to dage. Gesandtskabet rejste over Ivangorod, ved Narva. Efter hvad det senere hsevdedes af byradet i Reval, blev det holdt tilbage der af en russisk officer. (Bienemann 111 p. 135 og 186). Der foreligger intet fra gesandternes side om dette.

31. Jvf. forrige note. I brevet til kongen 9. feb. 1559 erklserede gesandtskabet at ville forlade Reval den 11., men det blev altsa forsinket. TKUA, Rusland B, 37.

magttilat overraekke tsaren 32. Dens indhold kan imidlertid ikke have overrasket tsaren, da gesandtskabet den 28. marts kom i audiens og gav ham den. Budet havde nemlig vaeret frataget brevene under sin faengslingog havde faet dem igen med seglene brudt³³. En englaender, der i 1558 besogte tsaren, har skildret sin modtagelse ved hoffet^:U. Hvis de danske gesandter har faet samme modtagelse, er de blevet inviteret til at spise hos tsaren i en stor sal, hvor der sad mere end 300 mennesker. Ligesom englaenderen er de antagelig blevet placeret ved et bord lige over for tsaren og har faet bragt deres mad fra tsarens eget bord. Efter middagenhar alle med undtagelse af tsaren og hans naermeste medarbejdere trukket sig tilbage, og gesandterne har faet lejlighed til at aflevere deres medbragte tale 35. Dens indhold var ganske som indholdet af instruktionsskrivelsen,med omtale af den russiske handel i Danmark, krav pa Estland og bon om vabenstilstand for Ordensstaten. Talen blev besvaret af en af de russiske herrer med nogle venlige almindeligheder 3(i. Gesandterneoverrakte tsaren en gave, et sejervaerk af guld. Ivan tog venligt imod det, men tre dage senere lod han det bringe tilbage med besked om, at han ikke ville have det, da han troede pa Gud og intet havde at skaffe med planeter og tegn 37.

I dagene fra den 5. til den 8. april forhandledes der mellem de danske udsendinge og russerne. Fra russisk side fortes forhandlingerne af Alexis Adachev og Ivan Mikailovits Viskovatij 38. Adachev var en mand af en ikke adelig familie, der var blevet nasrt knyttet til Ivan efter i en kritisk situation i 1547 at vasre forblevet ham tro. I 1559 var han steget til at Vcere tsarens mest betroede minister, dels pa grund af sin dygtighed, dels fordi han repreesenterede tsarens opposition mod de gamle dominerende fyrsteslaegter. Allerede i 1560 faldt Adachev i unade, fordi han onskede

---

32. Begge skrivelser er udstedt den 10. jan. 1559 i Kolding. De indeholder intet andet end en kort meddelelse om kongens dod og fuldmagt i Frederiks IFs navn som »erweltter Koning« til at fore forhandlingerne med tsaren i overensstemmelse med den medgivne instruktion. TKUA, Rusland C 91.

33. Gesandternes brev til kongen 19. maj 1559. Schirren 126.

34. Morgan p. 34.

35. Talen ma vaere udarbejdet i Danmark, for den naevner Christian 111 som endnu levende.

36. Notat af gesandterne nederst pa talen. Schirren 104.

37. Heldigvis for gesandtskabets okonomi ville den guldsmed i Reval, hos hvem uret var kobt, tage det igen. Gesandternes brev til kongen jvf. note 33.

38. Dette fremgar af tsarens svar til gesandterne, Schirren 109. Der deltog en tredje russer, som det ikke er lykkedes at identificere. Han kaldes »Kasarinen Dobroffskenn«. Tilsyneladende har han intet sagt. De samme to brugtes abenbart til at fore forhandlinger med fremmede delegationer, idet de i 1557 forte forhandlingerne med en livlandsk delegation, Svensson p. 131.

den russiske politik i Livland afviklet og kraefterne koncentreret om kampenmod tatarerne pa Krim 39. Hans indstilling til den danske henvendelse om et samarbejde i Livland kan altsa naeppe have vaeret positiv. Viskovatij var kommet i tsarens tjeneste ved samme lejlighed som Adachev. Efter at have haft en underordnet post i administrationen var han avanceret, sa han i 1559 var leder af det kancelli, der stod for de udenrigske anliggender40. Han var i modsaetning til Adachev tilhaenger af Livlands-politikkenog velsagtens derfor ogsa venligere mod gesandterne.

Pa forhandlingernes forste dag modtog gesandterne et skriftligt svar pa den tale, de havde holdt over for tsaren. Det var formuleret som en kraftig afvisning af de danske onsker, men var maske mere ment som et fordelagtigt udgangspunkt for en droftelse end som et definitivt svar. Der begyndtes med kongens omtale af det gamle venskab mellem Danmark og Rusland og de handelsmaessige fordele, begge landes kobmsend havde af den frie adgang til begge lande. Dette fremstilledes i den russiske version, som om. den danske konge ydmygt havde ansogt om tsarens venskab og beskyttelse. Tsaren havde siden gesandternes tale undersogt de gamle breve mellem hans og kongens forfaedre og havde konstateret, at der havde vaeret venskab imellem dem. Folgelig ville han ikke afvise kongens anmodning. Heller ikke ville han forbyde danske kobmaend at komme til Rusland eller russiske at rejse til Danmark. Efter at dette punkt saledes var spaendt fra de ovrige, omtaltes kongens krav om Estland. Det afvistes pure. Livland var for 600 ar siden blevet erobret af tsarens forfaedre og havde siden da vaeret en del af det russiske rige. Tsaren vidste godt, at livlicndemefor mange ar siden havde haft noget maskepi for med de danske konger, og andre havde indladt sig med den romerske kejser, men de pagaeldendevar blevet hardt straffet, og siden havde Livland vaeret tsaren skatskyldig. De russiske forhandlere skulle forevise de danske gesandter de breve, der beviste rigtigheden af dette⁴¹. Tsaren kunne altsa kun henvise den danske konge til at sla sig tilfreds med sine egne lande og lade viere med at soge at komme i besiddelse af tsarens, sadan som kongens egne forfaedre havde skrevet under pa at ville det. Ogsa onsket om en vabenstilstandfor Ordensstaten blev afslaet. Der gaves en i denne forbindelseinteresselos

---

39. Waliszewski p. 179-181, 303-309.

40. Waliszewski p. 305, 339, 345, 371. Vernadsky p. 274-275. Svensson p. 134. En med Viskovatij samtidig livlaender, som ellers ikke var russervenlig, har skildret Viskovatij saledes: »Ivan Nikhailovich Viskovati er en meget fremragende mand, hvis lige man ellers ikke fandt pa den tid i Moskva. Hans viden og forstand. som en moskovit, der aldrig havde faet nogen undervisning, forundrede hojligt de fremmede ambassadorer«. Wipper p. 169.

41. Det har antagelig drejet sig om papirer fra forhandlingerne i begyndelsen af 1550'erne jvf. I note 5.

delseinteresselosredegorelse for den russiske opfattelse af de livlandske
sporgsmal. Bemaerkelsesvaerdigt er det kun, at russerne fandt det nodvendigtat
give den 42.

Efter at dette svar var blevet laest op for gesandterne, blev det udlagt og kommenteret for dem af de russiske forhandlere 43. De bebrejdede udsendingene, at deres konge benyttede en tid, hvor tsaren var optaget af at straffe de ulydige livlsendere, til at fremfore »solchen lose rede« om Estland. De foreviste nogle breve fra kongerne Hans og Christian og bad gesandterne selv se efter, om Li viand figure rede i titlerne. Den danske konge kunne godt opgive enhver tanke om, at tsaren ville afsta sa meget som en harsbredde jord. Gesandterne svarede, at den danske henvendelse var venligt ment, og de habede, at den ogsa blev venligt opfattet. I ovrigt bad de om at matte udarbejde et skriftligt svar, hvilket russerne gik med til; forhandlingerne blev udsat en dag.

Fremstillingen af begivenhederne den 7. og 8. april er skrevet af de danske gesandter, og russernes opfattelse af dem ser man saledes kun fra deres modparts side. De danske gesandter har imidlertid ikke fremhcevet sig selv pa russernes bekostning. Man far umiddelbart del: indtryk, at de russiske forhandlere har vasret danskerne langt overlegne. Da de danske gesandter kom igen med deres svar, fremforte de saledes ikke nye argumenter, men bad kun russerne lasse nogle medbragte dokumenter, der skulle bevise rigtigheden af kravene pa Estland⁴⁴. Russerne naegtede imidlertid sa meget som blot at se dem og til sidst, da danskerne blev ved, afviste de dem med hanende ord. Dermed var de danske gesandters muligheder udtomt, og initiativet gik over til russerne. Denne manglende forhandlingsevne hos gesandterne behover ikke at betyde, at de ikke havde de nodvendige kvalifikationer, men skyldes snarere, at de ikke havde mandat til at indlade sig i droftelser med russerne om de projekter, som blev forelagt dem.

Adachev indledte med at meddele, at tsaren havde besluttet, til sere for den danske konge, at give ordensmesteren fred. Betingelsen var blot, at ordensmesteren kom til Moskva og i gesandternes naervasrelse kastede sig for tsarens fodder, overgav sine slotte til tsaren og betalte en skat, med andre ord, underkastede sig fuldstendigt. Til dette sagde gesandterne, at de dels ikke vidste, hvad ordensmesteren ville synes om det, dels ikke havde befaling til at blive sa lasnge i Moskva. Adachev svarede, at netop den omstaendighed, at de ikke havde befaling til at fa ordnet sagen pa

---

42. Schirren 109.

43. Gesandternes referat af forhandlingerne den 5. april 1559. Schirren 108.

44. Gesandternes skriftlige erklaering. Schirren 110.

denne made, kunne skaffe dem fortjeneste hos kongen, hvis de nu viste personligt initiativ. Dette belyste han med et eksempel fra Ruslands historie. Hans ord om, at gesandterne forst kunne fa lov at rejse hjem, nar ordensmesterens svar forela i Moskva, ma have bekommet disse ilde 45. De bad imidlertid blot om, at deres skriftlige redegorelse matte blive forelagt tsaren. Dette afviste russerne som nyttelost. Gesandterne spurgte, om der kunne blive givet livlaenderne fire maneders vabenstilstand,mens de rejste til ordensmesteren og forelagde ham de russiske synspunkter, men det afslog kansleren Viskovatij leende.

Da de to danske onsker saledes var afvist, gik Viskovatij over til at tale om venskabet mellem tsaren og kongen. Han fremstillede det, som om det var et selvstaendigt sporgsmal uden forbindelse med de foregaende. Viskovatij forklarede, at det var tsarens onske, at der blev oprettet en traktat, der lige som de tidligere dansk-russiske traktater sikrede kobnicendenes uhindrede adgang til begge riger. Dette afviste danskerne i overensstemmelse med deres instruks med den begrundelse, at det var unodvendigt, da de gamle traktater stadig var gaeldende. Viskovatij var ikke tilfreds hermed. Han onskede det udtrykkeligt naevnt i en ny traktat, at russerne ogsa. havde handelsfrihed i Norge og saledes adgang til at handle fra Vardo. Vardohus var udgangspunkt for den norske handel med Nordrusland, og det kunne derfor vsere i Ruslands interesse at sikre sig adgangen dertil. Med den engelske handel pa Hvidehavet havde Vardohus faet fornyet aktualitet som den fasstning, hvorfra handelen kunne stoppes 46. Havde russerne forst faet fastslaet, at russiske kobmaend havde uhindret adgang til Vardo, ville det blive vanskeligt for Danmark at forhindre den engelsk-russiske handel i disse egne. Maske har russerne ligefrem forestillet sig muligheden af at skyde handelen mod vest til Vardo, som var nemmere at besejle end Archangelsk.

Kansleren forelagde gesandterne et udkast til en traktat. Det gik ud pa, at den danske konge havde sogt om tsarens venskab og om fri adgang for danske kobmasnd til tsarens lande, og at tsaren havde bevilget dette, mod at kongen indrommede russiske kobmaend samme ret i sine lande. Blandt tsarens lande og byer naevntes Narva og Reval, og alene af den grund matte forslaget vaere uantageligt for gesandterne. De svarede, at de ikke havde bemyndigelse til at underskrive en sadan traktat, men at de gerne ville forelasgge udkastet for kongen, og at kongen utvivlsomt

---

45. Handlingsgangen i dette er meget lig den i 1578, hvor russerne ogsa truede den danske gesandt Jacob Ulfeldt med at ville tilbageholde ham for at fa ham til at ga laengere, end hans befojelser tillod ham. Jacob Ulfeldt lod sig tvinge, hvad man ikke gjorde i 1559. Dansk Biografisk Leksikon XXIV p. 479.

46. Hasso p. 561-563. I 1563 lod Danmark Vardohus' befaestningsvasrk udbedre.

ville acceptere det. Dette blev taget meget unadigt op af Viskovatij, der ikke kunne se sammenhaengen mellem kongens i brevet til tsaren udtrykteonske om venskab og gesandternes afvisning af en traktat, der netop skulle sikre dette venskab. Man maerkede forskellen mellem Danmarksgamle arvekonger og de nye valgkonger, der holdt Christian II fanget. Adachev spurgte, hvad egentlig hensigten med gesandternes rejse havde vaeret, siden de nu ikke ville have det, som de angav at komme for. Til dette kunne gesandterne svare, at de ogsa var kommet for at rejse krav om Estland og om vabenstilstand, og dette havde russerne ikke villet forhandle om. De ville imidlertid foresla, at der aftaltes tidspunkt og sted for et nyt dansk-russisk mode, hvor en traktat kunne droftes. Kansleren afviste dette; skulle der opnas noget, sa skulle det ske i Moskva. Det var bedst, gesandterne blev, til sagerne var gaet i orden. Gesandterne sogte at tale med russerne om udveksling af fanger, men ogsa dette afvistes,derom kunne forhandles, nar de ovrige sporgsmal var afgjort. I denne trykkende stemning sluttede modet. Der blev ikke berammet flere, og for gesandterne stod kun tilbage at soge om afsked hos tsaren. Russernesuforblommede trusler om at ville holde dem tilbage kan ikke have gjort dem fortrostningsfulde, hvad dette angik 47.

Den folgende dag, den 8. april, gjorde de danske udsendinge et sidste forsog pa at na til et resultat. De fik arrangeret et mode mellem Peder Bille, Thenner og Viskovatij, der synes at have vasret venligere indstillet end Adachev. onsket om modet blev begrundet med, at danskernes manglende faerdighed i russisk maske havde bevirket, at de russiske herrer ikke helt havde forstaet dem. Viskovatij tog venligt imod dem. Peder Bille og Thenner sagde nu rent ud, at sporgsmalet om oprettelsen af en traktat mellem Danmark og Rusland i og for sig ikke var af stor vigtighed for dem, men at de ikke havde villet gamed til det, fordi russerne ikke havde villet indromme den danske konge hans ret i Estland. Viskovatij svarede med at holde et lille foredrag om Ruslands historie, hvordan det bestandigt var vokset, og hvordan storfyrsterne aldrig havde givet afkald pa noget, som de engang havde erobret. Der ligger i hans ord en vis indrommelse af det berettigede i de danske krav, men tillige en afvisning af dem med den stserkeres ret. Viskovatij turde ganske simpelt ikke komme til tsaren med de danske onsker, sagde han.

Gesandterne bad om, at der i det mindste matte blive givet vabenstilstand,sa forhandlingerne ikke havde vaeret helt uden resultat. Her viste Viskovatij sig pludselig mere villig til at hore pa dem, end han havde veeret ved de tidligere samtaler. Hvis man nu satte, at tsaren gik

---

47. Gesandternes referat af forhandlingerne den 7. april 1559. Schirren 111.

ind pa det, sagde han, lvem skulle sa fremstille de ydmyge livlaendere for ham, hvis de danske udsendinge tog hjem. Denne tekniske vanskelighedmente gesandterne ■ log kunne overvindes, hvis tsaren var indstillet pa at vise den danske k >nge den venlighed at skane livlasnderne. Uden at det var kommet til en afgorelse, skiltes man, tilsyneladende i en venligere stemning end d( n foregaende dag 48.

For gesandterne rejste blev de igen fremstillet for tsaren, hvor de fik opkest en afsked. Den ar holdt i en pa baggrund af forhandlingerne meget venlig tone. Det I lev palagt gesandterne at gore kongen klart, at tsaren gerne ville have el venligt forhold til ham og gerne sa, at der kom et nyt gesandtskab til h; m, sa der kunne blive oprettet et venskabeligt forbund. Tsaren kunne log ikke folge kongen i hans onske om at fa overladt Estland, men 1 an ville gerne for kongens skyld benade livlsenderne og give dem £ maneders vabenstilstand, hvor der kunne forhandles om en endelig fre 149.

Trods antydninger af at noget sadant kunne ske, kom det alligevel som en overraskelse for De mente, at det var tsarens vanskeligheder i hans krig n ed khanen pa Krim, der var skyld i, at der nu blev givet Ordensstaten £ maneders vabenstilstand, skont kravet forst var blevet kategorisk afvist, < g skont der kun var blevet bedt om, at vabenstilstanden blev pa 4 man> der 50.

Der foreligger ikke no >et om, at situationen pa sydfronten var saerlig kritisk for tsaren idefs -ste maneder af 1559, sa deter tvivlsomt, om gesandterne havde ret i d ?res vurdering. Der var sket det, at sporgsmalet var blevet gjort til et ind< nrigspolitisk stridspunkt. De russiske stormsend, bojarerne, kasmpede en f >rbitret kamp mod Ivan IV, der sogte at styrke sin magtstilling. Ved at < robre Livland ville Ivan ikke blot skaffe Ruslandadgang til at udove indflydelse i Europa og sikre det fri tilforsel af nodvendige varer, men h in ville ogsa styrke de russiske kobmaend, der var hans forbundsfa^ller i kampen mod bojarerne. Dertil kom, at tsaren som Ruslands storste kot mand selv ville oge sine egne indtjeningsmulighederved at kunne har ile fra Livlandsl. Af de ovennaevnte arsager var bojarerne modstandei 3 af krigen mod Ordensstaten; tillige havde de ingen gevinst af denne k: ig, mens krigene mod tatarerne gav dem store rigdomme i bytte og sk iffede dem radighed over tatarernes msegtige godser. I 1560 sikrede Ivan sig ved et kup den enevaeldige magt,

---

48. Gesandternes referat af orhandlingerne den 8. april 1559. Schirren 112.

49. Tsarens afsked til de dar ske gesandter. Schirren 114.

50. Gesandternes brev til ko igen 19. maj 1559. Schirren 126.

51. Wipper p. 111. Se afsnit IV.

Adachev blev faengslet, og mange bojarer blev henrettet, men i 1559 var bojarerne endnu de steerkeste⁵². I 1564 skrev Ivan IV i sin korrespondancemed den flygtede bojar, Andrej Kurbskij: »Hvorledes skulle jeg ikke erindre modsigelserne angaende de tyske byer, bade fra popen Silvestr 53 og Aleksej (Adachev) og Jer allesammen til hver en tid, om ikke at ga i krig, og hvorledes I, efter den danske konges listige anvisningtabeligt gav livlaenderne et helt ar til at samle kraefter i?« 54. Med »Jer allesammen« mener Ivan utvivlsomt »det udvalgte rad«, der var domineret af de gamle fyrsteslaegter. Dette rad ma, mens der blev forhandletmed de danske gesandter, have droftet anmodningerne og have besluttet, at onsket om vabenstilstand for Ordensstaten var en velkommenanledning for tsaren til at fa sluttet krigen i Livland uden prestigetab.Denne opfattelse blev ikke delt af tsaren, som det fremgar af hans brev, han matte imidlertid give efter. Den erklaering, som tsaren udstedte,om at han for den danske konges skyld ville indromme en vabenstilstandpa 6 maneder fra den 1. maj, er dateret den 1. april 1559 55. Det ma antages at vaere en postdatering; man kan darligt forestillesig, at erklasringen har ligget faerdig fra for gesandterne var begyndt at forhandle med russerne.

Efter at de havde faet deres afsked af tsaren, forlod gesandterne Ruslandsa hurtigt, som det var dem muligt. Den 12. maj kom de til Reval⁵⁶, hvorfra de skrev til kongen for at aflaegge rapport om de opnaede resultater.Det var ikke meget, der var naet. Det, som havde vseret det egentligeformal med rejsen, erhvervelsen af Estland, havde man ikke kunnet opna. Paradoksalt nok havde man derimod faet det, som havde vaeret det officielle mal, men som man ikke havde vseret synderligt interesseret

---

52. Svensson p. 55-57, 107-109, 149. Wipper p. 71-74. Waliszewski p. 231-248, jvf. Jorgen Steen Jensens redegorelse for Donnerts opfattelse i Historisk Tidsskrift 12, I p. 389.

53. Silvestr, munk, radgiver for Ivan, fjernet samtidig med Adachev. Waliszewski p. 177, 302-304.

54. Norretranders p. 77.

55. Schirren 113.

56. Gesandternes brev til kongen, 18. maj 1559. Schirren. I Reval fandt gesandterne et brev fra kongen ventende. Deter dateret 21. feb. 1559. Brevet palsegger gesandterne at udfore deres hverv i Rusland bedst muligt, kongen lagde saerligt vaegt pa, at godset Kolck blev bevaret. Tillige sendte han 3000 daler, som efter forskellige vanskeligheder naede gesandtskabet i Reval. Schirren 10, Kancelliets Brevboger 20. feb. og 31. marts 1559. Kgl. missiver til Mogens Gyldenstjerne. Forinden gesandtskabet rejste hjem, rapporterede det til ordensmesteren. Der blev pany forhandlet om dansk stotte til Ordensstaten, men forhandlingerne blev resultatlose, da det polske parti fik gennemtrumfet en henvendelse til Polen. Mollerup 95-100.

i, nemlig en vabenstilstai d for Ordensstaten. Sammenholdes gesandternes optraden under forhandl ngerne med deres skriftlige instruks, ses det, at de har fulgt den noje. Di har ikke bundet Danmark pa nogen made, har ikke lade sig lokke af de russiske tilbud, men har holdt fast ved det, som det var deres opgave a opna. Gesandterne kunne ikke bebrejdes det darlige udfald af deres idsendelse. Som naevnt kom russiske indenrigspolitiskeproblemer til a betyde noget for udfaldet, men den egentlige grund la dog i instruktion ;n.

Det havde vist sig, at det ikke var tilstrcekkeligt at true med en afbrydelse af handelsforbir delserne for at fa russerne til at overlade Danmark besiddelsen af Es land. Pa grund af virkelige og indbildte farer havde man ikke turdet tr le med det eneste, som havde kunnet overbevise tsaren om nodvendighed m af et godt forhold til Danmark, nemlig en spurring af kongens stro nme ved oresund og Norge. Man havde heller ikke vovet at indga et ntn't forbund med Rusland i stedet for det gamle fra 1517, hvis mod S^ erige rettede politiske bestemmelser forlaengst havde mistet deres vaerd . Det sidste havde man antagelig villet afholde sig fra for ikke at blive 1: landet ind i Ruslands krige, men man far tillige det indtryk ved at laese j esandtskabets papirer og korrespondancen med andre europadske stater, at den danske regering havde en udtalt darlig samvittighed ved at soge forbindelse med de neesten som hedenske tyrker betragtede russere '7. Hir dette vaeret tilfaeldet, har det ikke virket fremmende for forstaels :n mellem Danmark og Rusland. Forst efter Frederik ll's regerings til raedelse begyndte man en mere realistisk politik over for Rusland, men da var det allerede for sent.

III

Allerede da Frederik II < en 10. januar 1559 havde underskrevet de fornyedefuldmagter til ges mdtskabet i Rusland, var det blevet klart, at den danske politik i Liv and ikke ville blive opgivet, selvom Christian 111 var dod. Lensmandt ti pa Gotland blev beordret til at sende nye

---

57. Christian Ill's og Frede ik ll's korrespondance med kurfyrst August af Sachsen er meget oplysende om let indtryk, man i Danmark onskede, at udlandet skulle fa af den danske politi : i Livland. Skont denne korrespondance ellers er ret abenhjertig, ville man kke indromme over for kurfyrsten, at formalet med gesandternes udsendelse i 1558-59 var at haevde de danske krav pa Estland. Man angav, at det kun var for at skaffe Ordensstaten fred for de hasrgende moskovitter (Auslandisc Registrant. 8. juli 1558, 14. sep. 1558, 23. nov. 1558, 25. okt. 1558).

spioner til Rusland l, og kongen skrev til gesandtskabet, for at det kunne se, at det stadig skulle arbejde videre efter de givne retningslinier². Da det blev klart i Danmark, at resultatet af missionen var blevet en russiske afvisning af de danske onsker, blev der startet en modaktion. Ved et kongeligt missive blev det meddelt, at kongen af Polen og ordensmesterenaf Livland la i krig med den russiske tsar. De to forstnaevnte ville folgelig ikke tillade, at der blev gjort russerne tilforsler. Det skulle derfor gennem borgmestre og rad i Kobenhavn og Malmo og tolderne i Helsingorbefales, at de borgere, der drev sejlads pa Rusland, skulle indstille denne handel. Dette blev begrundet med, at kongen ikke ville give Polen og Ordenstaten grund til klage og heller ikke ville have, at borgerne led skade ved, at deres skibe blev opbragt3. Denne begrundelse er ikke antagelig. Hvis det i missivet anf'orte havde haft nogen betydning, skulle befalingen have vasret udstedt allerede i 1558, da krigen begyndte. Standsningenaf tilforsler har vaeret en konsekvens af de fejlslagne forhandlinger med russerne, absolut nodvendig, hvis man onskede for fremtiden at blive taget alvorligt af russerne.

Endnu mens dette handelsforbud var i kraft, skrev kongen til tsaren, i juni 1560. Kongen takkede tsaren for vabenstilstanden, men gjorde det klart, at hans hovedformal med afsendelsen af et gesandtskab til tsaren havde veeret at underrette denne om kravet pa Estland. Kongen skrev dog, at da forholdet var sa godt, som det var, mellem ham og tsaren, tog han ikke i betaenkning at bede om, at tsarens venlige folelser over for ham ogsa matte blive udstrakt til at gaelde hans broder, der var blevet biskop over osel stift⁴. Baggrunden for denne skrivelse var, at forhandlingerne mellem brodrene von Miinchhausen havde fort til, at biskoppen havde solgt sit stift til Frederik 11. Denne havde igen overladt det til sin broder, hertug Magnus, som hans arvepart⁵. I September 1560 havde russerne angrebet Magnus' stift⁶, hvilket antagelig er forklaringen pa fremkomsten af kongens skrivelse pa dette tidspunkt. Der naevnes intet i brevet om de afbrudte handelsforbindelser med Rusland.

I vinteren 1560-61 fulgte man med interesse udviklingen i krigen mellemRusland
og Ordensstaten. Gennem de udsendte spioner fik man at
vide, at tatarerne fra Krim var traengt langt op i Rusland og havde brtendt

---

1. Kancelliets Brevboger. Kgl. missive til Christoffer Huitfeld 21. Jan. 1559.

2. Schirren 10, brevet er dateret 19. feb. 1559.

3. Kancelliets Brevboger. Kgl. missive til Kobenhavn, Malmo og tolderne i Helsingor, 12. maj 1559.

4. Schirren 198.

5. Mollerup p. 105-108, 115.

6. Mollerup p. 135.

Moskva af⁷. Tsarens hi stru var dod ved Moskvas brand 8, og man sa med bekymring, at der forhandledes med Sverige og Polen om et nyt ffigteskab 9. Hvadenten t aren asgtede en polsk eller en svensk prinsesse, ville det fore til en alliari ;e mellem Rusland og det pagaeldende land eller maske med bade Sverigt og Polen, og i alle tilfaslde ville det betyde, at Danmark matte opgive a: gore sig gasldende i Livland. Saledes udmalede Frederik II perspektiver le i juli 1561 i et brev til kurfyrst August af Sachsen, og hans irritatii >n kommer tydeligt frem, nar han skriver: »Die henndel verwirren sich ler ortter, je lennger je mehr, unnd wirt dem Muscowitter damit wenig widerstand«. Nu havde den svenske konge ogsa meldt sig i Livland, og kongen matte med beklagelse meddele, at det var lykkedes svenskerne at indtage slottet i Reval, og intet tydede pa, at de ville sla sig til tal hermed 10. Reval havde vaeret en af de byer, som Danmark gjorde kra¹ pa over for Rusland.

I maj 1561 var Dan nark blevet direkte impliceret i de livlandske affaerer, idet hertug Ma ;nus ikke havde kunnet klare forsvaret af sit bispedomme alene. Han havde mattet indga en overenskomst med sin broder, hvorved den ree lie magt over bispedommet overlodes til kongenn. Frederik II lod ldnaevne en statholder over bispedommet, der bestod af det meste af < en osel og det overfor pa fastlandet liggende omrade, Wieck. Denne s atholders navn var Didrik Behr. Han var tysk livkender og havde vaeret den forrige biskops foged pa faestningen Arensburg.Han havde arbejde ivrigt for, at bispedommet skulle overdrages til Magnus 12. I forbindelse med sin udnsevnelse til statholder havde han vasret i Kobenhavn. Da dan vendte hjem, havde han med sig et brev fra kongen til tsaren og en instruktion, da det var meningen, at han skulle rejse til Rusland. irevet var blot en opfordring til tsaren om at

---

7. Bienemann IV p. 191. vleddelelsen er ikke rigtig. Moskva brasndte, men det havde ikke noget med U arerne at gore.

8. Vernadsky p. 230.

9. Marquard II p. 149. IV ogens Gyldenstjerne underretter 4. feb. 1561 kongen om de sidste nyheder fn Sverige.

10. Auslandische Registrant. Kongen til kurfyrst August af Sachsen, 31. juli 1561. - Allerede i 1558 havde hertug Johan af Finland sogt forbindelse med ordensmesteren for at tilbyde svensk hjaelp (Arnell p. 29-30), der var blevet forhandlet, men Gustav V. sa havde ikke vaeret tilstrsekkeligt interesseret. (Arnell p. 32, 42, 51). Gustav V isas Sonner opgav imidlertid ikke planerne, og der forhandledes videre med < )rdensstaten i 1559 (Arnell p. 78-88). Efter Gustav Vasas dod besluttede k< ng Erik sig til en aktion. Det lykkedes at fa Reval byrad til at anmode om svensk hjaelp, og i juni 1561 rykkede svenskerne ind pa slottet i Reval. (Arr ill p. 144 165-174 Mollerup p. 150-153). Der protesteredes fra dansk side >ver dette. Schirren 268.

11. Coldingp. 292.

12. Mollerup p. 142-143.

hore pa, hvad Behr vil forebringe ham 13. Instruktionen gar ud pa, at Behr skal fortaelle tsaren, at kongen i den sidste tid har fiiet mange opfordringerfra liibeckerne, hollaenderne og adskillige fyrster, bl. a. den romerske kejser¹⁴, om at forhindre tilforslerne af varer til Rusland, ligesom der var kommet opfordringer til at indga et forbund mod Rusland.Kongen ville dog nodig bryde det venskab, han havde med tsaren og ville hellere indga en fred med ham pa sine egne og sin broders vegne. Det skulle vsere en fred, der skulle omfatte osel stift, savel som kongens og Danmarks gamle besiddelse i Livland, nemlig Estland. Det foresloges tsaren, at han forhandlede med Behr om de ricermere betingelserfor denne fred 15.

Med denne skrivelse var de danske bestrsebelser for at erhverve Estlandtradt ind i en ny fase. Man gjorde sig ikke laengere illusioner om, at det var tilstraekkeligt, at Danmark blot gjorde opmaerksom pa sin tvivlsommeret til Estland, sa ville tsaren overlade det til kongen. Det Danmarkuvedkommende sporgsmal om vabenstilstand for Ordensstaten, der havde virket haemmende pa forhandlingerne i 1559, kobledes nu ud. Instruktionen indeholder en regulser trussel om, at oresund og havet ved Norge ville blive spasrret for varer til og fra Rusland, hvis tsaren ikke ville traekke sine tropper ud af Estland og overlade det til Danmark. Det gores tsaren klart, at Danmark ville have en lang raskke stater bag sig, hvis man skred til dette. Truslen om at ville indga et forbund mod Rusland har skullet understrege dette. Hvis tsaren derimod ville vise sig forhandlingsvenlig, bemyndiges Behr til at erklaere, at kongen igen ville tillade den danske handel med Rusland. Denne nye kraftige politik har dels vasret en folge af den forsigtige Christian Ill's dod, men har i hoj grad ogsa vaeret bevirket af Andreas von Barbys dod i august 1559 lfi og den dermed folgende svaskkelse af det anti-livlandske parti. Efter Barby overtog Hieronymus Thenner ledelsen af det tyske kancelli¹⁷. Han havde deltaget i gesandtskabet til Rusland og kendte det livlandske problem. Tillige havde han stiftet bekendtskab med den russiske made at drive udenrigspolitik pa. Pa flere andre vigtige poster rykkede modstandere af

---

13. Schirren 244.

14. Disse skrivelser er ikke fundet frem. Gesandtskabet i 1562 fik kopier af dem med til forevisning for russerne. Gesandskabets instruktion 28. maj 1562. TKUA Rusland B 37.

15. Instruktionsskrivelse for Behr dateret, 5. maj 1561. Schirren 245.

16. Dansk Biografisk Leksikon II p. 138.

17. Dansk Biografisk Leksikon XXIII p. 478. Thenner blev ikke leder af udenrigspolitikken i samme grad, som Barby havde vaeret det. Det var Johan Friis, der traf afgorelserne. Colding p. 96, 109.

Livlands-politikken ud >g erstattedes af tilhcengere 18. Johan Friis' indflydelsevoksede

I juli 1561 afleverede Behr brevet til tsaren til den russiske overstkommanderende,der netop * ar midt i et plyndringstogt ind i osel-bispedomme t¹⁹. Den overstkomn anderende indstillede fjendtlighederne og opfordredeBehr til at komme til Moskva sa hurtigt som muligt. Da Behr havde forladt Livland, ankom der en ny instruktion fra kongen. Den var foranledigetaf, at Behr hi vde bedt om at fa nye ordrer med henblik pa svenskernes optrasden i Reval. Den nye instruktion indeholdt dog intet nyt, Behr skulle stadig h; >vde kongens ret til Reval²⁰. Den kraftige politik over for Rusland kom I lart til udtryk. Behr skulle gore det klart: »Das wir nicht geneigt sein yerden, zu zusehen, Dass unnserer Reichs gerechtigkeittenIn einige r masse Abgebrochen, .. .«. Forhandlingerne i Moskva fortes denne g ing af Behrs sekretcer, Friedrich Gross, med den russiske kansler Viskova ij, den samme, som havde forhandlet i 1559 med de danske gesandter. Tc nen var mere imodekommende, end den havde vaeret i 1559. Kansleren t rkteerede, at forhandlingerne hurtigst muligt burde fores til et heldigt result, t, og bad Gross aflevere en skitse over det omrade,som kongen og h 2rtug Magnus mente horte under dem. Denne skitse ville kansleren sa orelaegge tsaren. Pa den af Gross afleverede fortegnelsevar opfort oen i 3sel, Wieck, Harrien, Wirland, Reval, Kolck og Kurland²¹. Flere af di >se omrader havde russerne sat sig fast pa, andre havde ordensmest* ren uretmaessigt besat, men Gross erklaerede, at det var kongens hensigt ; t tage dem fra ham. Samtidig med at denne liste afleveredes, bad Gross on, at tsaren ville give sine soldater ordre til ikke at angribe de omtalte om ader, i hvert fald sa lsenge der forhandledes. Den 5. September 1561 frem: tilledes Behr for tsaren og bragte ham kongens hilsen i overensstemmelsi med instruktionen. Tsaren var venlig, lod Behr beva?rte og gav ham ved afskeden en gave. Inden Behr rejste, kom han igen i audiens hos tsare i. Her forklarede man ham, at Livland var et gammelt russisk omrade. Forskellen mellem tonen ved denne lejlighed og i 1559 tradte tydeligt frei i, idet der blev erklasret, at kongen kunne sende sine befuldmaegtigede til Moskva. Man kunne sa sammenligne de russiske dokumenter pa Livland r led de danske, som russerne i 1559 overhovedet ikke havde villet se pa. Der kunne eventuelt opssettes en overenskomst

---

18. Coldingp. 459.

19. Ifolge hertug Magnus b :retning gjorde brevet et sadant indtryk pa den russiske overstkommanderende, it han, sa snart han havde faet det, 10b ud og kaldte sine soldater tilbage. M; gnus til Frederik 11. Schirren 275.

20. Schirren 276.

21. Schirren 280.

mellem kongen og tsaren. Der blev givet vabenstilstand for de onskede omrader, dog kun indtil foraret 1562, hvor russerne forventede at se de danske gesandter i Moskva. Tsaren tog selv venligt afsked med Behr, gav ham handen og bad ham overbevise kongen om hans venskab 22. Behr fik en skrivelse med til kongen, hvor der sagdes det samme, som han allerede havde faet mundtligt at vide 23.

Med bekymring havde gesandtskabet under Behr konstateret, at der samtidig med det befandt sig et svensk gesandtskab i Moskva. Det var udsendt i maj 1562 af den nye svenske konge, Erik XIV. Formalet med dets udsendelse var officielt at forny de af Gustav Vasa med Rusland afsluttede traktater. I gesandtskabets instruktion var der dog lagt mere VcEgt pa at fa klarlagt Ruslands indstilling til den svenske ekspansion i Livland end pa fornyelsen af de gamle traktater. Erik forlangte folkeretslig anerkendelse af tsaren og tilbod en traktat, der forbod Sverige at stotte Ordensstaten eller Polen mod Rusland. Til gengaeld skulle Ivan indromme Sverige den samme garanti 24. Friederich Gross havde spurgt Viskovatij, hvad formalet med den svenske mission var, og ville vide, om tsaren havde indgaet nogen aftale med den svenske konge. Viskovatij svarede, at der ikke var lovet Sverige noget med hensyn til Livland 25. Dette var rigtigt. Ivan havde heller ikke villet indga det onskede forbund, men havde svaret, at alle gamle maend i Sverige abenbart var dode, siden ingen havde fortalt den nye konge, at han ikke var vaerdig til at slutte forbund med tsaren. Dog indvilligede Ivan i, at der blev sluttet en 20arig fred. Den skulle blot ikke oprettes mellem ham og Erik, men mellem Erik og statholderen i Novgorod, der mere var den svenske konges jasvnbyrdige end tsaren²⁶. Set pa denne baggrund har tsaren behandlet de danske udsendinge bade i 1559 og 1561 med overstrommende venlighed.

Den afvisende russiske holdning over for Sverige var efter al sandsynlighedforarsaget af tsarens planer om at indga et forbund med Danmark.Da det efter de forskellige danske udsendinges mening var russerne meget magtpaliggende at fa afsluttet en traktat med Danmark, og da alle tidligere dansk-russiske forbund havde haft brod mod Sverige, matte Ivan indtage en reserveret holdning over for Erik XIV, i hvert fald indtil traktaten med Danmark var sikret. Endvidere ma tsaren have set med übehag pa, at endnu en magt ville gore sig gasldende i det Livland, som han hsevdede var hans. Danmark blev foretrukket for Sverige, fordi

---

22. Skildringen hviler pa Friedrich Gross' referat. Schirren 278

23. Schirren 282.

24. Arnellp. 186-187.

25. Schirren 278.

26. Arnell p. 190-191. Fleischhacker p. 104.

Sverige efter al sandsynl ghed kunne blive Rusland en farligere nabo i Livlandend Danmark kun le. Som besidder af Finland kunne Sverige gore Livland til en naturlig ( el af riget, hvad det fjerne Danmark aldrig ville Vtere i stand til. Situati men med samtidige danske og svenske henvendelserma imidlertid hav< Vceret Ivan velkommen.

I Danmark fik man kke blot meddelelse fra gesandtskabet om svenskernestilstedevasrelse \ ;d det russiske hof, man fik ogsa naesten daglige meldinger fra hertug IV agnus om de svenske fremskridt i Harrien og Wirland, netop de omra 3er som Danmark gjorde krav pa. Hojdepunktet naedes, da Erik XIV i eptember tilbod hertug Magnus 40.000 daler og svensk beskyttelse af sir i omrader, hvis han ville anerkende den svenske konge som sin overherr ;27. Der vistes en forbloffende passivitet i Danmarkover for dette. De : blev protesteret over for svenskerne i Livland, men over for den sven: ke konge foretog man sig intet direkte. I September1561 forkengede; det dansk-svenske Bromsebroforbund fra 1541 uasndret for et ar2B. Id> forste maneder af 1562 forhandledes der i Kobenhavnom en fornyel e af forbundet. Det kraevedes fra svensk side, at Danmark skulle anerl ende de svenske erhvervelser i Livland, men det afvistes af de danske f >rhandlere, Estland horte til Danmark 29. Danmarksudenrigspolitiske 5 ituation var farlig i sidste halvdel af 1561, alligeveltumlede man i kred ;en af kongens tyske radgivere med fantastiske planer om, at kongen sk llle soge at blive tysk kejser 30. Maske har dette haft skyld i, at man beh indlede det i sammenligning hermed übetydelige forehavende i Livland si ligegyldigt. I marts 1562 udfaerdigedes der instruktionerfor det ges; ndtskab, der i overensstemmelse med aftalen i Moskva i 1561 skulle forhandle om en dansk-russisk aftale. Der er et maerkeligt skaer over lenne instruktions bestemmelser om det danske krav pa omraderne i E; tland, som det palagdes de danske udsendinge at hsevde over for tsaren. Dele af disse omrader var erobret af svenskerne, noget man ikke var uvk ende om i Danmark. Alligevel naevntes Sverige ikke i denne forbindelse i instruktionen. Den eneste rimelige forklaring pa denne nicerkvaerdighec synes at vaere, at man forst ville sikre sig mod overraskelser fra russern ■-, for man ville tage et opgor med svenskerne. Denne formodning bekra ftes, nar den danske holdning over for Sverige i tiden indtil gesandterne hjemkomst iagttages. Man forte fra dansk side

---

27. Mollerup p. 155-157. Magnus afslog tilbudet, men i sa svage vendinger, al Frederik II fandt anledr ng til at bebrejde ham det.

28. Colding p. 463.

29. Colding p. 464.

30. Colding p. 429.

en tydeligt henholdende politik, det synes evident, at man ventede pa
resultat af forhandlingerne i Moskva31.

Instruktionen til det nye gesandtskab er dateret den 24. marts 1562. Det palagdes gesandterne at begive sig sa tidligt af sted, at de kunne vaere i Narva for udlobet af den vabenstilstand, der var aftalt. med russerne. Sa snart de var ankommet til russisk omrade, skulle de meddele det til tsaren. Forhandlingerne skulle fores pa den made, at gesandterne begyndtemed at redegore for de tidligere dansk-russiske moders forlob og formal. Man havde i Danmark faet det indtryk, at tsaren gerne ville have et forbund med den danske konge, og gerne ville indromme ham hans rettigheder i Livland. Derfor havde kongen nu sendt sine gesandter til tsaren, for at de naermere enkeltheder kunne aftales. Gesandterne skulle minde om, at man ved Behrs gesandtskab havde nasvnt, at den danske konge var blevet opfordret til at afbryde tilforslerne til Rusland, men at kongen ikke havde lyst til at gore dette, da han hellere ville leve i fred med tsaren. Kongen kunne dog let have gjort det, da opfordringerne havde vasret kraftige. Til bevis herpa skulle udsendingene nu fore vise kopier af breve fra den romerske kejser og den polske konge om dette. Gesandterne matte gerne lade russerne laese disse breve, men skulle passe pa, at der ikke blev taget afskrifter, velsagtens fordi man ikke ville have frem, hvilken brug der blev gjort af disse breve. Dernaest skulle alle beviserne pa de danske krav pa Estland fremfores. Der var ikke rneget heri, som russerne ikke havde hort for. Nyt var det, at det temmelig frejdigt skulle haevdes, at lensmanden pa Kolck havde vasret den danske konges lensmandi Estland, og at han havde varetaget de danske interesser over for ordensmesteren. Hvis russerne haevdede, at Estland la for langt vask til at kunne tilhore den danske konge, skulle gesandterne pa et kort vise dem, at f. eks. Island la endnu laengere vask. Gesandterne skulle oplaese »das ORIGINAL auf die Narva«, antageligt et dokument fra 1345, der skulle bevise, at Danmark i sin tid kun havde pantsat Narva³². Det skulle udmales, hvilke store fordele russerne ville have, hvis Narva var dansk, idet de sa kunne vasre sikre pa, at der altid ville vasre kobmaend, der kunne tilfore dem udenlandske varer. For at det kunne konstateres, hvorledes russerne stillede sig til dette, skulle alle breve herpa fremkegges »mit ettwas ernst, doch glimplich«. Masrkede man, at russerne ikke var forhandlingsvillige pa dette punkt, skulle der siges, at kongen ville afsta fra sine rettigheder i Narva, blot for at der kunne oprettes en venleder.Hverken

---

31. Colding p. 468. Efter aftale med kongen sogte Johan Friis at holde svenskerne hen sa laenge som muligt.

32. Laursen p. 23.

leder.HverkenJacob Brockenhuus eller Jens Ulfstand, de to andre danske deltagere, havde imidlertid for haft forleninger pa Sjselland og i Skane. Ulfstand havde vaeret forer for hoffanen i Ditmarskerkrigen og var ved den lejlighed blevet saret⁴⁴. Den fjerde deltager var den tyske dr. jur. Zacharias Vheling. Han var en ny mand i tyske kancelli, idet han forst var blevet ansat i 1561. Han var mere end en tilfasldig sekretaer, da han havde titel af kongelig rad. Ved de senere forhandlinger med russerne i Moskva i 1563 og 1564 var han dansk udsending, sa man har abenbart vaeret tilfreds med hans udforelse af hvervet i 1562 45.

Den 10. april fik udsendingene ordre til at mode pa Kobenhavns slot, da skibene, som skulle fore dem til Rusland, var faerdigudrustet, og da det var af afgorende betydning for forhandlingerne, at de naede frem for vabenstilstanden udlob 46. Gesandterne spurgte, om de, hvis de modte svenske skibe, skulle ga ind til osel, da den svenske konge havde forbudt, at skibe sejlede til russiske havne. De fik til svar, at de blot skulle fortsaette deres kurs, da man ikke troede, svenskerne ville stoppe kongens skibe 47. Mens der fhides fyldige beretninger fra de to forste gesandtskaber, som ikke opnaede noget, findes der intet fra dette gesandtskab, som kom hjem med et resultat. Der kan altsa intet vides om, hvorledes de langvarige forhandlinger i Moskva formede sig. Det eneste af relationerne, der er bevaret, er et brev, som gesandterne skrev til kongen den 28. maj. De var den 22. maj kommet til Livland. Det havde vaeret meningen, at de ville sejle helt til Narva, men pa grund af storm havde de mattet rejse dertil over land. I Narva havde den russiske statholder taget venligt imod dem, dog havde de ikke mattet komme ind i byen, men skulle bo udenfor 48. Friedrich Gross havde vasret forberedt pa deres ankomst og havde efter kongens ordre engageret en tolk, som gesandterne kunne bruge i Moskva. Man ma formode, at gesandterne har draget nytte af Gross' erfaringer. De berettede videre, at man i Narva pa tsarens ordre havde forsynet dem med alt, hvad de havde brug for. Gesandtskabet ville samme dag, som brevet sendtes til kongen, forlade Narva og drage til Moskva. De habede, at forhandlingerne ville fa et heldigt forlob 49.

---

44. Dansk Biografisk Leksikon IV p. 154 og XXIV p. 499-500.

45. Colding p. 113. Vheling forlod dansk tjeneste, idet han i 1572 traeffes som mecklenburgsk radgiver. Han udnyttede sine erfaringer om Rusland i et gesandtskab til Moskva. Archiv fur die Geschichte Liv- Esth- und Curland I. Dorpat 1842. p. 321.

46. Kancelliets Brevboger. Missive til Eiler Hardenberg 10. april 1562.

47. Kancelliets Brevboger 17. april 1562.

48. Gesandterne har antageligt vaeret indlogeret i det iflg. tsarens ordre i 1559 indrettede ggestehus uden for Narva. Svensson p. 172.

49. Gesandterne til kongen 28. maj 1562. TKUA Rusland B 37.

IV

Den 16. September 156 skrev Johan Friis til kongen, som da opholdt sig i Holsten 1, at han h ivde faet et brev fra Eiler Hardenberg, der var pa vej hjem fra Ruslarn , og havde Ruslands kansler, en russisk greve og deres folge pa 250 m nd med sig. Johan Friis skrev, at han havde palagt statholderen pa Kob mhavns slot, Frands Brockenhuus, at han skulle gore to garde rede, son russerne kunne bo og bespises i. Johan Friis opfordrede kongen til at skrive til rigsraderne og en stor hob adelsmaend om at give mode. Marsk ;n skulle have ordre til at drage omsorg for, at alle hofsinder kom til si jde, sa det kunne komme til at ga stateligt og prasgtigt til. Johan Friis t ad kongen betaenke, at hver gang russerne havde haft udsendinge i Sverig , havde svenskerne optradt med pragt. Han sa nodigt, at kongen blev r ngeagtet af russerne. Han skrev videre, at dersom kongen ikke selv k inne komme sa hurtigt til Kobenhavn, som det egentlig var onskeligt, si matte russerne vel vente. Kansleren sluttede med en gang til at opford e kongen til at lade de nodvendige breve udga til de nasvnte, som skulle k< mme til Kobenhavn. Brevet har i sin helhed en tone, der viser, at Johan Friis havde gjort den russiske sag til sin, og at han var utilfreds med 1 ongens fravger fra byen². Den 24. September befalede kongen sine len maend og rader at komme til Kobenhavn for at tage mod russerne. De f kulle sorge for at have deres bedste klaeder og guldkceder pa. Frands Bi ockenhuus fik ordre til at gore to garde i stand med tapeter og andet, s^ rge for braendevin og underholdning og i ovrigt rette sig efter Johan Friis Skont Johan Friis tydeligt havde skrevet, at der kom 250 russere, lod or Iren til Brockenhuus kun pa at forberede modtagelsen af 150 mand. T 1 Johan Friis skrev kongen, at det var usikkert, om han naede til Koben] avn, for russerne kom, og han bad derfor kansleren om at tage sig af d< m 3.

Uheldigvis var Johan Friis ikke i Kobenhavn, da russerne kom. De havde forladt en russisk lavn den 15. September og naede til Kobenhavn om sondagen den 14. ok ober. De russiske skibe kastede anker uden for havnen, og Frands Broc kenhuus sendte 15 bade ud for at tage imod dem. Man matte desvasrr ; meddele de russiske herrer, at kongen ikke var i byen. Da der tillige ikk< var tilstraekkeligt fornemme personer med i baden,nasgtede russerne at ga i land. Danskerne i badene hcevdede, at det

---

1. Jvf. kongens ordrer af 4. sep. 1562, der er dateret Segeberg. Kancelliets Brevboger.

2. TKUA Rusland A II 1

3. Kancelliets Brevboger. Lgl. missiver 24. sep. 1562 til lensmaend og rad, Frands Brockenhuus og Johan 'riis.

ikke var skik i Danmark at holde sadanne fornemme modtagelser, men de russiske herrer ville ikke forlade deres skibe. I stedet sendte de en officer i land for at se pa det sted, hvor de skulle bo. Det viste sig, at der kun var stillet een gard til radighed, og den var for lille. Den folgende dag kom de danske bade igen, men stadig var der ingen modtagelseskommission med. Russerne skaffede sig navnet pa den kongelige statholder at vide og sendte bud til ham for at tolke deres misfornojelse. Det hjalp. Den 16. kom badene igen, denne gang var ikke alene Frands Brockenhuus selv med, men ogsa de netop fra Rusland hjemvendte udsendinge. Jacob Brockenhuus, Jens Ulfstand og Zacharias Vheling kom ud for at hilse pa russerne, der nu omsider indvilligede i at forlade deres skibe. Man havde i en fart faet skaffet endnu en gard, og russerne blev indkvarteret til deres tilfredshed. Fra badene og op til gardene red de pa kongelige heste, som stod opsadlede til dem, og de blev ledsaget af modtagelseskommissionen.Ude pa de russiske skibe havde danskerne fortalt, at russerneville blive bespist af kongen, men det viste sig nu, at provianteringen ikke var i orden. Den forste dag i land fik ingen af russerne mad, og der gik fern dage, for der blev leveret proviant til de russiske tjenestefolk, hvis man ellers kan tro pa de russiske gesandters beretning til tsaren, som ligger til grund for det her skildrede 4. Den eneste undskyldning, de danske herrer kunne anfore, var, at heller ikke alt havde vaeret i orden, da de danske udsendinge var i Moskva.

Den 18. kom Johan Friis til byen. Han skrev straks til kongen og beklagede sig over den behandling, der var blevet givet de fremmede herrer. Der var for fa danske adelsmaend tilstede, og han sendte kongen en liste over maend, som straks matte beordres til at give mode. De skulle Vcere behjadpelige med de forefaldende opgaver. Spydigt skriver Johan Friis, at selv om der ikke var noget for de tilsagte at lave, burde de alligevel vsere tilstede, for at russerne kunne se, at om end ikke kongen var i byen, sa var der dog nogle mennesker. Tydeligere kunne han darligt have udtrykt sin misfornojelse over kongens stadige fravaer 5.

---

4. Scerbacev p. 107.

5. Danske Kancelli. B. 40. Breve til Kongen fra Kansler og Rentemester 1538-71. 18. okt. 1562. Ved flere andre lejligheder havde Johan Friis bebrejdet kongen, at han ikke blev i Kobenhavn og passede sine forretninger. Ved flere tilfaelde var som i dette fremmede gesandter blevet krasnket over ikke at have truffet kongen. Det forekommer ikke sandsynligt, at kongens fravasr har vaeret udslag af et onske om ikke at synes for imodekommende over for russerne. Johan Friis' harme forekommer iovrigt lidt darligt anbragt i dette tilfaelde. Kongen havde som naevnt befalet ham at tage sig af russerne, til han kom til Kobenhavn, men Johan Friis var ikke tilstede ved deres ankomst.

Den russiske greve, : om ifolge Johan Friis ledede det russiske gesandtskab, var fyrst An anius Mikailovits Romodanovskij 6. Han var af en fornem fyrstefamilie, men synes selv ikke at have spillet nogen fremtraedende rolle, i hvert f; Id er det ikke lykkedes at finde oplysninger om ham. Den egentlige lede • af delegationen har antagelig kansleren vaeret. Det var Ivan Mikailovits Viskovatij, der ogsa havde fort forhandlingerne med de danske udsendin^ e i Moskva.

Ligesom de danske h£ vde vaeret det, var ogsa det russiske gesandtskab forsynet med en instruk ionsskrivelse 7. Gesandtskabets vigtigste opgave var at overvage, at kon£ en aflagde ed pa. den i Moskva opsatte traktat. Derfor indeholder instri ktionen intet om forhandlinger med Danmark. Dens indhold drejer sig ovrigt om tre ting, nemlig om, hvad der skulle siges om Rusland, hvad ( er skulle soges oplyst om Danmark, og om praktiskeforhold. Om det \ arste punkt siges det, at sendemaendene skulle holde tsarens aere hojt o£ se til, at danskeme fik det rette indtryk af hans magt og berommelse. De tte har antagelig vaeret medvirkende til russernes stejle holdning ved mod agelsen i havnen. Om Kazan skulle der siges, at tsaren med svaerd i hai d havde erobret det og taget dets fyrste til fange. Der var nu bygget man^ e kirker og klostre i Kazan og indsat en aerkebisp.De onde menneske , som ikke havde villet boje sig, var blevet henrettet,mens de gode i i *ed plojede jorden og betalte skatter til tsaren. Mere end 100.000 man 1 kunne tsaren udskrive alene fra Kazan. Om Astrakhan skulle fortael] js pa samme made. Som naevnt havde tsaren erobret Kazan i 1552. astrakhan var faldet i 1554 8. Skont tallene er overdrevne, er skildring n ikke overdrevet optimistisk. Der var blevet indsat en aerkebiskop i 1555 9, og fremstillingen af befolkningen som loyal mod tsaren er hell t ikke forkert¹⁰. Udsendingene havde ordre til at fremhaeve, hvilke kolo ;sale rigdomme, der tilflod tsaren i toldindtaegter fra handelen, der udgik ra Astrakhan. Ogsa dette var rigtigt, fra Astrakhanudgik handelsruter mod ost, og byen deminerede handelen pa Det Kaspiske Hav. Besiddel: en af den fik stor betydning for den russiske handel n. Nar gesandtei ne skulle fremstille khanen af Krim som naer ved at overgive sig til saren, var det derimod ikke rigtigt. Krim var

---

6. Navnene pa de russisk< gesandter fremgar af deres kreditiv beseglet af tsaren 18. aug. 1562. TKUA I usland A II 14.

7. Instruktionen er referer t hos Scerbacev p. 105-106.

8. Den 29. august 1554 r kkede russiske tropper ind i Astrakhan. Waliszewski p. 228-229. Vernadsky p. 227.

9. Waliszewski p. 226.

10. Waliszewski p. 226-22"

11. Wipper p. 69-70. Morg n p. 58 note 1.

blevet svaskket ved tabet af Kazan og Astrakhan, men var stadig i stand til at tilfoje Ivan store nederlag 12. Om den tyrkiske sultan hed det, at han og tsaren var venner og gennem deres gesandter havde et udmaerket samarbejde. Sandheden var, at sultan Suleiman understottede khanen af Krim mod tsaren, og at tsaren forgaeves gennem sine udsendinge havde forsogt at fa sultanen til at ophore med dette 13. Om krigen med Polen skulle der fortaelles, at Ivan IV fejrede store triumfer. Gesandterne havde en liste over erobrede polske og lithauiske byer med. Dette var tildels rigtigt; i begyndelsen af krigen i 1562 lykkedes det russerne at trsenge ind pa lithauisk omrade, om end de ikke vandt afgorende sejre. De var ikke i stand til at tvinge polakkerne ud af Livland u. Hvis den danske konge tilbod at masgle mellem tsaren og kongen af Polen, skulle det afvises;tsaren behovede ikke fremmed hjaelp til sit opgor med Polen.

Der skulle samles alle slags oplysninger om Danmark. Gesandterne havde ordre til, nar de kom hjem, at aflaegge en skriftlig rapport om den danske konges forhold til en reekke fremmede magter. Hvor staerke var disse naboer? Hvor hurtigt kunne de fore deres haere ind i Danmark? Isaer interesserede tsaren sig for forholdet til den romerske kejser og Polen. Dette har sandsynligvis vaeret foranlediget af de danske trusler om med stotte fra disse to potentater at stoppe for Ruslands handel. Ivan ville have at vide, hvad slags mand Frederik II var. Forstod han sig pa krigskunst? Tog han personlig interesse i opbygningen af sin krigsmagt? Hvor meget magt havde han over sine undersatter? Var han afholdt? Disse sporgsmal sigtede naturligvis videre end til en almindelig interesse for kongens person, de indgik i en vurdering af den danske konges politiske betydning. Det skulle ogsa skaffes oplyst, hvor stor den danske haer var, og hvorledes fordelingen mellem fodfolk og ryttere var. Maerkvaerdigvis var der derimod ingen sporgsmal om den danske flade, maske fordi Rusland ikke selv var en flademagt.

Det var ligeledes beordret, at der skulle samles oplysninger om den danske handel. Hvilke varer blev importeret fra fremmede lande. Kobte man guld, solv, perler, aedelstene og andre dyre varer? Indforte man brugsmetaller? Hvor kobte man klaeder? Var man selvforsynende med krigsmateriel? Formalene med disse sporgsmal synes at vasre at skaffe klarhed over Danmarks vaerdi som handelspartner, det sidste har dog indgaeti

---

12. Vernadsky p. 227-228. I 1571 tnengte tatarerne fra Krim helt frem til Moskva og brasndte byen af. Wipper p. 103-104, 131. Den polske konge opfordrede i 1563 khanen til en faelles aktion mod Rusland.

13. Waliszewski p. 271.

14. Waliszewski. p. 259-260.

gaetivurderingen af I anmarks styrke. Gesandterne skulle sorge for, mens de endnu var i D inmark, at skrive svarene ned, sa billedet ikke blev fortegnet af erindrir gen. Har de russiske gesandter formaet at skaffe rigtige svar pa disse spo gsmal, har Ivan IV faet et glimrende billede af den danske stat. Sporgsm ilene daskker nassten alt, hvad der var nodvendigt at vide. Deres formulerin \ viser, hvor klart man i Moskva var i stand til at foretage en politisk vurd :ring, tillige afspejler de den store interesse, russernepa dette tidspunkt 1 avde i oplysninger om forholdene i vest.

Den sidste del af insti uktionen drejer sig om et mere praktisk sporgsmal. Blandt det 250 mar d store folge var der en del kobmaend, der imidlertid ikke medbragte de *es egne varer, men tsarens. Gesandterne skulle passe pa, at kobmaendei e solgte disse varer, sa tsaren fik storst mulig fortjeneste. Det skulle b< vares som en hemmelighed over for danskerne, hvem der var den eger tlige ejer af varerne. Hvis danskerne kravede told, skulle man naegte at betale den med den begrundelse, at kobmaendene var »g£ester« 1 os gesandterne og folgelig havde del i de privilegier, der blev gesandter le til del.

Forst den 2. November kom kongen til Kobenhavn. Han sendte Eiler Hardenberg til russerne :_or at sporge til deres befindende. Samtidig lod han meddele, at hvis ikk; russerne gik med til, at Kolck gods blev overdragettil ham, kunne c e godt rejse hjem igen, sa ville han ikke forhandlemed dem. Sporgs nalet om Kolcks stilling var det eneste, der ikke var opnaet enighed om i Moskva. Russerne ncegtede at udtale sig om dette til andre end kong ;n. Der forhandledes om dette punkt til den 7. november, da kongen if* lge de russiske rapporter til tsaren gav efter og modtog russerne i audie: s, uden at de havde fortalt, hvad de mente om Kolck. De russiske gesai dter blev afhentet af Frands Brockenhuus og af ham fremstillet for kong :n, der modtog dem staende. Da fyrst Romodanovskijoverbragte ham 1 >arens hilsen, tog kongen sin hat af. Kongen tog venligt mod gaverne fra gesandterne og gav dem handen. Den folgende dag inviterede han dem til middag. Russerne havde ordre til at passe pa, at gesandterne fra ai dre magter ikke blev placeret bedre ved bordet end de, men dette sporgf mal gav sig af sig selv, da der ikke var inviteret andre 15. Det lykkedes i eke at finde nogen losning pa sporgsmalet om Kolck, det kom til at st i abent i traktaten, hvad der i realiteten betod dets afstaelse til russerm . Den 3. december 1562 aflagde kongen ed pa traktaten 16. De russiske forhandleres dygtighed og snuhed viste sig igen

---

15. Stadig iflg. de russiske i apporter til tsaren. Scerbacev p. 108.

16. Laursen p. 25.

ved denne lejlighed, da de narrede kongen til for ojnene af hele hoffet at folge deres edsformular i stedet for den vanlige danske. Den 9. december gav kongen de russiske herrer deres afsked. Eiler Hardenberg fik ordre til at ledsage dem til Lund 17. Forst i august 1563 naede gesandterne tilbagetil Moskva efter at have tilbragt vinter og forar i Skane 18.

Den dansk-russiske traktat af 1562 adskiller sig i sin form vassentligt fra andre danske traktater med fremmede magter. Traktaten, der er skrevet pa pergament, bestar af fire dele, nemlig for det forste af en russisk tekst og en overscettelse af denne til tysk. Disse to udgaver er pa kongens eksemplar hasftet sammen med seglsnoren. Hver af udgaverne bestar af to dele, »tsarens ord« og »kongens ord«, hvis indhold er det samme, blot at deter henholdsvis tsaren og kongen, der lover at overholde de naermere angivne bestemmelser. Alle dele er sat op af tsarens udenlandske kancelli i Moskva, naturligvis efter forhandlinger med de danske udsendinge. Russerne havde imidlertid forlangt, at den tyske udgave skulle vaere en direkte overscettelse af den russiske. Dette blev gjort saledes, at man foretog en oversasttelse ord for ord uden hensyn til de to sprogs forskellige konstruktioner eller grammatik. Som folge heraf er den tyske udgave blevet meget vanskelig forstaelig, nogle steder henvises man til gaetterier 1!). Ved sammenligning med den russiske tekst og mellem tsarens ord og kongens ord, hvoraf det sidste er det klareste, kan indholdet dog bestemmes. Tsarens ord har form som en resolution pa en af kongen ydmygt indgiven ansogning, pa samme made som man i tsarens kancelli besvarede henvendelser fra russiske undersatter 20. Kongens ord er formet som denne henvendelse til »dir, grossen herrn Iwan, von Gottes gnaden keiser aller Reussen«, hvor kongen gentager de af tsaren beviste nadeshandlinger, og hvad tsaren har palagt ham at yde til gengaald. Russernes mistaenksomhed la til grund for den besvserlige oversaettelsesform; deres kamp for tsarens prestige i Europa var arsag til den made, traktaten formuleredes pa.

---

17. Kancelliets Brevboger 9. dec. 1562. Russerne havde abenbart sendt deres skibe tilbage og rejste selv over land.

18. Scerbacev p. 118. Deter ikke lykkedes at finde nogen dansk kilde, der bekraefter russernes lange ophold i Skane. Det kunne forekomme sandsynligt, at det ikke er i Skane, men i Sverige gesandterne har overvintret, og at deres ophold har staet i forbindelse med forhandlingerne i 1563 om den svenskrussiske

19. Laursen p. 25. Den folgende gennemgang af traktaten er foretaget pa grundlag af publiceringen hos Laursen p. 25-50.

20. Hjarne p. 25.

Traktaten bestir af 2^ paragraffer, hvis bestemmelser er anbragt i fire
adskilte grupper. Indhold >t af disse hovedafsnit er:

1. Bestemmelser af pc itisk indhold (§§ 1-7).

2. Bestemmelser angai nde Livland (§§ 8-12).

3. Bestemmelser af pr iktisk art angaende gr£ensesporgsmal og lignende
(§§ 13-17).

4. Bestemmelser om h indelsmasssige forhold og lignende (§§ 18-24).

Inden for hvert af disse punkter findes bestemmelser faelles for de to kontraherende magter sa tit bestemmelser, som palaegger den ene af dem forpligtelser over for dei anden. I det folgende vil traktaten blive gennemgaet efter disse fire £ nipper, idet dens indhold vil blive sammenholdt med bestemmelserne i tr iktaten og de russiske privilegier for de danske kobm£end, begge fra 151'.

Traktatens § 1 horer nd under det ovenfor nasvnte forste afsnit. Den bestemmer, at de to pot ;ntater skulle have faelles ven og fjende. Dette kunne synes at forpligte tl et forbund med gensidig stotte i krig, men de folgende paragraffer af^ aekker denne, sa den i betydning reduceres til kun at have vaeret en fc» mular. I de folgende paragraffer hedder det, at hvis en af de kontraherei de magter skulle komme i krig med Polen eller Sverige, vil den anden i :ke pa nogen made yde hjselp til disse stater. Der loves altsa kun ne itralitet. Traktaten af 1517 gar langt videre, idet den lover aktiv kri r,sdeltagelse fra dansk side mod Polen og fra russisk mod Sverige. ~Ni r denne bestemmelse i 1562-traktaten er udvandettil kun at love leutralitet, skyldes det utvivlsomt ikke russisk uvilje mod dansk stotte i len allerede lobende krig mod Polen eller dansk uvilje mod russisk hjaelp il et eventuelt opgor med Sverige, men derimod ulyst til at blive draget in i i henholdsvis Rusland og Danmark uvedkommendekrige. Den dansl e konge havde som nsevnt erklaeret over for Polen, at den kommende dansk-russiske traktat ikke ville blive fjendtligt rettet mod nogen anden j tat. Hvad forholdet mellem Rusland og Sverige angik, var der efter langv irige forhandlinger blevet underskrevet en traktati 1561, der skulle si] re fred mellem de to stater i 20 ar. Allerede i marts 1562 aendredes d< nne freds varighed til 25 ar, og i 1564 aflostes den af en traktat, der gav tsarens anerkendelse af de svenske erhvervelser i Livland²¹. Her i 156/ gav tsaren imidlertid den danske konge frie hasnder til at bekaempe i venskerne i de omrader, som blev indrommet Danmark i Livland. Ne Jtraliteten understregedes, idet det udtrykkeligterklaeredes,

---

21. Jvf. 11l note 26, Hjiirne >. 44-50.

ligterklaeredes,at hverken den danske konge eller tsareri skulle kimne paberade sig denne traktat i tilfaelde af, at de kom i krig med nogen stat. Over for udlandet kunne kongen altsa med god ret hasvde, at traktatenikke engang havde karakter af et defensivt forbund 22.

I afsnittet om Livland indrommes der Danmark ret til et omrade i den nordlige del af landet. Graenserne beskrives minutiost med nasvnelse af lokaliteternes navne pa tysk, estisk og russisk. Det danske omrade skulle omfatte osel, Wieck, Padis, dele af Harden, dele af Kurien og Reval domkirke. Reval by skulle hore under det russiske omrade. Paragraf 11 beskasftiger sig med Kolck. Det hedder, at godsets stilling skulle afgores ved fremtidige forhandlinger mellem Danmark og Rusland²³. I instruktionen for det danske gesandtskab havde man givet gesandterne tilladelse til om nodvendigt at afslutte en traktat, der blot overlod osel til Danmark, mens man end ikke som forhandlingsgrundlag havde taenkt sig muligheden af at kunne afkraeve russerne et omrade som det, der indrommedes i traktaten. Tilsyneladende havde Danmark altsa vundet en stralende diplomatisk sejr. Da Sverige imidlertid havde sat sig i besiddelse af hele det omrade, som tsaren indrommede Danmark, med undtagelse af osel bispedomme, var tsarens afstaelse af mindre vserdi. Det positive indhold af dette afsnit af traktaten bestod for Danmark i, at man havde faet vabenstilstanden over for bispedommet gjort permanent.

Traktatens tredje afsnit om det almindelige forhold mellem Danmark og Rusland indledes med en paragraf, der bestemmer, at alle sporgsmal om graenserne mellem Rusland og Norge i Finmarken skulle afgores ved moder pa Vardo. Tsaren og kongen erklaerede ikke at ville overskride de grasnser, der nu var gaeldende, eller at udstraskke fiskeriet ud over, hvad der hidtil havde vaeret saedvane. Nyt i denne paragraf er kun nasvnelsenaf Vardo som stedet, hvor forhandlingerne skulle fores. Hvis der siden traktaten af 1517 havde vaeret stridigheder mellem danske og

---

22. Som kongen gjorde det over for kurfyrst August af Sachsen, til hvem han den 11. august 1562 skrev, at forbundet med Rusland kun var en optagelse af hertug Magnus i det gamle dansk-russiske forbund, der hidrorte fra de urgamle trearlige grasnsemoder mellem Norge og Rusland ved Norges graense. Forbundet skulle ikke vaere til skade for noget, men kun sikre Danmark ro fra Rusland pa grundlag af en »schlecten unpartheilichen friedenn«. Droysen p. 387.

23. Det var altsa ikke lykkedes kongen at tvinge de russiske gesandter til eftergivenhed pa dette punkt. I den russisk-svenske traktat af sep. 1564 bestemtes det, at den svenske konge ikke skulle have Kolck, som han havde gjort krav pa. Tsaren garanterede, at han ikke ville overdrage det til den danske konge, men beholde det selv, hvilket var et brud pa traktaten med Danmark. (Hjiirne p. 48). I 1578 fornyede et dansk gesandtskab i Moskva kravet pa Kolck. Laursen p. 395.

russere, eller hvis nogen fra et af landene havde gamle krav pa nogen fra det andet land, skulle ■ lisse sager bortfalde med den ny traktats indgaelse.Indbyggerne fra begge lande skulle have fuld retsbeskyttelse pa rejse i det andet land n< jagtigt som en indfodt. Pa et punkt gjordes beskyttelsenmere omfatte ide for den fremmede, idet en idomt dodsstraf ikke matte eksekveres, f trend det ved forhandlinger mellem fyrsterne var vedtaget, at dodstraffen skulle staved magt. Tsarens og kongens gesandterskulle have ret t I at faerdes uhindret i det fremmede land.

Mens afsnittet om L viand i det vaesentligste havde beskasftiget sig med de rettigheder, son den danske konge skulle have, angar afsnittet om handelsforhold hove( sageligt russiske rettigheder i Danmark. Tsarens undersatter savel fra Ri sland som fra Livland skulle have fri adgang til at handle overalt i Da imark og i Kobenhavn, samt i »etzlichen andern übersehessen herschafteri c< med savel kongens undersatter som fremmede kobmaend. De skulle bt tale told efter gseldende regler. Russiske kobmaandskulle have fri p issage gennem Sundet, ligesom fremmede kobmaendpa vej til Ruslan I skulle have det. Dette afsnit er ikke ganske klart. Norge nasvnes ove hovedet ikke, ej heller garanteres retten til sejladsnord om Norge. Eet er dog sandsynligt, at Norge er indbefattet i »übersehessen herschaf en« 24, om end deter masrkeligt, at der ikke anvendesbetegnelsen »ko lgens lande«, ligesom der tales om »tsarens lande«. Dette kan dog fc "klares med, at man i Moskva ikke har ment, at det af hensyn til tsarens vaerdighed gik an at anfore, at kongen ligesom tsaren herskede over fler : lande. Deter imidlertid nappe en tilfaeldighed, at traktaten ikke garante. er russerne den frie sejlads pa kongens stromme nord om Norge. Man m< formode, at der i Moskva har vasret forhandlet om dette punkt med de danske udsendinge, men at disse har forlangt sporgsmalet udskudt til s mere droftelser. Man kunne f. eks. have henvist til, at det var nodvendij t ogsa at forelaegge englaenderne sagen2s. Det ses, at russerne har st "aebt efter storre fordele, end dem handelen med Danmark alene ki nne bringe dem. Med bestemmelsen om, at russerne matte handle n ed udlaendinge i Danmark, var der abnet adgangfor en russisk tran ithandel over Danmark. Abningen af oresund ville sikre russerne, at d ;res direkte handel ikke blev begrsenset til kun at finde sted i ostersot a. Det har vasret af afgorende betydning for tsaren at opna denne ga anti. Havde han ikke faet den, havde hans erhvervelseri Livland og h tns kamp for at skaffe Rusland fri besiddelse af

---

24. Hvis Norge ikke havde vasret indbefattet, ville det have medfort en afbrydelse af den gamle norsk-rus: iske handel i Nordnorge, hvilket man naeppe kan have onsket.

dets handel kun vasret af begramset vasrdi. Danskerne skulle have de sammehandelsfriheder i Rusland, som russerne havde i Danmark. Traktaten af 1517 havde ikke indeholdt sa specificerede bestemmelser om de russiskekobm£ends adgang til Danmark som disse, mens de russiske privilegierfra 1517 for de danske kobmaend havde garanteret disse de rettighederi Rusland, som nu blev optaget i traktaten. Den nye traktat bragte altsa ikke Danmark rettigheder i denne paragraf, som det ikke allerede besad, mens der blev sikret Rusland store fordele.

Det samme var tilfaeldet med den folgende paragraf, hvor kongen erklaerede, at han ikke ville forhindre rejsen til Rusland for de doktorer, mestre og handvasrksfolk, som passerede gennem Danmark. Tsaren har villet sikre mod en ny Hans Schlitte-affasre.

En paragraf om, at der skulle ydes skibbrudne fra begge lande fuld retfasrdighed, er en gentagelse af en lignende paragraf fra 1517-traktaten. Ved tsarens privilegier af 1517 var der blevet givet de danske kobmaend tilladelse til at opfore handelsgarde og have dansk kirke i Ivangorod og Novgorod. Det siges i traktaten, at russerne havde haft den samme ret i Visby pa Gotland 26. Disse kobmandsgarde, som tilsyneladende var forfaldet, skulle ssettes istand og igen overdrages kobmaendene. Tillige skulle kongen overlade en grand i Kobenhavn til de russiske kobni£end, hvor de kunne opfore en gard af samme storrelse, som dern de danske kobm£end havde i Rusland. Tilsyneladende har russerne ventet sig et stort udbytte af handelen med danskerne, siden de har villet investere et sa stort belob, som en sadan gard ville koste 27. Det kan dog ogsa terikes, at garden forst og fremmest har skullet anvendes til den transithandel fra Danmark, som traktaten ogsa gav ret til. Traktatens sidste paragraffer bestemmer, at kongen og tsaren ikke matte lokke indbyggere fra deres respektive omrader i Livland til sig, og at overlobere skulle udleveres. Den sidste paragraf havde ogsa figureret i traktaten af 1517.

Sammenholdes traktatens bestemmelser om de ting, som russerne skulle
have, med hvad den indrommede Danmark, synes det, at: den har vaeret
mest fordelagtig for Rusland. Danmark havde i realiteten kun opnaet en

---

25. I 1564 indledtes der dansk-engelske forhandlinger om dette. Hasso p. 564. Iovrigt ma sejladsen pa Hvidehavet have faet mindre betydning, hvis passagen gennem Sundet blev garanteret.

26. Der nasvnes intet om en russisk handelsgard i Visby i traktaten af 1517. Muligvis gar denne ret tilbage til de privilegier, som Valdernar Atterdag iflg. Huitfeld p. 525 i 1363 stadfaestede for Visby.

27. Denne gard blev tilsyneladende aldrig opfort, vel nok fordi Danmark efter de fejlslagne dansk-russiske forhandlinger i 1564 ikke fik handelsgarde i Ivangorod og Novgorod.

russisk anerkendelse af rhvervelsen af osel bispedomme og et lofte om russisk neutralitet, hvis ( et skulle komme til krig med Sverige. Anerkendelsenaf herredommet over osel og Wieck var praktisk, fordi den standsede de russiske pi 'ndringstogter ind i bispedommet, men var ikke af afgorende betydning, da Rusland nappe, sa engageret sorn det var i krigen med Polen og ned den stadige trussel om overfald fra Krim, havde kunnet anfasgte dt n danske besiddelse. Af mere betydning var det, at man havde faet en g tranti for, at tsaren ikke ville ga sammen med Sverige mod de danske >esiddelser. Den danske henholdende politik var saledes lykkedes, da de: nu var sikret, at Rusland ville forholde sig passivt. Havde man derii lod gjort sig forhabninger om russisk stotte mod Sverige, var disse forhl hminger ikke blevet opfyldt. Dette havde dog kun betydning, hvad fo holdene i Livland angik. I en regulaer dansksvenskkrig var Ruslands neutralitet mindre afgorende, dets holdning ville ikke kunne blive udslag ;ivende. Der var givet danskerne russisk carte blanche til at bekaempe : venskerne i de omrader, som var nsevnt i traktaten.Tsaren, der udnytt ;de den dansk-svenske rivalitet mest muligt, har uden tvivl gerne set, at dt nne ret blev udnyttet. I den svensk-russiske traktataf 1564 blev de omn der, som var indrommet Danmark, ikke udtrykkeligtundtaget fra det, s 3m tsaren afstod til Sverige, det hed tvaertimod »und von nuhn an koni <k Erich mitt konick Friderich zu Dennemark das wissen sie selben«, r vori der synes at ligge en tydelig opfordring til den svenske konge om ai fortsaette den da lobende dansk-svenske krig 28. Det blev hsevdet, at der truede Sverige en fare for et dansk-russisk angreb,fordi tsaren ikke h; vde indgaet en traktat med Sverige, men havde stillet sig frit ved at lad i sin statholder i Novgorod gore det²⁹. Dette synes pa grundlag af bes temmelserne fra traktaten mellem Danmark og Rusland ikke at vaere rigti \t, da en sadan mulighed kraftigt afvises.

Rusland havde sikret : ig garantier for den russiske handel med Danmark.Mere afgorende fo ■ tsaren ma det dog have vasret, at han i denne traktat med Danmark s ntes at opna det, som siden Ivan Ill's dage havde vasret det stadige nal for russisk politik. Det var fri adgang for russerne til det ovrige E iropa, garanti for fri passage for den russiske handel gennem alle farv mde og endelig, hvad der antagelig ikke har betydet mindst, anerkend ;lse fra en af Vesteuropas gamle stater af den russiske tsars krav pa ligi berettigelse med den tysk-romerske kejser. Det ma have forekommet Ivf n IV, at Rusland nu kunne begynde at spille sin rolle i Europa. Det k; n for sa vidt siges, at disse indrommelser, som

---

28. Hjiirne p. 48.

29. Hjarne p. 35-36.

havde stor betydning for Rusland, ikke havde kostet Danmark dyrt. Den danske konge havde ingen interesse i at hindre nogen stat i at passere oresund, hvorved der blot ville ske det, at indtaegten fra oresundstolden faldt.

Deter tydeligt, at Rusland havde opnaet, hvad det ville af Danmark med denne traktat. De fortsatte forhandlinger i Moskva om en tettere alliance, som under forhandlingerne havde vaeret stillet i udsigt, endte resultatlose, og forbindelserne blev forst genoptaget i 1578. Den dansksvenske krig, der brod ud i 1563, havde bundet Danmark, sa det ikke havde kraefter til at engagere sig med Rusland. I krigssituationen var den danske forhandlingsposition heller ikke sa sterk, som den havde vaeret. Tillige har det vasret en belastning for forholdet mellem Danmark og Rusland, at Danmark havde allieret sig med Polen, Ruslands modstander, i sin krig med Sverige. Det kom i nogen grad til at ga, som kurfyrst August havde advaret kongen mod, da han opfordrede ham til at passe pa russerne. Kongen skulle ikke afslutte en »hinderlistiger friede mit den Leuten, dann sie im brauch habenn denselben so lang zuhalten, alt es Ihre gelegenheit gibt, unnd darnach ein ursach vonn zaune wie man sagt, zu nehmen« 30.

---

30. Droysen p. 381. Kurfyrstens hensigt har antagelig i hojere grad vaeret at advare kongen mod at indga en alliance med russerne af hensyn til en sadan alliances modtagelse i Tyskland og Polen end af hensyn til faren for, at russerne ikke ville overholde den.

KILDER OG LITTERATUR (anvendt forkortelse i parentes)

1. Utrykte kilder

Rigsarkivet:

Danske Kancelli:

B, 40, 1538-71. Breve til Kongen t'ra Kansler og Rentemester. Koncepter ti
Kanslerbreve samt Korrespondance mellem Kancelliets Personale indbyrdes.

Tyske Kancelli Udenrigske A fdeling:

Almindelig Del. 19-77. 1540-1676. Auslandische Registrant, arene 1558-1562.
(Auslandische Registrant, samt dato).

Speciel Del. Rusland. A, 11, 13. 1493-1578. Akter og Dokumenter vedrorende det
politiske Forhold til Rusland. (TKUA, Rusland, A II 13).

Speciel Del. Rusland. B, 37. 1558-1642. Gesandtskabsrelationer fra forskellige
Afsendinge. (TKUA, Rusland, B 37).

Speciel Del. Rusland. C, 91. Claus Urne's, Wobislof Wobitzer's, Peder Bille's og Dr.
Hieronymus Thenner's Gesandtskabsarkiv. (TKUA, Rusland, C, 91).

2. Trykte kilder

Bienemann, F.: Briefe und Urkunden zur Geschichte Livlands in den Jahren
1558-1562. I-V Riga 1865-1876. (Bienemann).

Danske Magazin, 4, V. Kbhvn. 1884.

Droysen, Gustav. Aus den Danischen Buchern. Archiv f.d. Sachs. Gesch. 11, 1864
p. 345-420; V, 1867 p. 1-76. (Droysen).

Huitfeld Arrild: Danmarckis Rigis Kronicke 11. Kbhvn. 1652. (Huitfeld).

Kancelliets Brevboger vedrorende Danmarks indre Forhold. 1556-1560 ved CF.
Bricka, Kbhvn. 1887-1888. 1561-1565, ved L. Laursen. Kbhvn. 1893-1895.
(Kancelliets Brevboger samt dato).

Laursen, L.: Danmark-Norges Traktater 1523-1750. 11, 1561-1588. Kbhvn. 1912
(Laursen).

Marquard, E.: Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre. I—II. Kbhvn.
1929-1936. (Marquard).

Morgan, E. D. and C. H. Coote: Early Voyages and Travels to Russia and Persia
by Anthony Jenkinson. I—II. London 1886. (Morgan).

Moller, Jens: Kong Christian 111 Soger at indfore Bogtrykkerkunst og Bibellzesning
i Rusland. (Theol. Bibl. X, 1816. p. 326-331).

Norretranders, Bjarne: Ivan den Skrakkelige. Breweksling med Fyrst Kurbskij
1564-1579. Kbhvn. 1959. (Norretranders).

Scerbacev, J. N.: Datskij Archiv. Materialy po istoriidrevnej Rossii, Chranjasciesja
v Kopengagene. 1326-1690 gg. Moskva 1893.

Scerbacev, J.: Dva posolstva pri loanne IV Vasilevice. Russkij Vestnik CXC, 1887.
(Scerbacev).

Schirren, C: Neue Quellen zur Geschichte des Untergangs livla'ndischer Selbstandigkeit.
Aus dem danischen Geh. Archive zu Kopenhagen. I—III. Reval
1883-1885. (Schirren samt aktstykkets nr.)

3. Fremstillinger

Arnell, Sture: Die Auflosu g des Livlandischen Ordensstates. Lund 1937. (Arnell).

Attman, Artur: Den ryska Marknaden i 1500-tallets baltiska politik. Lund 1944.
(Attman).

Colding, Poul: Studier i D; nmarks politiske Historie i Slutningen af Christian Ill's
og begyndelsen af Frede ik ll's Tid. Kbhvn. 1939. (Colding).

Dansk Biografisk Leksikoi . I-XXVII. Kbhvn. 1933-44. (Dansk Biografisk Leksikon).

Donnert, Erich: Der livlan lische Ordensritterstaat und Russland. (Der livlandische
Krieg und die baltische Frage in der europaischen Politik 1558-1583). Berlin 1963.

Eckardt, Hans von.: lwan d r Schreckliche. Frankfurt a.M. 1947. (Eckardt).

Fleischhacker, Hedwig: Dii staats- und volkerrechtlichen Grundlagen der Moskauischen
Aussenpolitik (14 -17. Jahrhundert). Breslau 1938. (Fleischhacker).

Friis, Astrid: Rigsradet og Statsfinanserne i Christian Ill's Regeringstid. Historisk
Tidsskrift, 10, VL Kbhv i. 1942, p. 1-127.

Hasso, Arthur G.: Den ( anske Regering og Koffardifarten Nord om Norge i
16. Aarhundrede. Hist >risk Tidsskrift 10, II p. 556-608. Kbhvn. 1932-34.
(Hasso).

Hjiirne, H.: Svensk-Ryska Fdrhandlingar 1564-72. (Skrifter utgifna af K. Humanistiska
Vestenskapssam 'undet i Upsala. V. 15). Upsala 1897 (Hjarne).

Jensen, Jorgen Steen: Anrr Mdelse af Erich Donnert: Der livlandische Ordensritterstaat
und Russland i Hi; torisk Tidsskrift 12, I, p. 387-90.

Kirchner, Walter: A Milesi )ne in European History: The Danish-Russian Treaty of
1562. The Slavonic ai d East European Review XXII, Menasha, Wisconsin.
1944.

Kirchner, Walter: The rise if the Baltic question. Newark Delaware. 1954.

Svensson, Sven: Den mei cantila bakgrunden till Rysslands anfall pa den Livlandska
Ordensstaten 1* 58. Lund 1951. (Svensson).

Vernadsky, George: Rus^ a at the dawn of the modern age. London 1959
(Vernadsky).

Waliszewski, K.: Ivan le Te rible. Paris 1904. (Waliszewski).

Willan, T. S.: The Muscovy Merchants of 1555. Manchester 1953. (Willan).