BREVE FRA J. L HOLSTEIN LEDREBORG 1885-92

Politikeren J. L. Holstein Ledreborg, den hojadelige godsejer blandt lederne af bondevenstre, horer til blandt de betydeligste og mest fascinerende personligheder i dansk politiks persongalleri. Men kilderne til belysning af denne mand er relativt sparsomme. Kun fa har skrevet om ham, og selv har han efterladt sig forbavsende fa skriftlige vidnesbyrd. Ganske vist har man jo hans tallose taler i folketinget, men det stenografiske system og en til tider ret hard redigering af tidende har som regel taget duften af talerne, og resultatet giver kun et blegt indtryk af Holsteins elegante fremtrasden, overlegne udtryksform og sarkastiske tone. En langt mere personlig og indtraengende forstaelse af manden far man gennem hans breve. Nu var Holstein Ledreborg ikke nogen stor beskriver. Men da Frede Bojsens privatarkiv i begyndelsen af 1960 blev afleveret til Rigsarkivet, fandtes deri 10 breve fra Holstein, der hermed offentliggores, bortset fra et ganske kort lykonskningsbrev fra 1909.

Holstein kom pa et meget tidligt tidspunkt i forbindelse med Frede Bojsen. Som venstres ordforer i folketinget i affaeren om den Schiorringskeadresse og den kgl. handskrivelse af 1873 blev Bojsen den, der inviterede Holstein indenfor i venstres rsekker. Siden stod de hinanden nasr ikke alene i politik, men ogsa personligt. Da Bojsen i foraret 1876 skrantede, patog Holstein sig saledes at kurere ham - han gav ham valget mellem to mediciner, enten at spise sorte snegle i sukkergele eller at drikke svensk Banco. Bojsen valgte det sidste, hvorfor Holstein en tid lang kom hver aften og delte en flaske Banco med ham, »sa jeg regelmaessigt gik halvsvirende i seng« 1. I rigsdagen blev makkerskabet mellem Bojsen og Holstein i de folgende ar af fundamental betydning for dansk politik, forliget af 8. november 1877 efter det forste provisorium og haerloven 1880 blev hovedpunkterne i en lang raekke af love og beslutninger, der gennemfortes med deres hjselp og for en stor del var rettet som politisk vaben mod venstres anden gruppe, den radikale under Bergs og Horups

1. Frede Bojsens politiske erindringer. 1963. s. 76.

Side 382

ledelse. Holstein og Bo sen supplerede hinanden fortrseffeligt. Holstein gav gruppens politik gla is og elegance, medens Bojsen sorgede for den saglige grundighed. Nog Jt egentligt varmt venskab blev det dog aldrig til - dertil stod de to ma nd vel hinanden for fjernt bade socialt og karaktermaessigt.Forholdet n ellem dem er sa rammende og selverkendende karakteriseret af Bojsen selv med ordene: »Han satte nok pris pa mig, men jeg var ham for ked< lig« 2.

Pa det tidspunkt, hvc r de foreliggende breve begynder, i forsommeren 1885, da venstre pc itisk set var sat ud af spillet af Estrup ved den provisoriske lovgivning, begyndte en oplosningstid i venstre, rnaske den mest bedrovelige perioc i i partiets historie. En determineret stemning bredte sig, partiforerne ar uenige orn den fremtidige kurs over for det triumferende regeringspj rti, og de menige venstremaend i rigsdagen stod radvilde overfor, hvilker forers kalden de skulle lyde. Situationen kompliceredes af Christen B ;rg, som Holstein skyede og aldrig kerte at tage helt alvorligt. Efter Ber^ s faengselsophold i foraret 1886, der synes bade fysisk og mentalt at havi knaekket ham, slog han ind pa en desperat protestpolitik bade over for hojre og sine kolleger i venstre. Da Bojsen desuden i de samme ar folt sig syg og heist holdt sig hjemme pa Mon uden at deltage i folketingets moder, var det Holstein, der matte fore Det danske venstres kurs ove • for hojre og forsoge at daempe Bergs voldsomme reaktioner. Holstein nasri lede sig i disse ar Horup, fascineret af hans blaendende artikler, og det v£ r nu hans plan at sarnie hele venstre omkring en forsigtig forhandlingspol tik. Splittelsen i partiet hindrede dog Holstein i en konkret politik, og de to forligsforsog med hojre i 1887 og 1888, der i vid udstraekning va' inspireret af Holstein, bidrog kun til at fremme oplosningen i venstre en inu mere. Endnu forsogte Holstein dog at holde vejen til nye forligsforr andlinger aben, men kravede af hojre, at det sa laenge skulle holde fc stningsudgifter borte fra de provisoriske finanslove. Gennem de tre b eve fra foraret 1890 kan man folge Holsteins sidste forsog pa med B )jsens hjaslp at forhindre krigsminister Bahnson i at fa bevillingen til M ddelgrundsfortet ind pa den provisoriske finanslov. I brevet af 24. mar s 1890, hvor han erkender, at Bahnson har faet sin vilje, kan man spor;, at hans beslutning om at erkende »kracket« og traekke sig ud af po itik dermed var taget. I de naeste par maneder syslede han med at fon mlere sit politiske testamente, det mesterligt affattede abne brev af 12. juni 1890, hvormed han nedlagde sit folketingsmandat.

2. Se i ovrigt Bojsens n ikrolog over Holstein. Forst trykt i 1938 i Historisk Tidsskrift X Raekke 4. >d. s. 346-55.

Side 383

I de to sidste breve, skrevet fra Schweiz, giver Holstein et storslaet vidnesbyrd om sin begavelse som stilist og en prove pa sin evne til skarpt og fremsynet at analysere en politisk situation. I brevet fra 1891, det ar, hvor Frede Bojsens forhandlingspolitik satte af for tre ar senere at havne i det store forlig, forudser Holstein hele det politiske udviklingsforlob i de folgende ti ar.

Brevene gengives her med Holsteins egen ortografi, tegnsaetning og
udhaevninger. For hjaelp ved udarbejdelse af kommentarerne takker jeg
stud. mag. H. P. Hilden.

Kjobenhavn 6.6. 85.

Kjcere Bojsen.

Jeg takker for bestillingen til Fredericia. En ligelydende havde jeg faaet af Berg, men deter mig aldeles ikke muligt at gjore den Tour, ligesaalidtsom nogen af de andre Toure jeg daglig modtager Indbydelser til og ligesaa regelmasssig afslaar. Jeg er saa heldig at lide af en Halsforkjolelse,eller hvad det nu er, som har generet mig hele Vinteren og som jeg nu har brugt en homoepathisk Kur imod, som jeg ikke ret vel kan afbryde. Jeg tilstaar desuden, at jeg aldeles ikke fatter Nytten af alle disse Moder, da der jo ingen Valg forestaar og den fornodne Opstrammer - hvis en saadan behoves — jo kunde skaffes tilveje paa billigere Vilkaar. Naturligvis undervurderer jeg ikke Modernes Nytte for Abonentprotokollenm. m. men i saa Henseende er jeg overbevist om at FormandenN. J. Larsen og H. Holm ere fuldt ud tilstrsekkelige 3. Jeg indskrasnkermig derfor til at rejse til Hedehusene imorgen - forresten ogsaa en temmelig unyttig Forestilling - og saa ruller jeg mig sammen - som De. Grundlovsfesten har jeg ikke market noget til. De vilde have mig til at tale for den Afdode (af 5. Juni) igaar i Ulvedalen, men jeg kneb ud. Som De ser var det meget heldigt, thi det havde aabenbar en ganske anden betydning at faa Hostrup frem ved denne Lejlighed 4. - Han var forst noget piqueret paa Birkedals Vegnes, men i sidste ojeblik gav han sig heldigvis; ellers havde de ikke havt andre end Zeuthen 6, der

3. Berg var formand for Det danske Venstre.

4. Digterpraesten J. C. Hostrup var knyttet til venstre. Han lod sig opstille som folketingskandidat i Kobenhavn ved valget i 1887 dog uden at blive valgt.

5. Der hentydes formodentlig til, at pastor V. Birkedal pa nojagtig samme tid forlod Ryslinge efter en konflikt om riffelbevaegelsen med hojskoleforstander Alfred Povlsen. Se E. Pontoppidan-Thyssen: Den nygrundtvigske bevaegelse I, (1953) p. 365 og Sofus Hogsbro: Brevveksling og Dagboger II (1923), p. 117.

6. L. Zeuthen cand. jur. var knyttet til det liberale venstre i Kobenhavn og ledede 1885-89 Studentersamfundets Retshjaslp.

Side 384

kun er lidet kjendt. Hj rup og Hage vilde nemlig heller ikke tale. Hage
sagde mig, at han skuk 3 til Stege efter Deres Opfordring, derefter lovede
han mig at komme til R iskilde, hvor der er lidt Gjasring.

Jeg haaber at Skarla *ensfeberen fremdeles er mild; saa er det heldigt at have det overstaaet < get aldeles uforligneligt Motiv til ikke at tage til de Moder, man jo ell ts har en saa ustyrligt Lyst til. Jeg tror ikke, at der er noget om d ;t, Hogsbro frygtede for, med Hensyn til Herr Stuum 7. Det hele jeg lar hort er, at han skal have spurgt om vi i Tilfelde af Krig vare i St; nd til at forsvare vor Neutralitet, og det har han rimeligvis sletikke spur \i om, men man fortaeller det naturligvis for at kunne motivere Faestni: igen til Vinter. Ministeriet er forovrigt ved godt Mod; meget kloge Folk have sagt, at man blot skulde gjore som i Rusland, der havde Kejsere i jo dog tilsidst ogsaa faaet Bugt med - Nihilisterne.

Horups Tale i Haudi up var mig en sand Nydelse - isaer det om Midlerne
8. 1877 og den Bdi Nobr. kommer mere og mere til j-Ere og Vaerdighed;
men nu er det rigti^ nok lidt sent9.

Vil De vaere saa V( nlig at sende indlagte Brev til Ousen, thi jeg
kjender ikke hans Adres ;e og Hogsbro er ikke hjemme.

Med aerbodig Hilsen til Fruen og Haab om at det gaar godt med
Skarlagensfeberen er jeg

Deres hengivne

/. L. Holstein

Ledreborg3l.B. 86.

Kjcere Bojsen

Brandbrevet om Middel art har jeg rigtig faaet, men jeg kan ikke udrette
noget der af den simpk Grund, at jeg ikke tager til Fyn 10. Da vi have

7. Ferdinand v. Stuum vt r tysk gesandt i Kobenhavn 1885-87 og stod en tid som en slags mellemmand inder en meningsudveksling mellem Bismarck og Estrup. Se Sjoquist: P. Vedel II (1962) s. 188 og Hogsbro: Brevveksling og dagboger II p. 117.

8. Pa modet i Havdrup den 17. maj udtalte Horup iflg. Politiken: »Stol ikke paa Folketinget, for 'dketinget kan ingenting. Stol ikke paa de parlamentariske Midler, for dei er ingen. Stol paa Dem selv«. Horup rettede endvidere et angreb pa folketingt; for dets medansvar for udviklingen af militarisme.

9. Holstein hentyder til >egivenhederne i november 1877, fordi han og Bojsen - netop i erkendelsen if de manglende parlamentariske midler - gennemforte et finanslovforlig med iojre pa trods af Berg og Horups staerke modstand.

10. Den 10. august nedl gde D. G. Monrad sit folketingsmandat i Middelfartkredsen. Det europasis ;e Venstre proklamerede straks pastor Henning Jensen som kandidat, medens Det danske Venstre ikke kunne enes om en faelles optraeden. Som eventuelle kandidater naevnedes oberst Vaupell, kaptajn C. Th. Sorensen og hojesteretssagforer Oct. Hansen. Henning Jensen karedes ved suppleringsvalget den 15. September. Se Frede Bojsens politiske erindringer p. 156 og Hogsbro: Brevveksling og dagboger II p. 121-24.

Side 385

Praemieskydning den ste kunde jeg ikke den Dag og tilbod da en anden for den 7de og efter den Iste, men i Odense ansaa men det for nodvendigt at Modet blev en Sondag, og saa faldt den Villighed bort. Forresten er der vist ingen Ting at gjore, thi H. Jensens Candidatur synes ikke at have vsre paataenkt I Kjobenhavn, men er vist Dreyers u eget Vaerk. Han er vist heller ikke saa slem som De tro'r - i alle Tilfaelde fuld saa god som Monrad. Sorensen havde naturligvis vaeret den bedste, men at han skulde kunne slaa H. Jensen tror jeg ikke, og stille ham op som Kanonfode mener jeg ikke vi kan vaere bekjendt -. Fra Neidendam 12 har jeg endnu intet hort, men imorgen rejser jeg ind fra Landet, og saa kommer det vel. Jeg vil ogsaa nok tale med ham engang endnu, for jeg vil dog i alle Tilfaelde sikre mig imod at min Garanti ender med at blive en ny Profit for Herr Berg 13. At De ikke fik noget iid af Samtalen med ham paa Bogo, var ikke andet end hvad jeg ventede 14. Forresten er det ikke afgjorende for mig, hvad han vil til Efteraaret. Vil han lobe Grasat, saa for mig gjerne; men jeg gaar ikke med. - Vi havde et Mode hos Oct. Hansen om Stillingen 15. Hage var der, og udtalte, at vor Taktik ved at nasgte Finansloven naturligvis var Vanvid, men det andet - at behandle den - nyttede heller ingenting. Man skulde ind paa at forhandle Forfatningsforslagene paa Grundlag af Parlamentarismens Opgivelse og

11. Antagelig laege J. W. Dreyer i Middelfart.

12. Grosserer J. A. Neiiendam var en af det moderate venstres trofaste stotter i Kobenhavn. I januar 1886 overtog han sammen med Bojsen og N. J. Larsen den okonomiske ledelse af Morgenbladet.

13. Ved arsskiftet 1883-84 frigjorde Berg sig fra Horup og Edv. Brandes' politiske og okonomiske indflydelse pa Morgenbladet. Da Politiken begyndte at udkomme i oktober 1884, onskede Berg en aendring af ejerforholdene omkring Morgenbladet og oprettelsen af et aktieselskab med en kapital pa 100.000 kr. Berg satte som en betingelse, at de hidtidige ejere skulle have deres underskud pa 30.000 kr. daekket. Ved denne lejlighed ydede Holstein 6.000 kr. Da bladet fortsat gik med underskud, matte der soges en ny ordning i 1886, hvorved Bergs okonomiske interesser atter kom frem. Se Bojsens politiske erindringer p. 124-26, p. 132-33, p. 152.

14. I juli 1886 loslodes Berg fra sit seks maneders faengselsophold og fejredes ved store fester. De ovrige venstreledere havde besluttet at sendre politik over for regeringen for gennem forhandling og udvalgsarbejde at sikre folketingets indflydelse og hindre en hurtig hjemsendelse. Ved sit besog pa Bogo i dagene 19. og 20. august Sogte Bojsen at fa Berg med til den ny taktik. Se Bojsens erindringer p. 155.

15. Modet er omtalt i adskillige breve. Se Hogsbro: Brevveksling og dagboger II p. 122-23 og Tre venstremaend (1962) brev nr. 5.

Side 386

Thingenes Ligeberettigt Ise. Det fandt dog ingen Anklang. At Parlamenttarismenerad Helvede til er vel alle enige om, men der er derfor heller ikke nogen som giver loget for den Indrommelse. Det Cadaver faar vi vist Lov til at begrave alene. - Hvad Ligeberettigelsen angaar saa faar vi den naturligvis hell t ikke gjennem nyt Forfatningsvrovl, men kun gjennem en fornuftig P ditik. Forovrigt var der skjon Enighed paa Modet om Taktiken. Det korr mer kun an paa, at den holder ud. De kommer vel til Byen forst i Sej tember, for vi skal jo holde et af de saedvanlige Faellesbestyrelses-vrovle Moder rned det Forste 16. God Fornojelse.

Deres hengivne

/. L. Holstein

Ledreborg2l.B. 87.

Kjcere Bojsen

Ja den Historie med ; kytteforeningerne kan blive übehagelig nok, thi det lader til at Overbe; tyrelsen er komplet fra Sands og Samling. Forst smider de Schonheyde:, saa Hans Frandsen og nu falder de over os i Roskilde 17. Hvis De interesserer Dem for Sagen skal jeg her kortelig meddele Dem Sammen icengen. Vi fik som alle andre Rundskrivelsen af 23. Maj med det lange og noget efter et Brev for at erfare vor Mening 18, jeg var da ikke i Stand til at samle Forretningsudvalget,

16. Efter dannelsen af I et danske Venstre under Berg og Bojsen i november 1884 oprettedes en aellesbestyrelse mellem dette parti og Horups gruppe. Det omtalte faellesbes yrelsesmode fandt sted den 13. September. Her vedtoges det - med Bergs billig Ise - at lade finansloven behandle i udvalg.

17. Holstein var fra stiftel ;en i 1866 medlem af - siden formand for - Gl. Roskilde Amts Skytteforenings bestyrelse, i perioden 1871-79 var han desuden medlem af skytteforeningerne: overbestyrelse. Skytteforeningerne var i firserne genstand for politiske kai ipe, der truede med at spreenge bevaegelsen. I 1885 rejste der sig en staerk oppo ;ition mod den gamle overbestyrelse pa grund af dennes holdning over for det .akaldte riffelprovisorium. En raskke amtsskytteforeninger udtradte og overbestyi slsen omdannedes. Se herom L. C. F. Krogh: Skyttesagen i Danmark 1861-1911 p. 270 ff. Admiral Schonhey( er blev i 1885 valgt til formand for overbestyrelsen. Under hans ledelse i ddybedes splittelsen i skyttebevaegelsen, og da haerens repraesentanter udtrad e af overbestyrelsen, trak han sig tilbage den 2. maj 1887; pa formandsp< sten efterfulgtes han af skolebestyrer, bygmester A. Bentsen. Hans Frandf ;n blev medlem af overbestyrelsen i 1885, men da han var ivrig deltager i r ffelbevaegelsen, blev han opfordret til at forlade overbestyrelsen. Gl. Roskil le Amts Skytteforening ekskluderedes i august 1887.

18. Rundskrivelsen, der * ar udstedt i anledning af den ny overbestyrelses tiltrasdelse, er gengivet i 1. C. F. Krogh: Skyttesagen p. 272.

Side 387

der bor spredt hele Kredsen over. Det var Saatid og jeg skulde agitere i Jylland. En Maaned efter - godt og vel - holdt vi saa Mode, men havde forinden faaet en Skrivelse der udtalte at hvis vi ikke svarede inden den 20. Juli, saa ansaa man det i Overbestyrelsen for »Ja«. Der var endel Misfornojelse i Bestyrelsen rned Overbestyrelsens Optraeden baade med Schonheyder og H. Frandsen og Rundskrivelsen forekom flere tvetydigogfarlig, men for at gjore saa lidt Vrovl som mulig, valgte vi den Udvej, Overbestyrelsen selv havde budt os ind paa - tie og samtykke. Jeg inviterede saa baade Bentsen personlig og hele Overbestyrelsen men ingen kom 19. Et Par Dage efter pudsede Dagbladet Overbestyrelsen paa os. Den parerede strax og sendte os i de allersidste Dage af Juliet Brev hvori den bad om et Referat af Talerne ved vor Skyttefest²⁰, heist til den lste August men i al Fald saa snart som muligt. Det var Fredag eller Torsdag; Modet i Kjoge var Sondag den 31te; det var altsaa umuligt at samle Udvalget inden den lste, men allerede den 2den fik vi en Skrivelse af lste August, hvori det meddeles os at man ikke som tidligereudtrykkeligudtalt kan betragte vor Taushed i Anledning af Rundskrivelsenaf23. Maj som Samtykke, men maa se i denne en bestemt Naegtelse af at ville svare og at man derfor maa afbryde Forbindelsen med os indtil vi havde erklasret at vi slutte os til Skytteforeningernes Program af 1871 + Rundskrivelsen af 23. Maj. - Dette er ikke blot lovstridigt,menfuldstaandigt meningslost, og det saameget mere som Overbestyrelsenselvhavde udbedt sig et Referat af Talerne et Par Dage i Forvejen. Vi holdt saa Udvalgsmode og sendte Dem et Svar 21, som protesterede mod Exclusionen som ulovhjemlet, men samtidig meddelte Overbestyrelsen at Foreningen som hidtil selvfolgelig slutter sig til Programmetaf71 og desuden til Rundskrivelsen af 23. Maj, idet vi gik ud fra at denne ikke tilsigter andet end hvad der kunde forenes med RepraesentantskabetsBeslutningog Overbestyrelsens Erklaering ifjor Efteraar. Saerlig fojede vi til at vi delte OB's Mening om at Skyttesagen udelukkendehavdeFaedrelandets Vcern for oje og at alle kunde samarbejde i denne uden Hensyn til politisk Anskuelse, idet vi dog selvfolgelig gik ud fra at denned politiske Anskuelser kun taenktes paa saadanne som kunne forenes med Agtelse for Grundloven og Reprgesentationens Ret, og at der ved Faedrelandets Vaern kun var tasnkt paa det der kom tilveje paa lovlig Maade. Skyttesagen var bragt til Live af den Aand der gjennemtrasngtebaadeFolk og Hasr i 1864 — den borgerlige Friheds og den borgerligeLovlydighedsAar

19. Bygmester Bentsens fremstilling af sagen findes i Frede Bojsens arkiv.

20. Den omtalte skyttefest fandt sted den 24. juli.

21. Dateret 8. august.

Side 388

gerligeLovlydighedsAard og den kunde ikke skilles fra denne og hverken tjene eller slutte Forlig n ed en lovstridig Militarisme. - Vi var fremdeles af samme Mening som il tor Efteraar og vi haabede at det samme maatte vasre Tilfaeldet med 08. -

Paa denne Skrivelse 1 ar vi aldeles ikke faaet noget Svar, men samtidighar Hojrebladet i Roskilde kunnet bringe Meddelelse om at vi vare udelukkede, skjond ingen af os har robet noget derom og Hojres Presse istemmer daglig J ibelsange i den Anledning. Dette kan aabenbart ikke blive ved paa den I laade. Jeg har hidtil tiet komplet stille for ikke at gjore Overbestyrelser Stillingen vanskeligere end den iforvejen er, men alting har sine Green >er. Paa Sondag skal jeg til en Skyttefest i Horns Herred og der maa siges noget; ogsaa ligeoverfor Offentligheden maa vi have Redelighed paa Tin ;ene og kommer Sagen forst i Bladene saa bliver den naturligvis übehagel g for 08. Men jeg kan ikke lade mig alting byde. Her er almindelig F 3rbauselse og Misfornojelse med hele den Maade OB har ledet Sagen paa i det sidste Halvaarstid. Og det synes jo ogsaa temmelig klart at de to ()fficerer Bahnsen har sendt dem, kommanderer dem paa den übarmhjeer igste Maade 22. Hojres Plan er simpelthen den at bringe Skytteforeninge -ne til at bede Wagner o. fl. om Forladelse for ifjor og til at vedtage de 1 Dagsorden som da blev forkastet²³. Harder vasret nogen Tvivl i saa I [enseende maa den jo vaere forsvundet efter den uforskammede Skrivelse : om Kjobenhavns Skytteforening har sendt 0.8. i Anledning af dens Fr eri₂₄. Indenrigsministeriets Skrivelse er heller ikke til at tage Fejl af²⁵, og med sand Venstrebravhed og Troskyldighed er 0.8. gaaet i Gyngen j aa den gyseligste Maade. Ved Udvandringer og Suppleringsvalg har den r u bragt os saa vidt at 0.8. bestaar af 4 Venstremaend,4

22. Efter Schonheyders afg. ng indtradte kaptajnerne Meyer og Ramsing i overbestyrelsen som represent; nter for haeren.

23. Oberst C. A. Wagner va den ene af de i note 1 omtalte officerer, der udtradte af overbestyrelsen. Anle Iningen var overbestyrelsens forkastelse af officerernes dagsorden, der kreevede indgreb mod de skyttekredse, der den 1. august 1886 havde deltaget i et hyli ningstog til C. Berg i anledning af dennes losladelse. Da det omtalte mode i Lejre den 24. juli 1887 var staerkt politisk betonet, sa Holstein i overbestyrels ns optraeden en godkendelse af oberst Wagners dagsorden.

24. Kobenhavns Skytteforer ing var udtradt ved bruddet med officererne i 1886. Den 6. august 1887 c pfordrede overbestyrelsen den pany til at indtraede. Foreningen svarede, at skont den ansa ekskluderingen af Gl. Roskilde Amts Skytteforening for en ; nerkendelse af oberst Wagners dagsorden, ville den forholde sig afventende.

25. Den 9. juli havde inde irigsminister Ingerslev givet udtryk for, at den store udmeldelse af skyttefor ninger gav anledning til betasnkelighed, og at ministeriet overvejede at star Ise statstilskudet til overbestyrelsen.

Side 389

maend,4Hojrem£end og I- (Norregaard)26 übestemmelig, samtidig rned at hele Forretnings Udvalget er gaaet over i Hojres Hasnder. Den Maade at drive Forhandlingspolitik paa er aldeles umulig, og det viser sig jo ogsaa allerede nu, at den ikke forer til det allermindste. Hojrekredsene melde sig stadig ud, de udtraadte naegte at trsede ind og samtidig smider 0.8. saa sine egne Kredse ud, stik imod Lovene og den sunde Fornuft²⁷. Jeg vil meget gjerne bistaa 0.8. til at faa Skyttesagen i en rolig Gamge, men naar den traeder op imod os som den hidtil har gjort, saa er det mig en komplet Umulighed. Kan De gjore noget for at faa de Mennesker paa Ret Kjol, skal det glasde mig. -

Morgenbladet har min udelte Sympathi og Redaktionen ingen troere Ven end jeg. Jeg har spekuleret over en Artikel, men Dovenskab og en vis Angst for at sige noget for krast i disse raadne Tider har hindret mig i at faa noget faerdigt endnu 28.

Deres hengivne

/. L. Holstein

Kjobenhavn 20.12. 87.

Kjcere Bojsen

Hvad der kan gjores paa mine 400 Kr. er jeg med Ghede med til, men jeg har ingen Aktier faaet fra Dem, og Bevis har jeg heller ikke 2i). Der var dengang en Del som tog Aktier a 25 Kr. i min Kreds - vistnok for c: 1000 Kr, men Navnene kjender jeg ikke. Jeg har bedt Donnergaard skaffe mig nogle Oplysninger og Aktier af den Art, og ban har lovet at

26. Jens Norregaard, Testrup hojskole.

27. Gl. Roskilde Amts Skytteforening indtradte dog atter i oktober 1887.

28. Artiklen kom aldrig. Senere pa aret kom det til et brud mellem Holstein og Morgenbladet pa grund af dettes skarpe polemik mod Viggo Horup. Se Hogsbro: Brevveksling og dagboger II p. 133-35.

29. Pa Bergs initiativ gennemfortes i november 1886 en sammenslutning af venstregrupperne; Berg kom dog hurtigt i modssetning til det nye parti og vaegrede sig ved at modtage formandsposten. Da han i marts 1887 fik kendskab til de samtaler, Bojsen og Horup havde haft med Nellemann og Estrup, kom han i aben opposition til partiet og nedlagde sit formandshverv i folketinget. Morgenbladets redaktor, K. P. Korsgaard, stillede sig belt pa Bergs side, og Morgenbladets forretningsudvalg, hvori foruden Frede Bojsen ogsa grosserer A. Neiiendam og bagermester Marstrand, der begge stod Bojsen nser, havde sgede, vedtog at afskedige ham. Morgenbladet var et aktieselskab, og de stridende parter sogte nu at sikre sig flest mulige aktier.

Side 390

tage sig af Sagen nu; S ;lv har han 2 Aktier, men han har brcendt dem, da han ikke tillagde de n nogen Betydning. Kan de nu alligevel bruges? Busk er ogsaa villig til 11 skaffe os Aktier - deriblandt sine. Deres Broder i Gjedved har vel Aktie 30? - Ulykken er imidlertid at vi aldeles ikke ved noget om hvem der sid ier inde med Aktierne, da Berg har Bogerne og han og Bogholderen ;re lige fjendtlige imod Forretningsudvalget³¹. Berthelsen (Kyo)³² var her nu igjen efter igaar at have havt Mode med Nejendam. Han mener at der ikke er gode Udsigter saalaenge som Berg er Formand. Han sidde inde med alle Oplysninger og nasgter naturligvis alle andre disse. Imen. forbereder han alt med stor Energi. Madsen Mygdal er rejst til Jylla: id, som man mener for at kjole af. Naar Generalforsamlingenskal vasre ved ingen - man frygter at Berg benyttende sig af Deres og N. Larsens Sygdom og Marstrands forestaaende Fravaerelse vil sorge for at faa d< n sammenkaldt paa et Tidspunkt hvor en Del Jyder ikke kan mode. ] iertelsen holder derfor bestemt paa at Berg maa afsasttes som Formand. hvis Sagen skal kunne fores heldigt igjennem. Nejendam er nok enig med ham - men da De og Larsen mangle sker intet, og man handler f ildstaendig i Blinde medens han takket vaere Protokollerog Boger lasgge - sin Slagplan i Ro og Fred. Berthelsen foreslaar derfor at Forretnings I dvalget skal forlange Bogerne til Eftersyn - og naar dette nasgtes, samn enkalde Bestyrelsen, som da afsaetter Formanden. Dette maatte ske saald les at det til Formandens Afscettelse m. v. nodvendigeBestyrelsesmodi kom sammen umiddelbart efter Rigsdagens fornyedeSammentraeden e ler den 8. el. 9. Januar. Alle Medlemmer - levendeog halvdode ma itte mode osv. - Selvfolgelig maatte man passe paa at fremsaette sin E egjaering om Boger og Mode saaledes, at Berg ikke kan narre os ved at sammenkalde Bestyrelsen paa et Tidspunkt hvor De eller Larsen i Her en af vore Venner var forhindrede. - Jeg er enig med Berthelsen i alt dette; og jeg foler mig overbevist om, at saalasnge det ikke er si et vil Udfaldet vaere overordentlig tvivlsomt, og sejrer Separatisterne i I lorgenbladet, vil det politiske Resultat blive megetjfileligt. Har De nog ;n Liste over Aktierne fra 75? -³³.

30. Seminarieforstander P ter Bojsen (1838-1922).

31. Oprindelig havde Beg og vistnok sagforer J. L. Hansen i Kolding aktiemajoriteten i bladet, men ejerforholdet var uklart. Berg havde imidlertid iflg. en kontrakt af r )vember 1880 generalfuldmagt pa aktionaerernes vegne.

32. Berthelsen Kyo er i entisk med folketingsmand Jens Bertelsen (Skalborg) (1844-1925), der 1878 -92 forpagtede hovedgarden Kyo i Alborg Amt.

33. Det lykkedes Bojsen, -lolstein o. a. at overtrumfe Berg, som derefter trak sig tilbage som formand. Korsgaard blev afskediget som redaktor og udgav siden sin egen avis, Aftenblt Jet. Se Bojsens politiske erindringer p. 163-65.

Side 391

Alt dette har Berthelsen bedet mig skrive - og jeg gjentager at jeg tror han har Ret. Berg arbejder mens vi vente - Larsen gjor sletingenting. Klein har jeg talt med - men det var det gamle. Den provisoriske gaar i Udvalg, men Berg faar nok 10-12 Stemmer med sig imod den. I Partiet gjorde Albertsen, Blem, Jensen Toustrup, Christoffersen, Bach og Vestergaard Mudder - dels tankelfist, dels iloyalt? og holdt med Separatismen, men Albertsen, Blem og N. Jensen erklaerede at de bojede sig for Partiafstemningen. - Resten gaar vel med ham og hans. Deter aldeles umuligt at arbejde med saadanne Partifaeller. Jeg tror overhovedet at det vil blive nodvendig snart at SEette ham og dem der systematisk rnodarbejde Partiets Politik udenfor Partiet, hvis vi ikke villa tabe alt Sammenhold og Al Respekt hos Modstanderne.

Skriv nu snarest muligt om Morgenbladet — enten til Berthelsen eller
hertil - deter aldeles nodvendigt at der gribes energisk ind hvis Stillingen
skal holdes, men her inde sker intet. Berthelsen er den eneste Rorige.

Deres hengivne

/. L. Holstein

20.2. 90

Kjcere Bojsen

Jo jeg anerkjender sandelig alle Deres Fortjenester af Freden 34 og det kan godt veere at deter til en vis Grad heldigt at De er syg for Tilstanden er ikke uden Complikationer af ret personlig Natur. Men nu til Sagen: De er valgt til Ordforer for Fortloven, de nye Oplysninger ere i trykt Tilstand tilsendt Dem og vi maa endelig saa hurtig som mulig have et Udkast til Betaenkning. Senest Mandag maa De endelig sorge for at vi have den, da Partiet kun lod Sagen gaa til 2° 35 Behandling imod at Udvalgetlovede

34. Bojsen sogte efter valget i januar 1890 - til dels pa grund af sygdom - at skaffe indre fred i sin gruppe ved at trgekke sig tilbage fra sine poster som formand for finansudvalget og viceformand i folketinget. Se Bojsens politiske erindringer p. 184 og p. 187 note 7.

35. Lovforslaget om en overordentlig bevilling til udvidelse af Kobenhavns sobefaestning (Middelgrundsfortet) havde vaeret fremsat dels i samlingen 1888-89, dels i forste halvdel af samlingen 1889-90. Ved fremsaettelsen i samlingens anden halvdel (Folketingets forhandlinger sp. 1889, 27.2.1890) var bevillingen nedsat fra 15 til 9 mill, kr., der til gengaeld skulle anvendes over tre ar mod tidligere syv (till. A sp. 3155). Den 22. marts tog krigsminister Bahnson forslaget tilbage. Holstein optog det for at fa en forklaring (sp. 4097). Det nedsatte udvalg kom pa denne made til at afgive betaenkning (till. B sp. 1591), hvorefter Holstein tog i )rslaget tilbage d. 31. marts. I mellemtiden opstillede Bahnson som aendrings Drslag til finanslovens 3. behandling forslag om en forelobig bevilling pa 3 1/2 mill. kr. til bygningen af et fort (till. B sp. 1503). Forslaget forkastedes i olketinget 29. marts (sp. 4671), men landstinget billigede det i en dagsorden og arbejdet pabegyndtes da provisorisk.

Side 392

valgetlovedeat meddele det sin Indstilling 14 Dage efter at det var nedsa t³⁶. Og deter vist Ma idag eller Tirsdag. Snyder de, blive de rasende. Commission bor De ikke foreslaa³⁷. Skal det gaa maa det komme siden; men jeg tvivler om det g; ar. Blodtorsten er stor. Selv en Moderados som Chr. Hage fordrer rank < g eklatant Forkastelse. Forresten bygger Ministerietneppe efter vor ] 'orkastelse. Det vilde da vaere ffirste Gang at noget tilsvarende skete. ] )e vil vel heller ikke have Fortrummelen imod sig til Landsthingsvalget Aar. Snarere tage de efter Forkastelsen Fortet op paa naeste Aars Finan lov, saa det kan bruges til Compensation under de Forhandlinger som m turligvis komme naeste Aar. Saa kan Commissionenvist bruges; men ;aa bor den neppe odela2gges i Aar. - Planen er fra Hojres Side at d ive Landsthingsvalgagitationen pa oekonomisk Fremskridt: Kystbane og Frihavn, som Venstre da haabes at ville forkaste.Men vi hytte os n; turligvis. Idag kun dette for at faa Dem til saa ilsomt som muligt at sen le mig et Udkast til Betaenkning over Fortet. - Imorgen haaber jeg at f; a Tid til at fortsaette dette Brev, hvori jeg da skal berore alle de andre Punkter De omtaler og Situationen i det Hele, som ikke er saa gal endda Nu har jeg ikke mere Tid i Aften. -

Altsaa Betaenkning!!!

Deres hengivne

/. L. Holstein

10.3. 90.

Kjcere Bojsen

Det var jo en beklagelig rlistorie med Bornene. Jeg haaber det maa allerede
vasre halvt overstaa ;t. -

36. I partiet gik europaeerne imod overgangen til 2. behandling og stemte i folketingssalen imod denne sp. 2358, 8.2.90). Heri stottedes de af Bergianerne, og overgangen vedtoges saledes af hojre og Bojsens gruppe. Chr. Hage stemte for overgangen.

37. Frede Bojsen havde i a igust 1887 sendt Horup et forslag til en kommission pa 10 medlemmer fra hvert af rigsdagens ting til losning af befaestningssporgsmalet. Tanken ble r siden taget op af hojremanden, oberst N. P. Jensen. (Bojsens politiske erindri iger s. 169).

Side 393

Deres Breve har jeg faaet. Citatet af Landsthingsbetcenkningen 38 tog jeg ikke med, dels for ikke at forsinke Betenkningen (jeg vilde nemlig gjerne hurtigt have klare Indlaeg og hurtigt til Partiet), dels fordi jeg syntes, at det - nu da de 3 Aar ere givne 39 - snarere var et Argument imod end for os. - Forresten haster det hele ikke, da vi ere enige om at gjore Finansloven fcerdig til Landsthinget forst, for at hindre Bahnson i at stille Middelgrunden op til 3° Behandling i Folkethinget. I Landsthingetkan han nemlig slet ikke faa det frem eftersom vi arbejde saa flinkt at Landsthinget slet ikke faar Tid til 2den Behandling inden lste April. - Hvad Koster-Kallehave angaar saa ligger det til 3die Behandling, da Ministeren har lovet at stille Forslag til Faergebroerne til den Tid 40. Forresten gaar alting nu ret jaevnt efter at de forste Kraftudtryk efter Valgfeberen ere overstaaede. Men skal vi holde Stillingen overfor - Holm⁴¹ og Berg - maa der af og til lidt Knald i Rummelen. Den d'Hondtske eller som den kaldes den »hundske« Forholdstalsvalgmaade har ogsaa gjort ret god Virkning med Hensyn til Partidisciplinen⁴². - Men nu knager den igjen efter Conferencer og andet Vrovl i Margarine Lovs Udvalget⁴³. Den gamle -og eneste fornuftige - Plan fra for Jul om at lade alt blive ved det gamle er nemlig takket vsere Ingerslevs tonede [?] Trusler om at ville bruge Bemyndigelsen til Udforselsforbud og Bergs »Tapperhedsrummel« imod den hidtil gjseldende jakultative Bemyndigelse faaet Flertallet til at stille Fordringen op om at Bemyndigelsen skal udgaa af Loven. Horuperne stille saa det rene Udforselsforbud op til Gjengseld. Saa driver Sagen videre og kommer ved Flertalsbeslutningen til Landsthinget,som naturligvis folger Ministeren og saetter Udforselsforbudet ind igjen; derefter kommer den i Fsellesudvalg og det nugjeeldende Forslag stilles op som Maeglingsforslag. Saa staar Provisoriet for Doren — Loven udlober jo - og saa giver Flertallet efter. Berg bliver naturligvis karakterfast staaendeog

38. Den omtalte betaenkning kan ikke findes med sikkerhed.

39. Se brev 5 note 2.

40. Lovforslaget om Meddelelse af Koncession pa Anlaeg og Drift af en sydsjaellandsk-moensk Jernbane med fast Bro mellem Kallehave og Koster, der var inspireret af Bergs broder, P. N. P. Berg, kom ikke til 2. behandling i denne samling. Imod dette havde Bojsen faet indenrigsminister Ingerslev til pa finansloven at stille forslag om en ny faergeforbindelse Koster-Kallehave. Se Bojsens politiske erindringer p. 183-85.

41. Antagelig socialdemokraten P. Holm.

42. Den belgiske jurist og valgtekniker d'Hondt havde siden 1878 udviklet en forholdstalsvalgmetode. Denne indfortes i venstres partiforhandlinger pa grurid af de indre modsaetninger.

43. Den 30. april 1890 udlob loven om fabrikation og forhandling af margarine, der som et resultat af »smorkrigen« var gennemfort i samlingen 1887-88. I lovforslaget onskede indenrigsministeren den givne bemyndigelse til at udstede udforselsforbud for margarine erstattet af et i loven optaget direkte forbud.

Side 394

endeognaar Sagens Gjt nnemforelse er sikkret gaar de brave Forbudsmasnd(Busk m. fl.) hellei ikke fra deres Kraftposition; disse enes saa om at haane Flertallet som c ;m der boie sig for Landsthing og Ministerium, blot de true med Provisc riet. Da vi naturligvis aldeles ikke tor lade det komme til Provisorium s ia bliver Enden paa det at Ministeren faar den nuvaerende Lov med Tillies Bemyndigelse. For Berg og Rumlere iog udenforhans Gruppe - hvad ■ nten de staa fast paa det rene Forbud eller den rene Frihed - kan det jo /aeret meget morsomt, men for Partiet bliver det et ualmindelig infamt Nee erlag, som for Forhandlingspolitiken vil blive et faslt Smaek. Margarineud^ alget har gaaet saa temmelig for Lud og koldt Vand, da baade Horup, ' utein have forsomt det og ladet Bluhme, Fogtman,Dalsgaard og Leth \ lare /Erterne. Idag blev Betaenkningen gjort faerdigog skulde vaere afgivet Jeg sogte at stoppe den men tvivler om det kan naas. N. Andersen Thiste I stiller sig allerede nu - som forsigtig Konditor - paa det endelige Result it, nemlig det Bestaaende 44. Udvalget Flertal er enigt med sig selv om, at der vil det ogsaa havne, men det vil vaere tapperten Stund endnu, de Is af Frygt for Berg dels af Flertalsfolelse. - Det forekommer mig at i aar man dog skal ende der - og jeg ser ingen anden Mulighed saa er c z\ dumt ikke at enes om det nu og paatvinge Ministeren det. Det kan nemlig gjores da Hoire (Andersen) gaar med og Horup ogsaa maa det og efter en Samtale jeg havde med ham idag derom vil gjore det. At 1 ide sig tvinge af N. Andersen og Landsthinget og boie sig for Ingerslevs Provisorietrusler og lade sig haane af Berg og Horupperne der i saa Fa d ende som karakterfaste renlivede Maend, der ikke ville vise den nuvae ende Minister Tillid osv. osv. - synes jeg er det rene Vanvid. Nu kan ] )e jo overveje Sagen; men skal der gjores noget, saa maa der handles rash t Hers har vi Skandalen en af Dagene.

Der har ogsaa vaeret T le om allerede at enes paa det Bestaaende ved 3° Behandling; men jeg s ;r ikke at det frelser Positionen. Saa bliver det nemlig Hoire der tager S ikket; deter übetinget bedre end Landsthinget og Provisoriet, men det e r daarlig nok alligevel og for Berg en Fordel. Enes man nu, saa kan Be rg ikke vise sig; er det imidlertid forst erklaeret med stor Sjaslsstyrke at n an ikke kan vise »denne Minister saa stor en Tillid som den der ligger Bemyndigelsen«, saa ve den, der bagefter skal til at asde sin Sjaslsstyrke i ig igjen. Deter en vaemmelig Ret den 45.

44. Hojremanden, entrepren* r N. Andersen fremsatte i 1888 det kompromisforslag, der forte til »smorkrigen « afslutning.

45. Den 31. marts vedtog tir gene at lade lovforslaget ga i faellesudvalg. Her naedes intet resultat. Den 1. aj ril indbragte venstremanden Jens Ousen o. a. et nyt lovforslag, der gik ud a uforandret vedtagelse af gaeldende lov for et ar. Dette forslag gennemfoi es uhindret samme dag. - Bemyndigelsen til at udstede udforselsforbud ble ' aldrig anvendt.

Side 395

For Resten er der ikke stort Nyt. Ingen venter noget ud af Samlingen.
Alle leve paa de naeste Landsthingsvalg og nseste Samling.

De ser formodentlig af det foregaaende hvor uheldigt deter, at De er
borte, men deter jo ikke til at aendre. God Bedring med Bornene.

Deres hengivne

/. L. Holstein

Jeg venter i alle Tilf. et Par Ord om Margarinen, hvis De ikke allerede
har skrevet til Tutein derom - men han var i Dag som det syntes uden
Instruktioner og temmelig ilde berort ved de forvirrede Udsigter 4(i.

Kjbhvn24.3. 90.

Kjcere Bojsen

Ja den Historie med Fasrgebroen bliver vanskelig nok. Jernbaneudvalget har delvis Stotte i Udtalelser fra Ministeren og den Tro er ret stserk at Faergebroen slaar Banen ihjel. Fra Horupsk og Bergsk Side kommer der stcerk Modstand og fra Hoire tvivlsom Hjaelp — maaske ogsaa Modstand. At de Medlemmer, De har talt med kunde se gladeligen paa Situationen maa ligge i at de ikke kjende den⁴⁷. Middelgrundsfortets Tilbagetagelse48 er kun en Manovre for at faa det over paa Finansloven og derigjennemtil Votering i Landsthinget. Bahnson modsatte sig i Conferencen i Aften alle Forslag om Rigsdagskommissioner 49. Det var godt nok - sagde han — naar der var faste Partier, saa man kunne slutte fra Forernes Tilbud til disses Vedtagelse; men som det var i den nuva^rende Opposition,hvor der var en Maengde splidagtige Grupper var det vasrre end

46. Under Bojsens fraveer 1889-90 var Ferdinand Tutein blevet formand for finansudvalget og stod i intens brevveksling med Bojsen. Dennes breve til Tutein kendes ikke, hvorimod Tuteins breve, der giver et fortrseffeligt indtryk af de politiske forhold, er bevaret i Bojsens arkiv. Om Tuteins forhold til Holstein findes to lange breve af 28. januar og 1. februar.

47. Samme formiddag, som brevet er skrevet, havde Holstein vaeret i finansudvalget, hvor der var samrad med indenrigsministeren netop om Kallehave-Kostersagen. Tndenrigsminister Ingerslev fraradede Bojsens forslag, udvalget udsatte sagen, og i folketinget blev den nedstemt med 45 stemmer mod 35. (Finansudvalgets forhandlingsprotokol 1890-91).

48. Tilbagetagelsen skete 22. marts. Se i ovrigt brev 5 note 2.

49. Antagelig havde folketingets forsvarsudvalg samrad med krigsminister Bahnson. Oberst N. P. Jensen havde stillet forslag om at overlade sporgsmalet om befasstning til en parlamentarisk kommission.

Side 396

ingenting. Han huskede *odt hvordan Berg i 1880 havde sagt ham, at han ikke havt stort at indver de mod Kjobenhavns Befassning, men at han ikke kunde faa sine Fok me d, og saadan var det altid 50. Middelgrunden er det Hensigten at tage p ovisorisk. Den Dag deter sket er Forhandlingspolitikenfaerdig. Deror l er alle enige herinde. Saa er der kun Berg. Horup gjor sig imidlert d Illusioner om at der er en Mulighed for ham til at tage Concurrencen Dp med Berg og derfor gjor han intet for at hindre Katastrofen. Han vil i :ke compromittere sig ved Commissionsforslag. Landsthinget gjor heller ingenting. Der er en Del som nodig gaa ud i de 7 Aar, men de gjor det alligevelsl. Jeg betvivler meget at det vil lykkes at hindre Kracket. Som ; aadant betragter jeg det nemlig. Kommer saa dertilMargarineskandalen ivor de smaa Ambitioner have rodet sig saaledes fast i deres Modstand ] lod Udforselsforbudet, at de foretraekke at lade Indenrigsministeren red 'e Situationen ved at give Margarineloven som provisorium, fremfor at gaa tilbage til den bestaaende Lov efter Landsthingsbehandlingen,saa .ror jeg at ogsaa De vil indromme mig, at Situationener - Klapfinalen - for Forhandlingspolitiken. Naeste Aar er det Chresten Berg og alle Fc rsog paa at hindre det vil kun gjore ham stcerkere. En Politik - Forhandlin jspolitiken - der intet Forlig kan skaffe og intet Provisorium kan forhir dre - denned et Order positiv og negativ renonce — undtagen pa£ Gruppekjsevl — den Politik gider ingen rore en en Finger for mere. Saa tager Folk ligesaa gjerne »Protesten« som Berg kalder sin Forhandlingsj olitik. - Den byder dog altid en Chance for et ensartet disciplineret Par i. -

Kort sagt; c'est le cc nmencement de la fin og der er neppe mange
Dage tilbage, for jeg troi ikke paa at det vil lykkes at faa Forhandlingerne
i Gang . . . og selv om de kom i Gang saa forte de neppe til Noget.

Jeg skal hilse Dem fi a Deres Soster Fru Konow 52 fra hvem jeg har
havt Brev. God Bedrin; med Bornene og gid de maa slippe for flere
Syge.

Deres hengivne

/. L. Holstein

50. Om Bergs stilling til f nansloven se J. J. Bahnson: Forsvarsvaesenets udvikling (1896) p. 28 og Kr. Hv dt: Venstre og forsvarssagen 1870-1901 (1960) p. 87 f.

51. Efter krigsministerens ilbagetagne forslag skulle bygningen af Middelgrundsfortet ske over 3 ar. } olsteins omtale af de 7 ar ma skyldes en lapsus. Om Horups stilling til en forsvarskommission se hans brev i Bojsens politiske erindringer p. 169 note 35.

52. Ida Bojsen Konow v; r gift med den norske politiker og statsrad Wollert Konow. Hun stod i livli i brevveksling med Holstein til dennes dod.

Side 397

Freiburg 1. 1891 rr'3.

Kjcere Bojsen

Tak for Deres Brev. Hvad De skriver om Politiken⁵⁴ derhjemme har naturligvis i hoi Grad interesseret mig, men Fru Thyras indirekte Hilsen var dog paa Graensen af »Privatlivets Fred«; thi naar man ikke er og heller ikke vil vsere Politiker mere, saa har man ikke Lov til at mene eller sige noget om den Ting. Man skal ikke gjore sig vigtig. Og det har jeg da forsaavidt hellerikke gjort som jeg ikke havde bemyndiget Fruen til at bringe mit Brev-Snak videre. Ja det faldt mig end ikke ind, at him vilde gjore det. Da det nu imidlertid er sket og da De ved Deres Brev giver mig en Slags Tilladelse til at sige hvad jeg tinker, saa gjor jeg Brug af denne. Ikke for at blande mig i, hvad der ligger udenfor mit Omraade; men fordi Deres aabne og uforbeholdne Udtalelser have Krav paa et ligesaa aabent og uforbeholdent Svar.

Og jeg vil da begynde med at sige, at jeg tror De tager Feil, naar De mener, at Afstanden gjor det vanskeligere at vurdere, hvad der nu sker i Folkethinget. Jeg tror det Modsatte forsaavidt som Afstanden gjor det lettere at se paa Begivenhederne ogsaa fra et andet Synspunkt end Synspunktet»Estrup«. For Estrup er den nyeste Fase i Forhandlingspolitiken nemlig en Fordel⁵⁵. Deter klart nok. Deter jo ikke blot en Forhandling paa Grundlag af hans egne Principer (Omlaegning + Compensation)^SG, men deter et afgjorende Skridt til den »rolige Forhandling«, som han endnu i Efteraaret erklaerede for det eneste, der manglede ham, for at han kunde sige, at han havde naa't, hvad han vilde og gjennemfort sin Politik; baade den fra 75 og den fra 85. Og heri har han naturligvis Ret. Finanslov eller ikke Finanslov er for ham et underordnet Sporgsmaal.

53. Efter indholdet kan brevet dateres til 1. januar 1891.

54. Fru Thyra er identisk med Thyra Dannebod Hartmann (1848-1920), gift med billedhuggeren Carl Hartmann. Hun var en datter af praesten Lars Nannestad Boisen og derved kusine til Frede Bojsen.

55. Efter den fuldstaendig kaotiske samling 1889-90 tog Bojsen initiativet til udarbejdelsen af et arbejdsprogram, der gik ind for en kraftig gennemforelse af forhandlingspolitikken, isaer pa det socialpolitiske omrade. Arbejdsprogrammet gav anledning til nye grupperinger pa rigsdagen. Berg og Horup fandt sammen, og Bojsen sogte kontakt med hojre. Den 30. oktober indbragte Bojsen bl. a. forslag om ophaevelse af sukkerafgiften og en olskat. Estrup svarede, at han ville fremsaette et toldlovsforslag i landstinget og habede. at de to forslag kunne sammensmeltes. Se Bojsens politiske erindringer p. 188 ff.

56. Enhver reform i toldloven i liberalistisk and var hidtil strandet pa Estrups krav om fuld kompensation for den dermed folgende nedgang i statskassens indtaegter. Estrup opnaede saledes kompensation for sukkertoldens bortfald gennem den omtalte olskat.

Side 398

Han har ikke stort imod, at »Provisoriet« faar Tidens Haevd som »grundlovsmaessigPraxis. Desuden ved han ogsa nok, at med den »rolige Forhandling« folger Finansloven - om ikke i Aar saa ad Aare. Altid tidsnok for Hoire. Men den »rolige Forhandling« var en yEressag for ham og et Livssporgsmaal for hans Politik. Om han historisk skal staa som Seirherre afhaenger netop af om han faar »Hesten over Groften«. Godkjendelse forlanger han ikke af Dyret - bare det traver.

Kan man nu ikke se bort fra »Estrup«, saa bliver man Modstander af Forhandlingspolitiken, som den nu fores. Men derved kan man ikke blive staaende. Samlingen 1889-90 var jo ikke blot et Nederlag for dem, der tro'de eller dog haabede paa Muligheden af en aerlig Forstaaelse om Forfatningen. Den var Afslutning, Ende paa hele Venstres Politik fra 1870, ja paa enhver Politik, der mener at kunne fore Forfatningskampen seirrigt igjennem ved blot lovlige Midler. Det var Illusionerne om Rettens endelige Seir, der brast; Troen paa, at Folelsen for denne dog til syvende og sidst vilde vasre staerkere end Partidrifterne. Men dermed er da ogsaa givet Nodvendigheden ikke blot af en anden Taktik, men af en ny Politik. Og da al Politik nu for Tiden maa blive Socialpolitik, saa forer Kampens Fortsaettelse mod Estrup til Alliancen med Socialdemokratiet - mere eller mindre intimt - og ud i det store almindelige Rore med Sigte paa Omvasltningen ude fra, den Hogsbro altid gik og ventede paa, da ogsaa han havde tabt Troen paa, at Estrup vilde »gaa i sig selv«.

At De betaenkte Dem paa at slaa ind paa den Vei forstaar jeg. Men anser man den for ufarbar og for moralsk forkastelig, ja saa er der ikke andet for end at se bort fra Estrup, hvor nodigt man end vil det. Og det uden Hensyn til Konflikten. At De har gjort dette - resolut, med Held, i det for en saadan Vending gunstigste ojeblik og med en mesterlig Forberedelse og en ligesaa mesterlig mise en scene, er det, der - saavidt jeg kan se - giver Bevaegelsen hjemme dens sande og alvorlige Betydning. Formelt er det Hele kun et Forsog paa at tage Forhandlingen op igjen efter Venstres gamle Principer fra for 1870 (Tscherning) - taktisk er det maaske forst og fremmest Nodvasrge imod Berg - det kan godt vaere - men reelt og politisk er det Indledningen til en ny Tid og til en hel ny Politik, der lader Forfatningskampen ligge og gaar udenom Grundlovssporgsmaalet, for at vinde nyt Land og ny Indflydelse for det danske Venstre paa det Terrain, der er faelles for al europadsk Politik i Arhundredets Slutning - paa det sociale - som Socialdemokratiets Modstander.

57. Den überegnelige begivenhed kom fa maneder efter, da Christen Berg pludselig dode den 28. november 1891.

Side 399

Hermed skulde jeg egentlig slutte. For ikke at aergre Dem. Men da jeg er i Farten, bliver det mig for svaert at stikke noget under Stolen. Et sort Punkt er der nemlig. Deter ikke de konservative Veerkfadler, jeg taenker paa. At en saadan Vending forer til nye Partidannelser er en Selvfolge. »Europceisk« bliver De Hoiremand og hele det »danske Venstre« med; men Partiets Familiefornemmelser overfor Gambetta og de franske Republikanere har jo altid hort til dets allemaiveste Affecter og det kan kun regnes til Indtasgt for den sunde Fornuft, at det omsider bliver rigtig klart, at det forskraekkelige danske »Demagoge« i Virkelighedenikke er og aldrig har vaeret andet end hvad man i hele den ovrige Verden forstaar ved et bravt og rettasnkende konservativt Parti, som kun ved Tidens Ugunst og vort »Hoires« kortsynede Brutalitet har faaet en ganske meningslos og yderst kurios Paamaling med den europasiske »Liberalismes« Kulorer. Nei men Splittelsen. Den er det, jeg mener med det sorte Punkt. Jeg ser bort fra den Styrkelse, den giver Berg. Han bliver jo ligefrem til Noget. Dog det fik vsere; men Hoire faar et Overtag, det ikke for nogen Pris burde have havt og derved bliver det nuvasrende Venstreflertals Stilling saa kritisk, at det let kan komme til at staa overforValget imellem at opgive sin selvstaendige Politik eller sin Betydning som Venstreparti. Tager blot Horup saa mange med sig, at han sammen med Berg kan danne et nogenlunde respektabelt radikalt Venstre, saa er det nuvaerende Flertal faktisk et Mellemparti; men under »Provisorieministeriet«er det mildest talt en prekasr Historie. Vistnok er Vaslgerne for Tiden godt med, men det ligger tildels i forbigaaende Omstamdighheder.Og naar saa Hoire, om ikke for saa ved Samlingens Slutning, skal til at bevise den store Seir for Estrup og samtidig Berg-Horup med deres nu staerke og indflydelsesrige Presse blaese den samme Melodi, saa skal der nogle ganske overordentlige Resultater til, for at ikke den beromte »ene Fugl i Haanden« skal blive til en aekel Hoirefugl og de »10 paa Taget« til lutter Venstre»fonixer«. Og saa ender det Hele med en ny Styrkelse for Hoire gjennem Venstres fuldstaendige Oplosning. Kort sagt: den Bevasgelse, som, hvis den var udfort samlet, maaske kunde have bragt os udenom Vanskelighederne har ved Splittelsen faaet en Knask midt i Vendingen, der truer med at give den en gal Retning. Dog nok om det: Maaske ser jeg for sort. Men for mig staar Splittelsen som en Calamitet, som burde vaere undgaaet, hvis det da ellers var muligt. Ja kan De indskramke den saaledes, at Gransen bliver ved Socialdemokratiet,saa er Sagen vistnok en anden; men dertil lader Berg og Horup det neppe komme med det Tilhold de dog faktisk have, ikke blot i Kjobenhavnog i Kjobstaederne men ogsaa paa Landet. Der bliver da kun den

Side 400

Chance tilbage, der ligger i saadanne überegnelige om end forudselige Begivenheder (Dodsfald, Regeringskifte osv.) denned et Slag kunne forandreden politiske Situation — men det maatte rigtignok komme lidt snart, hvis det skulde hjaslpe ; thi i Laengden vil det ikke vaere let at fore »Venstrepolitik« i Samarbejde med Estrup og et overmaegtigt Hojre mod et radikalt Venstreparti, der raader over de Midler, som Berg og Horup tilsammen raade over 58.

Se saa, nu maa jeg slutte. Ellers gjor jeg Dem arrig med min Pessimisme. Og det var dog ikke Meningen. Mine bedste onsker altsaa for Dem og for Deres Familie. Sasrlig for Dem i det vanskelige Aar 91. Min Kone og Bornene slutte sig hertil og bede hilse. Traenger De til Opmuntring og Nervestyrke, saa reis De herned. Ogsaa for den, der leder Folkethingets Ha^rudvalg og har Landets Forsvarsvsesen i sin Haand er her en Del at lsere og at glaede sig over. Jeg har saaledes i denne brillante By kun set en - siger og skriver en - Skildvagt, og han gaar ufravigeligen med begge Naeverne i Lommen. I et andet Kanton skal forresten en Loitnant have gjort et Forsog paa at indfore en strammere Disciplin i Anledning af sit Kompagnis ganske ualmindelig miserable Exercits; men han blev til Gjengjaeld saa grueligen maltrakteret, at han maatte hente Kapteinen, som atter henter Obersten, der bragte Orden tilveie - ved for Fronten at bede Compagniet om Forladelse. At vi raabe hoit mod Militarismen hernede og at denne figurerer som den argeste Haeslighed paa Oppositionens Program er en Selvfolge - dog - saavidt jeg ved - kun af finansielle Grunde (Faestningsbyggeri).

Hvad Morgenbladets Generalforsamling angaar, saa giver jeg Dem hermed Fuldmagt til paa mine og mine 60 Aktiers Vegne at stemme. Dog med den Restriction, at jeg for Tiden ikke kan paatage mig nye Forpligtelser m. H. t. Bladet, navnlig ingen pekuniaere. Det paa mine Aktier skyldige Restbelob (ca. 1200) vil vistnok blive indbetalt i Februar Maned fra Godskontoret paa Ledreborg.

Deres hengivne

/. L. Holstein

P. S. Fra Tutein har jeg intet hort.

58. Til den ovenstaende del af Holsteins brev har Bojsen i sine politiske erindringer (s. 228) givet folgende kommentar: »Hans brev er meget karakteristisk. I virkeligheden er hans indvending kun den, at vi ikke skulde have brudt med Horup! Som om ikke alle netop var pa det rene med, at grunden til Holsteins politik's nederlag for en vsesentlig del beroede pa, at han vilde fore Horup med sig, medens jeg altid i denne henseende havde villet tage afstand. Han rammer altsa netop kaernen i den gamle uenighed mellem ham og mig. Og dog stod Holstein pa anden made Brandesianismen sa fjernt som nogen i vort land. En underlig indre modsigelse.«

Side 401

Fribourg (Suisse) 19.3. 92.

Kjcere Bojsen

Hjaertelig Tak for Deres venlige Brev, som jeg for laenge siden vilde have svaret paa. Nu kommer jeg noget sent og traeffer Dem midt i de sidste Dages Spsending og maaske i Doren til det, som det synes, ret livlige Valgrummel 59. Ja droit maa det vaere. Det indrommer jeg. Dog rnindre for Dem end det vilde have vasret det for mig, som ikke tro'r paa nogen »oplyst offenlig Mening«. Mindst i Hoire. Dog selv uden en saadan kan en Ting naas: Vi kan komme ud over det dode Punkt. Den estrupske Politik har vseret utrolig demoraliserende - de to bedste Folelser i vort Folk, Retsfolelse og Respekten for personlig Selvstsendighed, har den undergravet; Men naar Uretten dog skal seire over Retten - og det gjor den naturligvis hos os ligesaavel som andre Steder - saa er det i alt Fald en Fordel naar Pinen bliver nogenlunde kort. At komme ind i »regelmcessige Tilstande« — Fanden til Regelmsessighed for Resten — er dog bedre end at raadne op i Vrovl. Og saa er det Betingelsen for, at vor stakkels forpinte Nation endelig en Gang kan komme til at indtage sin Plads i det Kulturarbejde, som vor Tid har at gjore og som man ikke til evige Tider kan blive staaende udenfor. Kort sagt: forst da begynder den nye Himmel og den nye Jord som Deres udmasrkede Soster — Statsraadinden - profeterede om.

At dette vil komme tvivler heller heller ikke jeg om. Og for Valgene behover De da sandelig ikke at Vcere bange. Selv om Hoire kaprer hvad det kan overkomme, selv om Alberti ikke skulde blive valgt - ja selv om N. J. Larsen skulde falde som en Helt for den Slengerikske Renlivethed — selv da vil de endelige Facit dog nok give et + for de Danske <i().

Fcelt er det rigtignok at ikke blot De og Hogsbro og Cl. Berntsen skal
i Himlen men at De skal have Goos og Dinesen med (n. Pas endelig

59. Der skulle vaere folketingsvalg den 20. april 1892.

60. Hojre og de moderate vandt hver 5 mandater, medens de radikale tabte 10. Den moderate P. A. Alberti besejrede ved hojres hjaelp Horup. N. J. Larsen havde i 1890 besejret redaktor Slengerik i Stubbekobing; men Slengerik var ikke opstillet i 1892. Larsen vandt over gardejer N. Clausen, Vaalse.

61. Lars Dinesen, hojres partisekretaer, og kultusminister Goos var begge »frafaldne« venstremaend, der nu horte til kernen af hojre.

Side 402

godt paa dem. Bind Halerne sammen paa dem. Saa bliver det lettere at
drukne dem. Haengt bliver de jo nu engang ikke.

Deter sandt! Michaelsen! Joseph mener jeg₆₂. Ham glemte jeg ganske, da jeg var i Kjobenhavn, for bare Politik. Det var en stor Skam af mig. Stakkels Mand. - Der er nok Tale om Noget til ham paa Finansloven, og saa grusom er vel Ingen at det skulde blive ham nasgtet. Han vil sikkert vaere baade glad og taknemmelig for hvad han faar. Men - hans inderste onske gaar, saavidt jeg ved - eller rettere derom har jeg ingen Tvivl - ud paa noget mere. Han har ofte udtalt det for mig og jeg har tydeligt maerket i hvor hoi Grad det pinte ham, at han aldrig var blevet anerkjendt for sin virkelige Fortjeneste, ja endog tilsidst havde maattet tage sin Afsked fra Postetaten under ret pinlige Omstaendigheder. Afskeden var, som De vel ved, uforskyldt, eftersom en Sons Kassehistorier var Skyld deri; men dels vidste vel ikke alle fuld Besked, dels blev Slaget jo ikke synderlig mindre tungt paa den Maade. - Det Michaelsen i sin inderste Sjael laenges og higer efter er - Opreisning. En eller anden virkelig Anerkjendelse. Det var Hovedmotivet til Udgivelsen af hans Bog ifjor, som »Morgenbladet« jo meget velvilligt anmeldte 64. Og det er stadig det som staar for ham som hans Livs Attraa. Vilde (Commandoren )⁶⁵ var hernede i Schweitz i Sommer og sagde mig det ogsaa; Michaelsens onske, sagde han, er at blive Etatsraad. Oprigtig talt. I og for sig var det neppe saa helt uforstandigt om vor Regering gjorde noget for bestemt at haevde for vort Land, den JEre, som virkelig tilkommer det for at have undfanget Planen til Verdenspostforeningen. Baade Sponeck og senere Scharling have jo udtrykkelig anerkjendt at det forholder sig saaledes. Og hvorfor i al Verden skal Preussen sede det fra os med! Ja var jeg Ingerslev saa skulde Michaelsen saamaend veere baade Etatsraad og R. af D. — men nu kan jeg ikke gjore andet for ham end at anbefale ham til Manden for det Hele - altsaa til Dem. Glem ham nu ikke helt for bare Politik og Valgkampagne 66. -

62. Joseph Michaelsen (1826-1908) skrev i 1859 en pjece »Om Transitportoens og den internationale Portos Afskaffelse og Aflosning«. Heri fremsatte han ideen om en verdenspostforening baseret pa transitfrihed, en tanke, der blev realiseret i 1874 omend pa basis af en plan, den preussiske postmand von Stephan havde udarbejdet. - Pa tillaegsbevillingsloven gennemfortes i samlingen 1891-92 en forhojelse af Michaelsens understottelse (till. B sp. 1781).

63. Michaelsen blev 1876 postmester i Slagelse, men trak sig tilbage allerede 1879.

64. 1890-92 udgav Michaelsen sine erindringer »Fra min Samtid« I—IT. De gar frem til 1875 og giver bl. a. et meget interessant billede af den unge Holstein og dennes forhandlinger med Fonnesbech i 1874.

65. Ma vaere kommandor O. A. K. Wilde.

66. Michaelsen fik 1906 pa sin 80-ars dag fortjenstmedaljen i guld.

Side 403

Da jeg sidst var hos Dem lod jeg en Paraply staa i Gangen. (Naturhaandtag og Silke samt aparte Mekanik m. H. t. Opslaaning). Jeg tillader mig en Gang ved Leilighed at sende min Moders Tjener op efter den, hvis ikke en eller anden Demokrat har laant den. -

Sluttelig beder jeg mig anbefalet til Fruen og sender Hilsen fra min
Kone og Bornene.

Deres hengivne

J. L. Holstein

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 7 (1966 - 1967) 3

BREVE FRA J. L HOLSTEIN LEDREBORG 1885-92