Poul Strømstad (red.): Ildebrandshuse. (Nationalmuseet, 1966). 274 s.

Den kortfattede titel daekker over en undersogelse af 24 huse :i Landemasrket-Abenra, Kobenhavn, udfort 1965. I dette kvarter var der bevaret adskil'igC u'/SPineer, opfort efter den store brand 1728, og opgaven, man havde stillet sig, var en unuersogelse af bygnings - og beboelseshistorien fra tiden for husenes opforelse til nutiden. Det er en studie i materiel folkekultur, udfort af et hold unge forskere, hvis mal afviger fra den foregaende generations, for hvem kunsthistorien og kunsthandvaerkets synspunkter faldt mere naturlige. Skulle man kort karakterisere vaerket, ma det kaldes et historisk-sociologisk arbejde med de materielle kulturlevn som den centrale kilde.

Bogen er imponerende i sin grundighed,og med de fornodne forbeholdkan der sikkert generaliseres ud fra dens resultater. Deter den jaevne befolknings dagligliv, der er tale om, og kvarteret led som saedvanligt under en overbefolkning, der dog har vaeret underkastet svingninger. Mens der 1787 boede 718 personer i de undersogteejendomme, var tallet i 1870 steget til 1101, hvorefter det gradvis aftog indtil 1965, da kun 256 var anfortsom beboere. Ud fra denne reduktionskulle man have ret til at skonne, at forholdene var blevet forbedret,men den samme tid, der har givet den enkelte bedre plads, har samtidig ladet hans omgivelser forfalde.Husene emu modne til at bliveryddet bort til fordel for en bedre, men dyrere bebyggelse. Efter bogens disposition bliver der ikke givet en skildring af kvarteret i det 18. arh., sammenlignet med dets nuvaerende tilstand,men man har lagt vaegt pa at vise udviklingen og sammenhaengen. Den sidste er uden tvivl til stede, selv om det ikke overalt er sa tydeligt som i Abenra 2, hvor der 1750 boede en spaekhoker, mens der nu er viktualieforretning,og hvor navneskiftet ogsa har medfort nogen aendring i varernes art. Lovgivningen har derimod udryddetbraendevinsbrasnderne og den moderneteknik oltapperne, men alle forandringerer sket lidt efter lidt, sa

kontinuiteten er bevaret. Pa samme made gennemgas vaerksteder og beboelser,men til trods for stofrigdommensavnes en understregning af, hvad der er bevaret fra aeldre tid, det 18. arh., empiren og dens lige efterfolgendeperiode, men det har vel ikke vaeret muligt at foretage sa grundige undersogelser, at det i enkeltheder kunne ses, pa hvilken made det hojeresamfundslags stilformer er blevet optaget. De sidste generationers virksomheder ligeledes skildret mere indgaendeend de forste, men alt bliver dog kun smating over for stofrigdommen,der bringes, og som er gjort let tilgaengelig ved et detailleret sagregister,der sikkert vil medfore, at bogenbliver brugt som opslagsvaerk. Billederneer udmaerkede, skont enkelte virker lidt opstillede.

Bogen er tilegnet dansk etnologis forstemand, prof. Axel Steensberg, og er et smukt vidnesbyrd om hans virksomhed.