Olaf Olsen: Hørg, hov og kirke (også i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1965). 307 s.

Problemet, museumsinispe ktor Olaf Olsen soger at Iose i sin ilisputats, er bestemt i titlen, hvis horg og hov er betegnelserne pa stederne for den forkristelige gudsdyrkelse. Horg er et kultsted, der kan have vasret overdaekket til beskyttelse for gudebillederne, hovet er bygningen, hvor den hedenske forsamling modtes for i fasllesskab at deltage i et o::fermaltid. I forste raekke drejer det sg om et arkitektonisk problem, at linde og beskrive de hedenske kultbygninger og de hertil knyttede omgivelser, og dernaest at bestemme deres (orudsaetninger, d. v. s. skildre hedenskabet, som det var, da kristendommen naede Norden. Den folgende omtale vil laegge vaegt pa redegorelsen af de danske forhold, hvor forf. selv har gjort det storste arbejde og taler med den autoritet, mange ars selvsiaendige undersogelser

Metodisk vil man strakj; kunne indvende, at omradet er fc>r stort. Pa forhand ma der regnes med, at den hedenske kultus har vaere: anderledes i en norsk fjelddal end pa en dansk 0, og pa samme made ma man gaud fra, at kultbygningerne har vaeret uensartede. Deter heller ikke lykkedes at give en sammenhaengende beskrivelse, men en desto storre fortjeneste er det, at disputatsen paviser, at der intet sted er bevaret uomtvistelige rester eller sikre spor af noget hedensk »tempel« selv under de mest beskedne krav, der kan stilles til betydningen af dette ord. Herudfra synes det at vaere rimeligst at slutte, at kultbygningerne enten har vaeret sa übetydelige som arkitektur, at deres rester snart forsvandt, eller at dyrkelsen af guderne foregik i de profane huse eller ude i den fri natur. Med en uafladelig skepsis har Olaf Olsen gennemgaet udgravningsberetningerne og foretaget supplerende undersogelser, og deter derved lykkedes ham at gendrive de vidtraekkende teorier, Ejnar Dyggve fremsatte om det trekantede vi fra hedenskabets slutningstid, ligesom forbindelsen mellem den hedenske gravhoj og den kristne kirke kun er tilfaeldig og mange steder fremkaldt af, at man til begge monumenter har udset sig egnens hojeste punkt.

Stort anderledes forholdet det sig ikke med bygningen for det rituelle maltid. Med stor sandsynlighed udpegerOlaf Olsen storgardens hal som stedet, hvor det blev afholdt, men da der ikke i Danmark er bevaret nogen rest af disse huse, er man ikke bedre stillet. Resultatet bliver da, at der ikke er nogen sammenhaeng mellem gravpladserne fra hedensk og fra kristentid, og tanken om, at den kristne kirke fortrisvis blev lagt pa den fra den asldre tro kendte kultplads ma ogsa.opgives trods Erik Arups veltalende indlaeg for den. Tilsyneladende sker der et fuldstaendigt brud ved overgangentil kristendommen, men alle de

des en lang raekke andre, hvis indholdikke er uden interesse. 81. a. vil Skaus samarbejde med godsejerne abenbart kunne belyses ret indgaende. Derved undgar man ikke den tanke, at et udvalg af Skaus breve maske ville have belyst adskilligt flere facetteraf hans virksomhed, end der har kunnet komme frem i denne fuldstaendigeudgave af den bevarede korrespondancemed nogle fa korrespondenter. - Ikke mindst da nogle af brevene er optrykt tidligere i let tilgaengeligeudgaver.

Dog vil noterne rigeligt kunne sastte den interesserede pa sporet af, hvad der ellers kan findes frem, og vaerdien af det fremlagte stof, hvis sluttethed i hoj grad kan tale for udgavens berettigelse i den givne form, ma i nogen grad tage brodden af den her antydede kaetterske tanke.