Preben Dollerup: Brugsforeningerne 1866-1896. (Det danske Forlag, 1966). 367 s.

I 1866 blev i Thisted oprettet den forste levedygtige bn gsforening i Danmark. Hundredearet for denne begivenhed er blevet fejret bl. a. med udgivelsen af »Brugsforeningerne 1866-1896«; forfatteren er magister Preben Dollerup*).

Magister Dollerups specialomrade er ellers moderne udenrigspolitik. Der er et stort spring fra nutidige ostasiatiske problemer til danske brugsforeninger for et par menneskealdre siden, selv om mange erhvervsmaessige, sociale og politiske problemer i datidens Danmark har traek faelles med udviklingslandenes nutidige forhold.

Det maerkes af og til, at tiden star Preben Dollerup noget fjernt. Men det har i visse retninger givet bogen kvalitet. Her tasnkes pa, at laeseren jaevnligt far rigelig baggrund med, ojensynligt fordi forfatteren selv har mattet gore sig denne klar. En specialist ville i hojere grad have forudsat baggrundsstoffet bekendt, og det ville have svaekket bogens muligheder i en videre kreds.

Bogen om brugsforeningernes aeldre historie henvender sig netop til den interesserede laeser uden for historikernes fatallige lav. Noget andet er, at den ogsa rummer videnskabelige undersogelser - det skal jeg komme tilbage til.

Deter en overkommelig bog. Den er pa 367 sider med en ikke synderlig stor tekstmaengde pr. side. Af de 367 sider falder de 85 sider fra; det er litteraturfortegnelser m. m. Yderligere er andre 20-30 sider forskellige resumeer, der slutter hvert afsnit. I det hele taget er bogen rig pa gentagelser, som dog ikke virker paklistrede, men paedagogisk velbetaenkte. Nar bogen er laest, sidder hovedlinjerne i udviklingen fast.

Fremstillingsformen er ogsa rutineret.Deter

---

*) Anmeldelsen har tidligere vaeret bragt som radioforedrag.

neret.Deterklart og tydeligt sprog, som dog ikke er sa glat, at indholdet smutter fra laeseren. Mange videnskabsmaendvejer frem og tilbage, ikke alene inden de saetter pennen til papiret,men ogsa i den faerdige tekst. Deter der ikke meget af her; Preben Dollerup meddeler kort og godt, at sadan var det. Hvor langt man skal ga i den retning i populaere fremstillingerer dog et abent sporgsmal.

Selv om deter forste gang, vi far en stor samlet skildring af brugsforeningernes historie, harder vaeret forstudier at bygge pa. Dels i form af litteratur om brugsforeninger, dels i form af studier over den naerliggende socialhistorie, hvorfra Dollerup har kunnet hente henvisninger til det ofte uoverskuelige avisstof. Ved udnyttelsen af dagspressen har yderligere andre bistaet, og det samme gaelder for det komplicerede statistiske materiale; men alt er stobt i forfatterens egen form. Deter blevet et fladrelief med skarpe former, men uden me gen dybde.

Kooperative ideer var kendt i Danmark flere ar for 1866. De kom hertil fra Frankrig og England. Almindeligvis naevnes 1852 som aret for den forste brugsforening. En typograf pa et kobenhavnsk bogtrykkeri sendte det ar et cirkulaere til sine kammerater. Han skrev bl. a., at han, »da sommeren stunder til, og torsten indfinder sig med varmen«, ville foresla et faelles indkob af et »trae« 01, som derefter kunne fordeles pa flasker. Tilsvarende »brugsforeninger« harder vel vaeret flere af; men de er gaet i glemmebogen. - Mens der pa denne tid lejlighedsvis blev skrevet om udlandets brugsforeninger, forekom ogsa. spredte forsog pa at stifte foreninger, men ingen af disse havde grokraft.

Sa kom foreningen i Thisted i 1866. Den fik navnet: Thisted Arbejderforening, og initiativtageren var byens sognepraest H. Chr. Sonne. Deter karakteristisk, bade at navnet er Arbejderiorenmg, og at stifteren horer hjemme i et af de socialt forende lag. De forste brugsforeninger er et led i socialt ansvarsbevidste borgeres forsog pa at afbode den nod, som de nye tider forte ind over landet. Brugsforeningerne gled for disse borgere ind pa linje med sygekasser, velgorenhedsselskaber og sparekasser med en tydelig understregning af, at man gennem sadanne sammenslutninger kunne laere arbejderne selv at afhjaelpe deres darlige kar. At forbedre lonnen sa man ikke nogen mulighed for. Socialt hojere placerede familier kunne og burde nok indtrsede i foreningerne, ikke sa meget for at handle der, mere for at deres indskud kunne tilfore en hojst pakraevet kapital.

I de folgende fern ar - fra 1867 til 1871 - blev der oprettet 88 brugsforeninger. De 30 brugsforeninger horte hjemme i byerne, og de fleste af dem forsvandt ret hurtigt; fra nu af og de naeste 40 ar var brugsforeningerne en bevaegelse, der horte hjemme pa landet. Preben Dollerup fremhaever, at ogsa disse land-brugsforeninger bar praeg af, at det var socialt hojerestaende, godsejere og gardmaend, der stiftede dem for at hjaelpe husmaend og landarbejdere, som i disse ar ramtes af en ugunstig lonudvikling. Nar det blev pa landet, at det store tal kom, hang det sammen med den netop gennemforte nasringslov; den gav mulighed for at drive handel uden for kobstaederne, hvad der hidtil havde vaeret forbudt.

I byernes handelsdrivende borgerskabbegyndte man at fole sig foruroligedeover Men der var dog fremdeles en del, der sa pa brugsforeningerne som en

social hjaelpeforanstalti iag og ikke
som et nyt konkurrere ule element i
erhvervslivet.

I det folgende tiar . rem til 1880 tog kobmaendenes nv idstand mod brugsforeningerne til. E et springende punkt var, at brugsfor mingerne var fordelingsorganer for ei sluttet kreds og ikke forretningsvirk ;omheder. Af den grund kunne bruj sforeningerne etablere sig i byernes 1 ebaelter, hvor der ellers ikke matte v ere forretninger. Deter vigtigt at r nerke sig begrebet laebaelte. Da nasr ngsfriheden i 1862 abnede adgang fcr butikker pa landet, ville man beskyi :e byerne ved at forbyde handel i er omkreds pa 1 V2 mil. Det viste sig imidlertid, at netop laebaslterne blev en stotte for brugsforeningerne, son l jo kunne etablere sig der, fordi d; var foreninger og ikke erhvervsvirk >omheder. En meget stor del af dem blev da ogsa oprettet i de butikston me laebaelter. Fra byernes side gik p xlitikken derfor ud pa at fa fastslae , at brugsforeningerne skulle betray tes som forretninger og dermed v; ire forbudt i lcebeelterne. Pa rigsdagei. blev der arbejdet for det; men de • kunne ikke skabes flertal for dette s; nspunkt.

Med dette var bruj sforeningerne ved at blive et politic k sporgsmal, mens deres vaekst i 010¹ rigt fortsatte jaevnt og stot.

I 1880'erne aendredes billedet. Antallet af brugsforeningei steg nu meget hurtigt. Magister ; )ollerup forklarer det med darlige t der for landbruget, sa nu ogsa garc sjerne onskede brugsforeninger til e »en fordel og ikke blot for at hjaslpe husmaendene. Hos en af lederne blev der givet udtryk for, at det ikke alene var et sporgsmal om okonomisl gevinst, men ogsa om at frigore sig fr; forbindelsen med kobstadsfolkene og deres nedladende indstilling over foi bonden.

Mens bonden ventede at komme frelst gennem vanskelighederne takket vaere bl. a. brugsforeningerne, sa skrev en borger i Roskilde, at de ville vasre til »ruin og fallit« for en stor del af bybefolkningen. Landbrugets vanskeligheder var det velkendte forhold, at det danske korn blev slaet ud af det amerikanske; i de ar var man derfor optaget af at laegge landbruget om til produktion af flaesk og smor. Denne omlsegning var ogsa medvirkende til brugsforeningernes vaekst. Tidligere havde man nemlig solgt sit korn til kobmanden i byen; nu skete det i mindre grad, og man havde derfor ikke engros-forbindelsen med kobmanden, hvilket atter 30snede detail-forbindelsen. Nar man ikke skulle ind til kobmanden med produkterne, sa var det bekvemmere at have en brags i sognet.

Situationen her ved midten af 1880'erne er da folgende: Mens brugsforeningerne i de forste 15 ar havde vaeret led i de sociale hjaelpeforanstaltninger, var de nu en del af et nyt erhvervsmonster. Tilsvarende fik de ogsa. en storre plads i den erhvervspolitiske

Antallet af brugsforeninger steg fremdeles. Nu kom Jylland ogsa med; her havde bevasgelsen hidtil ikke staet sa staerkt. Foreningerne begyndte ogsa at foretage indkob i faellesskab, hvad der selvfolgelig bod pa betydelige okonomiske fordele. Mange brugsforeninger var dog utilbojelige til at give afkald pa deres frie ret til selv at vaslge grossist.

Det var i de samme ar, at de politiske modsaetninger skaerpedes i forfatningskampen. Som ingensinde for eller efter gik der skarpe skel gennem befolkningen, og brugsforeningerne undgik ikke at blive draget ind i striden.

Hojre havde sin stotte i godsejerne

og byernes borgerskab. Venstre blev baret frem af gardmandsstanden. Nar det gjaldt brugsforeningerne, var der da ikke langt til, at byernes folk sa dem som et anslag fra Venstre mod de fortrinsvis hojresindede kobmaend. En af brugsforeningslederne havde skrevet en artikel, der kunne tages som et udtryk for onsket om at anvendeokonomiske sanktioner mod Hojre, og denne artikel blev udgangspunktetfor anklager mod brugsforeningerne.De blev angrebet for at drive politik, for at handle med ikkemedlemmer,for at vaere arnesteder for alskens ondt. »Hvad er en brugsforening?«sporger et hojreblad og fortsaetter, »for sa. vidt sporgsmalet gaelder de brugsforeninger, som Venstrelaegger i ringe om kobstaederne .. . er det en politisk forening, der er oprettet af en hoker, som er straffetsa tit for ulovligt naeringsbrug, at han ikke kunne fortsaette sin tidligere forretning, hvorfor han var nodt til at sla sig pa politikken og lave et skaermbraedt for sin utilborlighed«. Artiklen fortsaetter med at karakteriserebrugsforeningerne som smugkroerfor egnens tjenestefolk og landarbejdere.

Bogen understreger pa linje med Politikens Danmarkshistorie, at vi kun har et par eksempler pa, at brugsforeninger blev anlagt med politisk sigte. Alligevel medforte »politiseringen« af brugsforeningsbevaegelsen, at handelsstanden fik storre mulighed for en politisk aktion.

Denne mulighed kom i tiden efter 1889. Hojreregeringen foreslog en raekke reformer af naeringslovgivningen, og heri indgik bl. a. et forslag om, at brugsforeninger ikke matte have »aben bod«, dvs. ikke et egentligt forretningslokale. En sadan bestemmelse ville have vaeret et kraftigt slag mod brugsforeningerne; men det viste sig snart umuligt at fa den gennemfort mod Venstres kompakte modstand.

Mens dette foregik inde pa rigsdagen, kom der flere og flere brugsforeninger. En stor del af bogens sidste afsnit er imidlertid mindre viet brugsforeningerne i egentlig forstand. Det skildrer de indre brydninger forud for dannelsen af brugsforeningernes brugsforening FDB, og dermed standser bogen.

Preben Dollerup har udfort et vaerdifuldt arbejde ved at samle de mange spredte oplysninger til en fyldig behandling af visse hovedlinier i brugsforeningernes historic Deter ikke nogen nyrydning, tier er foretaget. Det billede, der er tegnet, svarer til det, vi havde i forvejen, men deter mere nuanceret.

Nuancerne er dog ikke sjaeldent skabt ved en dristig behandling af kilderne. Karakteristisk er saledes en tendens til at drage slutninger, som kildematerialet ikke kan basre; forst fremstar et forhold som en formodning for sa nogle sider lsengere fremme at vaere en kendsgerning, der kan bygges videre pa. Noget lignende traeffes i anvendelsen af dagspressen som kilde: nogle artikler i sma og til dels ucentrale blade gores jaevnligt til en offentlig mening, og nogle fa artikler gores til en kampagne.

En anden metodisk svaghed er, at to faenomeners samtidighed ret kritiklostgores arsagsbetinget. Deter f. eks. ingenlunde givet, at brugsforeningernesvaskst i 1880'erne hasnger sammen med landbrugskrisen. Den kan ogsa skyldes omvaeltninger i erhvervslivet;deter saledes pafaldende, at antallet af handelsborgerskaber i Kobenhavn i mange ar bevaeger sig i takt med brugsforeningstallet. Og der er jo f. eks. ingen grund til at

tro, at landbrugskrisen ramte sasrlig hardt inden for laebaelte t, hvor 3/5 af brugsforeningerne bk v oprettede. Hvis krisen betod sa r leget, hvorfor satte stigningen i brug; foreningstallet da forst ind omkring 1 lss - de darligetider begyndte alle ede 1877. Vi skal nok ogsa interessc re os for det forhold, at landbefolkni ngens forbrug skiftede karakter. En ra kke nye varer kom frem. De erstatte le og suppleredeprodukter, som be oden tidligere selv fremstillede; men d; skulle kobes jaevnligt, og derfor var der brug for butikker i nasrheden - c vs. pa landet.

For det rimelige i d< tte synspunkt taler, at antallet af hanllende i landdistrikter stiger med a. 75 pet. fra 1870 til 1890. Netop i 1880'erne stiger antallet af kobmae id pa landet mere end antallet af br jgsforeninger.

Pa andre omrader 1 #ler man, at forfatteren for tidligt lar givet op, nar det gjaldt at skaf e kildematerialet frem. Derfor fa • vi egentlig ikke noget at vide om hvordan en brugsforening virkede. '!\ horer ikke noget om vareudvalget om uddelerens stilling, om okonomien og andre centrale sporgsmal, sc m. vi netop trasnger til at fa besvaret

Vi horer heller ikke i oget om foreningernes beliggenhed. Det ville have vaeret af betydning at 1 astsla forholdet til jernbanerne, til h liskolerne, til befolkningens indstillin \ til andre sporgsmal i livet. I Svei ige kan man f. eks. konstatere, at ri ligiost vakte egne kommer sent me» i brugsforeningsbevasgelsen. Gaeldt r det samme i danske indre-missionsk( sogne?

En sa enkelt ting son en vis grad af befolkningstaethed sc m forudsaetning for brugsforeninge burde ogsa have vasret droftet. Der -ed ville den staerke understregning ai betydningen af de sjsellandske husn cends fattigdom maske vaere blevet nere afdaempet. pet.Hvis nod alene skulle skabe brugsforeninger, havde sikkert mange jyske egne vaeret med, og det velstaende Arhus amt naeppe vaeret det forende i henseende til brugsforeninger i Jylland.

Mange af de vanskeligheder, Preben Dollerup har mattet kasmpe med, kunne have vaeret Iost, hvis der havde foreligget solide, videnskabelige undersogelser af lokale emner. Studiet af det sidste arhundredes samfundshistorie kan kun gennemfores under forudsaetning af, at et sadant arbejde tages op. Rammerne for sadanne skal dog forst afstikkes, her er den nye bog pa sit omrade et betydeligt incitament.