Ib Kejlbo: Historisk kartografi. (Dansk Historisk Fællesforenings handboger, København 1966). 83 sider.

Dansk historisk faellesforening har nu knyttet endnu en lille handbog til sin udmaerkede handbogsserie. Denne gang gadder det kartografiens udvikling i historisk belysning, begyndende med naturfolkene fulgt af centrale afsnit om oldtiden og middelalderen, opdagelsernes tidsalder, de store atlasudgavers periode i 16. og 17. arh., hvorpa. udviklingen afrundes med et kortfattet, men instruktivt afsnit om grundlaget for moderne kartografi beregnet pa den lasge laeser, for hvem stedsbestemmelse og triangulation forventes at vaere ret ukendte begreber. Derpa folger et afsnit om dansk kartografisk tografiskudvikling i korte, men vaesentlige

Bogen ma karakteriseres som velafbalanceret. Den tager mere sigte pa markante udviklingslinjer end pa overdadig stoffylde. Med fortsast begraenses atlasudgavernes afsnit f. eks. til en rammende karakteristik af Ortelius' og Mercator-Hondius-Janssons publikationer. Specialafsnit er viet saerlige typer som de middelalderlige vejkort, udviklingen af sokort fra de aeldst bevarede portolaner over laesekortboger frem til forlobere for de moderne sokort. I det danske kartografiske afsnit praesenteres i et par smakapitler Sokortarkivet og Matrikelarkivet. Et centralt kapitel i det danske afsnit indtager naturligvis Videnskabernes Selskabs kortudgivelse med en fortegnelse over de topografiske

I en lille bog af denne storrelse kan man ikke vente nogen gennemgang af forskningen. I flere tilfaelde er der dog blevet plads til at pege pa problematikken. I disse passager holder forf. sig normalt tilbage til bevidst uengageret referat og lader synspunkterne tale selv; men i et enkelt tilfaelde, nemlig en retfaerdigere vurdering af Claudius Clavus' betydning, foler man dog forfatterens eget synspunkt sat op ved siden af forskningens ovrige meninger.

Alt i alt en god lille handbog, som kan anbefales alle, der har brug for en hurtig og tilforladelig introduktion i kartografiens historiske udvikling. En udbyggende systematisk ordnet litteraturliste afslutter bogen. Den gentager dog ikke de - hyppigt mest centrale - vajrker, der er naevnt i teksten. Den kan saledes ikke bruges alene. Kombineret person-, stednavne- og emneregister.