Torsten Burgman: Svensk opinion och diplomati under rysk-japanska kriget 1904-1905. (Studia Historica Upsaliensia XVIII, Svenska Bokförlaget/Norstedts. 1965). 282 sider

Man skal laese lasnge i Torsten Burgmans disputats, f0r den begynder at faengsle. Den almene oversigt er n0dvendig som indledning, og den tager man med, men det er svaert at holde opmaerksomheden fast ved de knappe referater af de ledende svenske blades kommentarer til de skiftende faser i den russisk-japanske krig fra Port Arthur i februar 1904 til Tsuschima i maj 1905. Man kan hurtigt konstatere, at sympatien i overvejende grad var pa Japans side. Der ligger et meget stort arbejde bag denne

Den svenske neutralitetspolitik som sadan var ikke saerlig masrkvaerdig. Forholdene i Finland og svenskernes standpunkttagen i den russisk-finske konflikt bragte imidlertid den svenske regering i et svaert dilemma, og her begynder fremstillingen at blive in-

teressant og vaesentlig. Opinionen var klart pa finnernes side, medens hensynet til den maegtige nabo i ost gjorde det nodvendigt at nojes med velovervejede ord. Den svensk-finske patriot Eugen Schaumanns mord pa den russiske generalguvernor Bobrikof i juni 1904 og senere mordet pa den russiske indenrigsminister Plehve gjorde situationen saerlig prekaer. Den svenske udenrigsminister Lagerheim mente, man matte tage vidtgaende hensyn til russerne; de fleste svenske blade var forsigtige i deres kommentar, men et par blev dornt for at fornaerme den russiske zar. Regeringen hentede en trykkefrihedsbestemmelse frem fra 1809-12 for at ramme aviserne, og det lykkedes at fa dem domt, til stor irritation for de frisindede i Sverige. Som krigen udviklede sig til skade for Rusland, blev hensynene stadig faerre; men til gengaeld viste der sig det paradoks, at selv om Ruslands magt blev alvorligt svaekket, sa fremfortes propagandaen pa. basis af slagordet »Faren fra ost« med voksende kraft. Man kunne have ventet det modsatte. Her var det nok af betydning, at den nationale og konservative del af Sveriges befolkning folte grunden skride under sig, og at unionsforholdet til Norge mistede en del af sin styrke, nar Rusland ikke kunne benyttes som skrasmmebillede og trussel.

Russerne var arvefjenden, og det matte de blive ved med at vaere, hvis den politiske argumentation skulle opretholdes. Af den grund fik man opstillet den tesis, at russernes modgang ved Stillehavet ville fa dem til at vende sig imod vest, og ifolge de konservative svenske publicister isaer mod den norske Finmark med de isfri fjorde. Her spillede propagandaen omkring unionsoplosningen ind. Det kan ikke overraske, at den socialdemokratiske presse afviste talen cm faren fra ost. Forfatteren sammenfatter, at hojrebladene og den »liberate presse« synes at have taget »faren fra ost« i dybeste alvor, men der savnes en analyse af realitetsgrundlaget for denne »fare«.

En hel kampagne blev udkaempet i The Times mellem pa norsk side polarforskeren Fridjof Nansen og fra svensk side den opdagelsesrejsende Sven Hedin som passende modvaegt. Det var kronprins Gustav, der onskede en modaktion mod en artikel af Fridjof Nansen, og det var den engelske gesandt i Stockholm, Sir Rennel Rodd, der ledte tanken hen pa Hedin som en egnet modpart. Denne svarede straks ja til opfordringen; han erklaerede imidlertid, at han ikke havde sagkundskab, men den stillede sa udenrigsministeriets direktor, Eric Trolle, til radighed. I den norske presse anede man, hvem der stod bag Hedin, men han erkkerede frejdigt, at initiativet til hans artikel var kommet fra London og fra et sa vederhaeftigt engelsk hold, at han end ikke turde antyde kilden. Skyggeboksningen med Nansen er et af de mere spaendende afsnit i bogen. Det vaesentlige i artikken var at fremhaeve den store fordel for Norge ved et forsvarsfaellesskab med Sverige under en fortsat trussel fra ost.

Udenrigsminister Lagerheim havde vaeret eksponent for den forsigtige politik bade i forhold til Rusland og i unionssporgsmalet. I november 1904 kunne man undvaere ham. Man far i bogen de ledende blades kommentarer, men det var onskeligt med noget mere oplysning om den reelle baggrund for hans fald.

Bogens sidste del omfatter den svenske forsvarsdebat pa baggrund af den russisk-japanske krig. Her indtagermeget kortfattede referater af

avis- og tidsskriftsarticler en stor plads; der blev jonglent med krigserfaringerneunder russunes og japanernessammenstod i ostasien til fordelfor eller til kritik af faestningsforsvarog torpedovabnet. I forhold til panserskibe kunne der ogsa argumenteresfor og imod. Hvad der skete ved Port Arthur kunne tages til indtsegtfor bade det ene og det andet standpunkt i Sverige. Som helhed forekommerdet anmelder;n, at der er for meget referat og foi lidt analyse. Hvad de forskellige blade mente om faestningen ved Boden eller flytningenaf fladebasen fra Karlskrona til Stockholms skaergard, eller om udviklingeni Finland eller de i evolutionaere tendenser i Rusland er ikke sa interessante,mens derimod sarnspillet mellemden offentlige menirg og den politik,der faktisk blev ffzrt, er af betydning.Et enkelt sted naevnes, at nogle artikler rimeligvis iar haft opinionsdannendeeffekt; der. gjaldt planerom udbygning af tc rpedovabnet, men deter kun en undti gelsesvis oplysning,og man ville godt have haft en mere udforlig begrund;lse for synspunktet.Kun hvor den offentlige meninger en virksom fakto ~ i det politiskeliv, kan en historisk adredning af den vaere alment begrundot.

Der gives i dr. Burgnians afhandling adskillige eksemplei pa samspil mellem offentlig mening og politiske afgorelser, blot synes an aielderen, at det overlades til laeseren lidt for hoj grad at sondre mellem amer og kerner.