Henry Bruun: Dansk historisk bibliografi 1913-42. I. (Rosenkilde og Bagger, 1966). 641 s.

Med denne bog indledes udgivelsen af et stort 6-binds vaerk, der i Iobet af to-tre ar skal udfylde hullet mellem »Erichsen & Krarup« og det bind »Dansk historisk bibliografi 1943-47 som blev udgivet i 1956. Uden pa nogen made at anfaegte berettigelsen af det nu pabegyndte vaerk, kan man ikke undlade at ytre betaenkelighed ved, at vi iremdeles mangier bibliografier for arene fra og med 1948; det forekommer mere pakraevet at fa fortsat det bibliografiske arbejde efter det naevnte ar end at udfylde hullet 1913-42. For denne periodes vedkommende foreligger dog arsbibliografierne (undtagen 1941 og 1942), og de mangier, som disse har, er sikkert for de vaesentligstes vedkommende udfyldt af de enkelte forskere og institutioner.

Nar dette er sagt, ma man dog erkende, at det foreliggende vaerk er en meget vaerdifuld hjaelp og lettelse for historikere og biblioteksfolk. Selv om der nok kan rettes enkelte indvendinger mod »Erichsen & Krarup«s systematik, har den vist sig at udfylde sin mission; det ma derfor paskonnes, at Henry Bruun kun pa enkelte omrader har fraveget disse systematiske principper, som man jo i hvert fald har vaennet sig til. Sa far man tage med, at graensen mellem tidshistorien og de enkelte sider af historien kan forekomme noget vaklende. Den systematiske betragtning, som medforer, at beretningerne om virksomheden i Videnskabernes Selskabs kommission for undersogelse af de i privatejede bevarede arkiver, ikke star under arkivvaesen, forekommer dog - som dette vaerk er anlagt - forkert, ogsa selv om beretningerne vil dukke op under andslivet.

Det nu udsendte bind daekker bibliografi, arkivvaesen og hjaelpevidenskaber samt tidshistorien. Endvidere er der af den store gruppe »stats- og kulturforhold« medtaget til og med det okonomiske liv. At begynde at lede efter mangier vil vsere meningslost; derimod kan man nok rejse det sporgsmal, hvor graensen mellem historie og det aktuelle bor laegges. Er det uden videre rigtigt, at en bibliografi som denne i hovedreglen ikke medtager arlige beretninger fra institutioner og organisationer? Det skal indrommes, at pladshensyn kan spille ind; men principielt bliver et aktstykke fra middelalderen vel ikke mere »historisk« af at blive publiceret, end Industriradets beretning er det? De stillede sporgsmal viser, hvor vanskeligt det efterhanden vil blive at traekke graensen mellem historisk bibliografi og - for at sige det drastisk — bogfortegnelse. Allerede i det nu foreliggende bind viser vanskeligheden sig derved, at der er medtaget meget faerre skrifter af »aktuel« karakter end i »Erichsen & Krarup«.

»Henry Bruun«, som det store vaerk formentlig vil blive kaldt, vil muligvis komme til at sta som et monument over et tidsafsnit, hvor det var muligt at daekke historieforskningens behov gennem nogle bind. Fremtiden tilhorer uden tvivl hurtigt kommende arsbibliografier i bind og samtidigt udsendte kort til institutioner, kort, der Iobende sammensaettes til en samlet bibliografi.