Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 7 (1966 - 1967) 2

Jacob Kronika: Midt i fjendens lejr, Slesvigske dagbogsblade fra Hitlerkrigens Berlin. (Gyldendal, 1966). 270 s.

H. P. Clausen

Den tidligere redaktor if Flensborg Avis, Jacob Kronika, ha: med denne bog fortsat sin skildring af livet i nazismens Berlin, som det formede sig for ham i hans egenskab af korrespondent til skandinavisl:e aviser og kontaktmand for det danske mindretal. I et tidligere bind med titlen »Lys i morket« har han meddel;: indtryk fra 30'erne, og i dette bird fortsastter han med de forste krigsai.

Som det var tilfaeldet lied det forste bind, ma ogsa dette ''ed sin form forvirre laeseren. Blandiigen af raesonnement og pastaede dagbogsoptegnelser gor det umuligt j.r. fastsla, til hvilket tidspunkt de meddelte synspunkter skal henfores. Lj nge ordrette replikskifter og de hyppijt helt novelleagtige dagbogsoptegneher svaskker praeget af autentisk dagbc g. Man undgar ikke at fole sig inderligt usikker over for bogens vaerdi som umiddelbart udtryk for forfattei e:ns oplevelser.

Usikkerheden er muligvis übegrundet; sa meget des mere uheldigt er det, at forfatteren ved den valgte form selv har underbyg»et laeserens utryghed. Yderligere b< s;vaerliggores lassningen af de mange p^sudonymer, stjerner og initialer, hvorraed selv de ligegyldigste personer slcjules. Hvis tanken er at bevare en snert af den hemmelige dagbogs illegale teknik, udebliver virkningen til fordel for irritation over de mange uforloste antydninger. Saledes odelaegges muligheden for at give vaerdifulde oplysninger om de forste tegn pa en politisk bestemt orientering bort fra Tyskland i gamle slesvig-holstenske kredse. Man havde ellers gerne i stedet for de fordaekte antydninger set en dokumentation af disse tidlige tendenser til en slesvig-holstensk interesse for forbindelse med Danmark. Antagelig ved Kronika meget bedre og meget prsecisere besked, end hans dagbog lader forsta, og deter vel hovedarsagen til, at man foler sig sa utilfredsstillet af bekendtskabet med den.

Man skal folgelig ikke lsese bogen som et historisk dokument eller som et kildeskrift til krigsarenes begivenheder i Tyskland og Sydslesvig. Vaerdien af de kronikaske dagbogsblade, som de nu fremlaegges, ligger i deres billede af forfatterens egne anfaegtelser i forhold til nazismen og til den stilling, han var nodt til at indtage i Berlin i sin omgang med mere eller mindre hojtstaende nazister. Dette og isaer stemningsbilledet af krigsarenes politiske atmosfaere i Berlin gor bogen saerdeles laesevaerdig.