Gunnar Sandfeld: Den stumme scene. Dansk biografteater indtil lydfilmens gennembrud. (Nyt nordisk Forlag, 1966). 557 s.

I forordet til sin bog fremhaever Gunnar Sandfeld, at han ikke har haft noget onske om at bidrage til den danske films historie eller til den almindelige filmologi. Hans emne er selve biografen set i teater- og kulturhistorisk sammenhaeng. Deter en god ide, og det gor ikke noget, at der alligevel er kommet meget med, som belyser filmens historie.

Fra at vaere et pudsigt legetoj blev filmen i lobet af de tre forste artier af dette arhundrede en masgtig faktor savel i det okonomiske liv som i det kunstneriske og kulturelle - og i forlystelsesindustrien! Men forst matte den ga sa grueligt meget igennem, og deter disse lidelser, Gunnar Sandfeld har skildret. Deter gjort fornojeligt og med et vaeld af detaljer. Hver eneste dansk biograf er registreret med sit grundlaeggelsestidspunkt, sit udstyr, sine ledere og sine indtaegter - om nogle lidt mere om andre lidt mindre. For Kobenhavns vedkommende er der en saerlig leksikalsk fortegnelse bag i bogen. Det fremgar til overmal, at den storste vanskelighed for den nye kunstart netop var at blive betragtet og vurderet som kunstart. Den var for let tilgaengelig. Alle og enhver kunne arbejde med den, og da den forste maben havde sat sig, blev den farlig, fordi dens suggererende evne kunne udnyttes til spekulationer i alskens forbrydelse og usaedelighed. Hvilke utalte dumheder har ikke danske politifolk som tilsynsforende begaet i de forste filmar, og hvor kunne de andet, nar der under helt ukendte forudsaetninger skabtes nye tider i forlystelseslivet. De vidste nok, at dette ikke var nogen uvigtig samfundsfaktor, og mange forstod sikkert ogsa, at filmen ikke var nogen dognflue, som man snarl: slap af med igen. Det hele sa ellers i begyndelsen noget broget og tilfaeldigt ud; men efterhanden fasstnedes formerne: Biograflokalet blev indrettet til dette brug, der kom musik, man eksperimenterede og forbedrede teknikken, man diskuterede, og man skasndtes, teatrene folte sig truede og truede igen, og skuespillerne holdt sig fornemt tilbage og kom alligevel, forst de sma og siden de store og de allerstorste. Statscensuren kom i 1914 efter megen debat og mange til-10b lokalt plan, og den kom til at virke betydeligt bedre, end det vist havde vaeret ventet. Heller ikke forlystelsesskatten, der i 1911 afloste den tidligere fattigskat pa filmforevisninger, medforte det nye underholdningsmediums

I 1922 gennemfortes den forste biograflov,10 ar senere end i Sverige og Norge. Loven fastsatte de naermere retningslinier for bevillingssystemet, for biografernes drift, for censuren - og for hvad staten skulle have for det hele. Den gav anledning til et betydeligtskred i antallet af bevillinger, men

ogsa til adskillig uro med modsaetningsforholdfor biograffolkene til savelkommunerne som udlejningsselskaberne.I slutningen af 20'erne sa det ganske sort ud for den stumme scene. Den var blevet statens fastansatte»malkeko«, og det kunne den ikke vedblivende holde til, sa meget mindre som dens kunder var blevet trastte. De kom ikke mere i sa stort antal, men sad hellere ved den billige radio, hvor man uden at ulejlige sig ret meget kunne fa hele Europa ind i sin stue. Den sidste og alvorligste truselkom fra filmen selv. Den blev talende,hvilket forst var grinagtigt og spaendende, siden raedselsfuldt og til sidst truende. Herved blev det; truslen blev til alvor, en ny epoke i filmens historie begyndte og dermed ogsa i biografteatrets.

Pa grundlag af trykte og utrykte kilder, de sidste fra Justitsministeriet, er det lykkedes Sandfeld at give en, som det synes, daekkende skildring af save] begivenhedsforlobet som af stemninger og tilstande. De er himmelvidt forskellige fra snart sagt alt i dag, og de virker rent ud komiske ogsa. i mange tilfaelde, hvor de i virkeligheden betegner noget modsat. Det meget grundige arbejde er forsynet med registre, med filmtitelfortegnelse, med kildefortegnelse og med gode billeder. De sidste sidder pa saerplancher i to afdelinger sidst i bogen, den ene afdeling endog i kildeoversigten. Deter - mildt sagt — synd.