Johannes Frandsen: Sundhedsvæsenet 1927-1961. Oplevelser og Erfaringer. (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Køpbenhavn 1963). 226 s. Johannes Frandsen: Dr. Frandsens erindringer. (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1966). 255 s.

Begge boger er erindringsboger. Den forste koncentrerer sig om forfatterens embedsvirksomhed i de 34 ar, han var chef for sundhedsstyrelsen. Den sidste er en levnedsskildring, der beretter om slaegt, hjem, uddannelse og virksomhed uden for og inden for embedet som medicinaldirektor, det sidste med en del gentagelser fra den forste bog.

Embedsmaends memoirer kan gore historikeren bekendt med begivenheder og sammenhasnge, som helt eller delvis dolger sig bag de administrative akter. Dr. Frandsen yder i sa henseende mange bidrag til det danske sundhedsvaesens historic Men det er naesten udelukkende de lyse sider og de - unaegtelig talrige - positive resultater, vi horer om. Der hentydes ofte til modstand og vanskeligheder, men hvori de bestod, far vi ikke meget at vide om. En uddybning af styrelsens lidt spaendte forhold til lasgeforeningen

Bogerne tegner et selvportraet af noget specifikt dansk: en grundtvigsk medicinaldirektor. Arbejdet for sygehusreform, bekaempelse af tuberkulose og spaedbornsdodeligheden m. v. skildres som folkeligt vaekkelsesarbejde. At vaekke de lokale folkevalgte organers interesse for sundhedsvaesenets udvikling var et ledende prinicp i forfatterens embedsgerning.

Dr. Frandsen bragte dynamik ind i sundhedsstyrelsen, der havde levet et stille liv siden dr. Muus' afskedigelse i 1911. Det lykkedes ham at gore styrelsen til det centrale faglige organ for offentlige sundhedsanliggender uden at gennemfore no gen egentlig centralisering af sundhedsvaesenets administration.

Dr. Frandsen er venstremand og blev udnaevnt af venstreministeren dr. Rubow. Derfor gores der noje rede for omstaendighederne ved udnaevnelsen. Navnlig laegger forfatteren vasgt pa, at han, uanset at ministeren var lasge, forlangte, at der blev indhentet en sagkyndig erklaering fra de ovrige medlemmer af sundhedsstyrelsen - han var selv nasstformand. Han kan dog ikke dy sig for at referere gamle Pinstrups opfattelse af sagen. Da dr. Frandsen havde ordnet et sporgsmal af interesse for andeismejerierne pa en made, der mishagede Pinstpjp, usbrod denne rasende; »Og nu troede vi, at vi havde /act en god mand pa den plads!«