»Naar man i Dag skal soge at fastlaegge de vigtigste Aarsager til Selskabets Fallit, vil Begivenhederne Natten til den 5. Maj d. A. kun vaere at ligne ved den Tue, der vaeltede det i Forvejen haeldende Laes.« Sadan karakteriserede Irs. Bent Sally, der af handelsministeriet var indsat som midlertidig administrator al! boet efter A/S af 30. December 1938 - bedre kendt som dagbladet » FaedrelandeU - i sommeren 1945 dette selskabs besynderlige eksistens 1.

Det var ingen let opgave for skifteretten at skabe overblik over det nazistiskedagblads okonomiske forhold. Da befrielsesbudskabet den 4. maj ora aftenen havde lydt over BBC, blev »Faedrelandet«s lokaler i Store Kongensgade i Kobenhavn besat af modstandsgrupper, dets rnaskiner beskaeftiget med trykning af de hidtil illegale »Information« og »Morgenbladet«.Pa det tidspunkt var bladet allerede forladt; alle papirer af interessevar fjernet og - s om det viste sig - for storstepartens vedkommende braendt i ejendommens yringsanlseg eller i kaelderen pa Dagmarhus, hvor

---

*) Afhandlingen er udarbejdet som forstudie til en bog om samspillet mellem tyske myndigheder og dinske nazistiske kredse under besaettelsen, som forfatteren har pataget sig som medarbejder ved Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie (DNH\ og hvler vaesentligst pa materiale indsamlet med dette sigte. Til dette selskabs forskning af besaettelsestiden er der ydet bevillinger af Undervisningsministeriet, Mini;teriet for kulturelle anliggender og Carlsbergfondet, og desuden er der ved kj;;l. resolution af 9. juni 1961 givet DNH's medarbejdere adgang til statens arkiver. Ogsa naervaerende afhandling star i gaeld til DNH og til de myndighede: og institutioner, der har muliggjort gennemforelsen af dets forskningsprogran i. - Om de benyttede arkivalier se side 272.

1. Indberetning til skifteretten 31.7.1945. Konkurssagen mod A/S af 30 dec. 1938. S0- og Handelsrettens arkiv, skifteretssag nr. 6/45.

der april igennem arbejdedes pa hojtryk for at fjerne sporene efter bessettelsesstyretog
dets illegitime danske forbindelser.

Aktieselskabsregisteret kunne ikke yde undersogelsen storre hjaelp, da »Fa?drelandet«s anmeldelsespligt kun i ringe omfang havde vaeret opfyldt. Af regnskaber fandtes kun et enkelt summarisk og vanskeligt gennemtraengeligt arsregnskab for 1943. Heller ikke forhandlingsprotokollen lod lasseren fa indblik i de vaesentlige sider af selskabets forhold. I en bankboks kom imidlertid en samling arsregnskaber til syne, og de viste, at bladet fra sin start havde kort med meget betydelige underskud og alligevel kun havde en beskeden gseld i 1945. Altsa matte balancen mellem indtaegt og udgift vaere blevet rettet op gennem gaver, og visse samtidig fundne papirer tydede pa, at det drejede sig om tyske tilskud. Ved pafolgende afhoringer indrommede de hovedimplicerede, at pengene - der var tale om millionbelob - stammede fra det tyske gesandtskab 2.

Skont sagen saledes la tilstraekkelig klart belyst for retten og resulterede i et konfiskationskrav fra statskassen pa. 4.636.000 kr., hvoraf kun en brokdel lod sig udrede, er det dog forst gennem pafolgende straffesager under landssvigeropgoret, gennem Bovrup-arkivet (DNSAP's arkiv) og forst og fremmest gennem Auswartiges Amts arkiver, der er skabt grundlag for en vurdering af de motiver, som foranledigede Hitler-Tyskland til at investere i »Faedrelandet« og enkelte andre danske dagblade, og i det hele taget for en historisk udredning af de naermere omstaendigheder ved denne sag.

Politik og propaganda

Det vil Vcere nyttigt pa forhand at tage et overblik over de bevaeggrunde, Tyskland kunne have for at yde stotte til venligtsindede danske dagblade. Mest nserliggende er de almindelige propagandainteresser. Tyskland matte se det som et formal at fremme sadanne blade, der skildrede verdensbegivenhederne og det dansk-tyske forhold pa en for denne magt gunstig made, og som viste sympati for Tyskland og dets regime. Det matte vaere interesseret i, at disse blade blev opretholdt og fik den storst mulige udbredelse, fordi de set med tyske ojne ovede en gavnlig indflydelse pa opinionen i Danmark og derigennem kunne formodes enten i ojeblikket eller pa laengere sigt at pavirke de statslige myndigheders holdning. Propagandahensynet kom i Danmark og specielt i forholdet til »Faedrelandet« til at spille en vis rolle for Tysklands pekuniaere understoltelser; men som det nedenfor skal pavises, var det ikke det eneste og ikke det vigtigste motiv.

---

2. Se kuratorbogen og sasrskilte referater og bilag i skifteretssagen.

Et andet monster fremkommer, nar pressen vurderes i indrepolitisk sammenhceng. Visse blade - deriblandt »Faedrelandet« - havde forst og fremmest til opgave at agitere for et bestemt politisk parti, og i et sadant tilfaelde kunne en stotte have som formal at oge dette partis indflydelse, sa det enten kunne udtfve et staerkere pres pa regeringen eller eventuelt selv blive i stand til at overtage regeringsmagten. Efter 9. april 1940 fik dette perspektiv en sasrlig vasgt og blev forudsastningen for den vaesentligste part af stotten til yskorienterede blade.

Pa det lille plan, nur vi fra de besluttende rigsmyndigheder i Berlin bevseger os ud til de er kelte tyske tjenestesteder, der kom i beroring med de tyskvenlige kredse i Danmark, dukker endnu nogle momenter op i billedet, idet enkelte kontorer eller personer kunne have en saerinteresse i at yde en hjaslp, der ogsa kunne komme pressen til gode, enten som en modydelse for tjenester. de pagaddende kredse gjorde dem, eller blot som et bidrag til forbedring af forholdet til disse kredse. Ideologisk samfolelse og personlige sympatier kunne ogsa indga i dette motiv; men dets raskkevidde var begranset aI: de implicerede kontorers og personers kompetence, og da forbindelsurne fra Danmark ikke gik til saerlig indflydelsesrige steder, var det kun smabelob, der lod sig formidle ad denne vej. ScErinteresserne havde vaesentligst betydning, fordi de kunne bidrage til aktivisering af politiske eller propagandamasssige interesser. De dannede udgangspunktet for den forste beskedne stotte, der tilflod »Faedrelandet«.

SD-Kiel

SD (Sicherheitsdienst) var et politisk efterretningsvassen, der var opbygget inden for rammerne af SS som et led i sikringen af det nazistiske regime. Dets hovedopgave var |:;ennem et net af agenter at holde folkestemningen i Tyskland under observation, at lure pa faresignaler i den nu undertrykte opinions reaktioner pa Hitler-styrets politik og noje kontrollere de grupper, der blev anset som fordaegtige. Efterhanden strakte dets virke sig ogsa ud over rigets graenser. Det centrale organ, SD-Hauptamt var delt, sa Amt 111, SD-Ausland b^handlede udenlandsk efterretningsstof og desuden tog sig af en raekke me-e eller mindre lyssky forretninger, som den regu- Isere udenrigstjeneste foretrak at holde sig borte fra. Da SD og sikkerhedspolitiet 1. okt. 1939 file fslles hovedkontor i RSHA (Reichssicherheitshauptamt), indgik SD-Ausland som dettes Amt VI, mens SD-Inland blev Amt III³.

---

3. SD's virkefelt og organisation er behandlet i Hans Buchheim m. fl.: »Anatomie des SS-Staates« I s. 67 ff (1965).

Naermest den danske graense opererede »SD-Unterabschnitt Schleswig- Holstein« - okt. 1939 omdobt til »SD-Abschnitt Kiel« 4. SD-Kiel, som det for kortheds sky Id skal bensevnes, blev indtil foraret 1939 ledet af SS- Obersturmbannfiihrer Bohme. Efter en vakance, hvori SS-Sturmbannfiihrer Karl Tschierschky fungerede, blev han i august s. a. efterfulgt af SS-Obersturmbannfiihrer Biermann. Eberhardt v. Low var afdelingsleder med rang af SS-Sturmbannfiihrer 5.

I 1937 havde Bohme og Low i efterretningsojemed skaffet sig forbindelse med laege Frits Clausen, Bovrup, der var partiforer for DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Parti). Det blev Lows opgave at pleje og udbygge denne kontakt med nazistiske kredse i Danmark, hvorigennem han samlede oplysninger om den politiske udvikling, om stemningen, om tyske emigranter etc. Samtidig fattede han en vis sympati for DNSAP og for Frits Clausen personligt. Ved arsskiftet 1939, da DNSAP begyndte udgivelsen af »Fasdrelandet«, var Low og SD-Kiel den eneste kontakt af nogen betydning, det havde i det nazistiske Tyskland, og det var derfor ingen tilfaeldighed, at sporgsmalet om tysk stotte til dette usikre bladforetagende forst blev rejst her.

Forretningsmsessigt tilhorte »Faedrelandet« ikke DNSAP, men det nystiftede A/S af 30. December 1938. Aktierne var dog alle tegnet af partiet eller velhavende medlemmer, og i vedtasgterne var indsat en paragraf, der ogsa i fremtiden sikrede mod indblanding udefra, idet enhver aktie kunne tilbagekobes af bestyrelsen. Denne bestod af tre mand, partikassereren, fabrikant C. C. Fischer, Abenra, sogneradsformand J. J. Schmidt, Skrydstrup som reprsesentant for den sonderjyske afdeling samt formanden, Irs. H. C. Bryld. Sidstnaevnte var initiativtageren ved »Fsedrelandet«s oprettelse og i de forste ar dets altdominerende leder, isaer hvad angik den forretningsnicessige drift. H. C. Bryld var direktor for et forsikringsselskab, ret velhavende, og hans interesse for nazismen skrev sig fra en rejse i Tyskland, hvorefter han i sommeren 1938 havde indmeldt sig i DNSAP. Han gjorde hurtig karriere, blev samme efterar sysselleder (amtsleder) og i 1940 desuden leder af partiets propaganda. Han var nasrt knyttet til Frits Clausen, og nsest efter denne ma han i arene 1939-42 betragtes som den mest indflydelsesrige skikkelse i DNSAP.

---

4. SD-Kiels organisation belyses af politirapport over Wolfgang Sohnlein 18.9.45. (Sagen mod Frits Clausen XVI/PPP), SD-Kiels akter vedr. »Faedrel.« (sst. X/21) samt SS-personaleakter, Low (RA's affot. ty. dok. pk. 443 a).

5. De her naevnte SS-gradsbetegnelser kan stort set omsaettes til militaere grader efter folgende skala: SS-Obersturmbannfiihrer = oberstlojtnant, SS-Sturmbannfuhrer = major, SS-Hauptsturmfiihrer = kaptajn, SS-Untersturmfuhrer = ]ojtnant SS-Oberscharfiihrer = faenrik.

Redaktionelt priesenlerede »Faedrelandet« sig klart som organ for partiet. Dets forste numrrer 9. jan. 1939 domineredes af en velkomstartikel af Frits Clausen, og det bragte lobende meddelelser om partiets arrangementer og udforlige referater af dem. Ved sammenligning rned DNSAPs ugeblad »National-Socialisten« ser vi, at »Faedrelandet« hen vend te sig til lidt videre kredse; d;r er en smule laengere mellem skseldsordene, antisemitismen er knap sa lominerende; men stort uden for partiets kreds egnede det sig ikke som leesning6. Udenrigspolitisk lagde det lige sa lidt som DNSAP skjul pa sin forkaerlighed for det nazistiske Tyskland.

Arsregnskabet for 1939 kom til at udvise et meget stort underskud. De samlede indtaegter b;;l0b sig til 118.000 kr. (incl. 8.000 kr. i »Bidrag«), mens udgifterne var oppe i ikke mindre end 251.000 kr.⁷ - altsa et underskud pa 133.000 kr. Som nedenfor skal omtales fik »Fsedrelandet« i 1939 et enkelt tysk tilskud i form af frit gode, som bevirkede en reduktion af udgifterne, og muligt kan andre tilskud vaere skjult pa samme made. Det opforte underskud ma derfor betragtes som et minimalt udtryk for bladets forretningsi nasssige fiasko. Dets nettooplag var kun pa 3-4000 , og annoncerne indbragte i arets 10b kun 24.000 kr. Aktiekapitalen var 30.000 kr., rest:;n matte daekkes ved bank- og veksellan samt enkelte private lan.

I betragtning af DNSAPs talmaessige svaghed og politiske isolation
skulle denne misere synes forudselig, da bladet blev startet i jan. 1939.
En advarsel var for harden, idet »National-Socialisten« havde oparbejdet

---

6. En gennemgang af inlholdet i DNSAPs presse for 1940, 1941 og 1942, foretaget af hhv. Erik Reske-Nielsen, Karen Marie Nielsen og Elly Mogensen, findes i de »Redegordser fra Bovrup-arkivet«, der 1946-47 blev udarbejdet i forbindelse med retsopgoret. Komplet samling i Centralkartoteket pk. 417.

7. Arsregnskaberne 1935-44 findes i konkurssagen, dog bortset fra 1941 samt et detaljeret regnskab for 1942, der siden er bortkommet, men hvis hovedtal kendes gennem Irs. Sallys indberetning til skifteretten (sst.). Ugebladet »National-Socialisten« samt i 1939 desuden »Hagekorset over Kobenhavn« er medregnet, men spiller in,:;en vaesentlig rolle. De i teksten anforte tal er afrundet til hele tusinde kr. Rej.nskabet for 1939 baerer revisionspategning fra 10.11.1941 og ma anses for en enere rekonstruktion, jfr. dir. C. B. Nielsens forklaring, hvorefter regnskabet ed hans tiltraedelse 1.5.40 var mangelfuldt, og en status forst lod sig opstille '■< 1.12.40. Sagen mod Aage Thomsen, Q. Underskuddets storrelse er dog naeppe vaesentligt berort af den herved opkomne usikkerhed, eftersom de vaesentligs te gaeldsposter har ladet sig verificere, og saldoen indgar i balancen for 1940. I'restigegrunde gor det lidet rimeligt, at salgsindtaegten er reduce ret.

8. Beregnet pa grundlag af indtaegten for abonnement og Iossalg under forudsaetning af, at den gennemsnitlige avance pa Iossalget og fordelingen mellem 10ssalg og abonnement rogenlunde svarer til forholdene i 1942, hvorfra specificerede tal findes i konkurssagen. Tilsvarende tal (3-4.000) er opgivet af Gustav Meissner til pol. r;:.pp. af 26.10.45 (Frits Clausen-sagen 11/GG).

sa stor en gaeld, at det var pa nippet til at matte ga ind. Nar partiet ikke kunne basre et ugeblad, matte det forekomme endnu mindre sandsynligt,at det kunne opretholde et dagblad. For overhovedet at kunne forklare, at H. C. Bryld og Frits Clausen, mellem hvem sagen blev afgjort,vovede eksperimentet, ma vi tage SEerdeles urealistiske forestillingerom bladets udgifter i betragtning. Det var placeret i Kolding, og tankenvar, at det hovedsagelig skulle vaere sonderjysk lokalblad, dog samtidiganglende efter abonnenter i de midtjyske LS-egne og blandt DNSAPs medlemmer over hele landet. Der blev indkobt brugte trykkerimaskiner, og meddelere i Sonderjylland lovede gratis at forsyne »Fa*drelandet« rned lokalt stof. Der ma have foresvaevet noget om en slags »hjemmelavet« avis, der kunne fremstilles billigt9. Helt kan vi heller ikke se bort fra troen pa, at partiet - muligvis ved bladets hjaelp - kunne opleve »det store gennembrud«, ligesom det var sket for Hitler i 1930.

Den mest nasrliggende forklaring, at man ved oprettelsen havde haft lofte om eller blot regnet med en storstilet okonomisk stotte fra Tyskland, viser sig nemlig ikke at holde stik. Forst i sommeren 1939, da nogle maneders drift havde teret pa likviditeten, og det begyndte at sta klart, at det store underskud i hvert fald var et langvarigt faenomen, sogte »Faedrelandet« at opna tysk stotte i et omfang, sa det kunne blive af okonomisk betydning for bladet. Hvad man indtil da havde bedt om, regnede man ikke som en hjaelp, men som et arrangement til gensidig fordel, hojst en vennetjeneste.

Et heldigt dokumentfund sastter os i stand til ret noje at folge »Fsedrelandet«s forhold til SD-Kiel i 1939. SD-Kiels arkiv ma anses for tabt; men ved ransagning fandt politiet i 1945 pa SD-kontoret i Abenra en enkelt mappe betegnet V.(ertrauliche) A.(kten) 423/39, som viste sig at indeholde SD-Kiels akter vedr. »Faedrelandet« fra dec. 1939 til febr. 1940 10. For perioden frem til sept. 1939 tegner de et helhedsbillede af »Faedrelandet«s bestraebelser for at opna okonomisk stotte gennem tyske myndigheder, beskriver en udvikling, der punktvis bekrseftes gennem kilder af anden proveniens.

---

9. »Fa£drelandet«s start belyses gennem pol. rap. over H. C. Bryld og Fritz Clausen (sagen mod F. C. X/M) samt af redegorelse da. 14.6.47 af Jes Asmussen, der i 1939 var sysselleder for Sonderjylland (sagen mod J. A.). Ifolge J. A.s opgivelse skulle der, for bladet startedes, vaere tegnet 2300 abonnenter alene i Sonderjylland, og det ventedes, at tallet ville na 4.000 til apr. kvt. Dette kunne tyde pa, at oplaget var overvurderet; men i betragtning af, at DNSAP ved folketingsvalget i 1939 kun fik knap 4500 stemmer i Sonderjylland, svarende til det halve antal husstande, kan J. A.'s tal ikke vaere rigtige, og vi ma i stedet faeste lid til de af Frits Clausen og Bryld opgivne beregninger, hhv. 4.000 abonnenter i hele landet og 1.200 i Sonderjylland.

10. Nu i sagen mod Frits Clausen X/21.

Mens starten forber::dtes i dec. 1938, bad Frits Clausen SS-Untersturmfuhrer Heinrich Lonnecker, der stod for det under Kiel horende SD-Aussenstelle Flensb irg, om at sorge for, at det nye dagblad fik DNB (Deutsche Nachrichten:)ureau)'s meddelelserⁿ. Der havde ikke vasret grund til at ga vejen om ad SD, hvis det skulle opfattes som en normal bestilling, som ethvert clagblad kunne foretage hos DNB. Men anderledes blev henvendelsen ikke optaget, enten det sa var i Kiel eller hos DNB i Berlin, misforstaelsen skete. DNB beregnede sig et honorar pa 50 RM pr. maned, og skont B;shme indtrasngende henstillede at stotte DNSAP, som han betegnede som den »vistnok eneste tyskvenlige organisation i Danmark« 12, blev »12edrelandet« i maj 1939 rykket for et tilgodehavende pa 208 RM; men regningerne sendtes indigneret retur, og »Studienrat Dr. Miiller« alias Frits Clausen udtalte overfor Lonnecker sin forundring over at skul e betale for nyheder, som han i Tysklands interesse videregav og udbrcdte 13. Han kan naeppe have vasret uvidende om, at ogsa tyske pressebureauer normalt ikke leverede nyheder gratis, selv om deres benyttelse i udenlandsk presse matte siges at vaere i den tyske propagandas interesse. Pa »Faedrelandet«s regnskab gjorde de 50 RM (= ca. 100 kr.) hverken fra eller til; men Frits Clausen har set sadan pa det, at ligesom sonderjyske partimedlemmer uden betaling leverede lokale nyheder til bladct, kunne ogsa hans venner i Kiel passende yde et bidrag. Det var de heller ikke uvillige til; men da »Faedrelandet« end ikke ville gamed til - som DNB foreslog - at betale et symbolsk afdrag, hvorefter fordringen lod sig afskrive som uerholdelig, matte Propagandaministeriet inddrages i sagen, og det varede indtil 8. aug., for den gik i orden. Propagandamin isteriet patog sig at daekke DNB's tilgodehavende og fremtidigt betale »Faedrelandet«s abonnement; det matte dog ikke meddeles bladet, hvor pcngene kom fra u.

De argumenter, der \ir naevnt i korrespondancen mellem SD-Kiel og DNB, gar i almindelighed pa partiets og bladets protyske holdning, dog sigesdet direkte i Karl Tschierschkys takkeskrivelse til DNB, at arrangementetsikkert ville blive til fordel for den tyske propaganda 15. Derimoder SD-Kiels saerlige interesse i de danske nazisters virksomhed som meddelere ikke naevnt. Alligevel kan den have spillet en rolle; det la

---

11. Rapport fra Lonnecker 14.12.38.

12. ». .. dieser wohl alkin deutschfreundlichen Organisation in Danemark. ..« Bohme, notits af 6.3.39.

13. Rapport fra Lonnecker 16.5.39.

14. Korrespondance DNB - SD-Kiel maj-aug. 1939.

15. 10.8.39.

i efterretningsvaesenets natur, at SD ikke til udenforstaende kunne oplyse om sine kilder, ikke i breve, maske antydningsvis i de samtaler, der blev fort. I betragtning af de vanskeligheder det voldte at udvirke denne beskedneunderstottelse, er det i hvert fald ikke tenkeligt, at sagen havde ladet sig gennemfore uden de af efterretningsinteresser inspirerede varme anbefalinger fra SD-Kiel. Dettes saerlige forhold til DNSAP ma derfor tages i betragtning jaevnsides med det propagandahensyn, der har legitimeretstotten i Berlin. Bade for propaganda og efterretningsarbejde i udlandetgaslder det, at den tilspidsede udenrigspolitiske situation i manederneop til verdenskrigens udbrud gav dem foroget vaegt.

Annoncer

Vi finder i SD-Kiels akter flere eksempler pa smatjenester, der er ydet »F£edrelandet«. I juni 1939 blev fra partiinstanser i Slesvig-Holsten tilvejebragt en oversigt over tidsskrifter, der beskseftigede sig med kommunismen, og i September sendte »Faedrelandet«s korrespondent i Berlin en sasrlig presserende meddelelse hjem via SD's og politiets fjernskrivere til Flensborg og derfra videre med SD-kurer 16. Men der var langt fra disse handsraekninger til en effektiv okonomisk understottelse. I sommeren og efteraret 1939 blev det klart, hvor begrsenset en interesse Tyskland havde for det nazistiske dagblad, da forsoget pa ved myndighedernes hjaelp at skaffe det tyske annoncer mislykkedes.

Det var sa oplagt en ide at fa tyske firmaer eller deres datterselskaber i Danmark til at annoncere i »Faedrelandet«, at vi ma gaud fra, der er gjort forsog pa det allerede ved bladets start. Men ogsa tyske firmaer matte forst og fremmest se pa deres forretningsma^ssige interesser, og »Fcedrelandet« var kun et lille provinsblad. Desuden var det ikke übetinget gavnligt for et firmas renome at engagere sig politisk, at komme under mistanke for at vaere et i sserlig grad nazistisk foretagende. Fra sensommeren 1939 kender vi et enkelt karakteristisk svar pa en henvendelse fra »F3edrelandet«, idet Leipzigermessens repraesentant i Kobenhavn ligeud erklsrede, at han aldrig ville indrykke annoncer i et nationalsocialistisk blad 17.

Der var en modstand at overvinde, og da »Faedrelandet«s underskud
havde varet ved i et lille halvt ar, og noget matte gores, blev tyske myndighederkaldt

---

16. Landesleitung der Reichsschrifttumskammer beim Landeskulturwalter Gau Schl.-Holst. - SD-Kiel 26.6.39, SD-Kiel - Ausst. Flensburg 27.6.39. Tlgr. og fjernskrivermedd. 19.9.39.

17. Lows notits om samtale med H. C. Bryld 6.9.39.

dighederkaldttil hjaelp 18. I juni 1939 enedes H. C. Bryld og Frits Clausenom at rette henvendelse til Gustav Meissner, der var leder af Skandinaviensafdelingeni Oienststelle Ribbentrop«, et udenrigspolitisk partikontor,Ribbentrop i 1935 havde oprettet, og som efter hans udnasvnelse til tysk udenrigsministe i 1938 varetog visse opgaver af partimaessig naturi tilknytning til Auswartiges Amt. Deter muligvis Quisling, foreren for sosterpartiet, Nasjonal :;_>amling i Norge, der har henledt de danske nazistersopmaerksomhed p:i denne udvej. Quisling deltog i DNSAPs landsstcevnei Kolding 17.-18. juni og forte bl. a. en laengere samtale med »Fcedrelandet«s redakt;srl9. Fa dage forinden havde han i »DienststelleRibbentrop« haft et mode med bl. a. Meissner og da udkastet en plan om at oprette et dagblad i Norge, finansieret gennem tysk annoncering.Den var ikke blevet uvenligt modtaget²⁰. Nu besogte han et parti, der fejrede store triumfor; det var ved valget i april blevet repraesenteret i Folketinget og havde ogsa faet et dagblad. For ham gik det ned ad bakke. Skont Quisling var ordknap som ellers og ikke stod pa nogen fortroligfod med sine danske meningsfadler, er det psykologisk vanskeligt at forsta, at han ikke skulle have ladet et ord falde om, at ogsa han havde visse projekter i gang. Dog var tanken om tysk annoncering som nsevnt nsrliggende, og Meissne r, der stammede fra graenselandet, var ikke ukendt for hverken Frits Clatsen eller Low og en god bekendt af Heinrich Lonnecker.

Sagen la imidlertid uden for »Dienststelle Ribbentrop«s kompetence, og Meissner gav derfoi »Fsedrelandet«s anmodning videre til Werberat der Deutschen WirtschEft. Dette kontor var en nazistisk nyskabelse, opretteti 1933 med det fcrmal at koordinere det tyske erhvervslivs reklame i udlandet. Da det koni rollerede valutatildelingen til dette formal, havde det et fast greb om annoncepolitikken, og en antydning af, at denne var tiltenkt en central stillir g i den tyske stotte til protyske aviser, ligger der i, at Werberat indtil krigsudbruddet ovede indflydelse pa alle mere betydeligetransaktioner af denne art - ogsa selv om de ikke havde form

---

18. Der sondres ikke her mellem statslige myndigheder og partiinstanser, skont det muligt spillede er rolle for nazisterne, at savel SD (bortset fra hovedkontorerne) som det nudennasvnte »Dienststelle Ribbentrop« var underlagt partiet. Nogen reel betydiing havde delingen ikke, hvad DNSAPs ledelse heller ikke var uvidende om.

19. C. C. Steen-Rasmussen;. kronik i »Faedrl.« 3.2.42.

20. Referat af samtale 1 ,'..6.39 af Meissner. Auswartiges Amt, Dienstst. Ribtr. ark., Verwaltung und Allgemein 1939. RA pk. 197. En forgasnger for denne plan findes i memorandum af H. H. Aall 31.5.39, hvori tilrades annoncestotte til alle tyskorienteredc blade i Norden. Sst. Vertrauliche Berichte 1939-42. RA pk. 198.

af annoncering. I forholdet til svensk presse blev alle andragender behandleti Werberat, der of test stillede sig afvisende 21. Fra Danmark kendervi en enkelt sag forud for »Fa2drelandet«, idet Renthe-Fink, Tysklandsgesandt i Kobenhavn, i maj 1939 anbefalede Werberat under en elleranden form at understotte ugebladet »Danmarks Handels- og Sofartstidende«,der var udpraeget tyskvenligt, og til hvis ojeblikkelige vanskelighederder knyttede sig saerlige forhold, som gav Tyskland en moralskforpligtelse til at hjaelpe det. Dets ejer og redaktor, Ove Leif Guldberg,var netop blevet domt efter et injuriesogsmal, fordi han pa opfordringfra propagandacentralen »Antikomintern« i Berlin havde bragt en urigtig beskyldning mod en dansk statsborger for spionage til fordel for Sovjetunionen. Renthe-Finks henvendelse var forgseves, og trods mindre tilskud fra gesandtskabets pressefond matte Guldberg opgive bladet efter fa maneders forlob 22.

»F£edrelandet«s sag trak i langdrag. Da Low omkring 1. aug. 1939 besogte H. C. Bryld under en rejse i Jylland, var denne staerkt utalmodig og slog pa det urimelige i, at tyske firmaer ofrede store belob pa annoncer i tyskfjendtlige blade. Samtalen viser i ovrigt, hvor preka:r sagen var for Bryld, idet han ikke godt kunne skildre situationen i hele sit fortvivlede omfang uden at erkende en fiasko, som matte pavirke synet pa bade partiet og bladet. Han angav et oplagstal pa 10-14.000 (i det mindste en fordobling) og betegnede vanskelighederne som forbigaende og kun foranlediget af investeringer, som den staerke vaekst nodvendiggjorde 23. Denne modificerede sandhed afgav ikke noget godt grundlag for en hjaelpeaktion; men Low lovede at bakke sagen op hos Meissner og foranledigede samtidig, at SD-Hauptamt i Berlin stottede sagen.

I den sidste uge af august syntes det endelig at lysne. Meissner skrev 23. august til Frits Clausen, at han netop havde haft en forhandling med Werberat, som havde lovet (»zugesichert«), at »Fasdrelandet« - og desuden»National-Socialisten« - skulle fa annoncer fra tyske firmaer, der havde filialer i Danmark. Han forudsagde resultater allerede i den naermestefremtid 24. Og netop i de samme dage aflagde den tyske presseattacheKarl Frielitz uopfordret sit forste besog pa »Faedrelandet« i Koltidspunkt,han

---

21. Ake Thulstrup: Med lock och pock. Tyske forsok att paverka svensk opinion (Stockholm 1962) s. 182-87.

22. R. F.-praes. Hunke 10.5.39, Ove Leif Guldberg, redegorelse af 14.4.39, Ty. gessk.s arkiv 1936-39, Presse. Propaganda. RA pk. 324, jfr. notits af Frielitz 2.2.42. Sst. Arbeiterbewegung, Sozialpolitik, Kommunisten, Emigranten. RA pk. 325 samt sagen mod O. L. Guldberg.

23. Low: notits af 3.8.39. SD-Kiels akter.

24. Orig. i sagen mod H. C. Bryld IV/3.

tidspunkt,han6. September opsogte Low pa, havde H. C. Bryld dog endnu ikke ladet alle prestigehensyn falde. Han forklarer efter krigen, at han var endt i Kiel under eftersogning af en bog, nans bror havde lant pa Det kongelige Biblkitek, og som var hjemkaldt. Den var vandret gennemflere hinder, og B ryld blev henvist fra Bovrup til Flensborg og derfratil Kiel, hvor det endelig viste sig, at Low havde sendt den videre til Berlin. Forklaringen rummer sadanne urimeligheder - bl. a. at det ikke ved en telefonsamtale fra Flensborg blev opklaret, at Low ikke havde bogen - at den naeppe tr ren konstruktion 30. Lows samme dag udfa^rdigedenotits om samtakn viser da ogsa, at den har et udgangspunkt i virkeligheden. Low skriver om den natlige samtale: »Det vigtigste formal med hans besog var utvivlsomt ...« , med andre ord har Bryld benyttet et letgennemskueligt paiikud - den hjemkaldte bog - som en formel motiveringaf samtalen. A ene dette tyder pa, at han denne gang havde videregaendeonsker at frsmfore end under deres forrige mode en god manedfor.

»Fa2drelandet«s nod malede Bryld nu i de morkeste farver uden dog at afslore det kroniske underskud. Foruden etableringsgaelden skod han vanskelighederne over pa krigsudbruddet, som ikke blot skulle have kostet abonnenter, men cgsa danske annoncer og samtidig have gjort det umuligt for bladet at optage lan i noget pengeinstitut. En sadan forfolgelse af nazisterne fort<: stemningen i Danmark nu med sig. I annoncesagen var Bryld dybt pessimistisk, og han erklasrede over for Low, at han matte have en afgfirelse hurtigt, for hvis svaret blev negativt, matte »Fcedrelandet« traede i ikvidation. Sa langt var der kun tale om en motiveret skaerpelse af det liidtil fremforte onske om annoncer, nye argumenter for en tysk stotte. Netop det forstaelige behov for en snarlig afklaring af annoncesagen kunne begrunde, at han opsogte Low over hals og hoved; men hvorfor da de ndledende omsvob?

Annoncering var den foretrukne form for stotte, fordi den formelt var et normalt forretningsm aessigt anliggende, og fordi man kunne paberabe sig kun at ville have ligestilling med de ovrige aviser. Anderledes, hvis det drejede sig om kontinte tilskud som lan eller gave. Og Bryld var ikke taget til Kiel for at fremskynde den ene eller den anden afgorelse i annoncesagen,men for at fa et positivt tilsagn om hjaelp - pa den ene eller den anden made. Hans asrinde blev penibelt, fordi han matte gore Low forstaeligt, at han ogsa var interesseret i at fa hjzelp under andre former,

---

30. Sagen mod H. C. Bryl.:! 11/D § 33.

31. »Die Hauptsachlichstt Zweck seines Besuches war zweifellos. . .«. Notits af 6.9.39. SD-Kiels akter

evt. som kontante bidrag. Han sagde det ikke direkte; men samtidig med at han gav udtryk for sin skepsis m. h. t. annoncerae, stipulerede han et belob - 15.000 kr. - som nodvendigt for at rette situationen op og udtaltehab om at fa dem som forudbetaling fra de kommende annoncorer.

Low forstod. Han svarede Bryld, at han ikke var i stand til at give nogen lofter, men ville gore endnu et forsog pa at hjadpe ham. Samrne dag skrev han til SD-Hauptamt i Berlin et brev med en indtrasngende opfordring til at gore, hvad der var muligt for at opretholde »Faedrelandet«, og i dette brev var Brylds anmodning vendt om, sa den primsert gjaldt 15.000 kr. - eventuelt fremskaffet gennem annoncer³². Low gik meget staerkt ind for hjaelpen og skrev, at han ville forsoge selv at komme til Berlin.

Det var Tysklands propagandainteresser, Low pakaldte. Han mindede SS-Sturmbannfuhrer Ehlich, som brevet var stilet til, om at de nylig havde talt sammen om, hvor vigtigt propagandaarbejdet i Danmark var, og hvilken rolle DNSAP spillede for det. Han kaldte »Fsedrelandet« det eneste dagblad i Danmark, som den tyske propaganda kunne gore sikker regning pa 33, og vedlagde en stemningsberetning om den danske befolknings antityske holdning efter krigsudbruddet - modtaget fra DNSAP.

Akterne viser ikke det videre forlob eller resultatet af Lows bestrsebelser,og heller ikke de forklaringer, der er afgivet efter krigen, tillader sikre slutninger 34. Men »Fa;drelandet«s spalter viser, at det endnu varedeadskillige maneder, for tyske annoncer holdt deres indtog, sa i den retning fik Lows henvendelse ingen betydning. Derimod rummer akterne vidnesbyrd om kontante tilskud, som nedenfor skal omtales; men de var af sa ringe en storrelsesorden, at de snarest er tilvejebragt lokalt eller i hvert fald inden for rammerne af SD's midler. Sa stort et belob som

---

32. »Diese konnen eventuell durch Anzeigenauftrage deutscher Firmen beschafft werden. . . Sollte es noch eine andere Moglichkeit geben, einen solchen Kredit fliissig zu machen?« L6w-SS-Sturmbannfiihrer Dr. Ehlich 6.9.39. Samtalenotitsen medsendtes som bilag.

33. »das einzige wirklich zuverlassig(e) der deutschen Propaganda zur Verfiigung stehende Tagesorgan in Danemark«. Formen »zuverliissige«, ma anses for en skrivefejl, da samme vending i samtalenotitsen er rettet til den adverbielle form, som ogsa giver bedre mening.

34. Politirapporter i sagen mod H. C. Bryld IV/C og i sagen mod Frits Clausen IV/Y. Sohnlein, der fra 1.4.39 var ansat i Kiel, fra 1.9.39 udsitationeret i Flensborg, forklarer, at han af Lonnecker fik at vide, at sagen var gaet i orden; men det skulle vaere sket under selve Brylds besog i Kiel, hvorfor meningen sikkert kun har vseret, at Low stillede sig velvilligt. Low forklarede forst, at pengene blev skaffet, men sendrede sa sin forklaring til, at han ikke vidste det, da udbetalingen var Meissners sag. Saledes fastholdt endnu i redegorelse af apr. 1948, s. 35-36. Sagen mod Frits Clausen 11/5.

15.000 kr. var der ik:e tale om, og vi ma derfor snarest gaud fra, at det ikke lykkedes at skaffe penge fra myndigheder, som havde storre summer til radighed for dette formal, at Lows aktion slog fejl, og at han i stedet fandt mulighecer for en mindre nodhjaelp. Deter saledes som et udslag ikke af propagandainteresser, men af begrsensede sserinteresser, stotten skal ses.

Nasrmest tilknytnin^; til Brylds besog har et notat foroven pa kopien af Lows brev til SD-Hauptamt 6. sept. 1939. Med rod blyant er skrevet: »Vasrdibrev RM. 1050,- Ettusindeoghalvtreds« og nedenunder »Ilkurer« 35. Dette notat kai kun szettes i forbindelse med brevet, hvis vi antager, at det var penge, der tilgik »Fasdrelandet« som en hjselp i den ojeblikkelige krisesituation; men naturligvis kan SD-Kiel ogsa have benyttet lejligheden til at fa e: sagen uvedkommende belob befordret til Berlin med samme kurer som brevet.

Klarere taler en rapport fra Lbnnecker 21. okt. 1939. Lonnecker, der ligesom Low var indsullet pa at stotte DNSAP, kritiserede, at »Faedrelandet« ikke havde fact nogen stotte fra tysk side »med undtagelse af de 4000 kr. en gang for alle« 36. Da vekselforholdet mellem mark og kroner var ca. 1:2, er der her tale om det dobbelte af det belob, notatet angik.

Samtidig bestred Lonnecker - og sa vidt udbetalinger gennem SD-Kiel angar, ma vi antage med rette - en udtalelse i Berlin, der antydede en mere betydelig stotte til »Fasdrelandet«. Hans underordnede, SS-Oberscharfiihrer Wolfgang Sohnlein, havde vaeret i hovedstaden og talt med referenten for danske anliggender i RSHA VI (tidligere SD-Ausland) SS-Hauptsturmfiihrer Hans Pahl. Pahl havde da udtalt, at »F£edrelandet« havde faet tilstraekkelig; stotte fra Tyskland, og at det nu var pa tide, de danske nationalsocialisi er selv sorgede for deres blad 37.

Denne udtalelse er l;orst og fremmest interessant, fordi den viser, at der i SD ogsa hievedc sig roster, der var kritiske over for stotten til »Faedrelandet«. Hans ?ahl (der efter 9. april 1940 blev SD-kommiteret i Kobenhavn) nod ikke stort ry som efterretningsrnand, men var dog naet til den realistiske opfati:else, at DNSAP og navnlig »Faedrelandet« i okonomiskhenseende var at ligne ved »en tonde uden bund« - »ein Fass ohne Bod en« -og han mente, at de danske nazister kun var ude pa at trsekke penge ud af tys kerne og ikke gjorde noget til gengaeld. Efter krigenhar

---

35. »Wertbrief RM. 1050- Eintausendfiinfzig« - »Eilboten«.

36. »mit Ausnahme der einmaligen 4.000 D. kr.« SD-Kiels akter.

37. Udat. fragment unde skrevet Sohnlein af beretning om rejse til Berlin 12.-13, okt. 1939. SD-Kiels alcter.

genharSohnlein forklaret, at han i efteraret 1939, da SS-ObersturmbannfiihrerBiermann var tiltradt som leder af SD-Kiel, fik ordre til at samle efterretninger om DNSAP uden om partiledelsen og referere direkte til ham, uden om Low 38. Der er saledes ikke tvivl om, at Low i hvert fald hen pa. efteraret modte modvind ogsa inden for SD, sa nar akterne efter oktober tier med stotteaktioner til fordel for »Faedrelandet«, skyldes det utvivlsomt, at der ingen blev foretaget, fordi Low ikke kunne udrette noget. Dette indtryk bekraeftes af det sidste aktstykke i mappen, der referereret forsog pa at opna stotte fra Reichspropagandaamt Schleswig- Holstein ved en henvendelse 27. febr. 1940³⁹. Pa grand af DNSAPs modsaetningsforhold til det tyske mindretal kunne et forsog hos partiinstanseri Schleswig-Holstein ikke forventes at give - og gav da heller ikke - noget resultat. Low ville ikke lade noget vaere uforsogt; men hans muligheder var udtomt. Nogen effektiv understottelse af »Faedrelandet« forte DNSAPs samarbejde og venskabelige forbindelse med SD-Kiel ikke til.

Gustav Meissner

Samtidig med at SD-Kiels betydning som fortaler for »Fa>drelandet« ebbede ud, vandt bladet fodfaeste i det tyske gesandtskab i Kobenhavn. »Tiderne er jo i Dag anderledes m. H. t. Gesandtskabets Syn paa D. N. S. A. P.«, skrev H. C. Bryld 5. apr. 1940, hvormed han sigtede til presseattache Gustav Meissner, og samme dag gav denne i en rapport til »Dienststelle Ribbentrop« udtryk for, at han naerede tiltro til DNSAPs fremtidsmuligheder⁴⁰. Frem til besasttelsen var Meissners kontakt med DNSAP i det vaesentlige koncentreret om »Faedrelandet«, hvis sag han sa at sige havde med fra Berlin, og som han efter sin anssettelse 1. sept. 1939 bearbejdede i sin egenskab af presseattache.

Om perioden frem til august 1940, da den store understottelse af DNSAP og dets presse, som nedenfor skal omtales, begyndte, findes praktisk talt intet samtidigt kildemateriale om tysk stotte til »Faedrelandet«,og kun meget begramsede slutninger lader sig drage af de efter krigenafgivne forklaringer. I senere opgorelser foretaget af tyske rnyndighederkan vi imidlertid indirekte laese, at der ikke for august 1940 fra det tyske udenrigsministeriums side har fundet nogen understottelse sted

---

38. Sagen mod Frits Clausen XVI/QQ.

39. Notits af SS-Obersturmfiihrer Schliinzen, kulturreferent i SD-Kiel.

40. H. C. B. - A. Langgaard Nielsen (Bovr. ark. la-4,2), G. M.-SS-Oberfiihrer Likus. Ausw. Amt, Dienststelle Ribbentrop's ark. Mitarbeiterberichte 1939-40. RA pk. 197.

af en storrelsesorden, som gjorde den vaerd at tage hensyn til. Klarest er en opgorelse fra nove.mber 1941, der opgiver tallet 3.340.000 kr. for den samlede stotte til DNSAP og »Faedrelandet«, hvilket noje svarer til summen af de fra au|;;. 1940 bevilgede tilskud 41. Forskellige opgorelser af de specielt til »Faedrelandet« udbetalte midler lader heller ikke formode,at der er regn::t med storre udbetalinger for august 1940; men nogen nojagtig samme nligning med de enkelte bevillinger kan ikke foretages,da der forst fr;:. foraret 1941 sondredes skarpt mellem penge til parti og presse 42. Nar vi hertil laegger, at understottelsen i august 1940 overalt i de ret mange dokumenter, hvorigennem vi kan folge den, behandlessom en ny fcreteelse, uden at det f. eks. bemaerkes, at den afloseranden understottelse fra Auswartiges Arnt, kan tidspunktet for en betydelig eller regelmaessig stotte til »Faedrelandet« saettes til august 1940. Indtil da var hjgelpen gennem gesandtskabet i Kobenhavn af samme beskedneomfang, som den SD-Kiel havde ydet eller udvirket.

I Meissners tidligere naevnte indberetning af 15. sept. 1939 43 omtaler han det indkob af ny rotationspresse, som var droftet med Frielitz, og som denne havde lovet at vaere behjaelpelig med at skaffe pa gode betingelser,»med en understottelse fra os« 44, skriver Meissner. Det var planen, at denne anskaffelse skulle ske ved »Faedrelandet«s overforelse til Kobenhavn i oktobijr; men skont denne blev gennemfort, tvang okonomiendog bladet til at fortsastte med de gamle maskiner. Det havde laenge vaeret H. C. BryJds hensigt at forlade Kolding, og allerede 28. juli 1939 bad han sin bror, Irs. Borge Bryld, om at rejse et banklan pa 20.000 kr. til nyetablering i Kobenhavn 45. Skont et storre banklan forst blev opnaet i december, fandt flytningen dog allerede sted i slutningen af oktober, hvilket kinne lade sig gore, fordi Meissner havde skaffet forbindelse med et bogi:rykkeri, der var villigt til at trykke bladet pa kredit,mens flytningen s tod pa⁴⁶. Nogen succes blev dette arrangement

---

41. Rademacher: notits ;if 7. nov. 1941. Ausw. Amt, »Dienststelle Ribbentrop* (Abt. Deutschland)'s ark. Ringordner »Unterstiitzung der nationalsozialist. Arbeit in Danemark«. RA pk. 198. (Trykt i Parl. Komm. beretning XIII bil. 207). Optaelling efter bevillingerne af 2. aug. 40, 20. dec. 40, 24. apr. 41, 18. juli 41, samt det udtrykkeligt medregnede bevillingsforslag af 27.10.41 (alle sst.) giver et belob pa 3.345.121 kr.

42. Se foruden Rademachers notits af 7. nov. 41 (note 41) H. C. Bryld - det tyske gesandtskab 15.3.41 !RA pk. 198) samt et pa tysk affattet regnskab for perioden 1.1.-15.9.41 (sic fteretssagen).

43. Se s. 243.

44. »Mit einer Beihilfe vcn uns«.

45. Bovr. ark. 49 b-2.

46. Forklaring af H. C. Bryld 10.1.46. Sagen mod H. C. B. 11/D § 10.

dog ikke, da det kun varede 4 dage, hvorefter »Faedrelandet« i en halv snes dage slet ikke udkom, indtil en ny bogtrykker var fundet. Fra 3. dec. 1939 benyttede det igen eget trykkeri, og takket vasre en kassekredit pa 50.000 kr. - mod klsekkelig kaution, ikke fserre end 6 hver for sig velhavende kautionister - kunne de mest trykkende gaeldsposter i forbindelsemed flytningen bringes ud af verden.

Blev Meissners hjaelp i denne forbindelse saledes ikke af megen vaerdi, var han dog i stand til at genskabe den gode stemning ved at yde tilskud fra gesandtskabets pressefond. I sin indberetning af 15. sept. 1939 skriver han, at denne var utilstraskkelig til nogen virksom og vedvarende understottelse af den tyskvenlige presse, og i overensstemmelse herrned forklarede han efter krigen, at han fra begyndelsen af 1940 udbetalte mindre belob til »Faedrelandet«s redaktor, Steen-Rasmussen, i situationer, hvor bladet var i forlegenhed for penge til Ionudbetaling eller pa anden made var kommet i en saerlig okonomisk knibe 47. Dette udsagn er i sig selv af omtvistelig vaerdi; for skont Meissner under retsopgoret stottede de ledende nazisters forsvar, forela her den saerlige situation, at det allerede i sommeren 1945 var klarlagt, at »Faedrelandet« havde modtaget store summer fra Tyskland, hvorefter hovedbestrsebelsen gik ud pa at skjule, at ogsa DNSAP havde faet en klaskkelig okonomisk stotte. Meissner kunne derfor have et motiv til at rykke den forste understottelse af »Faedrelandet« tilbage til et tidspunkt, hvor de politiske konjunkturer gjorde det mindre sandsynligt, at den havde sammenhaeng med udbetalinger til partiet, ydet som et led i den tyske politik. Udsagnet bekrseftes imidlertid pa karakteristiske punkter af en telefonaflytning fra 29. juli 1940 48, da kassen var torn, og forskellige veje til at rejse penge til at fa genabnet bladets telefon droftedes. H. C Bryld indskserpede da, at Steen-Rasmussen ikke matte ga til Meissner, »deter uklogt, vi har trukket lidt haardt paa ham i den sidste Tid, saa det maa han endelig ikke . . .«. For det forste bekrsefter denne kilde, at der for august havde vaeret okonomisk hjaelp at hente hos Meissner - netop som en nodhjaelp, og for det andet beskrives fremgangsmaden ligesom af Meissner sadan, at det var Steen-Rasmussen, der hentede pengene, mens de fra august altid blev modtaget af H. C. Bryld.

Maske ydede tyske myndigheder - og vi ma igen navnlig tenke os
Meissner - »Faedrelandet« endnu en okonomisk hjaelp i sommeren 1940.
Den 7. maj optoeder nemlig den forste tyske annonce i bladet, og frem

---

47. Rapport af 26.10.45 og af 18.9.46 (Sagen mod Frits Clausen 11/GG og IV/Y: rapport af 18.11.46 (sagen mod H. C. Bryld IV/C).

48. Afskr. i sagen mod H. C. Bryld 111/4.

til 18. aug. lacier i alt 38 annoncer sig henfore til tyske firmaer og institutioner.Tilsammen fyldte de ca. 6 sider. Hvis priserne pa annoncer var de samme, som kendes fra efteraret 1940 49, og de er blevet betalt efter hojeste takst, 30 ore pr. mm = 900 kr. pr. side, har de indbragt i alt ca. 5400 kr. fordelt over 3 maneder. Der er langt fra dette tal til de forventninger,der aret for var stillet til den tyske annoncering. I sin indberetningaf 15. sept. 1939 opgav Meissner, at den samlede tyske annonceringi Danmark androg ca. 1.700.000 kr. Er dette tal blot tilnaermelsesviskorrekt, var det enlnu kun en yderst beskeden bid af kagen, der blev rakt det nazistiske blad.

Var disse annoncer dukket op i 1939, kunne vi med sikkerhed have sagt, at de repraesenterede en stotte fra tyske myndigheder; men meget havde siden sendret sig;. Danmark var 9. april 1940 blevet besat af tyske tropper, og en nazistislc magtovertagelse var dermed blevet en mulighed, der ikke kunne afvise:; af partiets modstandere, og som dets tilhamgere troede pa. Det bevirkede, at »F£edrelandet« fik flere annoncer, og deter da muligt, at ogsa tyfke firmaer eller deres reprsesentanter i Danmark har anset det for klogt pa denne made at vise en gestus over for de potentiellenye magthav;;re. Ingen af annoncerne lader sig umiddelbart karakterisere som stott cannoneer, hvilket heller ikke var at forvente pa et tidspunkt, da ogsa tyske myndigheder lagde overordentlig stor vaegt pa at holde deres stotte til dc danske nazister skjult. Hovedparten var indrykket af Persil-koncernen, dt:r drev lige sa intens reklamevirksomhed i de ovrigeblade. Et par annoncer for de tyske propagandaorganer »Signal« og »Das Reich« var udpneget velplaceret i en nazistisk avis, og ogsa det tyskearbejdsanvisningskontor kunne regne med et saerligt publikum blandt »Faedrelandet«s teesere. Da DNSAP havde sin storste styrke pa landet og desuden var tradt i sar larbejde med L. S., var det heller ingen ufornuftig disposition af Krupp av indrykke annoncer for hostmaskiner i juli og august.Derimod undrer det trods alt at se 3 ganske vist ret sma annoncer for Leipzigermessen i betragtning af, at den stadig var reprsesenteret af samme mand, som arei; for havde erkkeret aldrig at ville reklamere i et

---

49. Daglige annoncerapporter sept. 1940-sept. 1942. Bovr. ark. 49 d. Af disse daglige sammentaellir ger af hhv. tegnede og indrykkede annoncer ses, at der er anvendt takster virierende fra ca. 10-30 ore pr. mm. Den sidste pris er taget for de annonce , der er specificeret under »Propagandakontoret« i efteraret 1940, dvs. dem, der indgik i DNSAPs annoncekampagne og betaltes af de tyske tilskud. En istigning i gennemsnitsprisen for annoncer de dage, tyske annoncer udgjorde en storre part, tyder pa, at de blev betalt efter en lignende hoj takst. Af posten Propagandakontoret ses ogsa, at rabatten for flere indrykninger har vaeret meget lille.

nazistisk blad 50. Fra midten af September til midten af december kom tilsvarende en ny bolge annoncer af ret noje sarnme storrelse, og sadan indlob indtil midten af 1942 med mellemrum grupper af tyske annoncer, hver reprsesenterende samme eller en lidt mindre vserdi end de grupper, vi taeffer i 1940. Sa beskedne disse ordrer var, lader de sig hojst anse som produkt af en halvt frivillig ordning mellem firmaerne og; gesandtskabet. For »Fasdrelandet« var de som al tysk stotte for august 1940 en handsrcekning,men ingen effektiv hjaelp.

Den politiske understøttelse

Det ringe udbytte, »Faedrelandet« igennem mere end et ar havde af sine bestraebelser pa at skaffe tysk understottelse, viser, at det endnu kun var svage kraefter og interesser, det formaede at aktivere. Den lokale, delvis nyttebetonede velvilje, det nod hos underordnede myndigheder og enkeltpersoner, rakte ikke langt, og Tysklands propagandainteresser formaede det heller ikke i storre grad at tiltraekke. DNB-abonnementet og nodhjselpen fra gesandtskabets pressefond var ingen overbevisende gengaeld for det ihaerdige forsvar, det nazistiske dagblad forte for Det tredie Riges fremfserd inklusive besaettelsen af Danmark.

Forholdet kan ikke tilstaekkeligt forklares ved, at bladets tyske forbindelser la pa et ret lavt plan, eller ved de berettigede anker, der lod sig fremfore mod dets redaktionelle og tekniske kvalitet, skont begge dele kan have spillet en rolle. Vi ma ogsa tage i betragtning, at »Faedrelandet« var sa naert knyttet til DNSAP, at en stotte til bladet samtidig blev en stotte til partiet og altsa lod sig opfatte som et politisk engagement. For besaettelsen stodte en tilnaermelse til DNSAP an mod Tysklands udenrigspolitiske linie, som sigtede mod et venskabeligt forhold til den danske regering med det formal at opretholde Danmarks neutralitet, og heller ikke umiddelbart efter den 9. april var de ansvarlige tyske myndigheder tilbojelige til at indlade sig pa et hasardspil til fordel for Frits Clausen med risiko for et alvorligt tilbageslag for de vaegtige militate, politiske og okonomiske interesser, der var sikret gennem forhandlingspolitikken. Sa laenge denne tilstand varede, var en handsraekning i smug alt, hvad »Faedrelandet« kunne gore sig hab om.

Det ligger uden for denne undersogelses rammer at uddybe den kursaendring,tysk besaettelsespolitik i Danmark undergik i sommeren og efteraret1940. Baggrunden var forst og fremmest Tysklands sejr under vestfelttogeti maj-juni 1940, som satte Frankrig ud af spillet, hvorved en endeligtysk

---

50. Se s. 239.

deligtysksejr eller en fordelagtig fred med England en tid syntes inden for raekkevidde. Denned svaekkedes begrundelsen for det forelobige arrangement,der var truifet med den danske regering, og opmaerksomheden rettedes fremad mod im »endelig« ordning af Danmarks forhold. En bestemt plan at ga eft.^r havde de tyske myndigheder ikke; men blandt de muligheder, man fcrestillede sig, spillede de danske nazisters overtagelseaf magten en vasse ntlig rolle.

Stillingen i juli 1940 kan beskrives sadan, at det tyske udenrigsministerium, hvis kompetence m. h. t. de politiske forhold i Danmark var übestridt, ikke i ojeblikket havde til hensigt at bringe Frits Clausen til magten, men alligevel naerede en sadan interesse for DNSAP, at det ville sastte noget ind pa at styrke dets stilling i befolkningen for eventuelt senere at tage dets overtagelse af regeringsmagten op til overvejelse. I denne and udarbejdedes 10. juli 1940 en notits om de indrepolitiske forhold i Danmark, hvori DNSAPs :nuligheder var staerkt betonet, mundende ud i et forslag om at finansier;? udforelsen af en storstilet propagandaplan, som var opstillet af DNSAP. Som et led i denne plan indgik kob af den lamge savnede ny rotationsprcsse til »Faedrelandet« samt penge til udvidelse af medarbejderstaben og til en kampagne, der skulle skaffe bladet flere abonnenter. Der ansogtes om et samlet belob pa 524.621 kr., hvoraf ca. 200.000 kr. skulle komme »Faedrelandet« til gode⁵¹.

Denne notits var underskrevet af Low, der 11. apr. 1940 var avanceret til referent for Skandinavien i RSHA VI, hvorfra han 1. juli 1940 ved en nyordning overfortes til RSHA 111 med Danmark, Norge, Holland og Belgien som arbejdsom ade, samt af Meissner, hvem det i maj 1940 officieltvar blevet overdiaget at varetage forbindelsen med de danske nazister.Sa langt var det de hidtidige kraefter, der virkede; men initiativet bag ansogningen var dog udgaet fra gesandt (senere understatssekretagr) Martin Luther, der var leder af Abteilung Deutschland, en ny afdeling af det tyske udenrigsmiiiisterium, der havde overtaget bl. a. »Dienststelle Ribbentrop«s personel og arbejdsomrade, og under hvem forbindelsen med nazistiske organisa tioner i og uden for Tyskland sorterede. 29. juli forelagde Luther andragendet for rigsudenrigsminister Ribbentrop, der understregede dets politrske betydning ved forst at indhente Hitlers samtykke,for han 2. augusl; palagde Luther at bringe planen til udforelse 52.

---

51. Notits med bilag i Ai sw. Amt, Renthe-Finks handakter. RA pk. 302. Notitsen trykt i Parl. Komm. XIII bil. 63.

52. Luther, forelaeggelsesnotits af 29.7.40, Sonnleithner - Luther 2.8.40. Ausw. Amt, »Dienststelle Ribbentrop«s ark. »Unterstiitzung der nationalsozialist. Arbeit in Danemark«. RA pk. 198. De folgende akter fra RA pk. 198 stammer alle fra denne ringordner.

13. august var Low i Kobenhavn og udbetalte den forste rate til Frits Clausen, der overlod pengenes videre fordeling til H. C. Bryld i hans egenskab af propagandaleder for DNSAP og formand for »Faedrelandet«sbestyrelse.

Vi kan ikke nojagtigt se, hvor mange penge der tilflod »Fa?drelandet«. Propagandaplanen blev ikke uaendret gennemfort, og navnlig den store 9. april-kampagne i okt.-nov. 1940, der ikke var forudset, ma have medfort reduktion i de andre poster. Men den planlagte udvidelse af redaktionen og forbedringen af det tekniske udstyr blev foretaget. Den 18. September udkom bladet med forbedret tryk og med Helge Bangsted - tidligere Reuter-korrespondent og redaktionssekretasr ved BT - som ny og mere professionel redaktor. Ogsa kampagnen for tegning af nye abonnenter fortes igennem. Derfor har mulighederne for at skaere ned pa de beregnede 200.000 kr. sikkert Vceret meget begraensede.

Bladets okonomiske stilling var nemlig ingenlunde forbedret i 1940. Indtegterne steg, men holdt ikke trit med udgifterne. Det tyske tilskud, som i 1939 ville have vaeret afslutningen pa alle sorger, forslog i 1940 kun til at holde de mest pagaende kreditorer fra doren. Arsregnskabet for 1940 viser en tredobling af bade udgifter og indtaegter, sa underskuddet for dette ar var pa 408.000 kr. Hermed naede nettogaelden ved arsskiftet op pa i alt 541.000 kr. En del af den kunne man tage sig let, idet 133.000 kr. var tyske tilskud, der var bogfort som tilgodehavende til H. C. Brylds3. Men af den ovrige gaeld var over 100.000 kr. veksler, mens 240.000 kr. blev samlet under »Diverse Kreditorer«. Nye langfristede lan lykkedes det ikke at optage i 1940.

Arsregnskabet var endda ikke noget fuldgyldigt udtryk for »Fasdrelandet«sokonomiske misere ved udgangen af 1940. Dels var 58.000 kr. af indtaegterne tilvejebragt gennem delvis hardhaendede indsamlinger, dels ma vi regne med, at en del af tilskuddet fra Tyskland ikke er bogfort, men indgaet i regnskabet som en afkortning af udgifterne. I sin instruks for udbetalingen bestemte Luther, at pengene bortset fra et forskud skulle udbetales mod udlevering af kvitterede regninger, og i gesandtskabets indberetning af 20. november 1940 med redegorelse for stotten skrev Meissner, til hvem udbetalingerne af praktiske grunde var overgaet, at denne praksis i storst muligt omfang var fulgt, ligesom det fremgar, at

---

53. Lrs. Sally: Indberetning til skifteretten. Skifteretssagen. Henforer til en nu ukendt oversigt over lanekreditorer pr. 31.12.1940. Af de 189.000 kr., H. C. Bryld star opfort med, henforte han ved opgorelsen med »Mundus« i sept. 1941 de 56.000 kr. til egne indskud.

bilag var vedlagt indberetningen til Berlin 54. Derved er de kommet til at mangle i »F£edrelandet«s bogholderi, og det var da den simpleste fremgangsmadeat holde de:n uden for regnskabet, hvorved udgiftssiden er blevet reduceret. I alt ma vi regne med, at det forretningsmasssige underskudhar oversteget en halv million kr.

Bladets oplag lader sig ikke beregne pa samme made som for 1939 pa grundlag af indtaegtcn pa abonnement og lossalg. Dels steg abonnementsprisen fra kvartal til kvartal, dels steg oplaget, sa et gennemsnit kun har mindre interest. Vi kan dog umiddelbart se, at de oplagstal, Meissner 20. nov. 194!) indberettede til Berlin, beror pa en betydelig overdrivelse, idet 12.000 pr. 15. sept, og 23.000 pr. 20. nov. skulle have indbragt dobbelt sa megst som de 184.000 kr., der er opfort pa arsregnskabet.

Et palideligt udgangspunkt findes i en pa tysk affattet oversigt over »Fcedrelandet«s oplag maned for maned i 1941-42⁵⁵ fundet blandt »Faedrelandet«s papirer. Den viser, at bladet i januar 1941 havde 6419 abonnenter og et lossalg pa 4561, altsa et samlet nettooplag pa ca. 11.000. Desuden kender vi resultatet af den kampagne for nye abonnenter, de tyske tilskud finansierec e. Der udsendtes proveabonnementer i stor stil, og skont modtagelsen ofle var blandet (»Som Svar . . . skal jeg kun bringe Dem en Tak fordi De tv ophort med at sende dette nationalsocialistiske Organ ind ad Doren«, slriver 14. okt. en sageslos tandlaege 56) viser akkvisitionsregnskabet dog, a: kampagnen gav resultater 57. I tiden mellem 24. sept, og 23. dec. tegnedes 3072 abonnementer pa denne made, og hvis vi regner med, at de heri indeholdte genbestillinger er gaet omtrent lige op med stigningen i abonnementer tilgaet bladet direkte, nar vi til, at »Faedrelandet« i okt. kvi:. 1940 gennemsnitligt har haft ca. 5000 abonnenter. De sasrlige politiske forhold taler for at regne lossalget lidt hojere end normalt ide folgende ar, hvor det udgjorde 2/5 af oplaget. Saettes det ligeledes til 5000 i okt. kvl., nas et samlet gennemsnitligt oplag pa 10.000 solgte eksemplarer. Regnskabets salgsindtasgt nas da ved f. eks. at regne med oplag pa 4, 6 og 71)00 i de foregaende kvartaler. Trods fremgangen i 1940 befandt den dan:;ke nazisme sig endnu pa dette beskedne niveau.

»Faedrelandet« var pa intet tidspunkt indstillet pa at ssette taering efter

---

54. Luther: notits af 16. i fejlskrivning for 6.?) aug.4o. Indberetning underskrevet af Renthe-Fink 20.1 I.'IO. Begge RA pk. 198. Sidstnaevnte trykt i Parl. Komm. XIII bil. 131. Denne .x konciperet af Meissner. Meissner rapport af 22.3.48. Sagen mod Frits Clausen TV/JE.

55. Skifteretssagen.

56. Bovr. ark. 49 a-1.

57. Bovr. ark. 49 c.

naering. Den prestigepolitik, der alt i alt kendetegnede DNSAP omkring 1940, var saerlig udprasget for bladets vedkommende. Tidligere er omtalt de overdrevne forestillinger, H. C. Bryld bibragte Low m. h. t. bladets oplag58. Meissner synes ved arsskiftet 1939-40 at vaere blevet rigtigere orienteret,idet han i indberetningen af 20. nov. 1940 opgiver et begyndelsesoplagfor 1940 pa 4000, hvilket i hvert fald som bruttooplag betragteter rimeligt. Men hans senere tal er igen staerkt overdrevne. Til de store ord svarede ogsa en flothed i dispositioner, der bidrog til at forogeunderskuddet. Forst flytningen til Kobenhavn, som matte oge omkostningerne,og netop i denne situation, hvor man ingen penge ejede, taltes om anskaffelse af ny rotationspresse. Da de tyske tilskud kom, blev de ikke brugt som tilskud til driften, men til udvidelser og forbedringer,der belastede det fremtidige udgiftsbudget. Man lod det ikke engang blive ved at gennemfore de projekter, der var bevilget penge til, men udvidede16. okt. 1940 »koncernen« med en ny avis, et frokostblad, der hed »Middagsbladet«. Det var holdt i den lette genre, naesten uden politisk indhold, med 4 sportssider og laeserbreve med vrede klager over overfyldtepostkasser i den indre by. Denne »spog« naede at koste »Faedrelandet«60.000 kr., for den blev opgivet igen 21. dec. 1940.

Midt i november 1940 blev alle planer om en snarlig nazistisk magtovertagelse skrinlagt; men stadig var det Tysklands politik at stotte DNSAP for eventuelt i en fjernere fremtid, nar den »endelige« nyordning skulle finde sted - det vil sige efter krigsafslutningen - at lade partiet overtage hvad magt, der matte vasre for danske organer at udove. Det betod, at der matte bevilges flere penge, og i den ovenomtalte indberetning af 20. nov. 1940 var ogsa opstillet et budget for de nasste tre maneder, hvortil sogtes om i alt 516.500 kr. De blev bevilget af Ribbentrop 19. dec. 1940⁵⁹. Af dem var kun 72.000 kr. tiltaenkt »Fsedrelandet«. Heldigvis var der taget hojde for overskridelser, hvortil 200.000 kr. af bevillingen blev holdt i reserve. Dem brugte »Faedrelandet« godt og vel. Da gesandtskabet 29. marts 1941 aflagde regnskab over for Berlin, var der endnu 30.000 kr. tilbage af bevillingen; men af de udbetalte penge havde »Faedrelandet« faet ikke mindre end 338.000 kr.⁶⁰.

Det betod ikke, at »Faedrelandet«s ledelse helt havde indrommet, hvor
hablose dets okonomiske forhold var. Oplagstallet dobledes op til 22.000,
og den store overskridelse havde man fundet et nyt paskud for ved fra

---

58. Se s. 241.

59. Luther: notits af 20.12.40. Trykt i Parl. Komra. XIII bil. 143.

60. Indberetning af 29.3.41. RA pk. 198. Det ma antages, at denne og de folgende kvartalsberetninger ligesom indberetningen af 20.11.40 er konciperet af Meissner.

1. januar at foroge sidcantallet fra 8 til 12, noget mere om sondagen. Desuden anfortes det, it »Fsedrelandet« havde pataget sig det meste af trykkearbejdet for DNSaP. Herefter indrommede H. C. Bryld, at det manedligeunderskud var pa 80.000 kr. Men en rest af tidligere tiders prestigepolitik kom til ldbrud i en forunderlig slutbemasrkning til den beretning, hvori han opgjorde bladets og partiets fremtidige pengebehov: »Skulde den politiske Udvikling vaere heldig for D. N. S. A. P., vil samtligeovenstaaende Investeringer vaere overordentligt fordelagtige.« Underforstaetfor Tyskland 61.

Mundus

Nar Bryld brugte udtrylcket »Investeringer« om de tyske tilskud, hang det sammen med, at der kort forinden var truffet aftale om, at disse skulle bogfores som tilgodehavende for H. C. Bryld repraesenterende tredjemand; det asndredes :ort efter, sa DNSAP indtradte i Brylds sted. En sadan ordning var nalurlig, da den okonomiske understottelse varmentrment som en hjaslp til DNSAP, mens »Fcedrelandet« var et selvstaendigt aktieselskab. Den dybere hensigt pa tysk hold var imidlertid at skaffe sig indsigt i og kontrol med bladets forhold.

Skont det i gesandtskabets indberetning 29. marts 1941 blev sagt, at »Faedrelandet«s okonomi ikke var ringere, end at det havde kunnet baere sig selv, hvis det som liidtil var udkommet med 8 sider, ma det store pengeforbrug dog have vakt mistanke. Desuden stod der rore om H. C. Brylds person. Den udeblevne magtovertagelse i november 1940 vakte stasrk uro i DNSAP og forte i februar 1941 til et ikke übetydeligt udbrud i Kobenhavn og pa Sjaslland. Kritikken rettede sig i forste raekke mod H. C. Bryld og hais tre brodre, der ogsa indtog ledende poster i partiet. Denne kritik vindt gehor i det tyske gesandtskab og forte dels til et onske om at se H. C. Bryld udelukket af partiets ledelse, hvad Frits Clausen nasgtede, dels til en - nasppe berettiget - mistanke om, at han sogte at drage okonomisk fordel af sin stilling.

I en samtale med Frils Clausen i begyndelsen af april 1941 abenbaredegesandt Renthe-Fii ik, hvad der var hensigten med den nye ordning62. De ydede tilskud savel som alle fremtidige skulle betragtes som rentefri lan; dog skulle der finde en aktieudvidelse sted, hvorved en del af det tyske tilgodehavende blev omsat til aktier, sa majoriteten overgik pa tyske hamder. Som en formildende omstaendighed og for ikke udadtilat

---

61. H. C. Bryld - gesandtsl;abet 15.3.41 RA pk. 198. Kopi med bilag i Bovr. ark. 49 b-3.

62. Indber. af 8.4.41. RA pk. 198.

adtilatkompromittere arrangementet var det hensigten at lade den tyske aktiepost repraesentere af en dansk statsborger, der stod DNSAP naer. Pa Frits Clausens forslag udpegedes hertil grev Heinrich Schimmelmann, Lindenborg.Denne, fortsatte Renthe-Fink, skulle sa formelt fremfore onsket om at fa tilkaldt en tysk sagkyndig, som kunne gennemga bladets drift og konstatere, hvordan dets okonomi kunne stabiliseres, og hvilke tilskud der i fremtiden blev nodvendige. Pointen i det sindrige arrangement var altsa en revision. Heller ikke dette forslag havde Frits Clausen mulighed for at sige nej til; men som en slags protest demonstrerede »Faedrelandet« i de samme dage sit tilhorsforhold til partiet ved fra 5. apr. 1941 at skrive sig som udgivet af DNSAP i stedet for det »A/S af 30. December 1938«, der nu blev bragt under tysk kontrol.

I hvor hoj grad aktieudstedelsen var en formssag fremgar af, at Renthe- Fink i samme indberetning, hvori han refererede samtalen med Frits Clausen, og for der endnu var truffet forberedelser til at ssette nyordningen i vasrk, bad om snarest muligt at fa den omtalte tyske sagkyndige sendt til Kobenhavn. Mindre diplomatisk sendte Berlin i forste omgang slet og ret en revisor, der omkring 1. juni 1941 satte sig ind i »Faedrelandet«s okonomiske forhold. Den rapport, han efter sin hjemkomst aflagde til Abteilung Deutschland, rummede dog intet om okonomiske uregelmsessigheder, og han kunne heller ikke fremsaette forslag til vassentlige besparelser. Den foraeldede maskinpark kraevede for mange reparationer, og personalet var for stort, men til gengaeld darligt lonnet. Det manedlige underskud var opgjort til 60-70.000 kr. Det blev nu kendt i Berlin, at oplaget kun var 10-11.000 63.

Omtrent samme resultat naede den saerligt pressesagkyndige SA-OberfiihrerSchonwitz fra Reichsverband der deutschen Zeitungsverleger, da han i sept. 1941 var i Danmark for at fuldende det nye aktiearrangementog samtidig foretog en fomyet gennemgang af »Faedrelandet«s forhold64. Han fandt i almindelighed driften sparsommelig og sa i det vaesentlige kun mulighed for at forbedre okonomien gennem et fremstod for flere abonnenter og annoncer, til hvilket formal han foreslog det manedligetilskud foroget fra 80.000 til 85.000 kr. i den forste tid. Mistillidentil H. C. Bryld kom til udbrud i en strid om 56.000 kr. af hans nominelletilgodehavende, som han haevdede var hans personlige indskud. Dette matte Schonwitz erkende, men foreslog, at de hurtigst muligt blev tilbagebetalt, sa Brylds indflydelse pa bladet kunne bringes til ophor.

---

63. Dr. Nusse (Abt Deutschl.): notits af 21.6.41. RA pk. 198. Jfr. Rademacher (Abt D.) notits af 28.5.41 med Luthers pategning. Sst.

64. Schonwitz: notits af 16.9.41. RA pk. 198.

Han konstaterede ogsa, at »Faedrelandet«s konti for tyske tilskud ikke lod sig bringe i overens stemmelse med gesandtskabets tal, sa det matte antages, »at ikke alle btlob er gaet til de formal, de var bestemt for« 65. Men lcengere end til en untagelse naede han ikke, og deter uklart, om de konstaterede uoverensstcmmelser angik det samlede udbetalte belob eller fordelingen mellem parti og blad 66.

Praktiske resultater bragte den tyske gennemgang af »Fsedrelandet« saledes ikke for dagen. Den okonomiske misere beroede i al enkelhed pa, at der ikke i Danmark var et tilstraekkelig stort publikum for en nazistisk avis, i al fald iklce af de dimensioner, som bade DNSAP og de tyske myndigheder ansa Ibr pakraevet af prestigegrunde.

Forandringen i bladeti; ejerforhold gennemfortes i flere tempi. Pa »Faedrelandet«s generalforsaniling 16. maj 1941 vedtoges en udvidelse af aktiekapitalen fra 30.000 til -100.000 kr. »ved Konvertering af Gaeld«, som det diplomatisk er udtrykt i protokallen 67. Samtidig blev vedtaegterne aendret, sa bestyrelsens ret til at indlose aktier til dagskurs (den var naeppe hoj) ophasvedes, og det i stedet udtrykkeligt blev bestemt, at ingen aktionser var forpligtet til at lade sine aktier indlose. Sadan sikrede de gamle aktionterer sig mod helt al. miste deres indflydelse. Den hidtidige bestyrelse fortsatte efter en enkelt udskiftning uden forbindelse med de nye forhold.

31. maj 1941 forhojt:des aktiekontoen med de vedtagne 270.000 kr. Heraf fordeltes 62.950 l;r. til en raekke indskydere, der siden 1939 havde foretaget indbetalinger til senere aktieudvidelse. Resten, 207.050 kr., blev trukket pa »Kont;> Laanekreditorer, Lrs. H. C. Bryld« 68. Denne aktiepost sikrede netop 2/₃ flertal i generatorsamlingen, som det kraevedes til visse beslutninger.

Under Schb'nwitz's ovenomtalte besog i Danmark i sept. 1941 blev disse aktier overdraget til grev Schimmelmann. I mellemtiden var der skabt klarhed over den I'orm, besiddelsen af dem skulle have. Schimmelmann underskrev en erdsering om, at aktierne tilhorte og han kun reprcesenterede »Mundus A. G.«, Pressburg (Bratislava).

»Mundus« var et holding company, der var oprettet i 1940 efter sejrenover

---

65. »Es muss daher angenommen werden, dass nicht alle Betrage ihrem bestimmten Zweck zugefiihrt warden.*

66. Et brev fra stabsleder C.Fischer til stabsleder Wodschow 9.11.41. (Bovr. ark. 44d-17) viser, at H. C. Bryld i foraret 1941 padrog sig utilfredshed i partiet ved at lade storstedelen af de tyske tilskud udbetale til »Faedrelandet.«

67. Forhandlingsprotokolle n for bestyrelse og generalforsamling findes nu i sagen mod Frits Clausen, diverse.

68. Afskrift af posteringsj:>urnal pr. 31.5. 1941. Fra »Fasdrelandet«s papirer, nu i sagen mod Aage Tho nsen.

renoverFrankrig med det formal at forvalte aktiemajoriteten i det franskepressebureau »Agence Havas« og forlaget »Libraire Hachette«, der begge kobledes ind i den tyske udlandspropaganda. Siden havde det erhvervetaktier i en lang raekke europaeiske selskaber, hovedsagelig i de besatte lande, ligeledes til stotte for propagandaen. »Mundus« var placeretuden for Tysklands graenser, i det siden 1939 formelt selvstendige Slovakiet. Det ejedes ikke direkte af det tyske udenrigsministerium, men af det hertil knyttede »Deutsche Informationsstelle« 69.

Det var saledes ad en hojst indirekte vej, det tyske udenrigsministerium besad aktiemajoriteten i »Faedrelandet«. Men dette var en juridisk formalitet uden praktisk betydning. Ogsa efter at det sindrige arrangement var blevet truffet, fortes alle forhandlinger direkte mellem bladets ledelse og det tyske gesandtskab i Kobenhavn, og det var stadig dette, der efter samrad med Abteilung Deutschland bestemte, hvordan den tyske indflydelse pa »Fasdrelandet« skulle anvendes. Forelobig skete der ingen aendring i den redaktionelle linie. Pa generalforsamlingen 5. nov. 1941 omdannedes bestyrelsen i overensstemmelse med aktieudvidelsen; idet Schimmelmann blev formand, og der desuden indtradte en tysk statsborger, kobmand Damm Johansen, Flensborg, der i en arrakke havde fungeret som Lows kontaktmand til DNSAP. Men H. C. Bryld bevarede sin plads i bestyrelsen, og endnu pa generalforsamlingen i april 1942 var det ham, der aflagde beretning pa bestyrelsens vegne 70. Hans indflydelse ophorte forst endeligt, da han i okt. 1942 tiltradte en stilling i Tyskland. I forste omgang var det mest folelige resultat af »Mundus«s overtagelse af aktiemajoriteten, at bladet fik bevilget ekstra 350.000 kr. til afvikling af 10s gaeld, samtidig med at trykkeriet blev fornyet for 150.000 kr. 71. Dermed blev de stadig tilbagevendende okonomiske kriser, der havde fulgt »Faedrelandet« gennem mere end to ar, endelig i efteraret 1941 bragt til ophor.

Pris og udbytte

Det tyske udenrigsministeriums understottelse af »Faedrelandet« fortsatteindtil Tysklands kapitulation 5. maj 1945 i stort set samme omfang som i 1941. Indtil arsskiftet 1942-43 kan vi folge udbetalingerne gennem opgorelser fra »Faedrelandet«s papirer, suppleret med oplysninger fra

---

69. Redegorelse af Luther i notits af 18.8.41. Ausw. Amt. Luthers handakter. RA pk. 300.

70. »Faedrelandets protokol, sagen mod Frits Clausen, diverse.

71. Schonwitz: notits af 16.9.41. Renthe-Fink: indber. af 30.9.41. Begge RA pk. 198.

Auswartiges Amts arkiv 72, og nar da til det samlede tal 2.700.000 kr., hvortil kommer de belob, som i den forste tid blev udbetalt gennern Low og Meissner og maske en del af den forste store bevilling samt det igenmenhele krigen loben;le friabonnement pa DNB; disse poster er dog i forhold til den sambde understottelse forsvindende sma. For arene 1943-45 kan tilskuddene ved et forsigtigt skon saettes til samme belob som i 1942, ca. 1 mill. kr. arligt, hvorved den samlede understottelse nar op pa ca. 5 mill. kr.

Nar tilskuddene for de sidste krigsar kun er ansat til 1942-niveauet, hanger det sammen mcd, at det utvivlsomt staerke fald i de ordinaere indtsgter nogenlunde kan paregnes at vaere udlignet gennem oget tysk annoncering. Deter ovenJ'or omtalt⁷³, at »Faedrelandet« i 1940 fik mindre ordrer pa tyske annoncer, maske ved bistand fra tyske myndigheder, og at lignende ordrer indlob uregelmaessigt i nogenlunde samme omfang indtil efteraret 1942. De '/ar i hele perioden af en sadan karakter, at de kunne siges at varetage salgsinteresser. Filmselskabet Ufa, tyske blade, boger og udstillinger te|;;nede sig for hovedparten. Fra oktober 1942 traeder det annoncepolitisk;; perspektiv imidlertid klart frem. Maengden oges fra ca. IV2 til ca. 4 sider pr. md., og denne forogelse skyldes, at en raekke af de hidtidige annonctr er blevet storre og hyppigere, samtidig med at tyske industrifirmaer optraeder med store annoncer, der for det meste hverken reklamerer for en bestemt vare eller angiver danske repraesentanter. I 1943 ses en yderligere forogelse af de tyske annoncer, og at det drejer sig om stotteannoncer, er klart ved forste blik, da forogelsen udelukkende fremkommer gennem en serie inserater, der forsikrer, at Tyskland leverer varer til Eanmark, at det stadig producerer, og siden nojes med at pege pa Tysklands store &onner, Gutenberg, Luther, Beethoven osv. I 1944 steg den tyske annoncering til ca. 10 sider pr. md., mens praktisk taget alle danske annoncer forsvandt, og pa dette niveau holdt den sig, indtil den d. Vl.V¹. jan. 1945 brat ophorte. I de sidste maneder reduceredes bladets sidefcd, og naesten alle annoncer hidrorte fra »Fasdrelandets Bog & Papirhan:lel« 74.

Den okonomiske betydning af denne tyske annoncering lader sig ikke
nojagtigt opgore. Dels savnes oplysning om annonceprisernes udvikling,
dels kan det ikke udelnkkes, at der er blevet betalt for flere annoncer,

---

72. Skifteretssagen og RA pk. 198.

73. Se s. 249 ff.

74. Ovenstaende gennemj;ang hviler pa stikprover fra enkelte kvartaler eller maneder suppleret med ;:n lokalisering af de storre bevaegelser. Fra 1943 er der ikke taget hensyn til annoncer under 0,1 s., ligesom hverveannoncerne, som maske ikke er betalt, samt en del annoncer af tvivlsom proveniens er udeladt.

end der blev indrykket; fra det tyskimderstottede svenske blad »Dagsposten«kendes saledes et eksempel pa, at et tysk firma har indbetalt 39.000 kr. for annoncer, men kun indrykket for 500 kr. - for ikke at eksponere sig og dermed miste kunder 73a. Det var lige sa velmotiveret at anvende denne teknik over for »Faedrelandet«. Vi kan derfor kun beregneannoncestottens minimale omfang. Hvis vi pa grundlag af den almindeligeprisstigning antager, at ogsa annoncepriserne er steget, og forsigtigtanslar »Fa2drelandet«s gennemsnitlige pris til 1000 kr. pr. side (i 1940: 900 kr.), har de tyske annoncer i alt indbragt ca. 250.000 kr., hvoraf omkring halvdelen i 1944. Selv om tallet eventuelt har vzeret dobbelt sa stort, var annonceindtasgterne dog kun af underordnet betydningsammenlignet med de kontante tilskud. Man ma i grunden undre sig over, at deter fundet ulejligheden vasrd at lade sa ringe en del af finansieringen ga ad denne komplicerede vej. Begge former for stotte skete gennem udtraek pa de tyske konti i Nationalbanken og matte til syvende og sidst betales af den danske statskasse. Forklaringen ma ligge i, at det tyske udenrigsministerium var underkastet valutarationering og gennem annonceringen kunne la?gge et marginalbelob over pa tyske firmaereller

Sporgsmalet om, hvad Tyskland fik for disse penge, ma besvares med udgangspunkt i de hensigter, der motiverede stotten. Som foran naevnt var det politiske overvejelser, der begrundede, at det tyske udenrigsministeriumi sommeren 1940 lod DNSAP og dets blad tilflyde betydelige pengemidler; sa laenge DNSAP bevarede en plads i den tyske besasttelsespolitik,var udbyttet af de okonomiske tilskud, at partiet kunne drive politiskaktivitet i langt storre omfang end ellers, og at det kunne have et dagblad som taleror. Den okonomiske afhamgighed af Tyskland, bade parti og blad geradede i, kan vel ikke helt frakendes betydning for DNSAP's intensive samarbejde med besaettelsesmagten; men i sa henseendevar habet om ved tysk hjcelp at overtage magten dog en langt sterkeredrivkraft, og den protyske indstilling var pa forhand en realitet. DNSAP og Hitler-Tyskland havde pa sa mange punkter sammenfaldende interesser, at deter vanskeligt at udskille, hvilke trask i »Fasdrelandet«s politiske linie der skyldes denne eller hin parts indflydelse. Udenrigspolitiskvar det et naturligt led i DNSAPs propaganda at forsvare Tyskland, og selv om der i »Fasdrelandet« trseffes mange artikler, der ligefrem bsererprasg af at vaere af tysk proveniens, behover vi ingenlunde at betragte dem som udtryk for den tyske indflydelse pa bladet. Gar vi over til indre

---

73a. »Dagsposten«, utrykt afhandling af Sune Ornkrans, Historiska Institutionen, Stockholm.

danske forhold, er det Idart, at de hyppige angreb pa danske personlighederog pa de samarbejclende partier og deres politik i hvert fald kun undtagelsesvishar vasret inspireret af de tyske myndigheder. De tjente forst og sidst som led i DNJiAPs agitation og var ofte led i dette partis forsog pa at overbevise tyskerne om, at de ikke kunne vaere tjent med at fortsasttesamarbejdet med den siddende regering. Disse forhold gendrede sig ikke, efter at Mundus liavde overtaget aktiemajoriteten. I febr. 1942 kom det til en kortvarig abc.n konflikt mellem DNSAP og det tyske gesandtskab,idet Frits Clausen formelt som en demonstration mod politiets pastaedeligegyldighed ov;?r for odelaeggelser foretaget mod nazistiske partikontorerbeordrede egne vagter udkommanderet, hvilket ogsa skete ved nogle af DNSAPs bygninger i Kobenhavn. Trods pabud fra gesandtskabetom at inddrage disi e vagter opretholdtes de i nogle dage, og »Faedrelandet«stottede i denne situation Frits Clausen og bragte ogsa en berlinerkorrespondance,gesandtskabet udtrykkeligt havde nedlagt forbud mod - uden at det fik Iconsekvenser for bladet^74a.

Sadanne uoverenssteinmelser var en undtagelse; men som en hovedregel nojedes gesandtskabet med at soge at neddaempe den voldsomme tone, hvori »Faedrelanclet« (og DNSAP) forte kampen mod regeringen, og lod i ovrigt bladets karakter af partiorgan uantastet - i overensstemmelse med de forudssetr inger, hvorunder den okonomiske stotte blev ydet. Et forsog pa at gore del til taleror for Tyskland blev forst gjort i sommeren 1943, da forholdene pa vigtige punkter havde aendret sig, og dette forsog blev en illustration af, hvor vanskeligt det var at losne forbindelsen mellem »Faedrelan;let« og det parti, der pa anden made bar det oppe.

Den 5. nov. 1942 tiltradte Werner Best som tysk rigsbefuldmasgtiget efterRenthe-Fink. I de riaermeste maneder ledte han den tyske politik ind pa et nyt spor, idet han opgav de planer om engang at lade Frits Clausenovertage magten, scm bade krigsudsigterne og DNSAPs ringe succes i alle tilfaelde forlagde lil en fjern fremtid. Bests politik blev ensidigt at stotte sig pa den nydaniede regering Scavenius, og han var ikke til sinds at lade den übetydelige nazistiske minoritet i Danmark modarbejde sine bestraebelser. Den 15. ::ebr. 1943 kaldte han Helge Bangsted til sig og indskasrpede, at »Faedrdandet« indstillede sig pa hans politiske linie og f. eks. ikke angreb en ndvidelse af politistyrken, der var billiget af ham. Ejheller burde bladet pa noget punkt afvige fra den handelspolitiske linie, han til enhver tid fulgte. Bangsted havde ingen protest at fremfore.

---

74a. Se sagen mod Frits Clausen XII, lasg indeh. rapporter og bilag vedr. bevogtningsovertagelsen 6. febr. 1942.

Ogsa i DNSAP bredte den erkendelse sig, at spillet var ved at vasre
tabt 75.

De kommende uger svsekkede yderligere DNSAPs stilling. I Berlin faldt Luther i unade, og Meissner forlod 1. april Kobenhavn. Ved rigsdagsvalget 23. marts 1943 vandt DNSAP kun en beskeden fremgang og demonstrerede dermed, at det fortsat var uden betydning i dansk politik. For Tyskland havde det endnu nogen betydning, da det stadig stillede folk til Waffen-SS, sa nogen afbrydelse af samarbejdet var ikke i tysk interesse; men planerne om en fremtidig magtovertagelse var skrinlagt.

Der var saledes god konsekvens i, at Frits Clausen 25. marts frasagde sig fremtidig okonomisk bistand til partiet, da dens motivering jo nu var faldet bort. M. h. t. »Fa;drelandet« henviste han til, at det allerede hovedsagelig var i tysk besiddelse, og at det derfor matte vasre Tysklands sag at fore det videre, mens DNSAP i fremtiden nojedes med »National- Socialisten« som partiorgan 76.

Hermed havde Best faet Frits Clausens formelle billigelse af, at »Fasdrelandet« blev koblet fra DNSAP og overfort til den tyske propaganda. Til at gennemfore denne omstilling udpegedes den hidtidige leder af det tyske propagandabureau Presse-Dienst i Kobenhavn, forfatteren Louis v. Kohl, som 17. maj 1943 blev indsat som en art kommissser 77. Hans opgave formuleredes sadan, at han skulle losgore bladet fra DNSAP og i fremtiden lade det virke for dansk-tysk forstaelse; men dette skulle ske i venskabelig forbindelse med DNSAP. Hvorvidt denne opgave i det hele taget lod sig lose, er tvivlsomt, og i hvert fald viste v. Kohl ikke den takt og talmodighed, den kravede.

Frits Clausen kunne efter sin tidligere erklaering ikke godt modsaette sig omstillingen og udsendte efter aftale 28. maj en meddelelse til partiets ledere om den sendring, der havde fundet sted 78. Man ma dog give v. Kohl ret i, at den heri indeholdte anbefaling var pafaldende vag, idet det blot siges, at det pa grund af »Faedrelandet«s uaendrede udenrigspolitiske linie og som orientering om partiets arbejde »vil . . .vaere rigtigt for vore Medlemmer fortsat at stotte Bladet«. Da det kom til stykket, fortrod Frits Clausen sit standpunkt.

v. Kohl stodte pa modstand fra »Faedrelandet«s ledelse. Han blev venligtbehandlet;

---

75. Bangsted - Frits Clausen 15.2.43. Bovr. ark. 44 d-7.

76. F. C.-Best 25.3.43. Bovr. ark. 44 d-1.

77. Skildringen af denne episode bygger pa sagen mod Louis v. Kohl pkt. 3, indeholdende 3 rapporter af v. K. fra dennes papirer dat. 26.-28.6.43, samt dennes og Bests forklaringer, jfr. retsbogen. Vaerdien af den vigtigste rapport styrkes ved kritiske marginalnoter af Bests sekretaer, Hermann Bielstein.

78. Bovr. ark. Meddelelser fra Partiforeren.

ligtbehandlet;men af effektive asndringer fik han kun gennemfort en vis omlsegning af tonen oj;; en nedskaering af partistoffet. I ovrigt blev forslagaf virkelig betydning ignoreret. Det gjaldt »National-Socialisten«s udskillelse (der aldrig blev gennemfort) og asndringer i bestyrelsens og redaktionens sammensiutning. Derimod lod man ham lobe linen ud, hvor det kun kunne medfor:; irritation blandt lasserne. Hagekorsene forsvandt, de lokale annoncer, der hidtil havde vaeret inddelt efter sysler (partiets inddeling), blev sat under landsdele, og endelig fjernede han fra hovedet det af Frits Clausen fcrmulerede motto »For Danmarks JEve, Frihed og Ret«. I sidstnaevnte arledning protesterede Frits Clausen over for Best, der dog forelobig gav v. Kohl ret. Men rundt i partiorganisationen agiteredesder nu abenlysl for opsigelse af abonnementerne, og under dette tryk besluttede Best kcrt for indgangen til juli kvartal at opgive eksperimentet.Den 28. juni ] 943 indkaldte Bests sekretaer, Hermann Bielstein, der siden Meissners afrejse havde varetaget forbindelsen til de nazistiske kredse, v. Kohl til en konference pa Dagmarhus sammen med Bangsted og direktor Schillinger. der fra begyndelsen af 1943 havde opsyn med »Ftedrelandet«s okonomi og administration pa Mundus's vegne. Bielstein indskaerpede da, at v. Kohl kun var radgiver, mens Bangsted havde det fulde ansvar for redak tionen, og gjorde sig til talsmand for, at bladet genoprettede det gode I'orhold til DNSAP. Herefter trak v. Kohl sig tilbage.

Hovedarsagen til dei tyske retraete var det konstaterede eller befrygtedestaerke fald i lsesei kredsen. Denne bestod som folge af bladets hidtidigelinie overvejende af DNSAPs medlemmer og tilhaengere og lod sig vanskeligt forny. Indtil begyndelsen af 1943 havde »Faedrelandet«s oplag holdt sig pa det niveE.u, det havde naet i 1940. En mindre nedgang havde meldt sig i april 1941, hvorefter nettooplaget i et ar la pa mellem 8500 og 10.000; men fra april 1942 var det igen lykkedes at arbejde det op til mellem 11.000 eg 13.000, og i januar 1943 var det solgte nettooplag11.145, hvoraf 65129 abonnenter⁷⁹. Derefter kan vi kun folge abonnementstallet,som 1. maj var sunket til 6177 og pr. 22. juni 1943 blev opgjort til 5785 80. At :aldet endnu ikke var storre, hang sammen med, at opkraevningerne for april kvartal var udsendt for valget 23. marts. Vi kender ikke resultatet af fornyelsen 1. juli; men anklagen mod v. Kohl om at ruinere »F£edrehmdet« tyder pa, at de almindelige politiske konjunktureri

---

79. t)bersicht iiber die Ciesamtauflage 1941 und 1942«. Skifteretssagen. Til det solgte oplag kom getinem hele perioden ca. 1800 friabonnementer til Frikorps-folk m. v., hvoived trykoplaget med restoplag, makulatur og tab blev ca. 2500 hojere.

80. Opgorelse fra v.Kohls papirer, sagen mod v. K.

junktureriforening med DNSAPs modstand mod omlaegningen har ramt
bladet foleligt.

»Fa2drelandet« eksisterede i 1943 i kraft af inertiens lov, med en lseserkreds der i et vist omfang holdt fast ved bladet, men uden synderlige muligheder for at forny sig. I denne situation kunne drastiske aendringer kun fremskynde faldet, og resten af besaettelsen bevarede bladet da ogsa sit dansk-nazistiske pra?g. Men i en lignende situation stod DNSAP, hvis baerende politiske ide var habet om magtovertagelsen, og som splittedes og svandt ind, da dette fortonede sig. Fra sommeren 1943 eksisterede ingen fast partilinie, som »Fsedrelandet« kunne slutte sig til, og det var derfor i endnu hojere grad end for henvis til agitationen for Hitler- Tysklands sag som eksistensberettigelse. Alligevel er henvisningen til tyske propagandainteresser ikke nogen udtommende forklaring pa den fortsatte understottelse af bladet efter det politiske motivs bortfald. Ogsa her ma vi tage en trseghed, et hensyn til det engang bestaende i betragtning. Opretholdelsen af »Faedrelandet« var et prestigesporgsmal for Tyskland. Som det hedder i et telegram fra Best 28. aug. 1943, hvori han argumenterer for vedblivende stotte til de nazistiske organisationer: hvis »Fsedrelandet« blev inddraget, ville det fore til »et hardt prestigetab for Riget« 81. Ogsa Tyskland var nu i defensiven. Det var ikke i en position, der tillod nye fremstod, men matte haevde sin anseelse ved at klamre sig til, hvad det endnu havde igen.

»Folket« og »Himmerland«

Det billede af tysk understottelsespolitik i besasttelsesarene, der tegner sig ved gennemgangen af »Fsedrelandet«s forhold, viser sig i nogen udstraekning ogsa at have gyldighed for de ovrige tyskunderstottede dagblade. Kredsen er snaever, omfatter kun det meste af LS-pressen samt det privatejede (formelt Venstre-)blad »Himmerland« 82. Som en afrunding uden forsog pa at give en udtommende fremstilling skal et par karakteristiske traek ved understottelsen af disse blade fremdrages.

LS (Landbrugernes Sammenslutning) disponerede i 1940 kun over tre
lokale dagblade: »Landbrugernes Dagblad« (Maribo), »Folket« - »NordjyskTidende«
(Randers - Alborg) og »Ringkobing Amtstidende« 83.

---

81. »einem schweren Prestigeverlust fur das Reich«. Ausw. Amt, statssekretaerens ark. RA pk. 203.

82. Der ses her bort fra det tyske mindretals blad, »Nordschle;>wigsche Zeitung«, hvis position i alle henseender var egenartet. Om tysk stotte til dette, se Parl. Komm. XIV, redegorelse af Johan Hvidtfeldt, s. 95.

83. Foruden de i de folgende noter angivne akter fra Ausw. Amts ark. bygger fremstillingen af LS-pressens forhold pa rapporter og bilag i sagen mod Jorgen Sehested m. fl. og sagen mod C. O. Jorgensen.

Kun det forstn£evnte, der var aflsegger af et konservativt blad, var i stand til at lobe rundt, mens de andre havde oparbejdet en ret betydelig gasld. Desuden var det utilfn dsstillende, at LS, der ved besasttelsen havde knap 40.000 medlemmer, kun havde 8000 holdere til sine dagblade. Da ogsa ugebladet »Landbova2rnet«, som daekkede Sjadland, Fyn og Sydjylland, var i okonomiske vanskeligheder, havde en reorganisering af LS-pressen allerede for krigen vzere t pa tale.

Sporgsmalet blev ydurligere aktuelt, da LS den 17. juni 1940 proklamerede, at det gik i samarbejde med bl. a. DNSAP. Dels medforte dette samarbejde indre vanskeligheder, der gjorde det yderligere pakrasvet for ledelsen at finde midler til at holde sammen pa medlemsskaren, dels skabte det mulighed for okonomisk stotte fra Tyskland. I forste omgang blev LS ikke betaenki: i de tyske bevillinger, der udelukkende tilgik DNSAP; men i vinteren 1940-41 indledtes droftelser med tyske myndigheder, forst om indforsd af et parti kunstgodning, hvoraf LS skulle have en afgift, siden om en eksportkvota af kvaeg, som skulle tildeles det LS nsertstaende Danske Lmdbrugeres Kreatursalgsforening og indbringe en fortjeneste, som kunne finansiere LS-pressens nyordning. Begge forslag afvistes fra tysk side, da der ikke var interesse for at fa LS koblet ind i den dansk-tyske samhandel, og resultatet blev da i stedet kontante tilskud fra gesandtskabet.

Efter en droftelse i det tyske gesandtskab i Kobenhavn omkring l. apr. 1941, hvori ogsa legationssekretaer Rademacher fra Abt. Deutschlanddeltog, blev det vedtaget at udvide den politiske pengestotte med 100.000 kr. pr. kvt., som skulle tilfalde LS, og hvoraf pressen skulle have 25.000 kr. I sin motivering af denne stotte pegede Renthe-Fink pa LS's »betydning for en tyskvenlig propaganda i den danske bondestand« 84. Stotten til LS vanned andre ord ikke blot betinget af samarbejdet med DNSAP. Navnlig i beixagtning af det danske landbrugs leverancer til Tyskland, hvis storrels:; ikke ansas for upavirket af stemningen blandt landmaendene, bestod der en saerlig tysk interesse i at stotte den tyskvenligeagitation, LS drey. Men bevillingen havde dog sin plads i det politiskemonster, der vai opbygget omkring DNSAP, idet Renthe-Fink videreanforte, at det var tanken at lade pengene tilga LS gennem en mellemmand,der tilhorte DNSAP, »for derved at knytte LS naermere til det nationalsocialistiske paiti« 85. Deter vaerd at bemaerke, at stotten - ligesomfor

---

84. «... in Beriicksichtij ung ihrer Bedeutung fiir eine deutschfreundliche Propaganda in der danischen Bauernschaft. . .«. R.-F. indber. af 8.4.41. RA pk. 198.

85. »um dadurch die »L. S.« naher an die nationalsozialistische Partei heranzuziehen.«

somforDNSAP-»Faedrelandet«s vedkommende - primrert var tiltsenkt LS-organisationen, der sa kunne anvende en del af belobet til sin presse. I krigens forste fase, mens politiske fremtidsplaner stadig spillede en rolle, var det politiske organisationer mere end bladene, Tyskland havde interessei at stotte. Ved sin forelaeggelse for Ribbentrop haeftede Luther sig alene ved det politiske perspektiv, idet han betegnede bevillingen til LS som saerlig presserende »for at forhindre et sammenbrud af denne sideorganisation(til DNSAP), der omfatter betydelige dele af den danske bondestand« 86.

Stotten til LS's presse blev dog i hvert fald hovedsagen i denne understottelse, og da dennes reorganisering skred langsomt frem., blev der af den forste bevilling kun udbetalt 20.000 kr. 87. Imens opstod en situation, som gav tyskerne anledning til at behasfte stotten med saerlige betingelser. Ved handelsforhandlingerne mellem de danske og tyske regeringsudvalg blev der grundet mangel pa foderstoffer vedtaget en reduktion af de danske kvaegbesaetninger, som fremskyndedes gennem udbetaling af eksportpraemier i sommeren 1941. LS var modstander af denne reduktion, sa meget mere som det ikke havde faet andel i eksporten, og det blev derfor ved en intern tysk konference i gesandtskabet 11. juni 1941 besluttet at gore den okonomiske stotte betinget af, at LS i stedet agiterede for de kommende nedslagtninger. Nseste dag stillede lederen af den tyske handelsdelegation, ministerialdirektor Walther fra rigsernaeringsministeriet, til gengseld i udsigt, at det tyske husdyrkontor »Reichstierstelle« fra 1. juli villebevilge 60.000 RM (= ca. 120.000 kr.) pr. kvt. til stotte for LS, og denne ordning blev tiltradt i Berlin 88.

Man kan ikke se bort fra, at den aflastning af det tyske udenrigsministeriums valutasituation, ordningen indebar, har vaeret et moment i sagen, og i alle tilfselde var stotten til LS allerede pabegyndt og altsa ikke motiveret i denne specielle situation. Men den illustrerer, at LS's agitation inden for landbruget havde en specifik betydning ved siden af den politiske vaegt, LS blev tillagt.

Udbygningen af LS-pressen pabegyndtes 1. okt. 1941, da »Folket«
(med lokaludgaver) blev udsendt til alle medlemmer af LS i Nordjylland,blot
mod at amtsorganisationerne betalte 2 kr. kvartalet pr. medlem.Herved

---

86. ». . . besonders dringlich, um einen Zerfall dieser Nebenorganisation, die starke Teile des danischen Bauernbestandes erfasst, zu verhindern.« Luther: forelaeggelsesnotits af 21.4.41. RA pk. 198.

87. Indber. af 25.6.41. RA pk. 198.

88. Rademacher: notits af 16.6.41, v. Scherpenberg: notits af 17.6.41. Begge RA pk. 198.

lem.Hervedforogedes oplaget fra 3500 til 15-16.000 89. Samtidig gik »Ringkobing Amtstider de« over til en uafhaengig status. Den I. juli 1942 blev det hidtidige ugeblad »Landbov£ernet« ved en lignende abonnementsordninginden for sit omrade gjort til obligatorisk LS-dagblad, dog reelt saledes at det hidlidige navn kom til at daekke nye lokaludgaver af »Folket«, der henned spsendte over det meste af landet og fik et samlet oplag pa 25.000. Dettc resultat matte betegnes som et betydeligt fremskridtfor LS's propaganda, og bladet indfriede ogsa pa anden made de tyskeforventninger, da det var tyskorienteret og ydede loyal stotte til DNSAP.

I overensstemmelse med den oprindelige plan blev stotten formidlet af DNSAPs landbrugslede r, C. O. Jorgensen, der i begyndelsen af 30erne havde indtaget en ledende stilling i LS. Fra okt. 1942 fik han ogsa mulighed for at ove direke indflydelse pa. »Folket«, da han indtradte som formand for LS's Bladndvalg. I okonomiske sporgsmal vedblev »Folket« og »Faedrelandet« dog ligesom LS og DNSAP at folge hver sin politik. Set fra tysk synspunkt var hovedudbyttet af den okonomiske stotte til »Folket« den styrkelse af LS, den indebar.

Da de politiske fremtidsplaner i 1943 faldt bort, og understottelsespolitikken denned gik ind i sin anden fase, fortsatte ogsa stotten til »Folket«, og den ma ligesom for »Faedrelandet«s vedkommende ses i forbindelse med princippet om at farsvare vundne positioner. Hertil kunne Best dog i sit tidligere nasvnte telegram af 28. aug. 1943 atter fremhasve bladets sasrlige indflydelse i landbmget og den betydning, det derved fik for leverancerne til Tyskland 90. I sammenligning med »Faedrelandet« var »Folket« nojsomt. Det klarede sig med manedlige tilskud pa 20-30.000 kr. I alt er de opgjort til 1.11)0.000 kr.

Endnu billigere, men ogsa af langt mindre effekt var den tyske stotte til »Himmerland« i Hobro⁹¹. Dets oplag var i 1939 2600, ved dets overgang til tysk ejendom i begyndelsen af 1944 kun 1000, og da det vurderedes med salg for oje i jan.-febr. 1945, havde det kun 600 abonnenter tilbage, skont det var eneste lokale avis i Hobro.

»Himmerland« var formelt et venstreblad og stod tilsluttet Foreningen af Venstreblade. Det praegedes dog helt af dets redaktor og ejer, Carl Rasmussens staerke prolyske og pronazistiske synspunkter, uden at det havde forbindelse med nogen af de nazistiske grupper. Deter ikke klart,

---

89. Disse tal stammer in en samtidig oversigt og fra rapportafhoringer; og det f remgar ikke, om der e r tale om brutto- eller nettooplag.

90. Ausw. Amt., statssekre:aerens arkiv. RA pk. 203.

91. L. Bindslov Frederikscn: Pressen under Besaettelsen (1960) s. 421 f. Sagen mod Carl Peter Rasmu ssen og sagen mod C. O. Jorgensen.

hvornar den tyske understottelse af »Himmerland« begyndte; men den kan i hvert fald fores tilbage til sept. 1941. Dette forste kendte tilskud, pa 2000 kr., blev udbetalt af Meissner, og deter bemaerkelsesvaerdigt, at han lod det ga vejen over H. C. Bryld, hvori man kunne sect forsog pa ogsa at knytte »Himmerland« til DNSAP 92. Dette skete dog ikke, hvorimodred. Carl Rasmussen var pa tale som redaktor af »Folket« i 1942. I tiden frem til efteraret 1943 modtog »Himmerland« mindre tilskud fra det tyske gesandtskab, uden at der dog var tale om nogen regelmsessig stotte. Hovedgrundlaget for bladets okonomi havde i en arraekke vseret store og voksende lan i den lokale bank, og da disse efterhanden var adskilligt storre end bladets vaerdi, og da banken i nov. 1943 fandt en kober til det, forlangte den, at Carl Rasmussen skulle saslge mod at blive lost fra alle forpligtelser. 8. dec. blev salget bekendtgjort; men to dage eftergreb den tyske presseattache ind og kraevede over for UdenrigsministerietsPressebureau, at handelen blev stillet i bero. Fra tysk hold blev det dernaest kraevet, at kobet skulle overga til C. O. Jorgensen og grev Schimmelmann, og efter en raekke forhandlinger fort i UMs Pressebureauendte sagen i febr. 1944 med, at disse overtog bladet, reelt som bestyrere af tyske penge. Resten af besaettelsen blev »Himmerland« opretholdtgennem et fast manedligt tilskud pa 6000 kr., stadig med Carl Rasmussen som redaktor.

Det ligner en tanke, at »Himmerland« blev overtaget af de samme to maend, der over for Tyskland stod som garanter for stotten til hhv. »Folket« og »Faedrelandet«. Imidlertid er der ikke pa dette sene tidspunkt nogen grund til at tro, at Best ville udbygge den nazistiske blok. Det var blot de provede krsefter, der atter blev taget i anvendelse, sa meget mere nserliggende, som begge boede i en rimelig nasrhed af Hobro, og C. O. Jorgensen tidligere havde bistaet Carl Rasmussen ved en henvendelse til gesandtskabet, mens Schimmelmanns formueforhold kunne bibringe den formelle transaktion et skin af sandsynlighed. Som helhed ma understottelsen af »Himmerland« ses som en selvstaendig foreteelse, der havde sin baggrund i tyske propagandainteresser. Dets erhvervelse sa at sige for abent taeppe illustrerer, hvor desperat Best hagede sig fast i de engang vundne positioner. I alt kan stotten til dette blad anslas at have kostet 150-200.000 kr.

Følge af besættelsen

Det samlede belob, Tyskland under 2. verdenskrig brugte til understottelseaf
danske dagblade, nar hermed op pa 6V2 mill, kroner, maske

---

92. H. C. Bryld - Meissner 3.10.41. Bovr. ark. 49 b-7.

en smule mere. Om baggrunden har vi i det foregaende konkluderet, at bevillingerne hovedsagelig blev givet med politisk motivering som led i et forsog pa at forrykke Danmarks indrepolitiske struktur, hvorved der skulle banes vej for en nazistisk magtovertagelse. Denne plan udgjorde i de forste ar et led i den tyske besaettelsespolitiks monster. Det sporgsmal star imidlertid tilbage, om ikke en lignende understottelse kunne vaere tilvejebragt ud fra andre motiver og uden at have besasttelsen som baggrund.Det kan ikke besvares ved simpel henvisning til det tidspunkt, da stotten blev pabegyndt. eftersom krigens udbrud skabte en ny situation for den tyske udlandspropaganda, og denne i ovrigt samtidig overgik til andre myndigheder, til Auswartiges Amt, der pa dette felt afloste Propagandaministeriet.Sporgsmalets hypotetiske natur medforer, at der kun kan vasre tale om en s;mdsynliggorelse af svaret; men en sadan kan dog foretages ved sammenl igning med forholdene i neutrale lande inden for samme periode.

Umiddelbart synes besaettelsen at va;re overflodiggjort som forklaring, nar vi betragter forholcene i Norge for 9. april 1940, idet Quisling allerede i vinteren 1940 m.odtog en okonomisk understottelse af samme didimensioner som den, der fra sommeren 1940 tilgik DNSAP, og som bl. a. satte ham i stand til at omdanne partiorganet »Fritt Folk« til dagblad 93. Norges strategiske placering savel som Quislings rolle i det militaerpolitiske spil op under det tyske angreb var dog i enhver henseende af en sa speciel karakter, at forholdet kun giver anledning til at konstatere, at ogsa andre situationer end en besasttelse undtagelsesvis kunne fremkalde en massiv okonomisk undei"sottelse, hvorved besaettelsen som tilsvarende baggrund i Danmark ikke anfaegtes vassentligt.

At pengestotte som politisk infiltrationsmiddel dog ogsa kunne bringes i anvendelse under me;:e normale omstaendigheder, fremgar af et dokumentfra Abteilung Deutschlands arkiv vedr. tildeling af valuta til politiskformal fra maj 1942 94. Foruden Danmark er her ogsa Svejts naevnt, og det oplyses, at der for perioden 1. 4. 1942-1. 4. 1943 var afsat et be-10btil af de svejtsiske nazister, som gennem indrepolitisk pres skulle pavirke regiiringens udenrigspolitiske holdning, uden at dets anvendelse er opgivet. Deter dog iojnefaldende, at der her er tale om et langt mindre belob, ca. 107.000 RM mod 3.596.000 RM for Danmarksvedkommende i samme periode. Dokumentet, der rummer svar pa en henstilling om at spare pa valutaen, viser, at Abteilung Deutschlandpa

---

93. M. Skodvin: Striden om okkupasjonsstyret i Norge fram til 25. September 1940, 1956.

94. Rademacher: notits a: 21.5.42. Ausw. Amt. Luthers handakter. RA pk. 300.

landpadet pagaeldende tidspunkt kun har anvendt penge til politiske formal i disse to lande, hvilket sandsynliggor, at udenrigsministeriet ikke andre steder har ydet en pengestotte, der var politisk moiiveret, da transaktioneraf denne art normalt henhorte under Abteilung Deutschland.

Denne iagttagelse er af betydning for at vurdere den stotte, der samtidig blev ydet den tyskvenlige presse i Sverige. Det fremgar af Ake Thulstrups undersogelser 95, der hviler pa retsmateriale og Auswartiges Amts arkiv, at Tyskland i 1942-43 ydede stotte til to svenske blade, »Dagsposten«, der udkom fra 1. dec. 1941, og »Folkets Dagblad«, der startede 4. juli 1942. For den tid havde det stottet det nazistiske dagblad »Dagens Eko«, der udkom i 1940-41; men selv om de tyske tilskud til dette blad godt kan have vaeret storre end de 8050 sv. kr., redaktoren blev domt for at have modtaget, viser bladets korte levetid, at stotten ikke var effektiv. Bade »Dagsposten« og »Folkets Dagblad« blev udgivet af nazistiske eller pronazistiske organisationer, og den tyske understottelse var en forudsaetning for deres oprettelse hhv. genoprettelse. Det forstna;vnte blad var understottet, da den ovennsevnte notits fra Abt. Deutschland blev til, og den bekraefter saledes den opfattelse, der fremgar af det sporadiske aktmateriale vedr. denne sag, nemlig at den ikke var betragtet som et politisk engagement til fordel for udgiverne, men var betinget af propagandahensyn. Det samme var ogsa. delvis tilfaeldet for »Folkets Dagblad«; men her sogtes samtidig SD's efterretningsinteresser tilgodeset, og udbetalingerne blev foretaget af SD's repnesentant ved det tyske gesandtskab i Stockholm.

I Sverige finder vi saledes de samme propaganda- og efterretningsinteresser repraesenterede, som gjorde sig gaeldende i sporgsmalet om stotte til »Faedrelandet« for sommeren 1940. Men for de svenske blade blev de anderledes givtige. Udbetalingerne fra Stockholmslegationens kasse naede i hvert fald i en periode op pa 34.000 sv. kr. manedligt, hvortil kom en vis stotte i form af annoncer. De kontante ydelser udgjorde ganske vist kun knap det halve af de samtidige tilskud til »Fcedrelandet« og »Folket«; men differencen lader sig meget vel forklare ved forskelle i bladenes behov - »F£edrelandet« var slaet meget stort op. I det store hele ma vi se de svenske forhold som et bevis pa, at propagandahensyn i forbindelse med begrasnsede Scerinteresser var i stand til at fremkalde en lignende okonomisk understottelse som den, vi kender fra det besatte Danmark.

Vi kan altsa pege pa, at det tyske udenrigsministerium pa den ene side
foretog en understottelse af de svejtsiske nazister i politisk hensigt, men

---

95. »Med lock och pock«. Tyska forsok att paverka svensk opinion 1933-45. 1962.

med langt mindre belob end til samme formal i Danmark, pa den anden side ydede pronazistiske svenske blade en stotte, der taler sammenligning med pressestotten i Danmark, men sorn ikke tjente politisk formal og ikke inkluderede organlsationerne. Det foran stillede sporgsmal ma derforbesvares sadan, at stotten til den nazistiske og pronazistiske presse i Danmark ikke isolerei: betragtet kan siges at have haft besaettelsen som nogen uomgjengelig beti ngelse. Men som den fremtradte, i det veesentlige som del af eller naert iorbundet med en betydelig stotte til DNSAP og styret af politiske hensigter, ma den ses som et produkt af det dyberegaendetyske engagement i Danmark, der opstod gennem besaettelsen. I sin aktuelle form var d::n okonomiske understottelse af danske dagblade altsa et karakteristisk tra:k i den tyske besaettelsespolitik.

Men det bor til slut papeges, at okonomisk understottelse ikke var det vaesentligste middel, bescettelsesmagten tog i anvendelse over for den danske presse. Den tyske pavirkning af opinionen i Danmark sogtes i forste raskke fremmet gennem skasrpet presselovgivning og overvagelse af bladene, gennem spairring af nyhedskilder og talrige enkeltforbud, efter 29. aug. 1943 gennem censur pa alle aviser_9(!. Hvis det lykkedes Hitler-Tyskland i storre kredse af den danske befolkning at tegne et mere fordelagtigt billede af :dg selv end berettiget var, skete det i kraft af disse midler, mens lovprisningen i de nazistisk orienterede organer, hvis opretholdelse eller udbr^delse skyldtes tyske penge, af de fleste blev opfattet som en provokation og derfor snarest gjorde Tyskland mere skade end gavn. Og da krigsfrkken vendte sig, blev de politiske planer, understottelsen skulle have biclraget til at realisere, overflodige.

---

96. Pressens forhold under besaettelsen er detaljeret behandlet i L. Bindslov Frederiksen: Pressen under Besaettelsen. 1960. DE BENYTTEDE ARKIVERS PLACERING Rigsarkivet: Kobenhavns Byret: Fotografier fra Auswiirtiges Amt, Sagen mod Aage Thomsen, 23. afd. SS-kontorer m. fl. nr. 299/46. Bovrup-arkivet. Sagen mod Jorgen Sehested m. fl., 23. afd. Centralkartoteket. nr. 204/46. Sagen mod Louis V. Kohl, 24. afd. S0- og Handclsretten, K</>be,\havn: nr. 60/48. Konkurssagen mod AS af :>0 dec. 1938, Sagen mod C. O. Jorgensen, 22. afd. skifteretssag nr. 6/45. nr. 35/47. Sagen mod Ove Leif Guldberg, 22. afd. Kobenhavns Politi: nr. 557/46. Sagen mod Fritz Clausen. Sagen mod H. C. Bryld, 24. afd. nr. 133/47. Politimesteren i Hobro: Sagen mod Jes Asmussen, 21. afd. Sagen mod Carl Peter Rasm jssen. nr. 194/47.