BESÆTTELSESTIDENS FØRSTE FOLKESTREJKE

Esbjerg, august 1943 Strejken i Esbjerg i august 1943 var bescettehestidens ffirste egentlige jolkestrejke. I en detaljeret fremstilling klarlcegger adjunkt, cand. mag. Aage Trommer begivenhedsforlfibet, idet ban analyserer de indflydelsesrige krcejters motiver bag handlingerne. Saledes behandles spillet mellem socialdemokrater og kommunister, politiledelsens dygtige man<f>vrer og den moderate tyske kommandants holdning til begivenhederne. — En oversigt over strejkens ledende personer er trykt som tillotg side 228; kildematerialet er nairmere omtalt i tillceg 2 side 230.

Det danske brud med den tyske besaettelsesmagt dagen for den 29. august 1943 havde som baggrund og forudssetning den bolge af uroligheder og folkestrejker, der i lobet af august maned skyllede hen over store dele af landet. I kraft heraf er begivenhedskomplekset forud for denne dag af den allerstorste betydning for sa vidt, som dette brud er den storste politiskeenkeltbegivenhed i den danske besaettelseshistorie. Havde de illegale krasfter ikke udnyttet et i folket opstaet stemningsopbrud til at vaelte forhandlingspolitikenpa dette tidspunkt, var den blevet forts at endnu et stykke tid - kortere eller laengere, eftersom dens rolle endnu ikke blev anset for udspillet hverken af de politikere, der siden 1940 havde fort den, eller af de personligheder, der pa en fremtraedende placering i det offentligeliv havde staet som dens forsvarere. At de i sommeren 1943 fortsat ansa forhandlingspolitik for relevant, fremgar klart af udtalelser af eksempelvisErik Scavenius, P. Munch, Vilhelm Buhl og Hal Koch i. En

1. Scavenius i mode i Nimandsudvalget d. 18. aug. 1943: »Det ser ud til, at Christmas Mollers politik om, at landet skal lide, er ved at stadfaestes. Jeg tror, deter noget fordomt sludder, og jeg tror heller ikke, at folket crude efter at lide . . .« (Parl. Komm, IV, a, 815; cf. ibid., IV, St., 11l if.). P. Munch i samme mode: »Valgets stemning var at fa en regering og rigsdag til at fore det danske folk uspraengt ud af krigen. Den udvikling, vi nu er inde i, har oplost mange lande« (ibid. IV, a, 817). Buhl i radiotale d. 5. juni 1943: ». .. det ma ikke lykkes for en lille gruppe fanatiske provokatorer eller letsindige unge at sastte det pa spil, som vi gennern folkets sammenhold malbevidst og med held har sogt at vasrne om« (referat i »Politiken«, 6. juni 1943, citeret efter »Bessettelsestidens Fakta«, 11, 1525). Hal Koch: »Der kan meget vel komme en dag, hvor ' i i D. U. ikke mener at kunne folge statsmaendene, hvor ogsa v ma rabe et lej. Men hidtil har vi efter bedste overbevisning fastholdt den garni* kurs« («Va idene skilles«, pjece skrevet i august 1943, udkommet d. 28. aug 1943, citent efter: Henrik S. Nissen og Henning Poulsen, Pa dansk frihedi grund, 1963, p. 273).

Side 150

undersogelse if august maneds illegale rore ma derfor vaere af interesse for at soge konstateret, i hvor hoj grad deter muligt at trsenge om bag den anonymitit, hvori begivenhederne af indlysende grunde hylledes, og denned soge Harlagt, hvilke krasfter der var virksomme bag det ydre begivenhedsforljzbmed den store vifkning. Den forste egentlige folkestrejke fandt sted i Lsbjerg². Den skal her gores til genstand for en nsermere undersogelse.

Strejkebeva gelsens problematik kan formuleres som en raskke sporgsmal. Er urolig lederne og strejkerne kommet af sig selv, udsprunget i spontanitet som en blind reaktion pa tysk fremfaerd? Er de udtryk for en bevidst politik, der straebte hen mod et brud med den bestaende tingenes tilstand? Eller gor der sig en vekselvirkning gaeldende? I noje sammenhaeng med deiine problemstilling star sporgsmalet om omfang og tilslutning.

Den samtidge illegale presses vurderinger er enige om at fastholde det umiddelbare eg spontane i bevaegelsen. Saledes sluttede det kommunistiskehovedbl id, »Land og Folk«, i sit naermest folgende nummer en omtaleog gennerigang af folkestrejkerne i Esbjerg og Odense med ordene: »Esbjerg og Odense har vist vejen. Ikke underkastelse og leflen for de tyske bestier, nen bevidst og kraftig optraeden sikrer folket talelige forhold.Det var folket selv - tirret og forulempet af de tyske voldsmasnd - denned arbejilerne i spidsen tog sagen i sin hand. Det var folkets enige, faste front, de/ skaffede respekt for de elementaere danske rettigheder« 3. Det andet koi nmunistiske hovedorgan, »Ugens Nyt«, refererede, at de tyske forholds-egler blev »den esbjergensiske arbejderklasse et nummer for groft«, og gjorde brug af udtrykket »den spontane demonstration* 4.

2. Begrebet »iolkestrejke« daekkende en situation, hvor ikke blot arbejdere, mer ogsa funkti< masrer, tjenestemaend og forretningsfolk nedlagde arbejdet, kan fores tilbage til » og Folk«, nr. 32, 22. aug. 1943, i en omtale af begivenhederne i Esbjerg: ) Dette var altsa mere end en generalstrejke i almindelig forstand Det var en folkestrejke«. Udtrykket genfindes i »Frit Danmarks Nyhedstjene ste«, 1. arg nr. 1, 28 aug. 1943. Ellers anvender den illegale presse i denne maned udtiyk som »den nationale strejke« (»Frit Danmark, Sydvestjylland« 1. arg. nr. !, om strejken i Esbjerg), »generalstrejken og den almindelige bu tikslukning* (»Trods Alt«, saernr., 19. aug. 1943, om strejken i Odense) ellei blot »gener ilstrejke« (»Aarhus Ekko«, saernr., 27. aug. 1943, om strejken : Arhus).

3. »Land og F)lk«, nr. 32, 22. aug. 1943.

4. »Ugens Nyl«, nr. 32, 15. aug. 1943. - Bladet fungerede som kommunisternes illegale pres;ebureau og udkom ugentligt i aret 1943.

Side 151

Med accent pa omfanget skrev »Hjemmefronten«, der udgik fra K. U.kredse,at »hele byens befolkning star samlet i denne protests, og at »generalstrejken er befolkningens svar pa en raekke tyske overgreb gennemlsengere tid« 5.

Nu kan man ganske vist ikke se bort fra, at det under alle omstendigheder var det principielt rigtigste at se begivenhederne under denne spontaneitetens og enighedens synsvinkel. Hensynet til simpel »security* matte pabyde det. Men ogsa i efterkrigstiden blev denne vurdering opretholdt. Den kommunistiske ugeavis i Esbjerg, »Folkets Rost«, skrev i en mindeartikel i 1945: »Den forste folkestrejke i Danmark var . . . gennemfort med ro og vasrdighed. Dette skyldes, at hele byens befolkning stod enige, skulder ved skulder, alle deltog i kampen mod tyskernes overgreb, og sejren var hele befolkningens« 6. Pa linie hermed, men ud fra en anden politisk synsvinkel skrev P. Stavnstrup i samlevaerket »Danmark under besaettelsen«: »I den brede befolkning naeredes der optimistiske forestillinger om, at enden nu ikke kunne vsere langt borte. Disse forestillinger blev da i ikke ringe grad impulsen til de begivenheder, der forte til det endelige brud med Tyskland den 29. august 1943« 7. I alle de givne citater, bade illegale og legale, laegges hovedvsegten pa den brede basis; den uudtalte, men i praksis viste enighed; den spontane reaktion mod tyskerne; faellesskabet og faellesfronten.

Helt tilbage til strejkemaneden kan man imidlertid ogsa finde en anden opfattelse gjort gseldende. Den 24. august 1943 udsendte formanden for Hovedstadens fagforeninger, fagforbundenes formaend og den socialdemokratiskearbejderbevasgelses politiske tillidsmsend en appel til hovedstadensarbejdere, hvori det hed: »I den seneste tid har provokatorer af blandet oprindelse sogt at lokke danske arbejdere ud i desperate politiske eventyr. Nu har disse provokatorer begyndt deres spekulationer i hovedstaden«8. I de samme dage skrev den socialdemokratiske Esbjerg-avis, »Vestjyden«, om »de professionelle provokatorer«, at de »er i regelen folk, der er ret ukendte pa de steder, hvor de optraeder, hvis fortid i arbejderklassenstjeneste er et übeskrevet blad, men som er i besiddelse af en vis overfladisk taleferdighed«. Bladet talte om, »at selvbestaltede og uansvarlige »forere« griber ind for at fiske i oprorte vande«, men »der er ingen som heist mening i, at en lille opgejlet og ansvarslos hob skal bestemme over det hele folks skasbne* 9. Samme opfattelse kom til udtryki Alsing Andersens cirkulaere af September 1943, hvori det hed:

5. »Hjemmefronten«, saernr., 13. aug. 1943.

6. »Folkets Rost«, 10. aug. 1945.

7. P. Stavnstrup, Den politiske udvikling indtil den 29. august 1943, i Vilh. 1; Cour (red.), Danmark under Besaettelsen, I, 1945, p. 364.

8. »Besaettelsestidens Fakta«, 11, 1945, p. 1530.

Side 152

»Over et tids-um af 3 ar har (forhandlingspolitiken) vist sin berettigelse som den eneste rigtige; i stigende grader den modarbejdet fra kommunistiskog ch; mvinistisk side; disse kredse har vidst, hvad de var ude efter, hvorledus de sogte at svaekke samarbejdets stilling og resultater og fremkalde dei. krisesituation, der kunne skabe mulighed for et samraenbrudog en total aendring i landets og befolkningens vilkar« 10. Pa linie hermed ligger Hartvig Frischs efterkrigsvurdering fra 1945 af strejken i Esbjerg: »Denne vellykkede aktion matte give den danske arbejderbevsegelsesledelse stof til overvejelse. Aktionen var nemlig ivaerksat helt uden om de k>mpetente faglige organer med paroler fra dor til dor og pa arbejdspladserne« n.

Nu er det indlysende, at disse forskellige vurderinger af det samme begivenhedsfo:lob i meget hoj grad afspejler samtidige politiske stasteder og modsaetnin;ser. De er udmontet til ojeblikkelig anvendelse i den politiske debat oj kamp. De aktivistiske kredse pa bade kommunistisk og borgerligt hole matte sla fast, at de i deres holdning og kamp fik folgeskab af det hole, enige folk. De socialdemokratiske ledere matte hamre ansvaret for, ivad der forekom dem ansvarslos og uforsvarlig politik, fast der, hvor < let for dem at se rettelig horte hjemme, nemlig hos de kommunister og »<:hauvinister«, der i den illegale presse tradte sa beskedent tilbage.

Den forste, > ier har behandlet Esbjerg-strejken, professor, dr. phil. Sven Henningsen, bosvarer sporgsmalet med et bade-og: »Deter blevet diskuteret, om folke strejken i Esbjerg var en spontan bevaegelse, eller om den inspireredes uc efra. Det rette svar er . . . utvivlsomt et bade-og. Den inspireredes udexa for sa vidt som modstandsbevaegelsen fik sine tilskyndelser og direl:tiver til den voldsomme sabotage udefra. Malet var nok okonomisk. .., men den sigtede ... videre mod det politiske mal at gennemtvinge brudet med tyskerne og fa forhandlingspolitiken afbrudt. Men folkestrejken vir spontan i den forstand, at det var lokale forhold, savel ojeblikkelig son gennem lang tid praktiseret terror og deraf folgende vrede, som fik hele befolkningen til at ga ind for strejken« 12.

Den nyeste historieskrivning er ikke i tvivl om, hvor hovedaccenten
skal lasgges. Pfenning Poulsen fastslar: »Nogen fyldestgorende undersogelse...

9. »Vestjyden« 23. og 26. aug. 1943, citeret efter L. Bindslov Frederiksen, Pressen under b< saettelsen, 1960, p. 374 f.

10. Cirkulaere af 2. sept. 1943 til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, De samvirkende Fcrretningsudvalg m. fl., citeret efter »Besajttelsestidens Fakta«, 11, 1945, p. 1532 f.

11. Hartvig Fris:h, Danmark besat og befriet, I, 1945, p. 319.

12. Henningsen, p. 171.

Side 153

sogelse...foreligger endnu ikke. Men deter dog klart, at udviklingen i hvert fald til en vis grad ma have vaeret ledet af de organiserede modstandsgrupper... Der er naeppe tvivl om, at det illegale kommunistiske parti har spillet en hovedrolle, omend ogsa andre grupper har taget del« 13. Pa tilsvarende made udtrykker Hans Kirchhoff sig: >Der tegner sig (i Odense) et billede, som med modifikationer gselder for hele landet: kommunisterne blev strejkernes egentlige drivkraft.. . Det var dem, der i de fleste tilfaelde satte taendstikken til den tonde krudt, som stod klar overalt« 14. Jeg har selv givet udtryk for samme vurdering: »Den drivendekraft bag begivenhederne var forst og fremmest det illegale kommunistiskeparti« 15. Det skal pa denne baggrund vaere formalet med denne undersogelse ved en gennemgang af begivenhederne i Esbjerg at give et bidrag til losningen af folkestrejkernes problematic.

Strejker og arbejdsnedlaeggelser var ikke ukendte fsenomener i besaettelsestidensDanmark. I arbejderkredse var der efterhanden opsamlet megen utilfredshed og bitterhed med den sociale forringelse, krigen havde kostet arbejderne. Det kunne statistisk pavises, at reallonnen var gaet ned - og det blev med stor flid fastslaet af kommunisterne i deres illegale presse. Denne tilbagegang i levevilkar affodte uundgaelig en skaerpelse af stemningenpa arbejdspladserne. Folsomheden og irritabiliteten voksede, og det fra 1940 stammende forbud mod arbejdskampe og den deraf folgende henvisning af konflikter pa arbejdspladser til afgorelse ved Arbejds- og Forligsnaevnet skulle vise sig ikke at vaere nogen hindring for at lade en umiddelbart opstaet utilfredshed med et eller andet forhold glide over i en arbejdsnedlaeggelse. Der skal ikke her soges opstillet nogen statistik over antallet af sadanne lokalt opstaede, ulovlige arbejdsnedlaeggelser, men blot naevnes nogle eksempler, hentet fra det tidsrum, i hvilket deres antal begyndte at stige voldsomt - omkring og efter arsskiftet 1942-43. I december 1942 nedlagde arbejderne pa. Burmeister & Wain, Kobenhavn, arbejdet, fordi uniformerede og bevaebnede danske nazister var blevet udstillet som sabotagevagter^ie. Den 4. februar 1943 gik 1100 skibsvaerftsarbejderei strejke i Aalborg i protest mod en driftsingenior 17. Den 1. marts 1943 gik samtlige 87 elektrosvejsere pa Odense Stalskibsvserft

13. Hans Kirchhoff, Henning Poulsen og Henrik S. Nissen, Bessettelsestidens hi stone, 1964, p. 169 f.

14. Besaettelsestidens Hvern-hvad-hvor, 1965, p. 208.

15. Kroniki »Aarhuus Stiftstidende«, 18. aug. 1963.

16. »Land og Folk«, nr. 24, 31. dec. 1942.

17. Hartvig Frisch, op. cit., p. 296.

Side 154

i strejke pa grund af mangel pa arbejdstojlß. Den 15. marts 1943 strejkedede havnc arbejdere, der i Kobenhavns havn var beskaeftiget med losningaf trae, iordi lonsatseme var sat ned 19. I foraret 1943 strejkedes der pa Frichs fabriker i Arhus pa grund af tilbageholdelse af tillaeg2o.

Bevaegelsen var sa omfattende, at Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund i et c rkulaere af 17. marts 1943 fandt sig foranlediget til at advare mod »de inden for Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark i den jenere tid ret hyppigt forekommende uvarslede, ulovlige strejker« 21. Illegale blade som »Frit Danmark« og »Land og Folk« vidste at fortaelle, at Smedeforbundet fra 1. januar 1943 til »begyndelsen af marts« havde kunnet konstatere 50 ulovlige strejker, og at De samvirkende Fagforbund fra 1. februar 1943 til »begyndelsen af marts« havde mattet notere 74 sadanne²². Jo laengere frem pa aret man kommer, des talrigere bliver strejkerne. I hojsommeren 1943 kan der eksempelvis konstateres strejk sbevasgelse pa skibsvaerfterne i Nakskov, Aalborg, Helsingor og Free erikshavn, pa Hess' fabriker i Vejle og pa cementfabriken i Rordal ved Aalborg kulminerende med et strejkerore i Odense fra den 30. juli til den 5. august, der opstod som folge af en skibssabotage og var bemserkelsesvs rdigt ved at brede sig fra skibsvaerftet til byens maskinfabriker og saledes var den forste af de ulovlige strejker, der kom til at omfatte flere virksomheder23. Dermed indvarsler den august maneds folkestrejker.

Ogsa. Esbjer*-omradet kendte disse arbejdsnedteggelser. Sa tidligt som i efteraret 194 strejkede arbejderne pa grund af lave akkorder pa Karlsgardevaerketvod Varde, der var under udvidelse²⁴. I december 1942 var det gait i Nymindegab, hvor man var utilfreds med storrelsen af godtgorelsen for transport fra Esbjerg/Varde til de tyske arbejdspladser ved Nymindegjb. Allerede i august 1942 havde der vaeret arbejdsnedlasggelse,men den var da bremset ved optagelsen af forhandlinger med priskontrolradet.Dettes afgorelse forela den 11. december. »Da arbejderne lordag formiddag den 12. december talte sammen om priskontrolradets

18. Cirkulaere, KSMF, Esbj.

19. Trykt flyveblad, DSMF, Esbj.; cf. Hartvig Frisch, op. cit., p. 296.

20. »Aarhus Ek:o«, apr. 1943.

21. Cirkulasre, E'SMF, Esbj.

22. »Frit Danmark«, apr. 1943, citeret efter: Det illegale Frit Danmark, 1946, p. 166 f.; yLmd og Folks nr. 27, 27.3.1943.

23. Se Jorgen Hsestrap, »Linz« - en sabotageepisode, i: Afhandlinger tilegnede rigsarkivar vixel Linvald, 1956, p. 155-67, - Cf. »Trods Alt«, saernr., 6. aug. 1943, og nr. 12, aug. 1943.

24. »Politiske Manedsbreve«, nr. 1, 5. okt. 1941, og nr. 2, 31. okt. 1941; Arthur Sorensens sant.

Side 155

afgorelse, slog den gennein uger opsamlede utilfredshed ud, og arbejderne vedtog at indstille arbejdet« 25. Sekretaer i De samvirkende Fagforbund, Einar Nielsen, matte om &ondagen til moder i Esbjerg og i Varde for at tale til de strejkende og fa arbejdet genoptaget. Allerede i november 1942 havde 33 kvindelige ansatte ved sygehuset i Esbjerg ved at sige deres stillinger op gennemtvunget afskedigelsen af tre »feltmadrasser«, ligesom et arbejdshold pa Esbjerg flyveplads pa tilsvarende vis havde faet en nazistisk arbejder afskediget²⁶. Mandag den 11. januar 1943 gik arbejderne pa maskinfabriken »Christola« hjem, fordi der var »iskoldt« i vaerkstedslokalerne. »Hvis braendselssituationen skal udnyttes til skade for vore medlemmers helbred, ma vi have lov til at protestere« 27. I slutningenaf februar 1943 var der atter uro og arbejdsnedkeggelser i Nymindegabpa grund af korepengene og pa grund af tre afskedigelser, og Einar Nielsen matte atter til arbejdermode 28. I forsommeren 1943 var der »vanskeligheder ved arbejdet« pa tyske arbejdspladser, bl. a. med flere strejker i Gammelby og Hedelund 29.

Disse ulovlige arbejdsnedlasggelser blev jsevnligt omtalt og kommenteret i den illegale kommunistiske presse, om end ikke pa fremtraedende plads, og deter bemaerkelsesvaerdigt, at det gang pa gang blev slaet fast, at hovedmotivet i disse strejker var fagligt og socialt; at de var opstaet spontant, fordi arbejderne var ladt i stikken af deres fagorganisationer og af Socialdemokratiet. Typisk i sa henseende er folgende eksempel hentet fra kommunisternes illegale blad i Randers:

». .. Det hardeste slag mod fagforeningernes slagkraft er dog forbudet mod strejker, da disse er og bliver det mest effektive vaben mod lontrykkeri og udbytning. Nar man fra arbejderfjendtlig side i nogen grad har vaeret i stand til at svaekke fagforeningernes slagkraft, skyldes dette ikke mindst de darlige kammerater, som gennem deres fagforening har opnaet fast ansaettelse i stat eller kommune, og som her er reaktionens villige redskaber. At sammenholdet dog trods alle sniglob bestar sin prove, beviser de mange »ulovlige« strejker. Uden sammenhold ville disse strejkende arbejdere blive tvunget til at genoptagearbejdet pa arbejdsgivernes betingelser. Nu modtager de derimod alle rettaenkende arbejderes moralske og okonomiske stotte. Disse strejker giver derfor ogsa i naesten alle tilfaelde de onskede resultater. Har ikke de strejkende

25. A. S. 64-504; »Vestjyden«, nr. 4, dec. 1942.

26. »Vestjyden«, nr. 3, saernr., n0v.1942.

27. Udkast til indlaeg af formanden for smedene i Esbjerg, Jens Laue-Andersen, af 13. jan. 1943 til optagelse i »Vestjyllands Social-Demokrat«, der havde omtalt sagen d. 11. januar, DSMF, Esbj.

28. DAF, Esbj., forhandlingsprotokol, bestyrelsesmode 27. feb. og arbejdermode 28. feb. 1943.

29. ibid., jord- og betons branchemode 24. juli 1943. - De mevnte eksempler gor ikke krav pa at udtomme antallet af strejker i Esbjerg.

Side 156

arbejdere hos Hess i Vejle, hvis arbejdsvaegring officielt skyldes lonsporgsmal, men hvis egentlige arsag vel naermere skyldes vaemmelse ved at lave krigsmateriel,aftvunget alle virkelig danskes beundring? Deter mandfolk, som har vist et stralende eksempel til efterfolgelse« 3°.

Her er sam et alle komponenterne i motiveringen for de ulovlige strejker: Fagorgan sationernes og Socialdemokratiets svigten pa grund af ledernes tiltagende pamperisering; de reaktionaere arbejdsgiveres udnyttelse af krigss: tuationen til oget udbytning af arbejderne; sammenholdet pa arbejdsplac serne uden om organisationerne; og den almindelige solidaritet med de strejkende, takket vaere hvilken disse saettes i stand til at fore deres krav igennem. Forst i en bisaetning far bevaegelsen ogsa sin antityske begrun' lelse, en side af sagen, bladene generelt gar meget stille med. Her spilhr naturligvis sikkerhedsmomentet ind. De mennesker, der var initiativtagsre til og ledere af en arbejdsnedlaeggelse, var allerede eo ipso i sogelyse , og der kunne ikke vsere nogen rimelig grund til at blotstille dem ydeiligere. Der er heller ikke den fjerneste tvivl om, at der pa arbejdspladsen e har vaeret en sasrdeles levende modvilje mod tyskerne og ikke mindro mod de danske nazister. Herom vidner tilstraekkeligt periodens aktioncr mod nazistiske arbejdere og vagtmaend. Dette til trods er den fag- o§ socialpolitiske side af sagen meget kraftigt accentueret. Og man tor silJcert ga et skridt videre og haevde, at hvor ikke et umiddelbart antitys]: incitament — som f. eks. en nazist, man havde set sig gal pa — gjordc sig gaeldende, har for mange af de arbejdere, der lod sig fore ud i strejl:e, de umiddelbare faglige og sociale strejkemal, kampen stod om, vasret de absolut vassentligste - simpelthen dem, det drejede sig om, og intet ant let³¹.

Disse synspunkter pa strejkebevsegelsen kan iagttages meget langt frem i tiden. De fore; frem endnu i »Land og Folk«s nummer for august 1943, afsluttet den 21. i maneden pa et tidspunkt, da folkestrejkernes store bolge gik hen ever landet, og samtidig med, at det nationale og antityske prasg over begi/enhederne i Esbjerg og Odense slas fast i en anden artikel i samme nummer. Det hedder i polemik mod en ledende artikel mod de ulc vlige strejker i »Socialdemokraten« af 19. august:

». . . Selv disse beskedne resultater [dvs. sadanne, der var opnaet af de faglige
organisationer] var ikke opnaet, dersom medlemmerne ikke dels havde holdt

30. »Den tredie Front«, 1. arg. nr. 6, aug. 1943.

31. Cf. Halvor Thomassens erindring (samt. 15.11.65): Pa et strejkemode i Esbjerg d. 10. i.ug. 1943 udtalte han, at »dette var forste gang, vi gav de russiske og engelske arbejdere en handsraekning. Bemaerkningen faldt dog ikke i god jord, man kmde pa det tidspunkt ikke appellere ud over snaevre, lokale interesser«.

Side 157

De samvirkende Fagforbund til ilden og dels var gaet til direkte aktion pa arbejdspladserne. De ulovlige strejker og arbejdernes forbitrelse over forarmelseni det hele taget er den kraft, som bringer reaktion og folkefjendtlige kraefter til at boje sig. Som de kobenhavnske bygningsarbejderes ulovlige strejkerunder sidste krig bragte os 8-timersdagen, saledes har de menige arbejderes initiativ og senere ulovlige strejker givet gode resultater. Og vi kan foje til, at skal danske arbejdere gore sig nab om at fa det fuldt berettigede krigstillaeg pa de saerligt udsatte virksomheder, sa er strejker nodvendige. Derfor, og fordi de generer tyskerne meget alvorligt, er de ulovlige strejker i dag mere anerkendelsesvaerdigeend nogensinde!« 32.

Deter endnu her strejkernes fagligt-sociale mil, der star pa forstepladsen,
og den gene, der forvoldes tyskerne, tages med som en tillaegsgevinst33.

Det kan i denne forbindelse noteres, at den forste antityske tolkning af de ulovlige strejker faktisk forekommer i det tvaerpolitiske »Frit Danmark*, der ikke sa meget henvendte sig til arbejderkredse som til borgerskabet. Her kunne en marxistisk udlaegning af strejkerne ikke formodes at ville virke retfaerdiggorende. I bladets nurnmer for april 1943 hed det i en artikel om og for sabotage: »Ogsa gennem strejker, der kendes ulovlige og medforer store boder for den enkelte, har arbejderne sogt at lsegge hindringer i vejen for hjaelpen til Hitler« 34.

Bag strejkerne stod som opildnende, tilskyndende og organiserende faktordet illegale kommunistiske parti. Ved arsskiftet 1942-43 udsendte det et internt cirkulsere, »Teser nytar 1943«, hvori det analyserede situationenog drog konsekvenser for det fremtidige arbejde 35. Det hedder heri: »Enhver mulighed for at bringe folk i bevaegelse pa nationalt grundlagbor udnyttes«. Og parallelt med denne nationale kamp fortsgettes der: »Hvor arbejdskort, lon eller arbejdsforhold giver anledning til harme, ma vi tage forerskabet og, nar omstaendighederne taler derfor, soge den udlost i strejke, evt. tidsbegraenset«. Arrestationer eller kontrolforanstaltninger,der medforte forbitrelse, burde udlose aktioner. En »Clausen-regering«eller

32. »Land og Folk«, nr. 32, 22. aug. 1943.

33. I det ssernr. af 6. aug. 1943 af det kommunistiske Odenseblad, »Trods Alt«, hvori den sejrrige skibsvserftsstrejke fejres, holdes denne primaert op som en »resultatrig national aktion«, der »lover godt for den nationale frihedskamps videreforsel«, mens den sekundaert »ogsa ma belaere regering og Rigsdag savel som de faglige ledere om, at man ikke fortsat kan sidde arbejdernes berettigede krav om 20 % krigsrisikotillaeg overhorigt«. Forskellen i tyngdepunkt kan skyldes, at »Land og Folk« blev til i Kobenhavn, mens »Trods Alt« blev skrevet i Odense. August 1943 var provinsens store maned, og Odense-skribenten har bedre end sin kobenhavnske partifaelle kunnet hore graesset gro.

34. »Frit Danmark«, 2. arg. nr. 1, apr. 1943.

35. Samling af kommunistiske saernumre, lobesedler, oprab m. v., KB.

Side 158

gering«ellerldneevnelsen af en Reichkommissar skulle soges besvaret med generalstrejke. Deter forholdene i Norge, der anfores som en dansk mulighed, og J oranledningen er den umiddelbart forinden overstaede telegramkrise.Indelig skulle ethvert forsog pa undertrykkelse af fagbevasgelsenbesva res med strejke.

Dette dokurient viser klart, at strejker har vaeret anset for et af partiets vigtigste )g mest virkningsfulde vaben i dets illegale kamp, og at strejkernes fag ligt-sociale aspekt har vaeret lige sa vaesentligt som deres nationale. Elle- sagt pa en anden made med ordlyden hentet fra partiets officielle histoiieskrivning: »Der matte fores savel en demokratisk-national kamp son l en social klassekamplinje mod krigsspekulanterne. Partiets opgave la pa tegge fronter« 36. Men deter ogsa vaerd at notere, at tanken om en fo.kestrejke ikke kommer frem i disse teser. En sadan har slet ikke vasrei anset for mulig. Eller rettere - tanken har overhovedet ikke eksisteret, Laengere end til generalstrejke gar de ventilerede muligheder ikke 37.

I sommeren IS 43 gik en bolge af sabotager hen over Esbjerg og Sydvestjylland. Aktionerne udfortes sa godt som alle af en sabotagegruppe, ledet af malersvend Hans Peter Poulsen. Denne var odenseaner og havde siddet i den illegzle kommunistiske byledelse i Odense, indtil han i oktober 1942 matte ga under jorden. Han blev derefter sendt til Esbjerg af Holger Vivike, lederen af DKPs sydjysk-fynske distrikt, med den opgave at saatte gang i sjbotagen i Vestjylland, noget, der hidtil havde voldt vanskeligheder. Sin forste sabotagegruppe havde Poulsen dannet af ganske unge menneske r, men den var efter nogen aktivitet blevet revet op i marts 1943. Han fik derpa dannet en ny gruppe af modnere folk og til dels rekrutteret blandt partimedlemmer, idet der dog efterhanden knyttedes en del unge nunnesker til den³⁸. Denne gruppe ivaerksatte i sommeren 1943 den ene iktion efter den anden pa den jyske vestkyst efter anvisning fra Poulsen, der her forte partiets sabotagepolitik ud i livet i overensstemmelse med de almene principper, Vivike i Esbjerg som andetsteds i sit distrikt afsi ak.

36. Ib Norlund, Det knager i samfundets fuger og band. Rids af dansk arbejderbevaegelses idvikling. Udgivet af DKPs skolingsudvalg, (1959), p. 187.

37. Strejkerne e- naturligvis blot een af de former, hvorunder DKPs politiske arbejde foregi c under illegaliteten. De kan opfattes som en videreudvikling af demonstrate ner - i Esbjerg var der saledes d. 2. dec. 1941 tillob til demonstration mal Antikominternpagten (A. S. 64-194) - og af protestmoder - i Esbjerg arrangeredes der saledes moder blandt de arbejdslose til protest mod socialkontorots arbejde i 1941 (A. S. 64-540, 64-1193).

38. Af 17 identi: icerede gruppemedlemmer var i 1943 de 10 over 25 ar.

Side 159

Poulsens sabotagemal var ikke uden en fast linie, og der kan spores en velovervejet planlaegning bag dem. En lang rsekke aktioner var rettet mod eksporten af fisk til Tyskland. Fiskebiler blev spraengt, trykluftslanger pa godsvogne skaret over, leveringen af is til nedfrysning af fisk sogtes - forgaeves - standset, produktionen af fiskekasser ligeledes. Det blev en aktion i denne serie, der gav stodet til folkestrejken i Esbjerg, nemlig afbraendingen af byens fiskepakkerier natten til den 6. august 1943. Endvidere rettedes sabotagen mod virksomheder, der betjente den tyske vsernemagt eller arbejdede for den tyske krigsproduktion, ligesom en raekke aktioner rettedes mod vaernemagten selv, dens installationer og dens trafik (jernbanesabotager). Endelig gennemfortes der aktioner mod elektricitetsforsyningen, ikke blot i Esbjerg, men ogsa i Fredericia, ligesom man planlagde aktioner til gennemforelse andetsteds.

Storstedelen af denne sabotage tilsigtede at volde tyskerne militeert eller okonomisk afbrsek og havde ikke umiddelbart til hensigt at irre og irritere dem. Der kan dog ogsa konstateres aktioner, der forst og fremmest var provokerende, saledes et forsog pa brandstiftelse i en restauration, der var et yndet tilholdssted for tyske soldater. Men den er snarest en undtagelse fra reglen. Aktionen mod fiskepakkerierne, der udloste de store begivenheder, var ikke provokerende. Den skilte sig i hele sit anlaeg ikke ud fra tidligere forekommende aktioner i Esbjerg. Den var, som det ogsa ved tidligere lejligheder havde vseret tilfaeldet, bygget op som en kasdeaktion, saledes at flere forudgaende, sma aktioner skulle laegge op til hovedaktionen. Derved kunne der skabes kaos i slukningsarbejdet, og politiets efterforskning ville blive vanskeliggjort. Skal man papege noget, der skilte den fra tidligere aktioner, ma det blive dens succes. Mens adskillige tidligere sabotager havde vaeret halve eller hele fiaskoer, blev denne for hovedaktionens vedkommende yderst vellykket - at de indledende smaaktioner ikke alle lykkedes, spiller i denne forbindelse ingen rolle. Den treebygning, der rummede fiskepakkerierne, og 400.000 fiskekasser gik op i luer. Det ma have vseret et eventyrligt flot bal. I hvert fald tiltrak det store tilskuermasser, der i midnatstimen kunne fryde sig over at se den ellers morkelagte by praegtigt illumineret. Tyske soldater, der blev sat ind i slukningsarbejdet som modtraek mod dansk ineffektivitet og mangel pa god vilje, udviste stor irritabilitet og hardhaendet adferd mod savel danske embedsmaend i funktion som mod tilskuerne. Knubbede ord, knubs og slagsmal blev folgen.

Slagsmal mellem danske og tyske var ikke nogen ny foreteelse. Allerede
sa kort tid efter bestettelsens indtreeden som i juli 1940 fandt der gennem

Side 160

flere dage volisomme sammenstod sted mellem danskere og tyske soldateri Esbjerj;³⁹, og op gennem bessettelsesarene var slagsmal i Esbjerg en sa normal foreteelse, at politimesteren i byen kunne ende sin indberetningfor September 1941 til Statsadvokaturen for szerlige anliggender med ordene: »Disse to tilfaelde er de eneste sammenstod, der i m.anedens 10b har fundet sted mellem danskere og tyskere, og det har saledes efter hervserende forhold vseret en ussedvanlig rolig periode, den roligste, siden den tyske besa:ttelse fandt sted« 40. Esbjerg var staerkt belagt med tyske tropper, og he- som overalt, hvor det var tilfaeldet, opstod let gnidninger mellem bessettcre og besatte, mens andre dele af landet, hvor det tyske indslag var svzgt, igennem lange tider kunne vaere blottet for slige fasnomener.Araestcder for uro var ofte bevaertninger og restaurationer, piger tit stridighederies genstand og spiritus deres braendstof, selvom der ogsa kunne findes andre arsager til konflikterne. Om anledningen til de ovennasvnteurolighsder i Esbjerg i juli 1940 udtalte politimesteren i sin indberetning,»at selvom der saerlig blandt fiskerbefolkningen findes en fjendtlig stemning over for tyskerne, bl. a. som folge af det tilladte fiskeriomradesi idskraenkning, ligger den egentlige arsag til urolighederne i en del gansle unge menneskers fortornelse over tyskernes samkvem med de danske unge piger i byen og den made, hvorpa samkvemmet foregar*.Sat pa S])idsen kan mange af disse uroligheder karakteriseres som vaertshusslagsm il i national indramning.

»Frikorps Danmark«s orlov i September 1942 medforte en voldsom opblussen af uroligheder overalt, hvor frikorpsfolkene kom frem. I 1943 kan der konstateres talrige tilfaelde af meget voldsomme uroligheder; i marts raserede:; restaurant »Ambassadeur« i Odense totalt; i juli fandt oplob og tumul ter sted - undertiden med blodig udgang - i bl. a. Kobenhavn,Arhus, Randers, Fredericia og Esbjerg4l. Det maerkes, at i intet tilfselde udvikkde urolighederne sig til andet og mere end chikanerier, sammenstimlinj er, tumulter og slagsmal. Skont de ofte havde en yderst omfattende karikter, slog de intetsteds over i en strejkesituation. Fredericiaoplevede i dagene fra den 14. til den 19. juli en lang raekke urolighederomkring en i byen hjemmehorende SS-mand, uden at der opstod nogen strejke. En maned senere kunne en konfliktsituation omkring nogle »feltmadi asser« nedlasgge alt arbejde i byen 42. Det tor altsa fastslas,at

39. Indb. af 2. a lg. 1940, kopi i Halsteens arkiv.

40. Indb. af 9. Oct. 1941, A. S. 64-164.

41. Se J. Herfell, Retsvaesen og politi under besasttelsen, tiden fra 22. juni 1941 til maj 194 i, i P. Munch (red.), Danmark under Verdenskrig og besaettelse, 111, 1946, p. 138 ff.

42. Se f. x. Ingvj rd Arents ber.

Side 161

slas,atimpulsivt og spontant opstaede uroligheder og gensidige chikanerierikke i sig selv forte til strejke. Havde det vseret tilfeldet, havde der vaeret rige muligheder derfor i lobet af juli 1943 mange steder i landet.

Nar stemningen frem gennem 1943 blev mere fortasttet og oftere fik voldsomme udslag, hunger det sammen med den voksende tyske modgang pa krigsfronterne. Hvad el-Alamein og Stalingrad havde indvarslet, blev pa afgorende made bekraftet af begivenhederne i sommeren 1943. Den 13. maj blev aksemagterne kastet definitivt ud af Nordafrika. Den tyske sommeroffensiv pa ostfronten, der indlededes den 5. juli ved Kursk, korte hurtigt fast og aflostes den 12. af en russisk modoffensiv. Englaenderne og amerikanerne gik den 10. juli i land pa Sicilien., og den 25. juli fulgte Mussolinis fald. Den vestallierede bombeoffensiv mod Tyskland var begyndt i marts mod Ruhr-omradet og ramte den 24. juli og den 2. august Hamburg med hidtil uset styrke. Den 29. juli opsagde Sverige den tyske transittrafik. Alle disse ting i forening bidrog til at skabe en vidt udbredt forventning om, at enden var endog meget nser. Det lancerede slogan »1918-1943«, der flittigt anvendtes i den illegale presse og maledes pa gader og husmure, vidner herom. Mange troede, at det kun var et sporgsmal om maneder eller uger, for tyskerne var brudt sammen. Man skal ikke undervurdere den psykologiske virkning heraf pa begge sider. Den menige tyske soldat og de lavere officersgrader blev under sadanne ydre omstaendigheder mere tilbojelige til at reagere voldsomt pa provokerende adfasrd - ogsa pa formodede provokationer — fra den okkuperede civilbefolknings side. Det blev pludseligt meget let for begivenhederne at lobe ud af kontrol for dem, der sad med ansvar og med besindighed og overvejelser. De kunne endda ogsa lobe fra aktivisterne. Dette var, hvad der skete i Esbjerg.

Natten til fredag den 6. august 1943 ivasrksatte Hans Peder Poulsen fern sabotageaktioner, hvoraf to mislykkedes. Det var tilfaeldet med en aktion mod en slagterforretning, hvor en engelsk spraengbombe, der var lagt oven pa dorhandtaget til butiksdoren, forsagede pa grand af indtraengende regnvand.Det var ogsa tilfaeldet med en aktion mod det sakaldte »Gamle Bryggeri«,der dels rummede privat beboelse, dels depot og kontor for tyskerne. En bombe var her firet ned gennem skorstenen, til den hang i skakten ud for det tyske kontor. Skaden var imidlertid relativt ringe og stod slet ikke mal med anstrengelserne. Derimod lykkedes de tre ovrige. I Strandskoven spraengtes en cementblandemaskine tilhorende en entreprenor, der arbejdedefor tysk regning. Og i den anden ende af byen - i Ribegade - sprangtesmotorblokl

Side 162

tesmotorbloklen i en dansk lastbil, der korte for Organisation Todt. Endeligtilintetgjordes
fiskepakkerierne og ca. 400.000 fiskekasser til en samlet
vasrdi af ca. 650.000 kr. ved selve hovedaktionen 43.

Branden i fi: ikepakkerierne blev opdaget af to reservebetjente pa kontroleftersyn umidcelbart omkring kl. 24. De tilkaldte brandvaesenet og politiforstasrkning, eg der blev derpa »foretaget afspserring for publikum ca. 100 meter syd for t randstedet og saledes, at pladsen i vid omkreds af brandstedet var ryddet for brandvaesenet og dettes materiel* 44. Men sa kom tyskerne:

»Umiddelbart rfter kom pa cykler og i biler en masse medlemmer af den tyske vaernemagt til brandstedet inden for afspasrringen. Disse var ifort stalhjelm og gevaerer. Er tysk officer (som var mig übekendt) forlangte, at publikum skulde fjernes endnu laengere fra brandstedet, hvilket herefter skete ... Pludselig og uden cer var tid til fra det danske politi at advare publikum, stormede medlemrrer fra den tyske vaernemagt frem mod afspaerringen og rabte, at publikum ojtblikkelig og hurtigt skulle fjerne sig fra havnen. Disse tilrab, som ikke blev forstaet af storstedelen af publikum, bevirkede, at publikum ikke reagerede hurtigt nok. Medlemmerne af den tyske vaernemagt tog nu ladegreb og gik frem mod publikum, som tildeltes stod med gevaerkolberne, hvilket bevirke<le, at flere personer, deriblandt kvinder, styrtede om pa asfalten. Rydningm af havnepladsen foregik derved saerdeles hurtigt, men ikke pa hensynsfuld made ...« 45.

Kildemateriz let siger intet om, af hvilken tysk instans tropperne blev beordretud til ak ionsstedet, eller med hvilken begrundelse det skete. Det kan vel vaere sket u i fra en antagelse om, at der ikke fra dansk side ville blive gjort, hvad gon s kunne, for at begrasnse skaden. Denne opfattelse la i hvert fald til grund for den tyske kommandants udtalelse under hans mode med de danske polit imyndigheder den folgende dags eftermiddag, da han erklaerede,at »man ikke ma undervurdere soldaternes hjaelp ved slukningsarbejdeti gar aftes, :>g at der utvivlsomt var braendt meget mere, safremt soldaterneikke

43. A. S. 64-80', 808, 809, 810, 811. - If. 64-811 drejede det sig om 400.000 fiskekasser, og s caden pa fiskepakhuset vurderedes til kr. 329.124,-, mens fiskeeksportorernes skade ansloges til ca. kr. 320.000,-. I skrivelse fra Esbjerg borgmesterkonto" til Indenrigsministeriet af 25. nov. 1944 naevnes 50.000 kasser og en samlet si adesum pa kr. 400.000,-. - Effekten i kaedeaktionen blev ikke som tilsigtet. Botset fra, at bomben pa slagterforretningens dor forsagede, blev lastbilen foi st spraengt kl. 1,10, en time efter hovedaktionen, mens bomben i »Det gamle Bryggeri« forst sprang kl. 4,50 - formentlig pa grund af de tekniske problemer involveret i den lange, lodret haengende lunte, der skulle braende oppefra - og : praengningen af cementblandemaskinen opdagedes forst den naeste morgen.

44. Rapport fra overpolitibetjent N. Meldgaard Jacobsen, Kystbevogtningen, Esbj., (924/43), He bo 11.

45. ibid.

Side 163

terneikkehavde vasret til stede« 46. Om end denne udtalelse i og for sig kan vasre en apologetisk replik til den danske patale af de stedfundne episoder,der »gor politiets arbejde med sagernes undersogelse m. v. nieget besvaerligt«,og krav om passende instruktion af soldaterne, kan den meget vel repetere en begrundelse for tysk indskriden den foregaende nat. Under alle omstaendigheder har tyskerne om natten vaeret pa en gang nervose og indstilledepa, at der skulle handles hurtigt og effektivt. Under slukningsarbejdetringede det tyske feltgendarmeri - den tyske benaevnelse pa militeerpolitiet - til jernbanestationen med anmodning om, at der matte blive sendt en rangermaskine ud for at flytte nogle med trae laessede jembanevogne, der var truet af ilden. Men inden rangermaskinen var naet frem, havde tyskerneselv flyttet vognene 47. Tyskerne handlede imidlertid ikke blot hurtigt.De gjorde det ogsa uden nogen form for hensyntagen til de danske tilskuere, som snarest har vaeret dem en torn i ojet og ved deres blotte tilstedevasrelsefojet spot til skade. Deres adfaerd var af en sadan art, at den ovenfor citerede rapport fra kystpolitiet beskriver den som »det for det danskepoliti sa ukendte brutale forhold fra vaernemagtens side over for et fredeligtpublikum«. De indsatte tyske soldater har vaeret i ciffekt, de har set chikane og modvilje til alle sider og har reageret med en opforsel, der matte foles som provokerende. Ud over udtrykket »fredeligt publikum« sigerdet bevarede politimateriale intet om danskernes adfasrd. Selv om man knapt kan tro, at den udelukkende har vaeret praeget af objektiv iagttagelse og korrekt neutralitet, er rapporterne dog sa klart prasget af forbavselse over tyskernes holdning, at man ma fastsla, at deter tyskerne, der har vaeret de primaert provokerende 48.

46. Referat af mode d. 6. aug. 1943 kl. 16,30 mellem Halsteen og Steckelberg, Halsteens arkiv.

47. Tjenestetelegam fra Esbj. st. til T.2, Arhus, af 6. aug. 1943, kl. 12,40, stelegram afskrifter«, DSBs 2. distrikts arkiv, Arhus.

48. Cf. Halst. brev: »Jeg blev alarmeret kl. 1 om natten og var pa havnen og i byen til kl. 4 om morgenen. Det var en dramatisk nat. Tyskerne var nervose og huserede voldsomt med folk, og jeg matte kl. 3V2 om morgenen have fat i kommandanten for at forebygge storre episoder om morgenen, nar de mange hundrede fiskere og fiskepakkere kom pa havnen. Mange mennesker blev ramt af gevaerkolber og naeveslag og spark«. - Sven Henningsen, p. 179, naevner, at esbjergenserne »begyndte at skasre slangerne over, og der opstod slagsmal med soldaterne«, samt at tyskerne gennemsogte fiskerbadene for at finde sabotorer, men giver ikke kildebelaeg. If. »Land og Folk«, nr. 32, aug. 1943, slog fiskerne igen, da de blev forulempet af tyskerne under slukningsarbejdet. (Der kan meget let vaere tale om en mytedannelse, idet Esbjerg-fiskere i august 1943 var et til strejkebevaegelsen meget naert knyttet begreb). »Studenternes Efterretningstjeneste«, saernr., 8. aug. 1943, beretter, at de tyske soldater »aldeles ophidsede rev . . . slangerne fra de danske brandmaend i hab om selv at kunne bekaempe ilden effektivere . . . Brandvaesenet i Esbjerg har for sit vedkommende pro- testeret og tver med ikke mere at rykke ud«. Id., nr. 106, 23. aug. 1943, kar supplerende oplyse, at »fiskerne blev halet op af kutterne og slaet ned mcd gevaerkolber Da tyskerne ikke mente, at politiet opretholdt en tilstraskkelij effektiv afsjaerring, og da folk tillod at more sig over en tysk soldat, der faldl i havnen unler sluknir gsarbejdet, trak tyskerne blank og gik 10s pa menneskemaengden, hvorved 2 ianskere blev saret«. Hvad der er produktet af rygtedannelser, og hvad der er kendsgerninger, er umuligt at sige. Der skal doj nok gemme sig en sand kerne af tysk ophidselse og antitysk tilskuerholdning.

Side 164

Ikke blot nat ens voldsomme begjvenheder pa havneterraenet, ogsa sabotageaktioneine i sig selv matte give anledning til modforholdsregler fra myndighed ernes side. Allerede i forvejen var Esbjerg i sogelyset pa. grund af Han:; Peder Poulsens virksomhed. Det store antal sabotager i juli maned havde vakt ogsa tysk opmaerksomhed. Efter en saerlig alvorlig aktion mod e transfoimatortarn pa Dampcentralen natten til 16. juli havde den tyfke kommandant, Fregattenkapitan Steckelberg, henvendt sig til politim< ssteren med foresporgsel om, hvilke foranstaltninger han havde i sinde at taeffe for at forebygge eller begranse antallet af sabotager.»Efter at jeg havde meddelt ham dette, erklaerede han sig tilfreds, idet han udta te, at hin heist ville undga at »militarisere« byen« 49. Efter den 16. juli holdt Poulsen en pause, hvad store aktioner i Esbjerg angik, pa ca. 14 dage og var i mellemtiden bl. a. i Fredericia, men natten til den 3. augtst satte han en ny serie aktioner i gang, hvis kulmination var spraengninj;en af en ensretter, og politiet reagerede med at forstaerke det lokale sikl erhedspolitis seks mand store stab med to mand fra Arhus50. Den n> este serie: aktioner forogede opklaringstrangen og dermed sikkerhedspolit ets personalebehov. Sa sare Esbjerg havde afgivet meldingom natteis begivenheder til Arhus-afdelingen af Statsadvokaturen for sserlige ariiggender, besluttede vicepolitiinspektor Himmelstrup, der var udstatione. et i Arhus med sabotagebekasmpelse for oje, at tage til Esbjerg »for a planlsegge undersogelserne«, idet sikkerhedspolitiets stedligeleder havcb ferie⁵¹, og han ankom til Esbjerg den folgende morgen kl. 7,30 52. Samme moigen tilbagekaldtes den ferierende leder, og assistancetil sikke rhedspolitiet rekvireredes fra andre politikredse, hvilket i forbindelse mcd afgivelse af to mand fra det lokale kriminalpoliti bragte staben op pa i;Jt 16 mand - hvortil kom Himmelstrup, sabotorernes davaerendefjende nr. 1 53. Politimester Borge Hebo var fra den 3. til den

49. Indb./PM Esbi. af 2. aug. 1943, A. S

50. Laeg sFjernscrivermedclelelser 28.7.-31.12.43«, A. S.

51. ibid.

52. A. S. 64-81].

53. Referat af riode d. 6. aug. 43 pa politimesterens kontor i Esbjerg, Halsteens arkiv.

Side 165

18. august fravserende fra Esbjerg pa grund af ferie 54. Derfor var politifuldmaegtigKnud Halsteen som konstitueret politimester leder af det mode, der i lobet af fredagen afholdtes til droftelse af situationen - ligesomhan var overste lokale politimyndighed i samtlige strejkedage. I modetdeltog politifuldmasgtig Alf Elm-Larsen, politikommissasr Solvsteen, kriminalassistent Georg Rasmussen, overbetjent P. Christensen og kriminalbetjentKarl Jorgensen - de to sidste repraesenterende sikkerhedspolitiet.Derimod deltog Himmelstrup ikke i modet. Emnet var forebyggelsenaf sabotagen. Bevogtningsopgaverne og veje og midler til at lose dem droftedes, herunder rekvisition af en deling fra Ordenspolitikommandoeni Arhus til natlig patruljetjeneste i civil paklaedning og bevsebnede 55.

Man kan i denne forbindelse stille sporgsmalet, i hvor lioj grad politiet i Esbjerg var egnet til at lose de aktuelle opgaver, eller mere relevant udtrykt, hvor positivt det stillede sig til illegalt arbejde i almindelighed og sabotage i sserdeleshed. I denne henseende er to forhold af interesse. For det forste fandtes der kontakter fra kriminal- og sikkerhedspolitiet ud til illegale kredse. Kriminalbetjentene E. Noll Jensen og Eskild Lassen havde forbindelse med byens meget aktive Frit Danmark-gruppe via landsretssagforer H. H. Rambusch og modtog informationer om truende anholdelser fra kriminalbetjent E. Hauberg Johannesen i sikkerhedspolitiet. Kriminalbetjent Karl Jorgensen i sikkerhedspolitiet lod selvstaendigt tilsvarende informationer sive ud 56. For det andet er det vaerd at bemaerke, at politifuldmaegtig Halsteen var tilsluttet partiet Dansk Samling og sad i dettes distriktsledelse for Ribe amt⁵⁷. Dansk Samling var en forbitret modstander af forhandlingspolitiken og krsevede »norske tilstande«. Halsteens forholdsvis fremtoedende placering i partiet kaster et interessant lys over hans stilling til begivenhederae i Esbjerg. Har hansom embedsmand vasret forpligtet og indstillet pa at bekasmpe sabotage og anden virksomhed, der kunne danne hindringer for regeringens politik, har hans hjerte vaeret hos dem, der gjorde deres bedste for at vaelte spillet.

Fredag kl. 16,30 fandt en konference sted mellem Halsteen og Steckelbergtil
droftelse af sabotagebeksempelsen. Kommandanten forespurgte
om politiets forholdsregler mod yderligere sabotage og henviste til isvasrkerne,elektri

54. Hebos fravaer gav anledning til kritik. Saledes skrev »Vestkysten« i sin leder d. 12. aug. 1943: »Lad naestkommanderende vasre end sa dygtig og flink, han vaere vil, for befolkningens, for sine underordnedes og for sin egen skyld ma chefen vaere pa broen, nar der er alvorlige vanskeligheder«. I diverse interviews retfaerdiggjorde Hebo sit fravaer.

55. Referat af mode ... pa pm. kontor, Halsteens arkiv.

56. Ber. af Noll Jensen, Eskild Lassen, Ejnar Pedersen og Karl Jorgensen.

57. »Nyt fra Dansk Samling«, 15. juli 1943.

Side 166

kerne,elektricitetsvaerkerne og olietankene som saerligt truede objekter. Politimesterei l henviste til den rekvirerede forstaerkning af ordenspoliti til forebyggelse if sabotage og til den ankomne forstaerkning af sikkerhedspolitimed Hitnmelstrup i spidsen til opklaring af samme. Kommandanten spurgte, om politiet ved advarende opslag og udlovning af dusorer ville bekaempe, heiholdsvis opklare sabotagen. Politimesteren mente ikke, at sadanne medielelser dl befolkningen ville have den foronskede virkning58. Ved ■ ienne som ved andre lejligheder var Steckelbergs holdning meget moderut, saledes som den fremgar af modereferatet. Som naevnt ovenfor forsvirede han sine soldaters adfaerd den foregaende nat, men man ser ham ikke optrasde med krav; han holdt sig pa foresporgslernes plan.

Pa dette s adium af begivenhedsudviklingen var det imidlertid ikke laengere afgormde, om Steckelberg var moderat eller rabiat, for afgorelsenaf, hvilke beslutninger der skulle traeffes, var blevet forlagt til Kobenhavn.Hahteen kunne meddele Steckelberg, at der samme dag var forhandlinger i gang mdlem Statsadvokaten for saerlige anliggender og de tyske myndigl eder, hvorunder begivenhederne i Esbjerg ville blive droftet.Poulsens sabotagevirksomhed havde dermed baret stor frugt. Forholdenei Esbjerg var (oftet op pa et hojt politisk plan, som begivenhedernei Odensc nogle fa dage for ogsa var blevet det. Deter ikke her stedet at skildre der indre tyske modsstning og rivalisering mellem den befuldmaegtigededr. Werner Best, hvis moderate politik tilsigtede en videreforelseaf iorhandlingspolitiken, og den militaere overstkommanderende,general v. Hannoken, der ud fra militere synspunkter - invasionsfrygten - matie onske denne politik omstyrtet. Den skal blot konstateres som en kendsj jerning. ]⁷orhandlinger mellem Best og Hanneken om Esbjergsynes at have res jlteret ien sejr for Best⁵⁹. Kommandanten i Esbjergfik ordre til at stille krav til det danske politi om gennemforelse af »s£erlige politi 'oranstaltninger« i Esbjerg og pa Fano (hvilket poputert kaldtes »undt;.gelsestilstand«), nemlig lukning af alle biografer kl. 20, af restauration^r kl. 21, indstilling af togafgange efter kl. 22 og udgangsforbudmellem

58. Referat af nodet melliim Halsteen og Steckelberg, Halsteens arkiv.

59. »Auf Wunsch des Reichsbevollmachtigten wurden nach Riicksprache mit Befehlshaber Danemark durch den Standortaltesten Esbjerg ... nachfolgende Massnahmei bei der danischen Polizei gefordert ...« (Overhaerarkivar Goes' fremstilling af arsagerne til gennemforelsen af den militaere undtagelsestilstand 29. aug. IS 43, Parl. Xomm., XIII, a, 2, p. 849). Umiddelbart ville man opfatte kravei e som udvryk for Hannekens skarpe holdning, men Goes' ordlyd er entydig, hvis den ellers er i overensstemmelse med virkeligheden. Gemtner der sig bag )rdene en neddaempning af Hannekens krav fra Bests side?.

Side 167

forbudmellemkl. 22 og kl. 5. Formalet med bestemmelseme var at forebyggeog bekaempe sabotagen. Ved at gore gademe folketomme ville man hsemme sabotoreme i udforelsen af nye aktioner og lette pagribelsen af dem pa fersk gerning, hvis de alligevel skulle forsoge sig. For at udtrykke det i samtidens specielle sprogbrug: »Arsagen til de saerlige politiforanstaltningerer visse i den senere tid i Esbjerg stedfundne begivenheder og af hensyn til livsvigtige virksomheders uforstyrrede drift« 60.

Kildematerialet siger ikke, hvornar afgorelsen i Kobenhavn er truffet, ligesom det heller ikke meddeler noget om forhandlingerne mellem Statsadvokaturen og de tyske myndigheder. Men lordag den 7. august »lige for middag« overrakte Steckelberg til Halsteen de krav, ban havde modtaget fra Kobenhavn. Det lykkedes Halsteen at fa kravene modificeret, sa at de ikke skulle gaelde for Fano, og sa at bestemmelseme om togtrafiken faldt bort6l. »Lidt over middag« holdtes et mode hos Halsteen med deltagelse af en rsekke politimaend, herunder Himmelstrup, formentlig om den detaillerede udformning og gennemforelse af bestemmelseme 62. Og endnu inden kl. 14 underrettede Halsteen pressen og reserverede plads til en bekendtgorelse samt gav varsel til jernbanestationen63.

Fra jernbanestationen fik de kommunale myndigheder underretning om den vending, udviklingen havde taget, idet en jernbaneassistent telefonisk underrettede viceborgmesteren, socialinspektor Niels Jespersen, om de forholdsregler, der kunne ventes 64. Denne konfererede med kommunaldirektorHans Nielsen om sagen, og Hans Nielsen ringede Halsteen op for at erf are om undtagelsestilstanden. Der gor sig her to forhold gaeldende. For det forste var Esbjergs borgmester, redaktor L. Hoyer-Nielsen, ligesompolitimester Hebo fravserende fra byen, idet han ved krisens begyndelseopholdt sig i Kobenhavn og af arbejdsminister Johs. Kjcerbol blev anmodet om at blive i hovedstaden for at sta til radighed under forhandlingernemed tyskerne6s. For det andet kommer et spaendt forhold Halsteen og de kommunale myndigheder imellem til udtryk. Under telefonsamtalenmed Halsteen gav Hans Nielsen udtryk for savel sin egen som den fungerende borgmesters forbavselse over, at de ikke var blevet underrettet.Man aner bag ordlyden i Hans Nielsens notat om begivenhedeme bystyrets misfornojelse med at vsere holdt uden for al viden om, hvad der

60. »Vestkysten«, 7. aug. 1943.

61. FS; tidspunktet if. Halst. brev.

62. »Vestkysten«, 7. aug. 1943.

63. Hans Nielsens not.

64. ibid.

65. Sven Henningsen, p. 162.

Side 168

egentlig var scet, og uden indflydelse pa de trufne dispositioner. Det koligeforhold
iiellem politiet og bystyret er en faktor, der fik betydning
for det videre begivenhedsforlob.

Deter nog( :t naer en skaebnens ironi, at de sasrlige politiforanstaltninger, der gennemf^rtes i sabotagebekasmpelsens interesse, men som skulle fa sa uventet vddsomme virkninger, i og for sig var ganske overflodige. Allerede lordzg den 7. august foretog det danske politi en arrestation, der forte det meg;t taet ind pa livet af Hans Peder Poulsens sabotageorganisation. I forbindelse mud undersogelserne omkring den spraengte cementblandemaskint ~ fik et par kriminalbetjente kik pa et havehus, der viste sig at rumme ?n masse illegalt materiel. Det var Poulsens »laboratorium« og havde geniem lange tider vaeret hjemsted for dels bladarbejde, dels sabotageforbei edelser. Gennem de ovenncevnte kontakter var en advarsel gaet ud, si. at en del af det illegale materiel blev fjernet, men husets indehaver, art ejdsmancl Ude Rich, blev arresteret, da han ved fyraften kom hjem fra arbejde 66. Dermed stod man pa. terskelen til oprulning af hele sabotagegruppen, men det blev ikke det danske politi, der kom til at foretage den - lysten har maske heller ikke pa dette tidspunkt vseret saerlig fremtrsedende, derimod det tyske politi efter den 29. august.

Politiforanstaltningernes umiddelbare virkning blev en stasrk spaending og en kraftig uro. Sa vidt materialet viser, havde fredag aften vasret rolig bortset fra, at on sabotageaktion blev forsogt. En engelsk sakaldt »lommebrandbombe« ned tidsforsinkelse var anbragt under en tysk militasrbarak i Norreskov, n en den blev opdaget, endnu mens den var under udvikling, af nogle dansko OT-arbejdere og uskadeliggjort af tysk militer 67.

Lordag aftei kom det til gengaeld til meget store uroligheder, koncentreretom Esbjergs hoviidgade, Kongensgade, og dens sidegader, saledes Kirkegade og Smedegade, og praeget af slagsmal mellem danskere og tyskere.Som fol;se heraf la*aevede Steckelberg udgangsforbudet skaerpet, saledesat offentlige lokaltT skulle holdes lukket fra kl. 20, og at udgangsforbudettradte i kraft fra kl. 21. Halsteen sogte at fa skserpelsen udskudt til den folgends dag »for pa passende made at kunne bekendtgore sendringenfor be'olkningen« 68, men forgaeves, og matte da rekvirere Koldingpolitis h0 ttalervogii for at lade denne annoncere skaerpelsen. Dette

66. A. S. 64-858; Parl. Komm., VII, a, 1, p. 315 f., 370 f.; Poul Christensens ber. (komm anistisk »tladmand« i Esbjerg fra nov. 41 til ca. 1. apr. 43 og atter i efteraret 43).

67. A. S. 64-81:.

68. FS.

Side 169

skete i lobet af eftermiddagen69. Om aftenen blev de nye bestemmelser imidlertid ikke overholdt, hvilket pressen undskyldte med, at »hojttaleren.. . fungerede meget darligt og vanskeligt kunne hores« 70, og den fra Arhus rekvirerede politiforstaerkning blev anvendt til tjeneste pa gaderne.Deter meget vanskeligt at danne sig et klart indtryk af, hvilken side der var mest provokerende - den danske eller den tyske. I de bevaredepolitirapporter fremtraeder tyskeme som provokatorer over for de passive danskere. I de illegale blade er tyskerne ogsa de provokerende, men der er sket en heroisering af danskerne, der ikke finder sig i hvadsomhelst.

Der er bevaret rapporter over ni danskere, der blev indbragt til politistationen - syv lordag aften, to sondag aften 71. De fastslar alle tysk aggressivitet som udgangspunkt for begivenhederne. En 19-arig fisker var tilskuer til sterke danske mishagsytringer over for tyske marinesoldater, der havde slaet en kvinde i ansigtet, da han »uden anledning fra sin side« blev slaet i jorden og sparket af tyskerne. En 43-arig arbejdsmand var ude at lede efter sin son, da han »uden anledning« blev overfaldet af to tyske marinesoldater. En 17-arig fisker var tilskuer til »handgemasng mellem en dansker og nogle tyske soldater«, da han »uden anledning fra sin side« blev sparket i bagdelen. Da han uden at ramme slog ud efter soldaten, kastede flere tyskere sig over ham. En 20-arig arbejdsmand passerede en halv snes marinesoldater. »Den ene af soldaterne . . . vendte sig om og ville ga op ad gaden. Derved kom marinesoldaten til at stode mod kpt. [komparenten], og straks efter floj alle soldaterne ind pii kpt.«. En 29arig arbejdsmand blev uprovokeret overfaldet og slaet ned. En 16-arig maskinlasrling fik af en tysk soldat besked om at ga hjem, hvortil han svarede, at det ikke kom denne ved. Han blev derpa arresteret af tyske soldater, der forte ham til politiets udrykningsvogn. En 33-arig kontrollor »bemaerkede, at nogle soldater stod bojet over en ca. 20 ar gammel kvinde, der la pa fortovet«. Da han pa tysk spurgte om grunden hertil, blev han sparket bagi og angrebet af flere soldater. En 16-arig landbrugsmedhjaelper kom om sondagen gaende mod nogle tyske marinesoldater, da en af dem pludselig uden anledning sprang ind pa ham. Ligeledes om sondagen blev en 45-arig matros slaet ned, da hansom svar pa en tysk soldats foresporgsel om, hvordan det gik, havde svaret: »Sicilien er snart kaput«.

De udkommanderede politibetjentes rapporter bestyrker dette af afhoringsrappoiterae

69. Statsadvokaturen blev underrettet om skaerpelsen kl. 13,20 if. A. S. 64-862.

70. »Sydvestjylland«, 9. aug. 1943.

71. Rapporterne foreligger i A. S. 64-862 og er resumeret i indb/PM.

Side 170

horingsrappoiteraetilsigtede indtryk af tysk provokation. »Gang pa gang opstod der sliigsmal mellem danske borgere og tyske soldater, hvilket vi stadig sogte at forhindre ved at traenge ind i urocentret og soge at bringe slagsmalet til }phor. En gruppe marinesoldater pa 15 til 20 mand syntes i saerdeleshed at vaere aggressive, for sa snart et sammenstod mellem disse og danske statsborgere var bragt til ophor, samlede de sig pa ny, satte i 10b ned ad Kongensgade eller ud ad en af de tilstodende sidegader, hvor de snart efter blev indviklet i nye sammenstod med danske borgere. . . . Masngden var efterhanden blevet en del ophidset og lod gang pa gang deres mishag komme til udtryk ved sterke fyrab og piften i fingrene, hvilket afgjori ikke beclrede situationen«. I en anden rapport hedder det: »Undertegned 5 bemaerkede ... en mand, som jeg kender af udseende, uden nogen sc m heist cjiledning fra hans side blive grebet af to tyske soldaterog slynget til jorclen. Manden, der er invalid, forsogte at vaerge sig, og inden der Mev slaet pa. ham, lykkedes det politiet at fa ham fri fra soldaterne... I lobet af ca. 10 minutter kom tyskerne slaebende med ialt 6 personer, der var mere eller mindre forslaede. Da de to sidste personer blev sat ind i udrykningsvognen, var civilbefolkningen fuldstaendig oprort,der blev iabt bl. a. »Giv os pistolerne, sa skal vi nok selv skyde dem« og »Hvorfor sJ:yder I de:m ikke ned?«« 72.

Alle episodrrne i de nasvnte afhoringsrapporter pa den sidste naer foregiki Kongensgade, hvilket viser, hvor begivenhedernes centrum var. Det bemasrkes end/idere, at i fern ud af de ni afhorte tilfselde drejede det sig om unge mellcm 16 og 20 ar. Ingen af lordagens episoder foregik senere end kl. 21,20. Deter derfor indlysende, at kun en forsvindende del af de skete interme2zi er naet frem til rapportpapiret. I de foreliggende rapporterer det ce tyske riarinesoldater, der konstateres som det aggressive element, og det slas ogsa sammenfattende fast i politimesterens indberetningefter begi yenhedeme: »Det fremgar af politiets iagttagelser fra disse aftener, at tyske marinesoldater var meget aggressive og gentagne gange uden anledninj, overfaldt danske civilpersoner. Disse overfald var en megetvaesentlig irsag til den ophidsede stemning, der bredte sig i befolkningen,og son i forbindelse med indforelsen af »undtagelsestilstanden« udloste strejke-ne . . .« 73. Samme billede giver en indberetning fra kystpolitiet:»Det n navnlig marinerne, der ikke er til at styre, de jager folk rundt i gaderm, og der er flere indlaeggelser pa sygehusene. Der er panikstemningi byei, og det kniber med at fa folk til at ga hjem, jeg kan saledes

72. Rapporter if overbetjsntene Bruno Pedersen og W.Andersen, 7. aug. 1943 Hebo 11.

73. Indb./PM.

Side 171

naevne, at gaderne var sorte af folk til kl. 22 i gar aftes (dvs. sondag), hvor folk skulle vasre inde kl. 21« 74. Endelig kan anfores Halsteens eget indtryk,der beroede pa selvsyn: »Stemningen i byen blev mere og mere ophidset(nemlig om Sondagen), og tyskerne gik med revolvere fremme, og hidsige soldater brugte bajonetten« 75.

I overensstemmelse med den overjordiske journalistiks spilleregler matte byens dagblade vaere tavse om den tyske medvirken i begivenhederne,men kunne i deres mandagsreportager til gengseld fastsla, at der ogsa havde vaeret danskere pa fserde. Dagbladet »Sydvestjylland« - byens lille radikale blad, som ingen kunne beskylde for utidig tyskvenlighed, eftersom det gentagne gange havde vseret i karambolage med det da eksisterendePressensevn og faet boder for uneutral journalistik 76, og som i ovrigt havde kontakt til Frit Danmark-gruppen - skrev i sin reportage om lordagens begivenheder: »Lordag aften var praeget af to ting: nervositet,men forst og fremmest af nysgerrighed. Det sidste gav sig udslag i, at der ved de fleste gadehjorner og pa Radhuspladsen stod skarer af ganskeunge mennesker, som politiet havde meget vanskeligt ved at drive hjem efter kl. 22. Der blev rabt og sagt vittigheder, der bestemt ikke var pa sin plads, nar man betenkte den situation, som byen var kommet i. Det lykkedes dog omsider at fa folk hjem, men en del matte forst pa stationen,hvor de vaerste urostiftere blev sorteret fra og nu far boder, raedensde andre slap lettere« 77. Sidst i reportagen hedder det: »Deter utroligt, at der mellem deltagerne ved de oplob, der har fundet sted bade lordag og sondag, har vaeret flere gamle mennesker, invalider og deres direkte modsastninger: smaborn pa 4-5 ar, der enten har siddet pa fars arm og har betragtet det hele med undrende ojne eller er gledet vaek i mylderetog har vasret overladt til deres egen skaebne. Endog barnevogne med baby'er er blevet fundet af betjentene . . . Og det kalder man at efterkommeKongens bud og opretholde ro og orden«. Bladets forargelse synes aegte nok. Det tog da ogsa emnet op i dagens ledende artikel under overskriften:»Beklagelige episoder«: ». . . Alt for meget star pa spil, og det kan ikke ga an at betragte de sidste afteners episoder blot og bart ud fra en nysgerrigheds synsvinkel, langt mindre naturligvis ud fra onsket om at lave »bal i gaden«. . . . Derfor ma byens borgere forstii, at de gor bade dem selv og deres by en darlig tjeneste ved i disse aftener at deltage i op-10bi

74. Notits fra Kystbevogtningen, pkr. 64, til Rigspolitichefens afd. for Kystbe voatnine af 9. aus. 1943. A. S. 64-862.

75. Halst. brev.

76. L. Bindslov Frederiksen, op. cit., p. 285 ff.

77. »Sydvestjylland«, 9. aug. 1943.

Side 172

10bigaderne. Ganske vist er der uroelementer, som spekulerer i fest og
ballade. Dem kender politiet godt og kan let selv ordne, forudsat at de
ikke kan soge daekke bag besindige borgeres rygge . . .«.

Byens tre ;indre dagblade, venstrebladet »Vestkysten«, det konservative »EsbjergMadet« og det socialdemokratiske »Vestjyden«, la pa linie med »Sydvestiylland«. Alle fire sluttede de loyalt op om Halsteens udtalelse til pressen, hvori han henstillede til »alle besindige borgere« at afholde sig fra at deltage i den uro, der var »forarsaget af ganske unge mennesker, ja end^g af boin«, og hvori han opfordrede »alle, der har et ansvar over for unge mennesker og ikke mindst born, til at gore deres rnyndighed gaeldenie overfor disse«. I ovrigt neddaempede Halsteen sin udtalelse med en »sidebemaerkning« om, at »det hele havde karakter af gadedrengeoptrir i smag med nytarslojerne«. Med deres enige - og ojensynligt aegte - fordommelse af det skete og med deres karakteristik af begivenhederne som gadedrengestreger og ungdommelige elementers udfoldelse pa baggrund af en massiv nysgerrighed ligger dagbladene altsa helt pa linie med den bedommelse, politiet til udvortes brug anlagde pa begivenhedernc. At sa dette politiets udadvendte billede af situationen afveg en hel d< J fra det, rapporterne og indberetningerne tegnede, og som var til brug fo- forhandlingerne med de tyske myndigheder, er en anden sag og ikke saeiligt besyrderligt.

Deter nu iiiidlertid et sporgsmal, om urolighederne er fyldestgorende beskrevet ved m passende sammenstilling af unge mennesker pa nytarshalloji august og maririesoldater ude pa at vise, hvem der ejede gaden. En begivenhed lordag aften kan kaste yderligere lys over problemet. Et af lordagens forste urocontrer var restaurant »Danckwardt«, et yndet tysk tilholdssted. Ifylge vaertindens forklaring til politiet var hun kl. ca. 20,45 ved at lukke, c a »en beruset fisker kom udefra og ville ind. Dette nasgtedehun, hvon Iter fiskeren gav hende et slag i ansigtet. Dette sa to tyske marinesoldater, der var ved at forlade restaurationen, og disse greb da fat i fiskeren 05 satte h;un ud med magt. Der opstod derefter et mindre slagsmal, hvorefter fiskeren forsvandt«. Da et storre oplob - flere hundredemennesker - sariledes, tilkaldte vasrtinden politiet7B. Nar vedkommendefisk it et kvarter for lukketid kom til et sted, der var almindeligtkendt

78. Rapport af politibetjent Gorritzen, Hebo 11. If. et samtidigt privatbrev »kloede et par fiskere vasrtinden pa restaurant »Danckwardt«. fordi hun ikke ville servere for dem, men kun for tyskere. Hun kom pa sygehuset. Der udviklede sig et maegti^t slagsma], som bredte sig til de naermeste gader, og bade dansk politi og tyske soldate- blev indblandet* (meddelt af brevskriveren, overlaege S. A. Hansse 1). Her kan det ses, hvorledes en begivenhed ved at ga fra mund til mu id antager helt andre proportioner.

Side 173

ligtkendtfor at vaere et tysk enemaerke, behover grunden ingenlunde
blot at vaere fuldskab. Det kan udmaerket vaere udtryk for en bevidst
dansk provokation.

Ogsa andetsteds kan man skimte en dansk adfaerd, der var lige sa provokerende som den tyske. Da den oven for refererede matros rabte, at Sicilien snart var kaput, var udtalelsen naturligvis ikke taenkt som et venligt svar pa en foresporgsel, men som en hanlig bemasrkning til en beskidt tysker. I en politirapport omtales en episode sondag aften kl. ca. 21 i Skolegade. En marinesoldat, »der var noget pavirket af spiritus«, viste provokerende opforsel over for menneskemaengden og fik sluttelig raserianfald. »Da han efter raserianfaldet atter var blevet rolig, forlangte han, at der skulle skaffes plads, saledes at han uhindret kunne passere, og imens vi var i faerd med at fa menneskemsengden spredt, for han igen op og 10b ind imod dem, hvilket resulterede i, at en 25-30 personer pludselig kastede sig over ham og vaeltede ham om pa gaden. Vi 10b straks imellem, og overbetjent M. Nielsen rabte: »Trask staven«, hvorpa menneskemaengden ojeblikkelig spredtes, uden at staven blev anvendt« 79. Her ser man en dansk menneskemsengde i lynchstemning over for en fuld tysker, og stemningen ligger langt hinsides nytarshalloj og ballade i gaden. I dette tilfaslde blev det ved truslen om stavene, men de blev brugt andetsteds om sondagen. I den oven for citerede leder i »Sydvestjylland« siges det, at politiet »i et enkelt tilfaelde i Torvegade« sondag aften matte »ga til magtanvendelse«. Den begivenhed, der hentydes til, kendes ogsa fra et telefonnotat, ifolge hvilket Halsteen havde oplyst, at »der ogsa sondag aften var store oplob med pafolgende sammenstod og slagsmal med tyske soldater. Politiet havde grebet ind med stavene og havde faet tilvejebragt ro og orden, men det havde taget et par timer« 80. De anforte tilfaelde viser en overophedning pa dansk side, som det ikke laengere var muligt at afkole med pabud og henstillinger alene. Der skal to til et slagsmal, og bade pa dansk og tysk side harder vaeret villige kampdeltagere. I en umiddelbart efter strejken udarbejdet beretning hedder det om lordag og sondag aften: »Ophidselsen var stor pa begge sider, sa der skulle ikke nogen storre anledning til, for slagsmalene var i gang. Derfor fik slagsmalene ofte karakter af overfald pa sageslose, og rygterne herorn gjorde ikke ophidselsen mindre« 81.

I denne forbindelse kan det bemaerkes, at der ogsa kan pavises eksemplerpa,
at det fra tysk side er blevet forsogt at laegge en daemper pa begivenhederne.Steckelberg

79. Rapport af overbetjentene Nielsen og Bangso, Hebo 11.

80. Notat af tlf. samt. 9. aug. 1943 v/statsadvokat Troels Hoff, A. S. 64-862.

81. Langkilde.

Side 174

givenhederne.Steckelberghavde det talmzessigt beskedne feltgendarmeri indsat og sendte vasbnede patruljer ud, og der kan fra politirapporterne udledes eksenoler pa, at tyskerne skred ind mod deres egne urolige hoveder,og pa, ut de ove::gav danske uroelementer til politiet. Noget andet er, at disse fo; sog pa at gyde olie pa vandene maske kunne have vaeret gennemfort m<;d storre kraft, men ojensynligt har man ikke ved f. eks. pa et tidligt tMspunkt id aftenen at kalde alle soldaterne tilbage til forlaegningernevi let indkassere det prestigetab, det matte vaere at overlade det danske urc element valpladsen. Men der er ikke tale om, at Steckelbergskyder de danske politi til side i forholdet til den danske befolkning. Det nasrmeste, han kom i den henseende, var et krav sondag aften, da skaerpelsen af udgangsforbudet ikke blev overholdt, til Halsteen om at skaffe orden i *aderne i lobet af en halv time - et krav, der blev understregetaf start dare mo'orcykler med pamonterede maskingevasrer foran Ortskommandanturen 82. Steckelbergs holdning synes ogsa at have vaeret reprassentativ for hans naermeste medarbejdere. Sondag aften efter kl. 21 fik politifuldira jgtig Elm-Larsen til opgave at kore rundt i byen med to tyske officerer, der pa Steckelbergs ordre skulle orientere sig om tilstanden.»Efter de udtalelser, de fremkom med, fik jeg det indtryk, at de var meget lidt ops<tte pa at skulle indsaette eget mandskab i en aktion mod befolkningen, eg at dens officielle holdning kun var dikteret af at have ryggen fri over x>r overordnede instanser« 83.

Dernasst ska de illegale blades omtale af urolighederne naevnes. Frit Danmark-grupr. ens lokablad naevner kun lordagens begivenheder og siger,at »saertils.andene gay anledning til mange slagsmal, idet de tyske soldater optradte meget udaeskende. Fredelige borgere blev umotiveret overfaldet og kistet i gaderne . . .« 84. Staerkere i billedet star den danske part i en illega beretnirg om generalstrejken. Det oplyses her, at »folk gik pa gaderne, sang og semonstrerede« 85. Det kommunistiske landsblad, »Land og Folk<, kan oven i kobet berette, at »efter kl. 21 og langt ud pa natten demonstrerede stare menneskemasser pa gaderne under afsyngelseaf »Der er et yndigt land«, »Internationale«, »Tipperary« og andre sange, og det kam til sammenstod med tyske soldater« 86. Nu er manuskriptettil

82. »Om aftenei atter uroligheder pa gaden og meget spaendt situation med det tyske militaj ■, der truede med at skyde. Jeg var i stadig kontakt med den tyske kommmdant og med statsadvokaten* (Halst. brev); tlf. oplysning fra Halsteen af 18.2. 1966; Halsteens MS.

83. Elm-Larsen i brev af 24.2. 1966.

84. »Frit Danma-k Sydvestjylland«, nr. 3, aug. 1943.

85. Illeg. FS.

86. »Land og Fo k« nr. 32, aug. 1943.

Side 175

skriptettildette blad blevet til i Kobenhavn sa langt borte fra begivenhederne,at man ikke skal naere tiltro til palideligheden i alle detailler. Sa er det kommunistiske lokalblad, »Vestjyden«, langt vaesentligere, da dets oplysninger kunne kontrolleres af laeserne. Det skrev: »Demonstrationernemod terroren og undtagelsestilstanden lordag aften belaerte med al onskelig tydelighed magthaveme om, hvorledes befolkningen sa pa disse overgreb, og skaerpelsen, der tradte i kraft Sondag, havde kiin til folge, at modstandsfronten smededes endnu fastere sammen« 87. Her er desvaerre ingen detailler, men til gengaeld viser udtryk som »demonstrationer« og »modstandsfront«, at der ogsa fra dansk side blev tradt an til indsats. »Vestjyden« blev skrevet af kommunelffirer Axel Andersen, Odense, der siden ca. 1. april 1943 havde opholdt sig illegalt i Esbjerg som kommunisternes»bladmand« 88. Efter strejken skrev han i et brev til sin soster i Odense: »Undtagelsestilstanden lordag skabte stor uro i byen, og skaerpelsen,der kom sondag, bar ved til ilden« 89 - altsa ganske pa linie med, hvad han samtidig skrev i sit illegale blad.

Dermed er problemet om kommunisternes forhold til disse uroligheder tangeret. I den netop citerede artikel i »Vestjyden« skrev Axel Andersen indledende: »Da nazisternes gefreiter, Himmelstrup, fredag d. 6. ds. kom til Esbjerg med sin gangsterbande, var enhver klar over, at nu ville der ske noget. . . . Og formodningerne slog til. Allerede lordag kom undtagelsestilstanden, og samtidig satte den tyske terror ind, sa enhver, der ikke hidtil har vseret klar over det nasre sammenspil mellem Himmelstrup og nazisterne, fik nu en grundig anskuelsesundervisning. . . . Sandheden er

. . . sikkert den, at gefreiter Himmelstrup kom til byen med ordren i lommen«.Deter muligt, at denne artikel, der er skrevet umiddelbart efter strejkens ophor, er en efterrationalisering, men deter sandsynligere, at dens argumentation skriver sig tilbage til lordagen, da uroen startede. Herfortaler den provokationssabotage, Hans Peder Poulsen udforte sondag eftermiddag. Kl. 16,43 eksploderede en bombe i politistationens garage i Torvegade. Ud over nogle sprsengte ruder skete ingen skade, da der ikke befandt sig nogen koretojer i garagen. Men det kunne Poulsen ikke vide, da han en halv time tidligere anbragte bomben 90. Hvor vigtig denne aktionhar vaeret anset for, fremgar af, at »stoffet« dertil, to magnetbomber, blev hentet hjem fra Tonder, hvor man havde planlagt at anvende dem

87. »Vestjyden« nr. 10, aug. 1943.

88. Axel Andersen blev arresteret af tyskerne d. 8. oktober 1943 og skudt »under flugtforsog« den 4. december 1943.

89. Brev til fru Petra Petersen.

90. A. S. 64-814. - Der blev fundet rester af en engelsk tidsblyant med ca. 1/2 times forsinkelse. - Cf. iovr. Aasteds samt.

Side 176

mod to ovels -ndervandsbade i Sonderborg havn 91. Eksplosionen i garagenskulle tsla, at ansvaret for den vending, begivenhederne havde taget, ikke alei. j la hos tyskerne, men ogsa hos politiet. Den skulle vel ogsa hos polifiet skabe vrede og vilje til at tage hardere fat. Der skimtes altsa en kommunistisk jx>litik, der gik ud pa. at skabe et skel mellem tyskerne,den terroriserende besaettelsesmagt, og politiet, deres danske handlangeremed »gefreiter<: Himmelstrup i spidsen pa den ene side og pa den anden side befolkiiingen, som blev det uskyldige offer for alle de forholdsregler, de andrt gennemforte - og sksrpede. Denne politik blev heller ikke uden resultater. »Der sporedes en voksende misfornojelse i befolkningen« 92 om sotidagen. Sondag aften udfortes endnu en provokationssabotage.Kl. 20.55 skete en bombeeksplosion i kaffesalonen »Lido-Bar«,der hovedsageligt besogtes af »tyske soldater og losagtige kvinder«.En engelsk sprangbombe blev kastet ind gennem et vindue, ruderne og en del glas blev knust, og der blev slaet et hul i gulvet93. Kaffebaren var i overensstemmelse med de gaeldende bestemmelser lukket, sa der skete ingen personskade. Men det vaesentlige er, at eksplosionen fandt sted umiddelbart for udgangsforbudets begyndelse. Sammenstimling og kaos omkring gerningsstedet skulle umuliggore dets overholdelse. Under alle omstendigheder synes det helt klart, at stemningen i byen om sondagen var langt hojere oppe end om lordagen. Derom er ogsa politiets brug af stavene et vidnesbyrd.

Der foreligger ikke mange vidnesbyrd om det kommunistiske partis virksomhed pa gaderne disse aftener. Et par beretninger viser, at medlemmer faerdes pa gaderne S4. Men det laegger i sig selv hverken fra eller til og kan kun sige noget o;n beretningsmaterialets fattigdom pa dette punkt. Kommunisterne har formentlig ikke startet begivenhederne. I sa fald ville det have vaeret naturligi at udfore de to provokationssabotager allerede om Iordagen.

Konklusionen af alle disse betragtninger ma da blive, at der savel pa dansk som pa tysk side spores god vilje til slagsmal og tumulter - og til at bekaempe dem. At de menige tyske soldater optradte udaeskende, er givet. Isaer marinesoldaterne naevnes med stor regelmsessighed, hvilket kun er naturligt, da de udgjorde langt den storste del af de i Esbjerg stationerede tyske tropper. Men der har fra dansk side vaeret stor beredvillighed til at ga ind i urolighederne bliindt unge - vel ogsa yngre - mennesker. Hvilken part der har givet bolden op, lader sig ikke sige. Der er sikkert givet mange

91. C.F.Jensens ber.

92. FS.

93. A. S. 64-816.

94. Sigfred Jensens og Gad Lauersens samt.

Side 177

bolde op uafhsengigt af hverandre. Som passende baggrund har de stridslystnehaft store skarer af nysgerrige. Alle aldre har vjeret pa benene. Mange af disse nysgerrige er uden at ville det blevet indviklet i tumulterne,og disse har derved faet selvforstaerkende virkning. Politiets holdninger generelt prseget af moderation. Halsteen gjorde, hvad han kunne, for at fa ro bragt til veje. Man bemserker, at han i lordagens og sondagens begivenheder ojensynligt ikke ser nogen form for national tilkendegivelse. Bystyret stod helt uden for begivenhedsforlobet. »Under alle disse uroligheder(dvs. frem til tirsdag morgen) horte borgmester eller magistrat intet fra den fungerende politimester, men matte holde sig underrettet ad mere tilfaeldige veje« 95. Steckelbergs holdning er ogsa moderat og uden provokation.Kommunisterne harmed glaede set pa, hvorledes begivenhederneudviklede sig. Det kan ikke pavises, at de har startet dem, men da de var godt i gang, har de med deres to aktioner pustet til ilden. Og deres udlasgning af forholdene bag undtagelsestilstanden, hvormed de ville skabe en breche, der ikke kunne slas bro over, mellem befolkningen pa den ene side og ikke blot tyskerne, men ogsa de kollaborerende danske myndighederpa den anden side, skal sikkert henfores til urodagene og kan have modnet sindene for de begivenheder, der fulgte de naeste dage.

I »Sydvestjylland« for mandag den 9. august findes folgende notits, som andet stof ojensynligt har mattet vige for i rubriken mcd de lokale nyheder: »Pa en raekke af byens virksomheder, bl. a. pa maskinfabriken »Christola« og Jensens og Olsens Maskinfabrik samt pa automobilvaerkstedet Aktieselskabet Bruhns Efterfolger, har arbejderne, efter hvad vi erfarer, i formiddags kl. 10,30 nedlagt arbejdet som en protest mod de tilstande, der hersker i byen. Ogsa fiskepakkerne skal have nedlagt arbejdet*. Deter abenbart, at nyheden er indkommet i hast og i hvert fald for den sidste tilfojelses vedkommende ikke efterprovet. Der er da heller intet i kildematerialet, der antyder, at fiskepakkerne skulle have strejket. Men arbejdsnedlceggelsen pa maskinfabrikerne og -Vcerkstederne var reel nok. Byens smede og maskinarbejdere var gaet i strejke.

Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds Esbjerg afdeling havde gennemen lang arraekke vaeret kommunistisk ledet under Laurits Rosendahl, formand siden 1923. Ved interneringen af de ledende kommunister den 22. juni 1941 kom ogsa Rosendahl, der siden 1937 ogsa. havde vasret kommunistiskbyradsreprasentant i Esbjerg, til Horserod, og fagforeningen markerede da sin misbilligelse ved ikke at vadge nogen ny formand og i stedet konstituere ncestformanden, Viggo Petersen, indtil formanden

95. Hans Nielsens notat.

Side 178

kunne genoptage sit hverv 96. Viggo Petersen var ogsa partimedlem og havde vaeret kandidat til byradsvalget i 1937. Han blev kort efter tvunget bort ved De samvirkence Fagforbunds cirkulasre af 18. September 1941 97. Fagforeningen valgte da som formand Jens Laue-Andersen, der pa dette tidspunkt ikke var medlem af partiet, men i hoj grad sympatiserede. Viggo Petersen spillede ogsa efter sin tilbagetraeden en stor rolle i fagforeningenog var i mange henseender primus motor⁹⁸.

Indgrebene mod kommunisterne havde saledes, nar det kom til stykket, ikke berovet disse dercs indflydelse over denne fagforening. I det hele taget stod partiet i Esbjerg i sommeren 1943 staerkere, end det nogensinde tidligere havde gjort. Centrum i partiafdelingen var en tremandsledelse, bestaende af stobemester Soren Jensen som formand, murer Halvor Thomassen som sekreta;r og postbud Milter Jensen som kasserer. I noje tilknytning til ledelsen stod folk som Viggo Petersen, cigarmager Gad Lauersen og malermester Olaf Rye Hansen samt de to illegale heltidsmasnd,Axel Andersen og Hans Peder Poulsen ". Afdelingen var opdelt i et antal grupper, til dels efter geografiske kriterier. De varetog efter bedste evne det politiske: arbejde sasom afholdelsen af studiekredse, hvervningaf sympatiserende, uddeling af illegale blade og oprab, indsamling af penge og rationeringsmaerker etc. Ved siden af de politiske grupper stod Hans Peder Poulsens sabotagegruppe - i teorien skarpt adskilt fra disse, men i praksis umulig at holde afsondret. Takket vEere sit arbejde og i kraft af en stigende utilfredshed i arbejderkredse med Socialdemokratiet kunne partiet monstre en voksende skare af sympatisorer, vel ogsa af sadanne,som ikke ville stotte kommunisterne som sadan, men nok sa meget markere deres utilfredshed med det store arbejderparti. Dette kom klart for dagen ved byradsvalget i maj 1943, da partiet opstillede en daekliste,»Arbejder - og Tjenestemandslisten«. Denne fik 1.563 stemmer - en ottendedel af de afgivne - og tre mand valgt, nemlig murerarbejdsmandKristian Sorensen, Viggo Petersen og remisearbejder Aug. B. Gode. Listen organiserede sig ofter valget som en vaelgerforening med Laue-Andersensom formand og udgav det legale blad, »Frie Tanker«, der blev skrevet af Viggo Petersen og snedker Hans Jacobsen. Kontakt til de borgerligekredse, der var det illegale arbejde venligt stemt, havde partiet gennem sin repraesentant i Frit Danmark-gruppen, lokomotivforer Svend

96. Viggo Petersens samt.

97. Part. Komm., VII, a, 2, p. 1010. - Cirkulasret henstillede til fagforbundene, at kommunister, der beklaedte tillidshverv i fagbevaegelsen, nedlagde disse.

98. Laue-Andersens samt.

99. Thomassens ber. og samt.

Side 179

Andersen, en broder til Axel Andersen, ligesom det havde kontakt til Dansk Samling-folk, der benyttedes som logivaerter. Smedenes fagforening var ikke den eneste, hvori partiet havde indflydelse. Det var ogsa tilfaeldet hos murerne og arbejdsmasndene, og gennem laengere tid havde det systematiskarbejdet pa at fa sine palidelige folk anbragt som tillidsmaend ikke blot pa virksomhederne i Esbjerg, men ogsa. pa de talrige tyske arbejdspladseri omegnen 10°. Partiet havde saledes et vidt forgrenet apparat til anvendelse, nar der opstod behov for det.

Deter tilbage til en af disse partiets palidelige folk pa arbejdspladserne, strejkens oprindelse kan spores, nemlig maskinarbejder Harry Pedersen, der var tillidsmand pa Hoffmanns Maskinfabrik. Han indfandt sig sammen med en anden tillidsmand fra havnen mandag morgen hos Laue- Andersen, der var hjemme, fordi han havde ferie. De kom for at fortelle deres fagforeningformand, at de havde standset arbejdet, at de havde sendt folk til fa. Jensen & Olsen for ogsa at fa arbejdet standset der, og at de ville rundt til de andre vasrksteder for ligeledes at fa disses arbejdere ud 101.

Det ligger hermed klart, at initiativet til smedenes strejke ikke er taget af deres formand. Han erfarer om den sa at sige i morgensko. Det kan endvidere fastslas, at ogsa fagforeningens ledende partimand, Viggo Petersen,blev konfronteret med den som et fait accompli. Han blev klar over, hvad der var i gaere, da han om formiddagen pa vej til arbejde pa dagholdet pa Towaerksfabriken modte nogle af de strejkende fra fa. Christola, der var pa vej til strejkemode pa Afholdshotellet¹⁰². Man ma dernaest sporge, om Harry Pedersen - safremt dette det tidligst opsporligeled i strejkebevaegelsen ogsa er identisk med initiativtageren - pa forhandhavde konferet med partiform anden, Soren Jensen. Deter ikke sandsynligt,eftersom dennes arbejdsplads, Jensen & Olsen, udtrykkeligt nasvnessom det forste - og i ovrigt eneste - sted, hvortil der var sendt folk for at kalde arbejdskammeraterne ud pa gaden 103. I god overensstemmelsehermed star den kendsgerning, at heller ikke afdelingens sekretser, Halvor Thomassen, pa forhand kendte noget til strejken. Han erfarede

100. Sigfred Jensens samt.

101. Laue-Andersens samt. - Det har ikke vasret muligt at fa kontakt med Harry Pedersen. - Muligvis har denne pa dette tidspunkt endnu ikke vseret tillidsmand, idet han 25.11. 1943 blev valgt dertil med 15 stemmer af 24 (DSMF, hovedf., skr. af 30.11.43).

102. Viggo Petersens samt.

103. Argumentet forudssetter naturligvis, at Laue-Andersen husker korrekt. Kombinationen af Jensen & Olsen med Soren Jensen er ikke Laue-Andersens, hvilket styrker hans nsevnelse af virksomheden.

Side 180

forst om den i lobet af mandagen pa sin arbejdsplads pa Jerne skole 104. Ud fra det foreliggende, desvaerre fragmentariske kildemateriale ma man da konkludere, at smeclenes og maskinarbejdernes strejke ikke er startet pa grundlag af nogen beslutning i partiafdeling eller fagforening, men at den gar tilbage til en eller anden - formentlig tillidsmanden - pa en enkeltvirksomhed eller maske et par virksomheder - Harry Pedersens navn nsevnes udtrykkeligt. Vudkommende har mandag morgen pa sin arbejdspladskunnet konstatere utilfredshed og ophidselse blandt kollegerne mod den undtagelsestilstand, der pa week-end'ens to aftener havde kostet dem hjem i utide, og mod tyskerne, der huserede i gaderne - hvad enten gadenshaendelser var ersidigt eller dobbeltsidigt provokerede, kan man vaere sikker pa, at synspunktet pa dem har vaeret absolut ensidigt. Han har set, at denne stemning meget let lod sig udlose i en arbejdsnedlasggelsei protest mod tin^enes tilstand, og han har derpa udlost den. Han har ikke haft brug for ai sporge nogen, om han gjorde ret heri, thi han har vel vidst, at han ville vaere i god overensstemmelse med de lobende parolerog direktiver, hvorefter situationer, der gav anledning til harme, skulle soges udlost i evt. tidsbegrasnsede strejker. Da arbejderne sagde ukvemsord om forholdene i Esbjerg, sagde tillidsmanden strejke, og gnistenfaengede.

Det lader sig ikke msd fuld sikkerhed sige, om samtlige byens smede og maskinarbejdere gik i strejke i Iobet af mandag formiddag, men deter rimeligt at antage, at ale nogenlunde betydelige arbejdspladser har vaeret omfattet af den. Politiets samtidige materiale taler om strejke pa »herva> rende maskinfabriker« og om strejke pa »de stedlige maskinfabriker og vaerksteder (ogsa sadanne, der ikke arbejder i den tyske vaernemagts interesse)« 105. Til fordel for dens omfattende karakter taler ogsa den halvt officielle karakter, den ilk. Skont Laue-Andersen endnu om formiddagen fik besked fra hovedforbundet om at sorge for, at arbejdet blev genoptaget - strejken var blevet indberettet til Arbejdsgiverforeningen, der lod sagen ga videre - lod han fagforeningen leje Afholdshotellets sal til mode, hvorved de strejkende fik et forum for deres synspunkter. Laue-Andersen greb altsa den strejke, som Harry Pedersen lagde op til ham, for at lade den ga videre til Viggo Petersen.

Kl. 12 middag holdt de strejkende deres mode pa Afholdshotellet underLaue-Andersenstilstedevaerelse

104. Thomassens samt. - Der kan endv. anfores det argument, at Soren Jensen i tilfaside af en forudgaende aftale med Harry Pedersen vilde have konfereret med Viggo Petersen.

105. Referat af politimesterens mode med strejkeudvalget af 9. aug. 1943, Halst. arkiv; FS.

Side 181

derLaue-Andersenstilstedevaerelseog med Viggo Petersen som dirigent. Der blev nedsat et strejkeudvalg, bestaende af Laue-Andersen, Ulrik Pedersen,EgonBuus og Viggo Petersen. Da Ulrik Pedersen var medlem af fagforeningens bestyrelse og Egon Buus formand for »Rorklubben«, var der en betydelig grad af identitet mellem strejkeudvalg og fagforeningens normale ledelse 106. Der foreligger ikke mange oplysninger om modets forlob, men man kan roligt gaud fra, at de udtalelser, der under dagens senere forhandlinger faldt om strejkens baggrund og formal, reflekterede, hvad der er fremkommet af synspunkter pa strejkemodet pa Afholdshotellet.Detvil sige utilfredshed med undtagelsestilstanden og tumulterne og pa baggrund heraf krav om tysk tilbagetog pa begge punkter. Ligeledes ma modet — i hvert fald i store traek - have fastlagt den kurs, strejkeledelsenrestenaf dagen forte sin politik efter. Herfor er der da ogsa kildemasssigtbelasg107. Den gik ud pa, at man skulle soge at fa Fadlesorganisationentilat indkalde til et almindeligt arbejdermode, altsa at lade den bakke op bag smedenes strejkeinitiativ. Dette synes at vsere en politik, som forst og fremmest Viggo Petersen har staet som talsmand for. Det kan tenkes, at motivet for den har vasret at bringe den socialdemokratisk lededeFasllesorganisationind i den hojst kompromitterende situation, at den for at vsere pa linie med de lokale esbjergensiske stemninger matte ga durk imod Socialdemokratiets almindelige politik 108. At den med andre ord har vseret et forsog pa at score nogle billige lokalpolitiske points. Men deter ikke sandsynligt, da det matte forudsastte en meget stor politisk naivitetiFsellesorganisationen. Langt snarere er den at opfatte som et forsogfrastrejkeledelsens side pa at skubbe byens fagbevsgelse ind som et skjold mellem tyskerne og smedenes sasraktion, der havde placeret strejkeledernepaen meget udsat post som umiddelbar genstand for tyskernes opmserksomhed. Deres reaktion var jo den store, ukendte faktor i hele spillet. I jo hojere grad byens arbejdere kunne bringes til at solidarisere

106. Navnene efter foregaende notes referat. - Viggo Petersens samt. haevder, at bestyrelsen blev holdt ude fra strejkeledelsen for ikke at blive komprommitteret, og fastslar, konfronteret med politiets referat, at Laue-Andersen ikke var medlem af udvalget, samt mener, at ikke Ulrik Pedersen, men Thorvald Pedersen sad i udvalget. Viggo Petersen kan udmaerket have ret for Laue-Andersens vedkommende, sa at denne har deltaget i modet med Halsteen qua fagforeningsformand (hvilket i sa fald er misforstaet af referenten), men knapt for Ulrik Pedersens. Hverken Ulrik el. Thorvald Pedersen er i stand til at bringe oplysninger til belysning af sporgsmalet. - Viggo Petersen er enig i Buus' medlemsskab af strejkeudvalget. - Rorklubben var en brancheklub for alle medlemmer beskeeftiget med rorarbejde.

107. Viggo Petersens ber. og samt.

108. Sven Henningsen, p. 158, synes at acceptere denne tolkning (»Det ma formodes, at det, som strejkeudvalget vilde drofte, var generalstrejken«).

Side 182

sig med de strejkende smede, og dertil skulle Faellesorganisationen vaere mediet, des lsengere bort fra kulden ville strejkens ledere komme. Det kan endelig tilfojes, at ved dette mode om middagen ma et nyt mode orn aftenen vaere blevet fastsat til droftelse af, hvordan de strejkende skulle forholde sig videre freni.

Allerede om formiddagen havde formanden for Faellesorganisationen, Robert Larsen, telefonisk henvendt sig til Laue-Andersen angaende den udbrudte strejke. Han var da blevet henvist til det mode, der skulle afholdes pa Afholdshotdletlo9. Efter dette mode havde Robert Larsen, Laue-Andersen og Viggo Petersen en samtale pa Cafe Bristol. Her forsogte Viggo Petersen at spaende Robert Larsen for sin politik ved at fa ham til at lade Faelleisorganisationens forretningsudvalg indkalde til et almindeligt arbejdermode. Men Robert Larsen veg udenom. Der kunne hojst blive tale om en ekstraordinaer generalforsamling, men i sa fald matte de lovmaessige tidsfrister iagttages. Samtalen endte resultatlost for Viggo Petersen. Han lod Robert Larsen forsta, at Fasllesorganisationen, hvis den ikke ville foietage sig noget, selv havde ansvaret for ikke at vaere i kontakt med udviklingen uo. Men det var, nar det kom til stykket, tomme trusler. I virkeligheden var Viggo Petersens politik brudt sammen, og han stod fortsat mecl smedenes strejke mellem hamderne. Andet burde han vel heller ikke have; ventet. Han slap dog ikke tanken om et almindeligt arbejdermode. Bruges kunne det under alle omsteendigheder - so oder so. Kunne det ikke anvendes til at afskaerme saeraktionen, kunne det i hvert fald daekke et tilbagetog for Viggo Petersen. Han blev enig med Laue-Andersen om, at (let strejkemode, smedene skulle holde om aftenen, i en resolution skulle stemme for indkaldelsen af arbejdermodet. Denne plan forudsaetter implicite, at smedene skulle genoptage arbejdet, idet de videre skridt, de skulle tage, matte vsere afhaengige af et sadant eventuelt arbejdermodes udfald. Dermed var tilbagetogsvejen sikret^m.

Robert Larsen havde en ganske anden plan end et arbejdermode i tankerne. Han ville Siimmenkalde Faellesorganisationens reprsesentantskab,dvs. samtlige fagforeningsbestyrelser, til mode »for at drofte situationen«.Det kan ikke ;»es af kilderne, om han havde taget skridt hertil

109. Laue-Andersens samt.

110. Viggo Petersens samt.

111. Viggo Petersens samt og Laue-Andersens samt. - Deter givet, at ingen pa davaerende tidspunkt har opereret med tanken om en generalstrejke, heller ikke i den form, at man siculde opgive smedenes partialstrejke for at fa den konverteret til en generz Istrejke. Nar bade Viggo Petersen og Laue-Andersen uafhaengigt af hinanden er inde i den tankegang, ma det skyldes en apologetisk efterrationalisering.

Side 183

for sammenkomsten pa Cafe Bristol, men kl. 14 var det i hvert fald sket¹¹². Formuleringen »droftelse af situationen« kan kun tolkes som eet: forsog pa normalisering. Overhovedet ma Robert Larsens formal med sammenkomsten med Laue-Andersen og Viggo Petersen ogsa have haft dette formal, og fik han ikke udrettet andet i den retning, kom der dog ud af samtalen en aftale om, at strejkeudvalget skulle modes med politimesteren.

Ogsa Halsteen arbejdede for at fa tilstandene gjort normale. Sa sare han fik den forste underretning om strejken, underrettede han statsadvokaten for saerlige anliggender, Troels Hoff, derom¹¹³. Endvidere orienterede han Steckelberg og optog forhandlinger med Robert Larsen 114, og deter formentlig Halsteen, der var initiativtageren til det mode mellem politimester og strejkeudvalg, som Robert Larsen pa Cafe Bristol fik i stand. Det kan i denne forbindelse bemserkes, at bystyret fortsat stod uden forbindelse med begivenhederne. Halsteen gav det ingen orientering og - hvad der kan forekomme mere besynderligt - Robert Larsen ojensynligt heller ikke. Helt frem til tirsdag matte det holde sig imderrettet ad de mere tilfaeldige veje.

Kl. 14 modte til forhandling pa politimesterens kontor de strejkendes ledelse (Laue-Andersen, Ulrik Pedersen, Egon Buus og Viggo Petersen) sammen med Robert Larsen. Politiet var repraesenteret af Halsteen, politifuldmaegtigEhn-Larsen og kriminalassistent Georg Rasmussen¹¹⁵. Ifolgereferatet af modet redegjorde Laue-Andersen for strejkens baggrund.Den skyldtes undtagelsestilstanden, »som man var utilfreds med, da smede- og maskinarbejderne ansa sig for lovlydige borgere«, og den skyldtes de episoder, »som foregaves at have fundet sted lordag den 7. og sondag den 8. ds.«. Hermed var temaet slaet an: de tyske soldaters jagen omkring med byens borgere og udgangsforbudets indgreb i borgernes frihed(den frihed, man ikke kunne fa om aftenen, matte man tage om dagenll6). Viggo Petersen fulgte Laue-Andersens indlaeg op med en beskrivelse af episoder, hvor tyske soldater havde forulempet danskere, og fastslog, at »nar der forlanges ro og besindighed fra dansk side, ma dette ogsa kunne forlanges fra tysk side«. Robert Larsens indlaeg var for

112. Ref. af politimesterens mode med strejkeudvalget.

113. Tilfojelse af Hoff refererende tlf. samt. med Halsteen, pa fjernskrivermeddelelse af 8. aug. 1943 kl. 13,20 (A. S. 64-862). Der er intet klokkeslet anfort, men samtalen ma vaere tidlig, da Halsteen endnu kun ved, at »maskinarbejderne pa en fabrik strejkede, uden at han kendte grunden«.

114. FS.

115. Ref. af politimesterens mode med strejkeudvalget.

116. If. Viggo Petersens ber. fremfortes dette synspunkt pa. smedemodet kl. 12.

Side 184

sa vidt et defensorat for de strejkende, som han talte imod undtagelsestilstanden.Han sagde, at sabotagen ikke skyldtes de organiserede arbejdere,underforstaet, at sa burde de heller ikke rammes af sabotagebekaempendeforanstaltninger. Undtagelsestilstanden gik forst og fremmest ud over lovlydige borgere, den fremmede ikke ro, og den tjente ikke sit formal at forebygge sabotage, »hvilket garsdagen til fulde viste«. Tyskernesandel i urolighedeine neddaempede han til, at de ikke burde »blande sig i andre end deres egne affasrer, dvs. ikke optraede som politi over for danske borgere«. Undtagelsestilstandens ophor ville sikkert bevirke undgaelseaf oplob og uhsldige episoder. Repraesentantskabet for Faellesorganisationenvar indkaldt »Man ville da gerne mode med et konkret tilsagnom undtagelsestilstandens ophor«. Med disse ord blev det altsa RobertLarsen, der formulerede et mal for strejken- og ikke Laue-Andersen eller Viggo Petersen. Deres mal var pa davaerende tidspunkt at fa strejkenindstillet under daekning af et arbejdermode. Safremt de nu formuleredeet strejkemal, ville de ogsa blive bundet deraf. Derfor nojedes de med at udmale baggrunden for strejken, forst og fremmest de tyske provokationer.Saledes kom strejkemodstanderen Robert Larsen til at fremforestrejkens i og for s: g selvfolgelige mal og gore det i en meget moderat formulering. Ingen tidsirist anfortes for slet ikke at tale om det fra senere strejker sa kendte krav om tyske troppers tilbagetraekning fra gaderne. Robert Larsen tilfojede, at det ikke i ojeblikket kunne siges, om konfliktenkunne indskrankes til sit nuvaerende omfang, eller om den ville udvidestil andre fag. Denne tilfojelse skyldtes ikke forventning om yderligerearbejdsnedlaeggelser, men var et argument til brug for Halsteen i hans forhandlinger med Steckelberg. Robert Larsen havde ogsa et andet argument pa rede hand. Han slog pa, at undtagelsestilstanden slet ikke var i tysk interesse. Arbejderne var beskasftiget i treholdsdrift, og flere af fabrikernearbejdede directe for vaernemagten. Undtagelsestilstanden havde skabt utilfredshed med, at disse arbejdere ikke kunne disponere fuldt ud over deres i forvejen begraensede fritid. Med anforing af dette strejkeargumentgav konklusion^n sig selv: Ophaev undtagelsestilstanden, og arbejdernefalder atter til ro! Robert Larsen sluttede med at sige, at fagforeningsledelseningen andel havde i etableringen af strejken, idet denne var frembrudt spontant, og at ledelsen i hoj grad var interesseret i dens snarlige ophor. Ordet »fagforeningsledelse« dsekker smedenes bestyrelse, og Robert Larsen leverede med sin bemserkning en rygdaekning for Laue- Andersen, der blot ved at tie kunne acceptere den udstrakte hand. Viggo Petersen derimod var ikke forsikret af udtalelsen, der for sa vidt kan have vaeret en kvittering for Viggo Petersens slutbemasrkning pa Cafe Bristol. ojeblikket var Robert L.irsens.

Side 185

Det var strejkelederne ogsa ganske klare over. »Det blev fra flere af udvalgsmedlemmernes side fremhaevet, at man ville ssette pris pa«, om Halsteen ville skabe forbindelse til den tyske kommandant¹¹⁷, og samtidig gav de en formulering af strejkemalene, byggende pa Robert Larsens oplseg: Tilsagn om undtagelsestilstandens snarlige ophor og forstaelse og vilje til at tilvejebringe normale tilstande i Esbjerg. Pa disse vilkar »mente man at kunne forsikre, at arbejdet ville blive genoptaget i morgen«. Robert Larsen kunne ga styrket ud af modet. Halsteen aftalte derpa telefonisk med Steckelberg et mode hos denne kl. 16 ikke alene med politimesteren, men ogsa med Robert Larsen og Laue-Andersen som deltagere.

Mens disse tre indfandt sig til mode hos Steckelberg, tog Viggo Petersen hen til partiformanden, Soren Jensen, der hermed i kildematerialet for forste gang optraeder aktivt i begivenhedsforlobet. Som ansat pa fa. Jensen & Olsen ma han have vseret omfattet af arbejdsnedlaeggelsen, og det ma ligeledes formodes, at han har deltaget i modet pa Afholdshotellet kl. 12, og at han i sa fald har kunnet vurdere de perspektiver, der la i situationen, fuldt sa vel som strejkens ledende personer. Men samtalen med Robert Larsen og modet med Halsteen og dets resultat kendte han ikke, og alene af den gmnd var en orientering nodvendig. Viggo Petersen satte ham ind i tingenes tilstand og synes at have faet accept af ham til at fortsaette ad den vej, han var slaet ind pa: Forsoget pa at presse Feellesorganisationen til at indkalde til et almindelig arbejdermode samtidig med, at smedene, indtil et sadant mode havde fundet sted, genoptog deres arbejde 118. Soren Jensen kan ikke formodes at have vseret blind for, at dette var ensbetydende med en afvikling af strejken under udlaegning af slor.

Viggo Petersen har kun kunnet fole sig bestyrket i rigtigheden af sin opfattelse, da han erfarede om forlobet af forhandlingen hos den tyske kommandant. Pa dette mode fremsatte Halsteen det synspunkt, at de tyske patruljer principielt kun havde til opgave at opretholde ro og orden blandt de tyske soldater, mens det danske politi skulle varetage denne opgave over for den danske civilbefolkning 119. Heri erklaerede Steckelbergsig enig. Ligeledes lovede kommandanten at »gore sin indflydelse gaeldende i Kobenhavn«, hvis arbejdet blev genoptaget, og der ikke forekomnye sabotagehandlinger. Pa begge punkter kommer Steckelbergs strseben efter en normalisering af forholdene ad fredelig vej til klart udtryk,men han synes samtidig at have ladet forsta, at han sad inde med

117. Viggo Petersens samt. haevder, at Halsteen var initiativtageren, men der er in gen grund til, at referenten skulde tilslrfre sagforholdet.

118. Viggo Petersens samt.

119. FS.

Side 186

magtmidler og ogsa kunne tage dem i anvendelse 120. Udtalelser i den retiring har formentlig forst og fremmest haft til opgave at styrke hans egen forhandlingsposition og gore modparten sindet til at afvikle strejken - der er et langt skridt fra sadanne Steckelbergske ord til disse dages Steckelbergske handlinger. For strejkelederne - pa stedet reprassenteret af Laue-Andersen - kan det nok have vaeret ord til eftertanke. De ville jo vaere de naermeste til at masrke dem pa deres krop. Og man tor gastte pa, at Robert Larsen ogsa har talt til deres sunde fornuft.

Med Steckelbergs algivelse af et lofte, der stemte overens med de pa Halsteens kontor formulerede strejkemal, var alting klart til smedenes strejkemode om aftenen. Det fandt sted pa Hojskolehjemmet kl. 18,30 121. Laue-Andersen fremlagde forhandlingsresultatet, berorte ogsa arbejdsgivernesplacering i sagen og denned strejkens okonomiske aspekter og anbefalede arbejdets genoptagelse. Robert Larsen var til stede pa modetog kunne oplyse, at Faellesorganisationens forretningsudvalg havde besluttetat indkalde repraesentantskabet til mode¹²². Det havde Robert Larsen allerede oplyst ved forhandlingen hos Halsteen. Nar han nu offentligtgentog indkalddsen, var det en indrommelse til Viggo Petersens krav om et almindeligt arbejdermode. Denne kunne derved lade sit krav overleve strejkens afviding og redde ansigtet, selvom han matte vide, at reprsesentantskabet Jtldrig ville ga ind pa det. Strejkemodet vedtog at ga i arbejde igen. Vedtagelsen blev derefter meddelt rundt i byens gader ved hjaelp af politiets hojttalervogn. Som pant pa. rigtigheden af, hvad mikrofonen bekendtgjorde, var Robert Larsen, Laue-Andersen og Viggo Petersen med i vognen t23. Turen blev ikke noget triumftog. Ifolge Laue- Andersen truede folk id vognen og anvendte udtryk som »fomeder«. Det var tydeligt, at arbsjdets genoptagelse ikke var populaer hos alle, og de, der havde draget et lettelsens suk over, at begivenhederne atter havde

120. Langkildes ber.: »Eft;r hvad der senere pa et tillidsmandsmode blev oplyst, skulle der vaere sagt: »Vi behover jo ikke at nojes med at true med maskingevaererne, vi kan jo ogsa benytte dem«.«. Han ved imidlertid ogsa at berette, at >disse forhandlinger fik et for arbejderne negativt resultat«, og er dermed nok sa meget udtryk for stemninger og opfattelser, der har vaeret udbredte i byen om tirsdagen og onsdagen. Hans citat kan derfor vaere kryptisk. Imidlertid stottes det af en erindringsreminiscens i Laue-Andersens samt., hvorefter Steckelberg skal have sagt, at Laue-Andersen matte se at fa dem i arbejde, for ellers tog han en eller to mand ud fra hvert vasrksted og skod dem.

121. FS (der bl. a. giver klokkeslettet), Viggo Petersens samt. og Laue-Andersens samt.

122. Udkast til avisindlasg af Viggo Petersen, bilagt hans samt. - Dettes omtale af Ioftet forudsstter, at (let har vaeret offentligt fremfort og styrker derved samt. - Dagbladet »Vestjydei«, 10. aug. 1943, omtaler ogsa indkaldelsen.

123. FS, Viggo Petersens og Laue-Andersens samt.

Side 187

trukket sig i lave, kom snart til at revidere deres opfattelse. Smedenes
strejkeaktion blev ikke den isolerede og afsluttede episode, som eftermiddagensforhandlinger
havde lagt op til.

Det viste sig nemlig, at lordagens og sondagens uroligheder og tumulter gentog sig mandag aften. Da Halsteen mandag formiddag havde talt i telefon med Troels Hoff og refereret sondagens begivenheder for ham, havde denne palagt ham »for enhver pris at fa disse optojer til ophor« og radet ham til at »udf£erdige en bekendtgorelse med forbud mod enhver sammenstimlen (dvs. samling af mere end f. eks. tre personer)« 124. Men Halsteen havde ikke fulgt statsadvokatens rad, og intet sammenstimlingsforbud var blevet udstedt. Havde Halsteen gjort det, og havde politiet sogt at fa det gennemfort, kunne prisen vaere blevet en voldsom stemning i befolkningen mod politiet. Den kunne ogsa vaere blevet en umuliggorelse af den centrale placering, Halsteen i lobet af mandagen formaede at skaffe sig som midtpunkt for normaliseringsbestraebelserne med kontakt ikke blot til tyskerne, men ogsa til de strejkende. Disse perspektiver har han ikke vseret blind for, og en sa hoj pris har han ikke villet betale.

Om mandagen var urolighederne af samme beskaffenhed som de to andre dage. »Ligesom de foregaende aftener var det overvejende born og hallojungdom, iblandet flere gamle bekendte af politiet, der gav tonen an pa gaden«, skrev en avis 125. Bladene kunne oplyse, at der var blevet indbragt 30 mennesker pa politistationen, og at disse alle ville fa boder126. Pa samme made, som aviserne i deres referater kunne dyrke de samme temaer, som havde praeget lordagen og sondagen, er ogsa mandagenspolitirapporter skaret over samme lasst som de tidligere dages. Den tyske medvirken pa godt og ondt genfindes: ». . . Kl. ca. 20,30 . . . observerede jeg en skare danske undersatter, der i vild flugt kom lobende ad Skolegade mod ost og derefter ad Kirkegade mod nord forfulgt af ca. en halv snes tyske marinesoldater« 127. I dette tilfaelde er tyskerne urostifterne,men i et andet forholder det sig omvendt. I Jyllandsgade henvendte»en kaptajn fra feltgendarmeriet« sig til to betjente »og gjorde os opmasrksom pa, at danske civilpersoner havde slaet pa feltgendarmerne med cykelpumper og stoleben, og safremt det danske politi ikke kunne fa

124. A. S. 64-862.

125. »Esbjergbladet«, 10. aug. 1943.

126. »Vestkysten« motiverede anholdelserne med, at vedkommende ikke overholdt tidspunkterne for de saerlige bestemmelser«, »Esbjergbladet« (der taler om »tyve til tredive mennesker«) og »Vestjyden« med, at de anholdte havde deltaget i oplob og slagsmal. - »Sydvestjylland« omtaler ikke de 30 anholdelser.

127. Rapport af politiassistent Georg Pedersen, Hebo 11.

Side 188

ryddet gaden, inden iz. minutter var gaet, ville gendarmerne skyde« 128. I Kongensgade kom »f]ere hundrede civilpersoner lobende . . . og forsogte at spraenge en politikaede«, hvoraf fremgar, at den danske indsats i begivenhederneikke var sa helt ringe. Politiet trak og brugte da stavene, »og nogle fa ojeblikko efter var Kongensgade renset for folk« 129. Et nyt indslag i aftenbegivenhederne var tilskuere i de abentstaende vinduer, der ved deres tilstedevEerelse virkede ansporende pa »de ungdommelige aktorer pa gaden« 130. Undertiden kom disse tilskuere til at gribe aktivt ind i begivenhederne, for »det haendte nu og da, at der rog en urtepotte ned fra et af de mange abentstaende vinduer, hvori folk stod« 131. Man kan ikke afvise muligheden af, at disse urtepotters fald ikke alle har vaeret tilfaeldige og uoverlagte, men har haft retning mod bestemte af gadens aktorer.

Som helhed ma det am begivenhederne mandag aften siges, at de karakteristiske trask, der er anfort i analysen af de to forudgaende aftener, alle genfindes her. Indgar bestanddelene med sendret styrkeforhold, er det snarest den danske indsats, der er forstaerket. Nar derfor Halsteen til Kobenhavn indberettede, at »der var ogsa denne aften en del uro og demonstrationer i gaderne, hovedsagelig forarsaget af ganske unge mennesker« 132, foretog han iaed dette ordvalg tydeligvis en neddaempning af begivenhedsforlobet. Piivat skrev han da ogsa: »Mandag aften atter gadeuroligheder. Kl. 9 kommanderede jeg kniplerne frem, og nogle gadedrenge fik kl0« 133. Neddsempningen falder godt i trad med hans undladelse af at udstede det tilradede sammenstimlingsforbud. Mandagens uro bidrog til at skrue udviklingen tilbage til det punkt, den havde staet pa sondag aften, og skabte pa ny en latent situation med abne muligheder 134.

Og der var denne gang mange, der kendte deres besogelsestime og havde vilje til at udnytts den. Selv om Viggo Petersens politik var godkendtaf den kommunistiske partiformand, Soren Jensen, var der i partietandre, der ikke var tilhaengere af en sa hurtig afvikling af en gunstig situation. Hans Peder Poulsen havde overvasret afviklingsmodet i »Hojskolehjemmet«og med j;tor misbilligelse hort om strejkens afslutning. Eftermodet

128. Rapport af overbetjent V. Andersen, Hebo II

129. ibid.

130. »Esbjergbladet«, 10. aug. 1943.

131. ibid.

132, FS, gentaget i indb./PM.

133. Halst. brev.

134. Deter bemaerkelsesvaerdigt, at den ill. FS udelader bemaerkningerne om mandagens uro. Det kan tyde pa et kraftigt dansk indslag i den, som bearbejderen har anset det for oppcrtunt at lade forsvinde, hvorved den tyske skyld i det videre begivenhedsforlob (»Christola-affaeren«) vilde fremtraede klarere.

Side 189

termodetforeholdt han Viggo Petersen den stilling, han havde indtaget¹³⁵. Ogsa partiets anden illegale heltidsmand i Esbjerg, Axel Andersen, var utilfreds med den vending, tingene havde taget, hvilket han gav udtrykfor i brevet til sin soster: »Der skete det kedelige, at en af lederne . . . fraradede strejken. Det samme gjorde selvfolgelig Fasllesorg., og pessimismenbredtesig«.

Der foreligger endvidere vidnesbyrd om, at partimedlemmer som Halvor Thomassen og Sigfred Jensen, der ikke havde vaeret impliceret i mandagens strejke, men forst erfarede om den, da den forela som en kendsgerning, reagerede positivt pa den udfordring, den var, og indstillede sig pa at gore andet og mere end blot at tage den til efterretning. Efter endt arbejdstid kl. 17 korte Thomassen hen til sin fagforening for at hore nyt, hvad ogsa andre gjorde. Han aftalte her med et par kolleger, at de naeste morgen skulle sta sa tidligt op, at de kunne forsoge at overtale de arbejdere, der skulle afsted til omegnens tyske arbejdspladser, til at blive hjemme 136. Sigfred Jensen erindrer, at nogle partimedlemmer, der var placeret som tillidsmcend, »da smedene gik fra det igen«, samledes til mode mandag aften i et privat hjem, og at de blev enige om at standse arbejdet. Deltagerne i modet synes forst og fremmest at have vasret arbejdsmamd med god representation for de tyske arbejdspladser¹³⁷. Sigfred Jensen var selv tillidsmand pa en tysk arbejdsplads. Man tor formode, at nogle af deltagerne har overvaeret det mode, hvor smedestrejken blev afblaest, og deter under alle omstaendigheder givet, at de har vaeret i bund og grund utilfredse med afblaesningen.

Tirsdag morgen gik Esbjerg pa arbejde som ssedvanlig. Garsdagens strejke syntes blot en parentes. Det matte Halvor Thomassen ogsa fa indtryk af, da han sammen med de andre murere modte op pa Gronttorvet for at fa de arbejdere, der i rutebiler skulle transporters ud pa de tyske arbejdspladser,til at blive hjemme. »Vi modtes ogsa kl. 6 om morgenen og diskuteredeivrigt med arbejderne, men busserne korte alligevek 138. Ude pa

135. Tlf. oplysning fra Poulsen af 13.1. 1966.

136. Thomassens ber. og samt.

137. Sigfred Jensens samt., der blandt deltagerne naevner Milter Jensen, Thomassen, Peter Jensen og Arthur Sorensen. Thomassen erindrer ikke at have deltaget i modet, Arthur Sorensen bekrsefter sin deltagelse, Milter Jensen afviser for sit vedkommende. Er modedeltagerne umulige at fastsla, er modet selv dog sikkert palideligt. - Viggo Petersens samt. lader arbejdsmaendene holde mode mandag aften, forst pa. Afholdshotellet i umiddelbar forlaengelse af smedenes strejkeafblaesningsmode, dernaest pa Paladshotellet. Derved projicerer han, der i sin samt. har sammentraengt tre dages strejkebegivenheden til to, tirsdagens begivenheder bagud til mandag aften. Cf. infra note 147.

138. Halvor Thomassens ber.

Side 190

arbejdspladserne viste (let sig imidlertid, at mulighederne for at pavirke arbejdeme var langt bedre. Sigfred Jensen sammenkaldte pa sin arbejdspladsfolkene - 80-90 stykker, forklarede dem, hvorledes landet la, nemligat der strejkedes fie re steder, og opfordrede dem som tillidsmand til at ga hjem som protest mod undtagelsestilstanden 139. Oplysningen om, at der strejkedes flere steder, blev nok givet pa forventet efterbevilling, men nar det blot blev sagt - og troet - tilstraekkeligt mange steder, kom der ogsa en sandhed ud af det.

Efter fiaskoen ved ratebilerne fortsatte Halvor Thomassen og hans murere rundt pa arbejdspladserne i byen - »der var jo lidt tvivlradighed de fleste steder« -og sndte pa Fiskerihavnen, hvor han blev indhentet af kaptajn Skjoldborg fia Fanofcergen. »Mange hundrede vanned faergen for at arbejde pa de tyske stillinger derovre. Diskussionen om strejke eller ikke-strejke gik hojt, 0£; Skjoldborg afgjorde sagen ved at standse faergen og sige: »Skal vi vende?«. De vendte, og det viste sig, at busserne ogsa vendte tilbage allesammen« 140. Blandt dem, der kom tilbage fra Fano, var arbejdsmand Peter J ensen, en bror til Milter Jensen og egentlig hjemmehorende i Odense, men som sa mange andre i de ar besksftiget ved tyske arbejder, dertil medlem af Hans Peder Poulsens sabotagegruppe. Han var efter sin tilbagekomst rundt pa arbejdspladser i Esbjerg, og med ham fulgtes Poulsen, der pa turen erfarede, at arbejderne sad i deres skure og ventede pa at fa besked om at ga hjem ul.

Det var som en lavine pa nippet til at ga i skred. Ofte var det vel et sporgsmal om, at der pa arbejdspladsen var den rette mand, eller at der til den kom en mand med anerkendt autoritet. Hvor tillidsmanden eller en anden arbejder, der r avde kammeraternes tillid, gik aktivt ind for strejken,var sagen ligetil. Hvor han savnedes, var stemningen vaklende. Pa Esbjerg Senge- og Mobelfabrik gik arbejdsmand Arthur Sorensen om formiddagenog ventede pii, at der skulle komme nogle for at hente arbejderneud, men da der ir.tet skete, tog han selv initiativet kl. ca. 10 og fik arbejdet nedlagt under parolen: »Vi kan ikke vaere bekendt at fortsaette, nar de nedlaegger arbejdet andre steder«. Den kvindelige arbejdskraft standsede dog ikke arbejdet. Derpa tog Arthur Sorensen hen til F.D.B.s Tobaksfabrik, hvor andre tidligere pa dagen forgaeves havde forsogt at hente arbejderne ud, og fik arbejdet der nedlagt. Pa vejen derhen sorgede

139. Sigfred Jensens samt.

140. Thomassens ber. - If Tonnesens ber. skete Fano-faergens tilbagesejling onsdag morgen, men Thomassens begivenhedsforlob er sa fast opbygget, at jeg tillaegger ham storre va:gt.

141. Poulsens samt. samttlf. oplysning af 13.1. 1966.

Side 191

han ogsa for nedlaeggelsen af arbejdet pa et par byggepladser 142. Der er i denne forbindelse ingen tvivl om, at de udefra kommende arbejdere i formiddagstimerne har sat deres praeg pa Esbjerg og har bidraget til at fa byens egne arbejdere til at ga hjem. Pa den anden side skal man ikke overvurdere arbejdsnedlaeggelsens omfang og tempo om tirsdagen. Den har ingenlunde omfattet samtlige virksomheder; den har inden for den enkelte virksomhed undertiden vasret partiell43; og den har strakt sig over hele dagen 144.

Denne strejkebevsgelse under udvikling blev kraftigt intensiveret ved, at smedene i lobet af formiddagen pany gik i strejke. Arsagen hertil var en episode pa fabriken Christola. Kl. 9 meddelte en kriminalbetjent telefonisktil politistationen, at der var tillob til sammenstimling uden for maskinfabriken Christola. Det skyldtes, at »nogle arbejdere i frokostpausenhavde taget opstilling uden for fabrikens port i Strandbygade, og den tyske vagt uden for Hotel Spangsberg (dvs. Heereskommandantur'en) havde sa jaget arbejderne ind pa fabriken. Da det ikke var gaet hurtigt nok, havde soldaterne truet arbejderne med skydevaben. . . . Kl 9,30 gik en del af arbejderne fra Christola .. .« 145. I alle samtidige beretninger om tirsdagens forlob - og de senere skildringer folger i stort tal trop - gores denne episode til udgangspunktet for dagens strejkebevaegelse, men deter ikke korrekt. Strejkebevasgelsen var i gang allerede for episoden, og selv om det ikke kan afvises, at den kan have haft betydning for de videre

142. Arthur Sorensens sarnt.

143. Cf. Esbjerg Senge- og Mobelfabrik. - If. Holger Nielsens samt. gik fra Esbjerg Hermetikfabrik kun Holger Nielsen selv og hans eneste mandlige kollega, mens virksomhedens ca. 300 kvindelige arbejdere fortsatte.

144. Cf. Axel Andersen i hans privatbrev: »Flere og flere nedlagde«, og i »Vestjyden«, nr. 10, aug. 43: (»Strejkerne) greb om sig om tirsdagen«, og Laue- Andersen i brev af 10. aug. 1943 (DSMF, hovedf.): ». . . . der er almindelig affolkning af vserkstederne i dag igen; hvor vidt det har bredt sig, kan jeg pa nuvserende tidspunkt ikke udtale mig om«.

145. Rapport af overbetjent Jensen, Hebo 11. - Cf. Laue-Andersen i det i note 144 citerede brev: »Jeg fik smedene til at genoptage arbejdet i dag til morgen alle mand, men en episode pa fabriken Christola, hvor laerlingene opholdt sig pa gaden i frokostpausen for at nyde solskinnet, hvad man almindeligvis plejer van, afstedkom den kalamitet, at disse blev af den tyske vaernemagts soldater gennet ind pa fabrikens omrader pa en ret hardhaendet made. Dette og en samtidig arbejdsnedlaeggelse pa arbejdspladser tilhorende andre brancher og fag har resulteret i, at der er almindelig affolkning. . .«. Den sidste bemaerkning viser, at der er tale om to separate initiativer til strejke. Hvem der tog initiativet pa Christola, er ikke oplyst. »Sa godt som alle laerlingene« forlod ogsa fabriken under anforsel af tre laerlinge (Skrivelse af 16.8.43 fra Jern- og Metalindustriens Sammenslutning, DSMF, hovedf.). - Der havde tidligere vasret friktion mellem Christolas arbejdere og deres tyske nabo. I juni 1943 havde nogle laerlinge anbragt flasker med karbid i hotellets gard (A. S. 64-731).

Side 192

arbejdsnedlaeggelser i solve Esbjerg, og at den utvivlsomt ma have haft det for smedenes eget vedkommende, var den i sa henseende uden nogen betydning for oplandet. Christola-episodens betydning ligger i, at den fremskaffede en umidddbar, ojeblikkelig begrundelse for at ga i strejke. I agitationen mand og mand imellem blev den draben, der fik baegeret til at flyde over, og derfor levede den videre i erindringen bagefter.

Denne episode ma have vaeret foranledningen til, at Viggo Petersen og
Laue-Andersen pa Handelstrykkeriet fik trykt en lobeseddel med folgende
tekstl46:

Til samtlige smede i Esbjerg

Det tilsagn, der blev give: smedene, holdt ikke stik. Faellesorganisationen naegtede
imod forventning at lede arbejdernes protestaktion.

Generahtrejken ma nu vcere en kendsgerning.

Smedene afholder mode i eftermiddag kl. 14 pa Afholdshotellet, Skolegade 37.
Gyldig legitimation ma forevises.

Strejkeledehen.

Lobesedlens motiveririg er bemasrkelsesvcerdig. Den forudsastter, at Fasllesorganisationenallerede havde givet afslag pa garsdagens krav fra smedeneom et almindeligt arbejdermode. Men dens repraesentantskab havde ikke holdt mode endnu — tvaertimod var det indkaldt til mode om aftenen kl. 18,30, hvilket Laue-Andersen som medlem deraf ikke kunne vasre uvidende om. Sammenf aengen ma vaere den, at da Viggo Petersen og Laue-Andersen endnu en gang blev skubbet ud i en strejkesituation nedefra,har de af sikkerhedsmaessige grunde anset det for klogere at lade strejken vaere rettet mod en dansk institution end mod tyskerne. At Faellesorganisationensa blev en uskyldig priigelknabe, fik vaere. Den ville nok under alle omstamdighec er have nasgtet at lede nogen protestaktion. Omtrentsadan ma tankegangen bag lobesedlens tekst have vasret. Nar den kraevede legitimation til det annoncerede mode kl. 14, er det et andet udtrykfor onsket om security. De har frygtet, at uonskede nysgerrige elementerskulle kompromittere »strejkeledelsen«. Pa dette punkt havde de imidlertid ikke taenkt tingene igennem, men befandt sig stadig i den partielleaktions tankegang, Den generalstrejke, de proklamerede, matte netop krasve samvirken med alle andre strejkende. Dagens forlob skulle

146. Et eksemplar af Iobesedlen findes i DSMF, Esbj. - Ordlyden findes ogsa - med enkelte varianter - i »Studenternes Efterretningstjeneste« nr. 106, 23.8. 1943. - Laue-Andersens samt. lader Iobesedlen blive trykt mandag aften, Viggo Petersens samt. :irsdag morgen med den motivering, at man nu var klar over, at situationen var der.

Side 193

da ogsa vise, at udviklingen 10b fra dette mode og lobesedlens strejkeledelse.Modet
blev aldrig holdt, og andre kraefter varetog ledelsen og initiativeti
dagens videre forlob.

Under sin vandring rundt for at hente folk ud fra deres arbejdspladser erfarede Halvor Thomassen, at der skulle vaere mode i Skolegade: »Arbejderne pa flyvepladsen med Wetterstein indkaldte til mode pa Afholdshotellet kl. 11«. Thomassens erindring er ikke korrekt. Det var ikke arbejderne pa flyvepladsen, der indkaldte til mode pa Afholdshotellet, men smedene. Men den omstaendighed, at adressen pa et sted, hvor noget skulle ske, et mode holdes, var blevet rundspredt, har virket som en magnet pa de strejkende. Nogle har samlet sig i og omkring salen i Skolegade i nysgerrighed eller pludselig lediggang, andre kom for at fa hand i hanke med, hvad der skete. Det gadder Halvor Thomassen, Hans Peder Poulsen, Gad Lauersen og Milter Jensen, og man konstaterer i forbifarten, at disse i og omkring byledelsen centralt placerede ikke har vaeret involveret i oplasget til modet. Viggo Petersen og Laue-Andersen kom for at forberede deres private strejkemode og blev hojlig forbavset over at se salen fyldt af uvedkommende 147. Og de, der havde skabt arbejdsnedkeggelserne i lobet af morgenen og formiddagen, kom for at befordre begivenhederne videre frem.

Hvilke de kraefter er, der driver begivenhederne frem, giver kildematerialetkun sparsomme oplysninger om. At det ikke er smedene er klart; de korte endnu deres eget lob. Deter ovenfor antydet, at initiativet heller ikke la hos den kommunistiske byledelse. Ellers havde Thomassen ikke erfaret derom, mens han endnu var ude pa gaden for at traekke folk ud fra virksomhederne, og ellers havde de ledende partifolk ikke behovet at improvisere sig gennem modets forlob, som de gjorde. Nogle kalder det modeinitiativ, der udfoldedes, for arbejdsmasndenesl4B, fra anden side karakteriseres det som et mode for tillidsmasndene 149. Indicierne synes alt i alt nasrmest at pege hen mod partimedlemmer og sympatisorer blandt arbejdsmaendene som de drivende kraefter i denne fase af udviklingen, og skal man driste sig til at pege pa et kraftcentrum, ma del: blive den kreds

147. Til dette tidspunkt ma henfores den begivenhed, Viggo Petersen placerer til mandag aften, da han for sit strejkeafblaesningsmode fandt salen optaget af arbejdsmaend. Han kalder deres ledere for tillidsmaend fra de tyske arbejdspladser, folk, han aldrig havde set som tillidsmaend for fagbevaegelsen i Esbjerg, og naevner i denne forbindelse Peter Jensens navn.

148. Viggo Petersens samt. (Safremt man godkender den i note 147 omtalte flytning af begivenheden fra mandag aften til tirsdag formiddag); Thomassens samt.

149. Sigfred Jensens samt.; cf. Langkilde: »Det blev tillidsmaend fra de forskellige arbejdspladser, der valgte strejkeudvalget«.

Side 194

af tillidsmaend, som bl. ;i. Sigfred Jensen aftenen for havde vaeret til mode med. En mand som Peter Jensen synes at traede staerkt frem. Bade han og Sigfred Jensen tilhorte Hans Peder Poulsens sabotagegruppe, og denne dukker gentagne gange op i kilderae som tilhasnger af en »hard« linie 150.

Ind i kredsen af ledende strejkefolk dumpede denne formiddag en mand ved navn Ejgil Wetterstein, der var helt ukendt i Esbjerg. Han var ganske kort tid forinden kommet til Danmark fra Tyskland, hvor han havde arbejdet som sporvognskonduktor 151. Han var rejst til en bror i Esbjerg, men havde encnu ikke taget arbejde og havde derfor pa forhand hele dagen til sin radighed. Han var blandt dem, der tirsdag formiddag indfandt sig ved Afholdshotellet; han viste vilje til at deltage aktivt i begivenhedernes udformning; og han fik kontakt med de ledende folk blandt de strejkende albrede pa et meget tidligt tidspunkt af udviklingen - endnu inden noget strejkemode havde vaeret afholdt¹⁵². For dem matte han komme som sendt fra himmelen. Som ukendt var han ogsa ukompromitteret og kunne fores frem som et daekkende skjold.

Det har vel vaeret grunden til, at han blev sendt hen pa det socialdemokratiske dagblad »Vestjyden« med krav om bladets stotte til den nystartede aktion, hvor han - naturligvis - blev afvist. Det var ogsa grunden til, at han efter sin tilbagekomst til Afholdshotellet blev valgt til formand for det strejkeudvalg pa syv mand, som de sma lokalers taetpakkede forsamling udpegede. Det var vel endelig ogsa grunden til, at det var ham, der qua dette udvalgs formand blev sendt til Halsteen for at gore denne bekendt med forsamlingens og strejkeudvalgets eksistens og for pa dens vegne at opfordre politimesteren ;il at komme til stede ved et mode, som var vedtaget til afholdelse pa Hojskolehjemmetls3. Selv om strejkefolkene var bekendt med Halsteens forstaende og moderate holdning over for mandagens strejkende smede og derfor kan formodes at have anlagt et optimistisk syn pa udfaldet af henvendelsen til ham, rummede situationen dog sa mange ukendte faktorer, deriblandt tyskernes reaktion, at det matte vaere en fordel at lade den politisk übelastede, men strejkeivrige Wetterstein fremfore invitationen.

150. Poulsens illegale politik var genstand for stserk utilfredshed i den mere moderate partiledelse i Esbjerg og forte til sidst til hans overforing til Sverige.

151. Wettersteins samt., der pa flere punkter er eneste kilde til tirsdagens begivenheder. I flere tilfaelde modsiges han af andre samt.s og ber.s erindringsfragmenter, men han er logisk sammenhaengende og stottes ofte af det samtidige materiale, hvorfor jeg tilk;gger ham stor vaegt.

152. Wetterstein kan som ikke-lokalkendt ikke give navne pa lokaliteter, men taler om et par sma stuer, 4er enten var et konditori eller et meget lille hotel el. 1. En identificering med Afholdshotellet synes ikke overdrevent dristig.

153. Wettersteins samt.

Side 195

Halsteens formentlig forste embedshandling tirsdag fonniddag var en skasrpelse af »de sserlige politiforanstaltninger«, idet han gennemforte det sammenstimlingsforbud, som Troels Hoff allerede dagen for havde tilradet, men som han da havde undladt. »Samlinger af mennesker ud over 5 vil blive betragtet som oplob og vil om fornodent blive splittet rned magt« 154. Hoff havde radet til at saette graensen ved 3 personer, Halsteen nojedes med 5. Skaerpelsen viser, at man nu fra politiets side ville urolighederne til livs, efter at de i tre aftener havde prasget gadebilledet.

Sa sare Halsteen var blevet underrettet om Christola-episoden og den arbejdsnedlasggelse, den var mundet ud i, henvendte han sig til Steckelberg: »Jeg ringede . . . og fortalte, at nu var der strejke igen, men at tyskerne kunne takke sig selv for det pa grund af den urimelige optraeden ved Christola« 155. I dette forhold ligger en anden, vaesentlig grund til, at episoden spiller en sa fremtraedende rolle i kilderne til folkestrejken i Esbjerg. Halsteen fremforte den som eneste arsag til strejkens genopblussen bade over for tyskerne — og sagde derved netop det, Viggo Petersen og Laue-Andersen i deres lobeseddel sogte at tilslore - og i sin indberetning til Kobenhavn. Det kan ikke fastslas, om Halsteen var vidende om de arbejdsnedlaeggelser, der allerede forinden var i gang i byen og omegnen. Men under alle omstaendigheder gjaldt hans klage en episode, hvor tyske soldater kunne fremstilles som provokatorer, og hvor eo ipso det danske forhandlingsudgangspunkt ville vaere staerkest, til at repraesentere morgenens begivenheder. Steckelbergs reaktion pa Halsteens opringning kendes ikke, men en aftale om kontakt ma vaere etableret. Det ma anses for givet, at Steckelberg har indrapporteret det skete ad sin kommandovej.

Det naeste led i begivenhederne ma have vaeret Wettersteins besog hos Halsteen. Lige sa interesseret de strejkende matte vaere i gennem ham at fa et ganske anderledes brugbart medium til fremforelse af synspunkter og krav over for tyskerne end de af strejkeuvillige socialdemokrater beherskedeorganer, Faellesorganisationen og byradet, lige sa interesseret matte Halsteen vaere i at fa forbindelse med den fornyede strejkebevaegelsefor derigennem at kunne genoptage garsdagens formidlende virksomhedog saette sit personlige praeg pa udviklingen. Det viste sig da ogsa,

154. Cit. efter pol. bekendtg., indrykket i Esbjerg-aviserne for 10. aug. 1943. - Om tidspunktet for skaerpelsens indforelse, se »Vestkysten«, 10.8.43, hvor en udtalelse af Halsteen citeres: »Som jeg sagde i formiddags. . .«. Naermere tidbestemmelse kan ikke med sikkerhed nas.

155. Halst. MS. - FS udtrykker det samme, men med vagere sprogbrug: »Den konstituerede politimester patalte straks det passerede over for den tyske kommandant. . .«.

Side 196

at al den optimisme, dt strejkende kan have na et til udfaldet af henvendelsen,var velbegrundet. Ganske vist er det m»-wgt, at Halsteen ikke lod Wetterstein gamed et definitivt lofte om at komme til mode 156, men var viljen til at deltage ikke til stede allerede da, fodtes den hurtigt efter, og i hans fjemskriverindberetning kommer den klart frem: »Den konst. politimester erklserede sig villig til at komme til stede pa modet, om det onskedes«. Nar man sammenholder denne vilje til at gribe aktivt ind i begivenhederne med den kendsgerning, at borgmester Hoyer-Nielsens fravasrbetod en udtalt sv^jkkelse af byradet, og at Robert Larsen, der aftenenfor havde staet scm sejrherre, tirsdag formiddag matte se sin sejr slaet omkuld af nyopcukkede kraefter, bliver Halsteens centrale placeringblandt de ledende kraefter uomtvistelig.

Det var da ogsa hair., der efter sin samtale med Wetterstein henvendte sig til formanden for Arbejdsmaendenes fagforening i Esbjerg, Jorgen Christensen 157. Denne var kort for - den 28. juli - efter to ars pause pany blevet valgt til fagforeningsformand. Endvidere var han socialdemokratisk byradsmedlem. Halsteen fik ham til at deltage »som observator« i det mode, de strujkende ville afholde, »med tilsagn fra mig om at komme til stede, dersom man onskede det« 158. Det var fremdeles til Halsteen, den fungerende borgmester, Niels Jespersen, henvendte sig for at blive underrettet om situationen 159.

Efter sit besog hos Halsteen aflagde Wetterstein rapport ved en snaever sammenkomst pa en halv snes deltagere i et privat hjem 160. Desuden skal denne sammenkomst i forbindelse med en almindelig droftelse af situationen have truffet beslutning om et mode pa Paladshotellet senere pa dagen, hvorved mai flyttede hen til byens storste forsamlingslokale med en meget betydelij; deltagerkapacitet. Selv om Wetterstein er eneste kilde til denne sammenkomst, forekommer det rimeligt, at de strejkendes inderkreds for modet pa Hojskolehjemmet gennemdroftede modets for-10b,det Halsteei kunne komme med, og de stemninger, der ville

156. If. Wettersteins samt. var modet med Halsteen en skuffelse. Halsteen advarede mod strejken og sagdi, at Wetterstein matte vide, at han kunde arrestere hele strejkeudvalget. Men Halsteen kunde vel ikke ventes at udtale sig anderledes over for en vildfremmed mand, og hans handlinger taler deres tydelige sprog.

157. FS. Halst. brev. - Halsteens viden om et mode indicerer, at Wettersteins besog var forudgaende. En vanskelighed er, at FS taler om Afholdshotellet, ikke Hojskolehjemmet som modested. Halst. brev stedfaester ikke modet - Langkilde siger Hojskolehjemmet. — Henvendelsen til Jorgen Christensen indicerer arbejdsmandsdominans i det nye strejkeudbrud.

158. Halst. brev.

159. Hans Nielsen.

160. Wettersteins samt.

Side 197

fremkomme. Endvidere matte man tage de mulige tyske reaktioner i betragtning,herunder den eventualitet, at man kunne nodsages til at ga under jorden 161. Den omstamdighed, at der ved begyndelsen af modet pa Hojskolehjemmet forela duplikerede lister over strejkeudvalgets medlemmer162, og at afholdelsen af et mode pa. Paladshotellet kl. 17 kunne foreligge som en kendsgerning til vedtagelse pa Hojskolehj emmet, peger ogsa pa et forberedende organisatorisk arbejde 163.

Desvaerre foreligger der ikke noget referat af det vigtige mode pa Hojskolehjemmet, og man ma nojes med fragmentariske glimt¹⁶⁴. Halsteen karakteriserer modets grundholdning derhen, at »arsagen til strejken angaves at vaere undtagelsestilstanden i forbindelse med tyske soldaters pastaede overgreb. Arbejderne var uden skyld i sabotagebandlingerne og ville ikke fortsat finde sig i at fa deres fritid beskaret«. Man bemserker, at Halsteen ikke lader modet hentyde til Christola-episoden, i hvert fald ikke direkte. Den argumentation, der refereres, er uden tilforing af nye nuancer ganske identisk med den, smedene havde fremfort dagen for.

Det kan i denne forbindelse anfores, at hverken Viggo Petersen eller Laue-Andersen tog ordet pa modet, om end de deltog i det. I hvert fald Viggo Petersen blev inden modets abning presset sterkt af Hans Peder Poulsen, sekunderet af Halvor Thomassen, for at han skulle tage ordet165. Han var mandagens strejkeleder og manden bag smedenes strejkelobeseddel,men forgaeves. Modet abnedes af Wetterstein, der pa tilrab fra forsamlingen erkkerede sig som »gammeldags socialclemokrat«. Udtrykketskal antyde venstreorienteret indstilling 166. Blandt talerne var en sonderjyde, der onskede strejken begraenset til kun at omfatte de arbejdere,der var beskaeftiget pa tyske arbejdspladser. I forLsngelse af ham tog Halvor Thomassen ordet. Han tolkede forslaget som et socialdemokratiskforsog pa at modarbejde strejkebevaegelsen og erklasrede, at strejkeni sa fald ville vsere dodfodt. Hertil fojede han den for citerede udtalelse,at det var pa hoje tid, at danske arbejdere viste deres udenlandskekammerater

161. If. Wettersteins samt. droftedes muligheden af strejkeudvalget om tirsdagen uden henforing til noget bestemt tidspunkt.

162. Viggo Petersens samt., Wettersteins samt., Thomassens samt.

163. Langkilde; Halst. brev.

164. Deter en stor vanskelighed, at adskillige beretninger ikke er i stand til at skelne mellem de forskellige strejkemoder, hvorfor de detailler, de anforer, kun med vanskelighed kan henfores til et bestemt mode. I betragtning heraf bliver FS og Halst. brev de vigtigste kilder, men Halsteen overvserede kun en del af modet.

165. Thomassens ber. & samt., pa foresporgsel bekraeftet af Hans Peder Poulsen.

166. Thomassens samt., pa foresporgsel bekraeftet af Wetterstein, der indsupplerer tilrabene.

Side 198

landskekammeratersolidaritet¹⁶⁷. Deter ikke muligt at fastsla nogen bestemt rsekkefolge i talerne. Halsteen blev tilkaldt kl. ca. 11,30. »Jeg blev lodset gennem en taet pakket sal og blev hejst op pa et bord ved et vindue, sa at jeg samtidig kunne tale til maengden i salen og i garden*168. Han »redegjorde for situationen og opfordrede arbejderne til at ga i arbejde, idet han love-dc at gore sit yderste for derefter at fa undtagelsestilstandenophaevet« 16!l. Denned slog han ind pa samme fremgangsmade til normalisering af foiholdene, som havde givet resultat dagen for. I forlaengelseaf sin redegorelse besvarede han forskellige sporgsmal orn de tyske soldaters optraedun »og sogte herunder at dsempe ophidselsen i forsamlingenmest muligt< 170.

Halsteen »klarede sig godt« efter Jorgen Christensens mening m. Han fik stort bifald og »blev betegnet som en 100 % dansk mand af en af arbejderne* 172. Jorgen Christensen var til stede, men synes ikke at have taget ordet. Lige sa bemaerkelsesvaerdigt er det, at Robert Larsen ikke synes at have vaeret til stede 173. Savel tavsheden som fravaeret ma tolkes som en erkendelse hos dem af, at de stod magteslose over for de strejkendes emotionelt ladede masse, og at den eneste farbare vej til situationens losning gik over Fsellesorganisationens repraesentantskabsmode samme aften. I hvilken grad alt og alle var i skred, kan lseses ud af »Vestjyden«s notits om moclet: »Dagsordenen er naturligvis af stor vigtighed, og det ma betragtes son en selvfolge, at organisationernes repraesentanter moder frem fuldtalligt_c< ¹⁷⁴. Repraesentantskabsmodet var sidste skanse, og til forsvaret af den matte under ingen omsta&ndigheder det afgorende opbud af palideligt mandskab svigte.

Ud over at konstateie viljen til strejke matte Hojskolehjem-modets hovedformalvgereat videreudvikle det strejkeudvalg, der om formiddagen var dannet pa en megst snaaver basis. Forsamlingen godkendte Wettersteinsformandspost,om end han stillede sin kandidatur til radighed med den begrundelse, at hai ikke var esbjergenser 175. Flere folk blev placeretiudvalget. Til modets begyndelse var som naevnt udfaerdiget lister med

167. Thomassens samt., de- kun kan erindre vedkommendes fornavn, Heinrich.

168. Halst. brev.

169. FS.

170. Indb./PM.

171. Hans Nielsens notat

172. Halst. brev.

173. Begge dele sluttes e silentio ud fra den betragtning, at savel den enes tale som den andens tilstedeva relse ville vsere vaesentlige nok til at aflejre sig i kildematerialet.

174. »Vestjyden«, 10.8. 19^3.

175. Wettersteins samt.

Side 199

det forelobige strejkeudvalgs navne, uden at det entydigt kan bestemmes, hvem de skal fores tilbage til. Da de var et udtryk for manglende security - der blev da ogsa under modet sorget for deres tilintetgorelse - kan de vsere et indicium for, at det ikke var partiets centrale folk, der stod for og bag modet. Et yderligere indicium for, at tirsdag formiddags begivenhederkombag pa partiets byledelse, at udviklingen med andre ord var lobet fra den, og at den matte improvisere sig frem, er den omstaendighed, at den ikke pa forhand havde udpeget nogen mand til at indtrsede i strejkeudvalgetsomsin repraesentant. I denne forbindelse kan Viggo PetersensV33gringved at sta frem pa modet og spille sin ledende rolle godt have haft betydning. Under opfyldningen af strejkeudvalget blev den i partiet centralt placerede cigarmager Gad Lauersen foreslaet, men han vsegrede sig og foreslog i stedet Milter Jensen, der derpa blev valgt og sammen med Wetterstein og en mand ved navn Koch kom til at udgore strejkeudvalgetsforretningsudvalg176. Her gor sig det forhold ga^ldende, at byledelsensmedlemmerikke matte indtage udadvendte tillidsposter i partiarbejde t¹⁷⁷. Oven i kobet var Milter Jensen selv slet ikke ude i strejke endnu for sa vidt, som postbudene om tirsdagen ikke havde nedlagt arbejdet.Somtjenestemand kunne han ret beset slet ikke strejke. Hans indplaceringiudvalget viser, hvor snaever en vending man matte improviseresigigennem. Koch var ligesom Wetterstein ukendt i Esbjerg, men havde talt aggressivt pa modet og blev pa forslag af Gad Lauersen indvalgtiledelsen 178, hvorved han i lighed med Wetterstein blev et fremskudtskjold.Ifolge Halvor Thomassen blev strejkeudvalget i ovrigt praegetaftillidsmsend, og er denne erindring korrekt, er del: et vidnesbyrd om, i hvor hoj grad der stod tillidsmandsaktivitet bag tirsdagens begivenheder179.Udvalget

176. Milter Jensens samt.; Gad Lauersens samt. - Milter Jensen hgevder, at han forst kom ind i strejkeudvalget ved modet om aftenen pa Paladshotellet; men herimod star dels Wetterstein - og Milter Jensen er den eneste esbjergenser, der star staerkt i dennes erindring - dels Thomassen, der lader Milter Jensen deltage i det nedenfor omtalte mode pa Sands restaurant. Dette forudsaetter, at Milter Jensen har vseret bekendt med, hvad der var sket forinden, og sandsynliggor hans indplacering i strejkeledelsens top pa davaerende tidspunkt. At have en mand siddende der matte vasre bydende nodvendigt for partiet pa det tidspunkt. Havde det ikke vaeret Milter Jensen, men en anden, matte denne have vaeret med i modet pa Sands rest. Langkildes detaillerede referat af modet pa Paladshotellet, som han overvaerede i sin helhed, omtaler intet valg til strejkeledelse, men lader det under referat af en af talerne fremsta som en kendsgerning. Arthur Sorensens samt. opererer med et fasrdigdannet strejkeudvalg pa Paladshotellet siddende klart adskilt fra de ovrige modedeltagere. - Koch som det ikke har vaeret muligt at identificere naermere, var if. Gad Lauersen brugsforeningskommis og Sonderjyde, if. Milter Jensen fra HK.

177. Holger Nielsens samt.

178. Gad Lauersens samt.

Side 200

heder179.Udvalgetbbv i ovrigt ikke fasrdigdannet ved modet, men suppleredesigi lobet af eftermiddagen med nye medlemmer, indtil det til slut omfattede ca. 20-25 medlemmer 180. Denne indsupplering forekommerrimelig.Efterhanden som strejker bredte sig til nye arbejdspladser, var en bredere representation i udvalget naturlig. Desvaerre kendes ikke navnene pa samtlige riedlemmer af det store strejkeudvalg. Ud over forretningsudvalgetstremand og Halvor Thomassen sad bl. a. Arthur Sorensen,PeterJensen ]81 og Holger Nielsen i det, alle qua tillidsmaend. Den sidstes tilfaelde viser, at begrebet tillidsmand skal tages med et vist forbehold. Som naevnt arbejdede han pa Esbjerg Hermetikfabrik, hvis kvindelige arbejdskraf: ikke var i strejke. Han kom uden noget mandat fra virksomhedens bes.'<:aeftigede, udelukkende indkaldt af Thomassen som deres repraesentant fo:: naervaerende tilfaelde 182. Arthur Sorensen er formentligforstkommet ind om onsdagen 183, og ogsa andre synes forst at vaere kommet ind i udvalget pa denne folkestrejkens dag, saledes ekstraarbejderHelgeTonnesen, der ikke var i strejke om tirsdagen 184. Under alle omstaendigheder g#r man klogt i ikke at opfatte strejkeudvalget som en fast afgraenset gruppe.

Endelig bebudedes ved modet pa Hojskolehjemmet et almindeligt, alle omfattende strejkemoc.e pa Paladshotellet sidst pa eftermiddagen. Halsteen gav lofte om at komme til stede 185, og det fastsattes til kl. 17,00. Derved placerede mar det for Faellesorganisationens repraesentantskabsmode og skaffede sig :;ikring for, at dette ikke kunne ove indflydelse pa den fase af strejken, man i ojeblikket befandt sig i. Der var tid til at bringe udviklingen endnu et skridt fremad, inden repraesentantskabet kunne komme med sit modspil.

Efter dette strejkemode, hvis hovedsum blev en klar konstatering af
strejkeviljen, holdt partiledelsen - Soren Jensen, der ogsa havde deltaget
i strejkemodetlß6, Miller Jensen og Halvor Thomassen - et lille mode

179. Langkilde, som ojensynligt ikke var til stede ved modet, har denne version: »Det blev tillidsmaend fra de forskellige arbejdspladser, der valgte strejkeudvalget*.

180. Wetterstein nasvner tallet 21, Arthur Sorensen taler om ca. 25, Halvor Thomassen om ca. 15.

181. Referat af 12.8. 1943 fra strejkemodet pa Paladshotellet d. 11. aug., Halsteens arkiv.

182. Thomassens samt.

183. If. egen fremstilling var Arthur Sorensen ikke medlem af udvalget, men ved strejkeafblaesningen onsdag aften blev han opfattet som medlem.

184. If. tlf. oplysning af 13.1. 1966 deltog Tonnesen i det strejkeudvalgsmode onsdag eftermiddag, hvcr Niels Jespersen indfandt sig med tilbud om afvikling.

185. Langkilde; Halst. brev.

186. Gad Lauersens samt.

Side 201

pa Sands restaurant, der la i umiddelbar naerhed af Hojskolehjemmet. Her blev situationen droftet, som den forela pa indevaerende tidspunkt 187. Soren Jensen var i ovrigt syg resten af tirsdagen, og clet blev derfor pa det centrale plan Milter Jensen og Thomassen, der varetog partiets indsats i strejkeudviklingen.

Om eftermiddagen holdt strejkeudvalget mode hjemme hos Milter Jensen og droftede situationen 188. Man tor formode, at Milter Jensen liar fremfort synspunkter, der var hentet fra modet pa Sand. Man ma have diskuteret forlobet af det mode, der skulle afholdes pa Paladshotellet, og derunder have tilvejebragt en begrundelse for den kompetence, modet skulle usurpere pa bekostning af Faellesorganisationen og de enkelte fagforeninger til afgorelse af sporgsmalet om fortsasttelse af strejken eller genoptagelse af arbejdet. Pa dette udvalgsmode skete en forts at indsupplering af nytilkommende folk, der altsa. ma have vidst, hvor de skulle henvende sig. Milter Jensens hjem synes i ovrigt under det fortsatte strejkeforlob at have fungeret som en art hovedkvarter for strejkeledelsen.

»Lidt over middag i dag traf (Halsteen) bestemmelse om, at udgangsforbudet skulle skasrpes for borns vedkommende« saledes at born under 15 ar ikke matte faerdes pa gaden efter kl. 19 189. Skserpelsen begrundedes med, at »en meget stor procentdel af dem, der deltager i sammenstimlen pa gaderne i de kritiske timer om aftenen, netop er born«. Bekendtgorelsen, der forela »ved 13V2-tiden«, omfattede ogsa en lempelse af lukketiden for biografer og reatauranter fra kl. 20,00 til kl. 20,45 ud fra den betragtning, at folk under den nye lukketid ville ga lige hjem fra forlystelsesstedet, og »mulighederne for sammenstimlen skulle derfor vsere mindre«. I betragtning af, at tirsdagens politibestemmelser gennemfores i to tempi, ma man formode, at Halsteen har udstedt det sidste saet under indtryk af sin viden om kampviljen hos de strejkende, men uden klarhed over evt. tyske modforanstaltninger. I den labile situation, som ikke kunne afklares, inden det vigtigste publiceringsmiddel, aviserne, gik i trykken, matte han forebygge, som han bedst kunne.

Tirsdag eftermiddag kl. 15 modtes magistraten, bestaende af den fung. borgmester, Niels Jespersen, Jorgen Christensen, postmester J. N. Jorgensen(Venstre) og den konservative landsretssagforer A. C Krebs. Endvideredeltog kommunaldirektor Hans Nielsen, og man havde bedt redaktorKnud Ree, »Vestkysten«, vaere med. Endelig kom ogsa Halsteen, der blandt modedeltagerne var rnanden i begivenhedernes centrum. Han »refereredekort,

187. Thomassens ber.

188. Wettersteins samt.

189. Dette og de to folg. citater efter »Vestkysten«, 10.8. 1943

Side 202

fereredekort,hvad der var sket i de forlobne dage«, en bema?rkning, der viser bystyrets perifeiiplacering 19°. Utilfredsheden hermed var da ogsa sa staerk, at den kom til at praege en betydelig del af samvaeret med Halsteen.J. N. Jorgensen »gav stilfserdigt udtryk for misfomojelse med, at fuldmaegtig Halsteen ikke havde taget magistraten eller borgmesteren med pa rad«. Hans Nielsen fulgte denne udtalelse op med oplysningen om, at Hoyer-Nielsen i Kobenhavn »ligesom jeg selv ansa det for meget mserkeligt, at den slags ting kunne forega i Esbjerg, uden at politimesterenfolte sig foranlediget til at pakalde borgmesterens bistand«. Det ville vaere af interesse at kende Jespersens - eller Jorgen Christensens - reaktionherpa. Hoyer-Nie; sens beske kommentar ramte i lige sa hoj grad dern og deres passivitet, scm den ramte Halsteen, og star som et monument over Socialdemokratie :s afmagt i strejkedagenes Esbjerg. Modets positive resultat blev en beslutning om, at Jespersen og Hans Nielsen sammen med Halsteen skulle »opsoge« Steckelbergl9l. Magistraten formulerede malet med forhandlingen saledes, at man skulle »fa lofte om ophaevelsen af de sasrlige tilstande, safremt arbejderne gik i gang«, hvilket Hans Nielsensupplerede med, at »man skulle anmode (Steckelberg) om at lukke soldaterne inde sa ticlligt som muligt«. Man bemaerker Hans Nielsens fremskudte position: Han refererer Hoyer-Nielsens misbilligelse og fojer sin egen til; han deltager i udformningen af forhandlingsmalene, og han er selv en af forhandlingsdeltagerne.

Halsteen, Jespersen og Hans Nielsen blev modtaget af Steckelberg kl. 16. Ud over formiddagens telefonsamtale foreligger der ikke vidnesbyrd om forbindelse mellem Halsteen og tyskerne. Der kan meget vel have vseret en sadan, og Halsteens lofte pa Hojskolehjemmet om »at gore sit yderste« for efter en genoptagelse af arbejdet at fa undtagelsestilstanden haevet forudsEetter, at han havde kontaktvejen til Steckelberg aben. Pa modet gav denne »besi:emt tilsagn om at indstille til Kobenhavn, at undtagelsestilstandenstraks skulle ophseves, safremt arbejdet forinden var genoptaget« 192. Ifolge Hans Nielsen skulle ophasvelsen ske, hvis blot arbejderne»i det store og hele« gik i arbejde. Yderligere indvilligede Steckelbergi Hans Nielsens forslag om at fa soldaterne »lukket inde«. Det skulle ske fra kl. 19 samme aften. Steckelberg var pa. dette mode lige sa moderat som dagen f#r. Hans holdning rummer ingen antydning af offensiveforholdsregler

190. Dette og de folg. citaier fra modet fra Hans Nielsens notat.

191. If. Hans Nielsen vedtog magistraten denne henvendelse, efter at Halsteen var gaet. Halsteen siger i sin FS, at »man enedes om en faelles henvendelse«. Det vaesentlige er, at det var Halsteen, der sad med den Iobende kontakt til tyskerne, og at magistraten for at fa medindflydelse matte koble sig ind pa den.

192. FS.

Side 203

fensiveforholdsreglersom repressalier mod de strejkende eller deres ledereeller tvangsforholdsregler mod byen som helhed. Man finder heller ingen tendens til at skyde de danske myndigheder til side i forholdet til de strejkende.

Det ved dette mode skabte grundlag til afvikling af strejken skulle
derpa forelaegges de strejkende ved modet pa Paladshotellet kl. 17. Hans
Nielsen havde forstaet, »at Jespersen selv ville meddele dette . . . , men
det blev fuldm. Halsteen, der havde lovet at deltage i modet, der overbragte
beskeden« 193. Man gaette sig til, hvorledes Hoyer-Nielsen i Kobenhavn
har kommenteret denne Jespersens overladelse til Halsteen af
savel slagplads som laurbasr.

Modet pa Paladshotellet samlede stor tilslutning. Der deltog »ca. 2.000 arbejdere, hvoraf hovedparten udgjordes af strejkende*, hvortil kom nogle hundrede, der gik forgaeves eller pressede sig ind i hotellets gard for gennem abentstaende vinduer at hore, hvad der blev sagt¹⁹⁴. »Stemningen var ikke til at tage fejl af. Alle var enige om, at nu var der endelig en lejlighed til samlet at vise tyskerne, at der var graenser for, hvordan de kunne opfore sig, selv i et besat land, og denne lejlighed matte ikke forspildes«. Modet valgte en dirigent, og den forste taler - formentlig Wetterstein 195 - fik ordet. Han trak linierne op, »sa ingen af tilhorerne behovede at vaere uvidende om, hvad sagen drejede sig om«:

»Vi har i 31/*3¹/* ar arbejdet for vore übudne gaester, opfort os loyalt og fundet os i deres hovne miner og provokerende optraeden. Men nu skal det vaere slut. Med de ra overfald, der i den sidste tid har fundet sted, og med det forbud, der er indfort mod at faerdes i gaderne efter kl. 9 aften, er de gaet over stregen, og nu ma vi samlet vise dem, at vi ikke fortsat vil finde os i deres tortur. Far vi ikke garantier for, at disse utalelige tilstande ophorer, ma vi udvide strejken til en generalstrejke. Vi onsker ingen void, intet slagsmal og ingen optojer, men vi vil roligt fortsaette strejken, og tyskerne skal fa en kold skulder, som de aldrig nogensinde har oplevet for nogetsteds i hele verden«.

Det tilfojes, at resten af talen var godt spaekket med udtryk som ban

193. Hans Nielsens notat.

194. FS. - Hovedkilden til modet er i ovrigt Langkilde. Mens bans beretning om strejkedagene i ovrigt er behasftet med forskellige fejl, fordi hans viden var andenhands, fremgar det af hans skildring, at han overveerede modet pa Paladshotellet. Hans referat heraf er af hoj kvalitet, men samtlige hans talere er desvaerre anonyme, angivet ved N .N. eller initialer. Kun et par kan identificeres. - De folgende citater fra modet er hentet fra ham, medmindre andet anfores.

195. Robert Gram, der i dette afsnit af sin artikel bygger pa Langkilde, skriver, at strejkeudvalgets formand indledte. If. Wettersteins samt. var denne forste taler.

Side 204

ditter o. 1. Dermed var strejkemalet trukket op: garantier for ophoret af de utalelige tilstande. I modsat fald truedes med generalstrejke, og man har ladet ane muligheden af, at den kunne brede sig over hele landet¹⁹⁶. Hvad strejkeledelsen hiar lagt i begrebet generalstrejke, star ikke helt klart. Det kan betyde, at strejken endnu ved arbejdstids ophor ikke var blevet generel. Det kan ogsa vsere en hentydning til en kommende folkestrejke.Begrebet folkestrejke blev dog forst fodt i lobet af maneden. Det er snarest det forste, der har vaeret tUfaeldet.

Derefter redegjorde »et medlem af strejkeudvalget« for modet pa Hojskolehjemmet, takkede »politikommiss£er« Halsteen for hans indsats og for hans stilling til strejken og lagde dermed op til en introduktion af ham som nasste taler. Dette medlem har formentlig vasret en af dagens strejkepionerer og en af derr, der stod bag formiddagens henvendelse til Halsteen.

Halsteens tale var ventet med spending. »Man maerkede en stemning bade for og imod« ham, men da han startede sin tale med henvendelsen »jErede forsamling, landsmasnd og kammerater«, blev han afbrudt af et stort bifald. »Han havd<? straks forsamlingen med sig«. Ordene »landsmaend og kammerater« antydede da ogsa solidaritet med de strejkende og har af mange vaeret folt som en anerkendelse af deres handling. Halsteen redegjordefor forholdene bag undtagelsestilstanden, fralagde sig selv og den lokale tyske kommandant seren for den og henskod den til »den tyske kommandanti Kobenhavn«, hvorfor kun denne atter kunne beordre den ophaevet.Under omtalen af urolighederne erklaerede han det som sit indtryk, at de tyske soldater havde skylden for langt de fleste af de forefaldne slagsmal, men anforte ogsa som iorklarende moment, at disse, hvoraf mange maske kom fra fronten, var nervenedbrudte mennesker, der let gik amok. Nar f. eks. en tysk soldat, der traengte ind i et oplob efter en, han folte sig generetaf, blev slaet ned, og nar hans kammerat kom til stede og fandt ham med blodet drivende ned ad ansigtet, matte de selvfolgelig blive hidsige, sellers var de minsandten ikke menneskelige«. Bemaerkningen kaster et interessant lys over karakteren af sammenstodene de tre foregaende aftener.Halsteen fortsatte; med en apologi for Steckelberg: Lige sa lidt som han selv kunne garantere for, at ingen esbjergensere lavede slagsmal eller sabotage, lige sa lidt kunne Steckelberg garantere, at ingen tysker gjorde sig skyldig i voldshandlinger over for civilbefolkningen. Men politiet tog gerne mod anmeldelser mod tyske soldater til viderebefordring, og i mange tilfselde var tyske soldater, der havde forset sig, ogsa. blevet straffet. Efter saledes at have lagt op til god vilje pa tysk side fortsatte Halsteen med at

196. Halst. brev.

Side 205

omtale resultatet af dagens forhandlinger: De tyske soldater ville blive holdt i deres kvarterer efter kl. 19 (hvilket hostede stort bifald), og han havde faet Steckelberg til at ga sa vidt som til at soge at fa kommandanteni Kobenhavn bevaeget til at ophasve undtagelsestilstanden, hvis de strejkende gik i arbejde onsdag morgen. Noget bestemt lofte om ophasvelse var dette selvfolgelig ikke, »men man matte dog have lov at regne med, at kommandantens indflydelse hos kommandanten i Kobenhavn var sa stor, at undtagelsestilstanden ville blive ophaevet«. Halsteen sluttede med at gore opmserksom pa de alvorlige konsekvenser, en fortsat strejke kunne fa: »Nod og elendighed for mange hjem og for vort forhold i det hele taget«. Han erklserede at ville respektere dem for deres stilling over for undtagelsestilstanden, men nu gjaldt det ogsa om »at bruge sin fornuft og omtanke og ikke gore noget overilet«. Han anbefalede dem derfor at genoptagearbejdet nseste morgen.

Halsteens tale fik stort bifald. »Der konstateredes, at forsamlingen folte tillid til politiets dispositioner«, er hans egen vurdering af modets holdning 197. Ved sin klart udtrykte sympati for strejken overraskede han sikkert mange tilhorere, der ikke ventede slige ord af en politimesters mund. Ved at pege pa sammenstodenes dobbeltsidige karakter koncentrerede han modets opmaerksomhed om det vsesentlige. Mens de indledende talere i hoj grad havde hseftet sig ved slagsmalene og tyskernes overgreb pa gaderne, blev dette »sa godt som ikke nsevnt af de folgende talere«. Her var sejren jo ogsa vundet ved inddragelsen af de tyske soldaters udgangstilladelse. I stedet drejede diskussionen ind pa udgangsforbudet.

Dirigenten annoncerede derpa en rsekke tillidsmasnd fra forskellige arbejdspladsersom talere, hvorefter man skulle stemme om, hvorvidt strejkenskulle fortsaette eller ej. Til begrundelse af den myndighed, strejkemodetdermed udstyredes med, anforte dirigenten, at ei'tersom Fasllesorganisationenikke ville hjaelpe dem til deres ret, matte de selv tage ansvaret,og eftersom sagen ikke var noget fagforeningsanliggende, skulle alle have lov til at deltage i afstemningen. Disse ting ma som ovenfor nasvnt have vaeret gennemdroftet af strejkeledelsen forud for modet. Uagtet Faellesorganisationen forst var indkaldt til mode kl. 18,30, og man derfor ikke - formelt i hvert fald - kendte dens stillingtagen, fraskrev man den pa forhand enhver kompetence: Den ville - alligevel - ikke hjaelpe de strejkende til deres ret. Ved at erklaere sagen for ikke at vaere et fagforeningsanliggende, hvormed ma vasre ment, at den ikke horte ind under nogen enkeltforenings saerlige kompetence, satte man de enkelte

197. FS.

Side 206

bestyrelser ud af funktion over for sporgsmalet om strejke og neutraliserededenned ogsa de moderate kraefter. Arbejdsmsendene, der var den talstaerkesteenkeltgruppe, og blandt hvem strejken var udsprunget, fik pa det almindelige, kompetente arbejdermode, som strejkemodet var proklamerettil at vasre, en cvervejende indflydelse 198.

Den forste tillidsmand, en arbejdsmand, begyndte med et angreb pa Halsteen: »Ja, i dag taler politimesteren som en dansk mand! Men det har han ikke altid gjort«. Angrebet var upopulaert i forsamlingen, som Halsteen havde vundet for sig. Efter at denne havde faet ordet for en replik, hvori han erklasrede, at han med ro kunne se dem alle i ojnene og sige, at han aldrig havde handlet som andet end dansker, fik arbejdsmanden en henstilling om at holde sig til sagen uden at komme ind pa personligheder. Han erklaersde derpa, at han ikke mente, man havde grund til at stole pa tyskernes Iofte. Kommandanten kunne lige sa godt stole pa arbejdernes Iofte om at genoptage arbejdet, nar undtagelsestilstanden var opheevet. Angrebet pa. Halsteen kan have vseret dikteret af frygt for, at denne havde vundet forsamlingen ikke blot for sig selv, men ogsa for sit forslag om at genoptage arbejdet. I sa fald var frygten dog übegrundet. Forsamlingen gav kravel om, at tyskerne skulle vasre de forste til at vise imodekommenhed, »stor tilslutning«.

En slagtersvend fik derpa ordet for at meddele, at slagteriarbejderne
havde sendt ham for at meddele, at de selvfolgelig stod solidarisk med
alle de ovrige arbejdere i strejken.

Dernsest blev ordet givet til et postbud, der maske tor identificeres med Milter Jensen. Han spurgte strejkeudvalget, hvorfor det ikke havde opfordretpostbudene til a: ga i strejke. Han var sikker pa sine kollegers stilling. Ikke blot arbejderne, men ogsa statsfunktionaererne matte sta samletog vise tyskerne, at man ikke laengere ville tale deres overgreb. Talerenville ikke genoptage arbejdet, for undtagelsestilstanden blev opheevet, og gik dermed sammen med arbejdsmanden mod Halsteen. Hvem der end lagde stemme til, var det Milter Jensens dilemma, der kom til udtryk. Han var tjenestenand uden strejkeret og dog medlem af strejkeudvalget.Det

198. Til illustration af forholdet mellem arbejdermodet og det faglige apparat forekommer folgende citat fra Seton-Watson, The Pattern of Communist Revolution, rev. ed., 1960, p. 32, mig relevant: »The Bolsheviks' preference for the factory committee over the trade union (i 1917) exactly corresponded to their preference for Soviets over parliamentary forms of government. Leaders of trade unions, like parliamentary leaders, were mostly persons of considerable experience and of definite opinions, and few of them were Bolsheviks. Factory committees, like Soviets, consisted of energetic but inexperienced persons with no fixed opinions*

Side 207

udvalget.Detmatte vasre uhyre vigtigt for ham at fa kollegerne og heist
ogsa alle andre tjenestemaend fort ud i strejke 199.

Efter en taler, der »absolut ikke havde ordet i sin magt«, udtrykte den nasste sig meget anerkendende om Halsteens og politiets holdning under strejken. Hvad man onskede, var, at politiet og ikke de tyske soldater skulle vaere herre i byen. Tyskerne havde ved deres indgriben i Esbjerg brudt loftet om ikke at blande sig i landets indre anliggender, og derfor matte man ikke opgive strejken, for undtagelsestilstanden var ophsevet. Man skulle hjselpe politiet med at holde ro og orden i byen ved at blive borte fra gaderne allerede fra kl. 18 eller 19, blive hjemme eller tage ud i kolonihaven. Sa kunne politiet lettere fa fat pa de spektakelmagere, som de strejkende ikke kunne vaere interesseret i at have gaende lose. »Dette standpunkt blev hilst med masgtigt bifald«.

Dette - desvaerre anonyme - oplaeg til en ligefrem alliance mellem politi og strejkende blev skarpt imodegaet af »arbejdsmand A. S.«, identisk med Arthur Sorensen 200. Han angreb Halsteen kraftigt: »Politifuldmasgtig Halsteen er en dansk mand - det siger han da. Deter der for resten sa mange andre, der ogsa er - deter jo fint at naerme sig alt, hvad der er dansk, nu pa det sidste«. Angrebet var dog alt andet end populaert, og Arthur Sorensen matte finde sig i en afstemning om, hvorvidt han skulle have lov til at fortsastte. Det fik han og slog derpa til lyd for, at strejken skulle fortsaettes. Man skulle ikke stole pa tyskernes Iofter om maske om nogle dage at ophasve undtagelsestilstanden. Ud over denne efterhanden kendte linie tog han imidlertid et nyt tema op, nemlig den situation, at arbejdere, der havde strejket, efter arbejdets genoptagelse blev forulempet pa en arbejdsplads eller maske fyret. I sa fald matte man sta. sammen pany og fortssette strejken. »Denne betsenksomhed ... fik stort bif aid «.

Langkilde refererer ikke flere talere, men siger blot, at der var flere, der alle gav udtryk for, at man ikke skulle ga i arbejde pa det foreliggendegrundlag, og at de havde modets tilslutning 201. Til slut fik Halsteenatter ordet. Da nu forsamlingen »med al mulig tydelighed« havde

199. At Milter Jensen retter sit sporgsmal til strejkeudvalget, siger intet om, at han pa dav. tidspunkt ikke havde saede i det. Indlasggets formulering som et sporgsmal kan vaere taktisk begrundet for at tilslore hans vanskelige stilling.

200. Arthur Sorensens samt. beskriver under gengivelsen af modet, hvorledes han matte tilkaempe sig ordet, idet dirigenten sogte at forbiga ham, og hvorledes et par tilstedevaerende civilklaedte kriminalbetjente offentligt advarede ham mod at tage ordet.

201. Blandt de talere, der ikke er refereret, ma vaere arbejdsmancl Martin Hermansen, der if. Thomassens ber. talte godt. - Den ill. FS lader Niels Jespersen tale ved dette mode, hvilket ikke var tilfaeldet.

Side 208

vist sit standpunkt, matte den betaenke, at den ved at afvise det forhandlingsresultat,han havde opnaet, »padrog sig ansvaret eller i hvert fald medansvaret for, hvad der yderligere kunne ske, inden denne sag blev afsluttet«. Var den par at til at patage sig dette ansvar? Pa forsamlingensja-rab erklaerede Halsteen, at han ikke kunne gore mere. Men han opfordrede dem til at vielge det mellemstandpunkt at ga i arbejde nseste morgen under forudsaetning af, at den tyske kommandant ville soge undtagelsestilstandenhaevet. Blev den ikke det, kunne de fortsaette strejken senere. »Haeng jer nu ikke i ord, der er sagt, men brug fornuften og overvej forslaget«.

Trods Halsteens afsluttende appel til fornuften viste den efterfolgende afstemning ved handsopraekning, at alle tilhorerne onskede at fortsaette strejken, safremt tyskerre ikke ophaevede undtagelsestilstanden. Allerede pa indevaerende tidspunlct havde de strejkende vundet deres forste sejr over tyskerne i kraft af tilsagnet om, at de tyske soldater ville blive holdt inde efter kl. 19. Sadan matte de selv fole det, og underretningen herom kan meget vel have givet dem blod pa tanden og sejrsikkerhed og dermed vilje til at inkassere nok en sejr. Medvirkende til en fast holdning kan ogsa have vaeret en fornemmelse af, at Halsteen ret beset var een af deres. Herfor taler den uvilje, hvormed angrebene pa ham blev modt. Modet havde skudt det faglige apparat til side og var af mode-, dvs. strejkeledelsen erklaeret for kompetent til selv at traeffe afgorelse om, hvad der skulle ske. Det maite fole Halsteens blotte tilstedevaerelse og end mere hans tale som en de facto-anerkendelse af sin nyerhvervede autoritet. For strejkeledelsens politik var modet en sejr. Alle tillob til en mere moderat kurs var blevet a fvist.

Halsteen karakteriserede bagefter modet saledes, at der »herskede en staerk national stemning« 202. Langkilde fastslar, at ro og disciplin praegede det, og at forsamlitigen fulgte dirigentens anvisninger. Som politimand fastslar han forbloffet, at politiet blev rosende orntalt pa modet. »Dette ma siges at vaere noget aldeles enestaende under de nuvaerende forhold, hvor det eneste, man sasdvanligvis kan blive enige om, er at kritisere politiets optrseden«. Modet sluttede kl. 19, og det blev samme aften telefonisk meddelt til Kobenhavn, »at der i morgen vil blive generalstrejke i Esbjerg som protest mod undtagelsestilstanden i byen« 203.

Kort forinden - kl. 18,3 C' - var Faellesorganisationens repraesentantskabsmodebegyndt

202. Indb./PM.

203. Tlf. meddelelse fra o. b. Christensen, modtaget d. 10. aug. kl. 21,15, A. S 64-862.

Side 209

modebegyndtpa Hotel Hafnia. Noget referat af modet, der var »stserkt besogt« 204, foreligger ikke, men visse replikker, som Axel Andersen kunne referere i sit illegale »Vestjyden«, hidrorer formentlig fra modet og turde i hvert fald vaere repraesentative for stemningen pa det2os. Der tillaeggesher redaktor Arne Riis-Flor udtalelser gaende ud pa, at de strejkendevar »udskud, med hvem ingen ansvarlig vil have at gore«, og at »strejkeudvalget var en flok ansvarslose personer«. Jorgen Christensen far tillagt udtalelsen: »Dem kender vi nok; vi ved, hvem deter«,t_er«, og om Robert Larsen hedder det, at »(hans) arbejde kun gik ud pa at tvinge strejken til ophor uden mindste resultat«. Hvordan end udtalelserne pa modet praecist er faldet, vedtog repraesentantskabet enstemmigt folgende resolution:

»Repraesentantskabet, der anerkender den vaerdige made, hvorpa de esbjergensiske arbejdere har optradt under de nuvaerende vanskelige forhold, opfordrer indtraengende alle organiserede arbejdere til at genoptage arbejdet pa alle arbejdspladser for derved at medvirke til hurtigst muligt atter at fa normale tilstande indfort i Esbjerg« 2<>6.

Halsteen meddelte samme aften resolutionens ordlyd til Kobenhavn, idet han oplyste, at den var »et modtraek mod den generalstrejkebeslutning«, der var vedtaget tidligere pa aftenen. Han tilfojede som sin mening, »at denne resolution har betydning for statsadvokaten til brug for evt. forhandlinger, der matte fores her i Kobenhavn« 207. Endnu samme aften traf Faellesorganisationen aftale med politiet om at fa resolutionen rundkastet pr. hojttaler naeste morgen, idet hojttalervognen pany matte rekvireres fra Kolding2oB.

Dermed var dagens moder imidlertid ikke til ende. Der kan konstateres to illegale moder. Det ene holdtes af Frit Danmark-gruppen. Esbjerg havde en af landets aeldste og mest repraesentative Frit Danmark-grupper. Den var dannet i sommeren 1942 og var virkelig tvrerpolitisk, endda med betydelig lokalpolitisk indflydelse. Den talte to byradsmedlemmer, den socialdemokratiske laege Poul Carstensen og den radikale landsretssagforerH. H. Rambusch; endvidere formanden for den konservative vselgerforening,fuldmsegtig

204. »Vestkysten«, 12.8. 1943.

205. »Vestjyden«, nr. 10, aug. 1943. — Laue-Andersen var som fagforeningsformand modedeltager og kan have vaeret referenten. Den Jorgen Christensen tillagte udtalelse forekommer ogsa i Laue-Andersens samt. - At sadanne udtalelser korrekt genspejler opfattelsen i Socialdemokratiet, stottes af de ovenfor, p. 151 anforte ledercitater fra dagbladet »Vestjyden«.

206. Citeret efter »Vestkysten«, 12.8. 1943.

207. Tif. meddelelse fra Halsteen modtaget 10. aug. kl. 22,05, A. S. 64-862.

208. FS.

Side 210

gerforening,fuldmsegtigEjnar Pedersen. Gruppens tyngdepunkt la hos Ejnar Pedersen, Rambusch og den venstreorienterede papirhandler Sven Tobiesen. I sit illegale arbejde havde den et snaevert samarbejde med kommunisterne. Saledes varetoges dens duplikeringsarbejde af kommunisternesillegale »bladi]iand«, i sommeren 1943 Axel Andersen. Denne gruppe blev meget pludiieligt indkaldt til mode og orienteret om den proklameredegeneralstrejkt: af Viggo Petersen 209. Man bemaerker, at orienteringenikke, som man kunne vente, blev givet af gruppens kommunistiskemedlem, lokomotivforer Svend Andersen. Dels var hansom tjenestemandikke ude i strejke; dels blev strejkens partimaessige forankring tilsloret for gruppens borgerlige medlemmer ved, at det var en mand, der i den givne situation primaert var strejkende og kun sekundaert kommunist,der opfordrede gruppen til aktion. Resultatet af modet blev en udtalelse,hvis illegale mangfoldiggorelse ma vaere sket i nattens lob, sa at uddeling kunne finde sted nasste morgen:

»Som det vil vaere Esbjergs befolkning bekendt, er der fra i dag udbrudt en omfattende strejke i Esbjerg, og denne begivenhed finder Frit Danmark anledning til at kommentero. Nar arbejderne i sa stort omfang har vedtaget at ga i strejke, ma dette ses. som en national tilkendegivelse, der er et vaerdigt svar pa den senere tids — af tysk militaer - forarsagede urotilstand. Det ma harme enhver, dels at tyskerne skal kunne stille krav om undtagelsestilstand, og dels og navnlig, at de skal blande sig i de danske myndigheders arbejde med politiorden og brandslukning etc. - i skarp modstrid med Iofterne fra 9. april 1940. At strejken frygtes af tyskerne, viser sig deri, at det fremsatte krav om fjernelse af soldater fra gaderne er efterkommet - med det resultat, at tirsdag aften forlob gnidningslost. Frit Danmark opfordrer nerved hele Esbjergs befolkning til at se den etablerede strejke som en national indsats mod tyskerne og til at yc.e de strejkende al mulig sympati og hjaelp. Pa den anden side finder vi anledning til at understrege, at vi ma tage af stand fra de ungdommelige optrin, gaderne har vaeret vidne til de senere aftener. De har ikke tjent noget fornuftig;t ojemed, men har vaeret til gene for det danske politi og til glaede for tyskerne ...

Frit Danmark,

Sydvestjydsk Afdeling 210.

Oprabet er ikke noger opfordring til at ga i sympatistrejke, men en retfa3rdiggorelseaf
strejken over for borgerskabet, intet mere 211. Idet man
i lighed med dagbladene tager af stand fra »de ungdommelige optrin«, der

209. Rambusch's samt. - Einar Pedersen var under strejken pa ferie og tog derfor ikke del i gruppens still ingtagen.

210. Citeret efter KB's samling af illeg. blade i Esbjerg.

211. Nar Sven Henningsen, p. 165, siger, at med dette oprab »blev skridtet taget fra generalstrejke til folkestrejke«, er jeg ikke enig.

Side 211

ikke var velanskrevne i borgerskabet, slar man pa den kraenkede nationale stolthed ved henvisningen til den tyske tilsidessettelse af de danske myndighederi strid med lofterne fra 9. april. Det tyske bidrag til en normaliseringved soldaternes tilbageholdelse om aftenen udlasgges som frygt for strejken, hvori man maske sporer en efterklang fra modet pa Paladshotellet.Beviset for den ensidige tyske skyld hentes i konstateringen af, at tirsdag aften var rolig.

Det sidste konstaterede Halsteen ogsa: »Aftenen forlob i fuldkommen ro« 212. Helt korrekt var det dog ikke. Ud for Sjaellandsgade konstaterede politiet 15 oplob og tale om, at haret skulle klippes af tyskerpiger 213. Det blev ved snakken, formentlig pa grund af politiets indgriben. Men det har vaeret anset for veesentligt at fastsla over for savel overordnede myndigheder som borgerskabet, at uroligheder var et fasnomen, der kun optradte i kolvandet pa de tyske soldater. I den henseende la Frit Danmarks og Halsteens politik ganske pa linie.

Det andet illegale mode afholdtes af kommunisterne i et privat hjem i Hojvang, et kvarter i byens nordlige udkant. »Kommunistisk parti holdt mode tirsdag aften sent - trods spaerretid - hos en kammerat, der boede langt ude i yderkvarteret« 214. Thomassen erindrer blandt deltagerne Axel Andersen, Gad Lauersen, Milter Jensen, Martin Hermansen, formentlig ogsa Soren Jensen²¹⁵. »Vi besluttede at sende en mand til Odense og en til Arhus for eventuelt at fa hjaelp derfra, hvis strejken fortsatte«. Gad Lauersen skulle til Odense, Hermansen til Arhus. Beslutningen falder godt i trad med truslen fra Paladshotellet om strejkens spredning. De synes dog ikke at vaere kommet afsted. Pa modet ma man endvidere have droftet den folgende dags taktik, og man ma formode, at ordlyden af den strejkelobeseddel, der uddeltes naeste rnorgen, er blevet redigeret pa modet - eventuelt faerdigredigeret, safremt det forste udkast blev til pa det korte mode, det officielle strejkeudvalg afholdt umiddelbart efter det store arbejdermode2l6. Lobesedlen er ifolge sit udseende fremstillet af et duplikeringsbureau, naturligvis for ikke at afslore nogen forbindelse mellem den overjordiske strejkeledelse og kommunisternes underjordiske bladarbejde. Den har folgende ordlyd:

212. FS.

213. A. S. 64-867.

214. Halvor Thomassens ber.

215. Thomassens samt., if. hvem Viggo Petersen ikke deltog. Dette stemmer overens med hans tilstedevasrelse hos Frit Danmark. - Modet bekraeftes af Milter Jensen (tlf. oplysning af 1.2. 1966), der stedfaester det til Hojtoftevej.

216. Wettersteins samt., tlf. bekraeftet af Milter Jensen.

Side 212

»Til by ens arbejdere.

En tusindtallig arbejderi orsamling, som har vaeret samlet pa Paladshotellet tirsdag d. 10/8 1943, ha: enstemmigt vedtaget at nedlaegge arbejdet som protest imod de indforte ekstraordinaere forhold i Esbjerg og opfordrer alle tjenestemaend og arbejdere pa samtlige virksomheder at folge denne beslutning. Vand, gas, lys og sygehuset undtagen.

Arbejdere i Esbjerg* 217.

I dette oprab tages springet til folkestrejke, idet ikke blot arbejderne, men ogsa tjenestemasndene opfordres til at strejke. Deter Milter Jensens samordnende virksomhed, der anes. Fulgtes opfordringen, ville kun byens forretninger vaere tilbage, men maske har man pa modet i Hojvang ogsa droftet den lukning af forretningerne, der ville gore strejken total og iojnefaldende for enhver. Den nasste dags travle aktivitet i den henseende kan tyde pa det.

Partiet kunne veere godt tilfreds med tirsdagens forlob. Det var det ogsa, som det ses af Axel Andersens brev til sin soster: »Dog tirsdag fik man mod igen, og nu kunne intet standse udviklingen. Flere og flere nedlagde, der holdtes moder, stemningen blev atter god, og om aftenen var vi klar over, at onsdagen ville blive afgorende«.

Onsdag morgen udfolcedes en livlig publicistisk virksomhed. Politiets hojttalervogn korte rundt og annoncerede Faellesorganisationens opfordring til at genoptage arbejdet samtidig med, at strejkeudvalgets oprab om at strejke spredtes i byen 218. Som tredie bidrag til meningsdannelsen kom Frit Danmarks loteseddel. Alle var modt pa arbejdspladsen, hvilket er psykologisk indlyserde: Man kan ga hjem sammen, man kan ikke blive hjemme sammen. Men sporgsmalet var, om man var kommet for at arbejde eller for at ga hjem sammen. Langkilde tegner et selvoplevet situationsbillede:

»Folk stimlede fra mor genstunden sammen pa gaderne, men arbejdsplads efter arbejdsplads lukkecle. Forretningsfolkene stod foran deres forretninger og spurgte hinanden: »Skal vi lukke op i dag?« De blev hurtigt klar over, at det skulle de ikke, og forretning efter forretning, der var blevet lukket op, lukkede igen. Bankpersonalet sa pa hinanden: »Skal vi ogsa strejke?«. Jo, ogsa bankerne og alle de offentlige kontorer lukkede. Da det rygtedes, at nu lukker ogsa bagerne, blev der k0 ved bagerforretningerne. Man kunde kun kobe et halvt rugbrod ad gangen, og hurtigt var ogsa bagerforretningerne lukkede, og hurtigt derefter mejeriudsalgene. Da folk ikke var pa arbejde, men stod og diskuterede pa gaderne, hvor vejret ikke var alt for stralende,

217. Citeret efter originaleksemplar.

218. Wetterstein deltog if. samt. i uddelingen af lobesedler.

Side 213

samledes der hurtigt mange pa restaurationerne, men hurtigi: blev ogsa alle restaurationer lukkede, idet personalet ogsa der gik i strejke. Inden middag var alle hotelier og restaurationer lukkede, og ikke engang tilrejsende kunne blive indlogeret noget sted. Kun pa jernbanerestaurationen kunne folk, der var i billet, der gjaldt mindst til Lunderskov, fa serveret«.

Situationen er ganske tilsvarende hos Axel Andersen:

»Fra om morgenen var arbejderne ude ved de forskellige virksomheder, og i lobet af fa timer var hele byen lagt stille. Ikke alene fabrikerne, men alle butiker og kontorer lukkede, selv kontorpersonalet pa posthuset og - hold dig fast - pa politikontoret forlod deres arbejde2l9. Postbudene standsede ombaeringen, aviserne udkom ikke, pa statsbanerne gik ekstramandskabet, ca. 250 mand, sa det kneb for DSB 22°. Deter betegnende, at det eneste, der havde abent, var Socialdemokratens ekspedition! Samtidig strommede arbejderne til Esbjerg fra de tyske befaestninger pa Fano, hele kysten op til Nymindegab. Stemningen var hoj«.

»Studenternes Efterretningstjeneste« kunne oplyse, at »pa luftvaernskontoret gik hele personalet og lasede doren . . . Typograferne vedtog med 20 stemmer mod 16 at nedlcegge arbejdet . . .« 221. Strejkens omfang bekraftes af Halsteens fjernskriverindberetning: »I lobet af formiddagen blev arbejdet derefter nedlagt i samtlige virksomheder og kontorer i Esbjerg undtagen de (i strejkeoprabet) naevnte samt telefoncentralen, alle butiker, banker og restaurationer lukkede, hvorhos DSBs godspakhus og remiser matte indstille arbejdet. Togene blev gennemfort, men med forsinkelse«. Privat kaldte han strejken »en betagende oplevelse«. »Alt blev som pa en sondag - ja, endnu mere stille, for bevaertninger, biografer, bagerforretninger, alt, la stille«²²². Der forela hermed en ganske enestaende situation. For forste gang under besaettelsen var en hel by bragt ud i aben demonstration mod besaettelsesmagten.

I spredte glimt kan strejkens ledende personer ses i aktivitet pa gaden for at fremme udviklingen, hvor det var nodvendigt. Wetterstein vanned til at fa forretninger lukket. Sigfred Jensen lukkede et farveri under henvisningtil, at han kom fra strejkeledelsen for at advare forretningen. Et partimedlem vanned til at »fa ryddet et vsertshus, som ikke ville lukke«

219. Bekraeftet af Halst. brev. - If brev af 28.2. 1966 »sagde de til mig, at de selvfolgelig »bag kulisserne« var til min fulde radighed. Og jeg havde brug for flere af dem«.

220. If. Generaldirektoratets fortrolige meldinger til Udenrigsministeriet nr. 118 (Gen. dir.s arkiv) af 11.8. 1943 drejede det sig om ca. 105 mand pa Esbjerg station og ca. 60 mand pa lokomotivdepotet. — Arbejdsnedlasggelsen skete for kl. 12,50 (Fjernskrivermeddelelse fra Ordenspolitikommandoen, A. S. 64-862).

221. »Studenternes Efterretningstjeneste* nr. 106, 23.8. 1943.

222. Halst. brev.

Side 214

223. En skotojsforretnirg »var noget laenge orn at fa lukket, men da forretningensrude
gik i stykker, blev noglen drejet om« 224.

Scerlig interesse matte naturligvis knytte sig til tjenestemaendene, savel de statslige som de kommunale. Da personalet pa de kommunale kontorer modte til arbejdet kl. 8, blev de af tillidsmanden, assistent Soren Mathiasen, samlet til mode i et af kontoreme, og i Iobet af 10 minutter havde modet pa tillidsmandens opfordring vedtaget at ga i strejke, saledes at alle var vaek kl. 8,10 - »fra fuldmasgtige og nedefter« 225. Soren Mathiasen blev tilkaldt af Hans Nielsen, da denne var kommet til kontoret, og »blev af Jesp^rsen, postmesteren og undertegnede foreholdt, at fagforbundene aftenen i forvejen havde henstillet til medlemmerne at ga i arbejde, og hvad det betod, at tjenestemaend gik i strejke« 226. En beretning om dette intermezzo udtrykker det uden sordin²²⁷: »Kommunaldirektoren ... sagde ..., hvad det var for noget sindssygt noget, personalet havde indladt sig pa... Han ville indstille til magistraten og regnede med at fa bemyndigelse til at afskedige hele personalet og kun genantage de medlemmer af personalet, som han selv indstillede«. Ifolge denne beretning spurgte Jespersen, »hvad han skulle foretage sig«, hvortil postmester Jorgensen svarede, »at han . . . som fungerende borgmester kun havde eet at gore, at pakegge (tillidsmanden) at foranledige personalet i arbejde igen, da dette ellers matte betragte sig som afskediget«. Tillidsmanden, dvs. Sorer. Mathiasen, »meddelte d'herrer, at det samlede personale ikke kunne la beskeden, men at det desuden ingen sendring ville medfore, da det var enstemmigt vedtaget ikke at ga i arbejde« 228. Episoden bekraefter indtrykket af Hans Nielsens staerke stilling contra Jespersens afmagt - og den er saerlig interessant ved at vise en socialdemokratisk tillidsmand, der var vundet for strejkelinien.

223. Wettersteins samt., Sigfred Jensens samt., skr. oplysning af 30.8. 1965 fra J. I. Anfeldt.

224. »Vestjyden«, nr. 10, aig. 1943.

225. Soren Mathiasens samt., der endv. oplyser, at han aftenen for af strejkekomiteen indkaldtes til tillidsmandsmode pa Afholdshotellet. Dette rnode orntales ikke andetsteds. Er erindringen korrekt, ma strejkeudvalget have afholdt modet efter Paladshotel-mod^t. Kan det tsenkes at have vaeret et mode for funktionaertillidsmaend? - Citatet fra Hans Nielsen.

226. Hans Nielsens notat.

227. Cit. efter Sven Hennngsen, p. 166, denned anonymisering af ophavsmanden, nemlig Soren Mathiassn, kalder den »tillidsmandens beretning om denne samtale, der blev skrevet i 1945«. Soren Mathiasen erklserer i samt. ikke at have skrevet beretningen, men gor sig skyldig i en fejlerindring.

228. Ordskiftet er erindret i Soren Mathiasens samt., der videre oplyser, at han i i forlaengelse af det refererede havde meddelt postmesteren, at budene pa posthuset ikke var gae: ud, hvad denne pa indev. tidspunkt ikke vidste.

Side 215

Pa posthuset havde Milter Jensen straks ved arbejdstids begyndelse anbefalet sine kolleger - dvs. budene - at nedlaegge arbejdet229. Men det ovrige personale - kontorfolkene - befandt sig stadig pa arbejdsstedet, da »en stor skare arbejdere [stillede] bestemt forlangende til postmesteren om lukning« 230. Ordforer for den store skare var Halvor Thomassen, hvis version lyder: »Eneste sted tilbage var posthuset. Postmesteren, der var magistratsmedlem, havde hanet borgmesteren, fordi han var gaet med til at lukke kommunens kontorer. Han selv blev snart belaert om, at det var nodvendigt at lukke. Folkemaengden belejrede posthuset« 231. Halsteen anmodede Jorgensen om at lukke, »idet det matte befrygtes, at der i modsat fald matte opsta uroligheder« 232. Tager man fejl i at antage, at Halvor Thomassens optaeden som ordforer for den posthuslukkende maengde skyldtes en bevidst bestaebelse pa at sikre strejkelederen Milter Jensen fuld solidaritet pa hans egen arbejdsplads?

Pa jernbanen var det kun ekstraarbejderne, der gik hjem. Tjenestemandspersonalet blev, og toggangen blev gennemfort, omend med forsinkelse. Langkildes bemaerkning herom fortjener at citeres: »Nar man sa pa det tiloversblevne jernbanepersonale, fik man ikke indtrykket af, at de sorgede for togenes rettidige afgang, tvaertimod. De var der, men bev£egede sig med en selv efter jernbanemsends forhold overdreven forsigtighed og ro. Ved Fanofaergen holdt raekker af tyske koretojer, der ikke kunne faerges over«.

Sa snart Halsteen sa generalstrejken blive til og forvandle sig til folkestrejke,»alarmerede« han statsadvokat Troels Hoff om »den nye voldsommeudvikling af begivenhederne« og tradte i forhandling med Steckelberg.Denne viste pa dette trin af udviklingen stadig sin moderation. Han suspenderede soldaternes udgangsfrihed for hele dagen, og Halsteen fik tilsagn fra ham om, at han ville forholde sig afventende. Halsteen argumenterede med, at der i Kobenhavn fortes forhandlinger mellem de danske og tyske myndigheder. Steckelberg gik med til en fastfrysning af tingenes tilstand for sit vedkommende, men understregede, at forudsaetningenherfor var, at Halsteen pa sin side kunne garantere for en tilsvarendefastfrysning af situationen. Hvis tyske soldater blev overfaldet, eller hvis det danske politi ikke kunne opretholde ro og orden pa gaderne, ville det tyske militaer blive sat ind og om fornodent skyde pa befolkningen.Halsteen erklasrede, at han ansa sig i stand til at opretholde ro

229. Milter Jensens sam., bekrasftet af FS.

230. FS.

231. Thomassens ber. - Halst. brev sastter tidspunktet til »om eftenniddagen«.

232. FS.

Side 216

og orden. Men derudover opnaede han, hvad der yderligere vidner om Steckelbergs gode vilju, tilsagn fra denne om, at han i givet fald ikke ville gribe ind, for han havde underrettet Halsteen og givet denne tid til selv at anvende »politiets yderste midler«. Det var som et led i bestraebelseraefor at »undga alt, hvad der kunne give anledning til tumult«, at Halsteen henstillede t.l postmesteren at lukke sit posthus²³³. Situationensalvor fremgar af, at chefen for Ordenspolitikommandoen i Jylland, politimester Aage Agcsted, tog fra Arhus til Esbjerg, hvortil han ankom kl. 15, og hvor han blev natten over 234.

Strejken var ikke en tidsbegraenset proteststrejke, som man skulle oplevedem i 1944. Den var en kampstrejke med et klart formuleret mil og derfor uden afgraensning i tid. Det matte folgelig vaere en opgave for strejkeudvalgetog bag det for partiet at gennemdrofte det forlob, strejkens eventuelle fortsaettelse ville fa, og de problemer, den ville rejse. En andenopgave for det la i at optage forbindelse med de grupper, der forst om onsdagen bragtes ud i strejke, og i sig at optage tillidsmaend for disse²³⁵. Onsdagens modevirksomhed har vaeret intens og er blevet muliggjort og befordret af den fritid, man pludseligt havde faet til sin radighed. Strejke- og tillidsmandfmoder pa adskillige planer har vaeret afholdt, ligesomder til stadighed var foling mellem Halsteen og strejkeledelsen 23C. »Partiet var den, der formidlede indkaldelserne til alle tillidsmandsmoderne,og mange ture blev kort pa darlige cykledaek« 237. Partiets byledelsemodtes ligesom den foregaende dag pa Sands restaurant »og snakkedeom tingene« 238. Det har formodentlig vaeret tidligt pa dagen, for man ma antage, at Milter Jensen har konfereret med sine partifasller, for han gik til det strejkeudvalgsmode, som Wetterstein omtaler i hans hjem. I lobet af dagen blev der afholdt »flere moder for de forskellige arbejdspladsers tillidsmaend« 239; og hojdepunktet i modeaktiviteten naedes,da strejkeudvalget om eftermiddagen kl. 17 samledes til mode pa Hojskolehjemmet. Ved dette mode diskuteredes forsyningsproblememe, og det vedtoges, at mejerier, bagerier og levnedsmiddelforretninger ikke fremtidig skulle vasre omfattet af strejken. Endvidere droftedes en udvidelseaf

233 .FS og Halst. Brev

234. Fjernskrivermeddelels2 fra Ordenspolitikommandoen af 11.8. 1943 kl. 12,5C A. S. 64-862.

235. Cf. p

236. Halst. brev

237. Thomassens ber

238. ibid

239. Langkilde.

Side 217

videlseafstrejken, sa den blev total for DSB's vedkommende 240. »Da man var i gang med forhandlingerne pa strejkeudvalgsmodet, bankede det pa doren, og da man mente at vasre fuldtallig og en gang tidligere pa dagen havde haeldt en »spion« ud, der var sendt fra en af byens nazistiske slagtermestre for at »hore, om forretninger skulle lukke«, blev der straks stilhed. Denne gang var det dog ingen spion, men viceborgmester Jespersen. . .« 241.

Jespersen kom med resultatet af de i Kobenhavn forte forhandlinger til forelaeggelse for strejkeudvalget. Der var i lobet af dagen forhandlet mellem de danske og tyske myndigheder. Disses forlob skal ikke behandles her. Blot skal det naevnes, at den tyske forhandlingspartner var den befuldmaegtigede, dr. Werner Best: »Nunmehr wurden verstarkt zur Vermittlung die Behorden des Reichsbevollmachtigten und die danischen Zivil- und Polizeibehdrden eingeschaltet« 242; at Best givetvis har sogt at fa strejken afviklet sa hurtigt og smertefrit som muligt; og at indrommelser fra tysk side ikke skulle vsere nogen hindring for en losning, saledes som det fremgar af en udtalelse af Best fra den 12. august: »Hvis man i Esbjerg i stedet for at ga i strejke gennem organisationslederne havde fremfort en beklagelse over det, som arbejderne fandt urimeligt, nemlig at de blev berovet deres aftenfrihed efter en lang arbejdsdag, ville man utvivlsomt have vist forstaelse herfor, og dr. Best tvivlede ikke om, at man kunne have forhandlet sig til rette . . . Der ma siges til arbejderne: »I kan opna alt gennem forhandlinger« ... Politiske strejker. .. matte for enhver pris undgas« 243. Man tilfojer uvilkarligt: Robert Larsen skulle bare ane, at han i Esbjerg forte en hardere antistrejkepolitik end selveste dr. Best! Resultatet i Kobenhavn blev, at »undtagelsestilstanden straks ville blive ophaevet, nar arbejdet var genoptaget« 244.

Dagen igennem havde der vaeret forbindelse mellem Esbjerg og Kobenhavn.Dels
havde der vaeret kontakt mellem Halsteen og statsadvokat
Troels Hoff, dels mellem Jespersen/Hans Nielsen og arbejdsminister

240. Droftelsen af levnedsmiddelproblemet omtales af Langkilde, Helge Tonnesen (tlf. oplysning af 13.1. 1966), Viggo Petersen (der naevner en episode med en bager, der kom til udvalget for at fa forholdsordre) og Wetterstein (der ligeledes erindrer bageren). Udvidelsen til DSB omtales kun af Langkilde. Tidspunktet if. Langkilde og FS.

241. Langkilde.

242. Goes i Parl. Komm., XIII, a, 2, p. 849.

243. Parl. Komm., IV, a, p. 243 ff.

244. FS.

Side 218

Kjaerbol, i hvis ministerium Hoyer-Nielsen opholdt sig 245. »Sidst pa eftermiddagen«fik Halsteen underretning om forhandlingsresultatet og bemyndigelsetil at meddele dette, »nar man af borgmesteren havde modtagetunderretning om, at arbejderne havde accepteret forslaget, alt i forstaelsemed den tyske kommandant« 246. Samme meddelelse tilgik Jespersenfra Kjaerbol, der udtrykkeligt pointerede, at det var hans onske, at Jespersen og ikke Halsteen skulle underrette de strejkende om forhandlingsresultatet247. Efter den lidet flatterende rolle, Esbjergs socialdemokratiskeledere hidtil havde spillet i begivenhederne, skulle de i hvert fald i afviklingsfasen f :em i billedet for at sta som dem, der bragte forholdenei lave igen.

Jespersen forelagde det kobenhavnske resultat for et udsnit af Faellesorganisationens repraesentantskab, nemlig fagforeningsformaendene, der var indkaldt til mode pa Hotel Hafnia kl. 17 248. Om deres stilling til forslaget kunne der ikke ierske tvivl, men klog af skade ansa man det for bedst at forelaegge resuitatet ogsa for strejkeledelsen. Viggo Petersen, der kunne fa inside-informntion fra Laue-Andersen, udtrykte sagforholdet ligefremt og brutalt i et indlaeg til dagbladet »Vestjyden«, han skrev umiddelbart efter strejkens ophor: »Men ak, der sad disse garsdagens »helte« og vidste hverken ud eller ind, de havde jo sat sig selv udenfor. Man matte, hvor nodigt mar. end ville, bide i det sure aeble og bede viceborgmesteren henvende sig til den forsamling, der valgt af byens arbejdere havde pataget sig det arbejde, reprsesentantskabet havde vist fra sig« 249.

Niels Jespersen tog fra Hafnia hen pa Hojskolehjemmet, hvor han afbrodstrejkeudvalgets p: anlaegninger med forslaget om strejkens afvikling. Det synes pa grundlag af det spinkle kildemateriale, som om Jespersen i forste omgang har frem agt forslaget saledes, at arbejdet skulle genoptages torsdag morgen til normal tid, hvorpa undtagelsestilstanden ville blive ophasvetfra og med torsdag aften. Det ser videre ud til, at strejkeudvalget kategorisk har afvist dette forligstilbud, hvorpa Jespersen efter samrad med Hafnia-modet er kommet tilbage til Hojskolehjemmet med den aendringi forslaget, at undtagelsestilstandens ophor skulle indtrasffe den folgendemorgen. Derved ville de strejkende opna den prestigesejr, at arbejdetsgenoptagelse fulgte ejter og ikke for udgangsforbudets ophsevelse250.

245, Ibid, og Hans Nielsen:; notat (bekraeftet af Johs. Kjaerbol, Modvind og medbor, 1959, p. 199).

246. FS.

247. Hans Nielsens notat.

248. FS og Hans Nielsens r otat.

249. Indlsegget naede ikke ud over koncept og afsendtes ikke. Originalen i Viggo Petersens besiddelse, afskrift bilagt hans samt.

Side 219

velse250.Selv med denne indrommelse var sagen ikke problemlos for strejkeudvalget.Dels var der sporgsmalet, om man turde stole pa det tyske tilsagnom undtagelsestilstandens ophaevelse. Selv efter den Jespersen'ske indrommelse kom arbejdets genoptagelse jo for effektueringen af ophaevelsen.Dels stod problemet om tjenestemsendenes skaebne fortsat abent. Over for en stejl holdning (i forbindelse med hvilken Peter Jensens navn naevnes), der kravede en ensidig tysk ophaevelse af undtagelsestilstanden, inden man tog stilling til strejkens ophor, sejrede en moderat linie, som hvis hovedtalsmand Hans Jacobsen for forste gang traeder frem i strejkens forste raekke, med accept af tilbudet. Strejkeudvalget tog imidlertid nok et stik hjem, idet det ikke onskede selv at tage definitiv stilling til forligstilbudet,men ville have »sporgsmalet forelagt pa et mode, hvor de strejkendeselv havde adgang til at udtale sig« 251. Dermed markeredes, hvem der ikke handlede hen over hovedet pa arbejderne, men forholdt sig i overensstemmelse med deres interesser og vilje. Den hojeste kompetence la atter hos det almindelige arbejdermode, og Jespersen matte affinde sig dermed. Et sadant skulle afholdes pa Paladshotellet samme aften.

Pa det tidspunkt, da sagen var afgjort, var klokken blevet 19 252; og skulle man na at afholde et almindeligt arbejdermode, inden udgangsforbudettradte i kraft kl. 21, skulle man skynde sig. Strejkeudvalget henvendte sig til Halsteen, der overlod det politiets hojttalervogn til bekendtgorelseaf modet og gav Steckelberg besked om modets afholdelse253. For Halsteen var den store risiko, at gaderne maske ikke ville vaere tomme kl. 21. Modet samlede store tilhorerskarer. Ca. 2.500 mennesker fik plads i Paladshotellets sal og pa balkonen, men udenfor stod ca. 3.000

250. Jespersens forste afvisning omtales ikke i det samtidige materiale, men findes i flere samt. uafhasngigt af hverandre i forskellig udformning. Milter Jensens samt. har den her fulgte version; Wettersteins samt. folger Milter Jensen, men indforer et skriftligt tilsagn i anden omgang; Thomassens ber. lader Jespersens to henvendelser vaere fordelt over to dage. - Axel Andersen, der overhovedet ikke var til stede ved offentlige moder, men sad i Thomassens hjem og blev Iobende informeret af denne, har episoden, men indssetter Halsteen for Jespersen i sit brev: »Om aftenen meddelte politimesteren. . at hvis arbejdet blev genoptaget torsdag, ville undtagelsen blive ophaevet torsdag aften. Arbejderne svarede: Arbejdet genoptages, nar undtagelsen er ophaevet. Sa kom meddelelsen: Undtagelsestilstanden er ophasvet fra torsdag morgen! SEJREN VAR VUNDET!!«. - Nar Hans Nielsen taler om »et fra de strejkende hidkaldt udvalg, der modtog meddelelsen med begejstring«, er dette ikke i overensstemmelse med virkeligheden. - Belasg for det folgende er de samme samt.

251. FS.

252. Halst. brev.

253. FS.

Side 220

mennesker, der ikke !< unne komme ind2s4. Et forsog pa at installere
hojttaleranlaeg udenfor mislykkedes, men forsinkede modet en halv snes
minutter.

»Et medlem af de st: ejkendes udvalg«, der kan identificeres med Wetterstein, indledte modei.²⁵⁵. Han redegjorde for forlobet af dagens forhandlinger. Pa »Esbjer£ bystyrelses initiativ« var der fort forhandlinger mellem arbejdsminister Kjaerbol, regeringen og de overste tyske militcere myndigheder. Deres resultat var, at de saerlige foranstaltninger skulle ophore naeste morgen kl. 5, hvis »Esbjergs befolkning« ville indstille strejken. Pa denne bajgrund gav han Jespersen ordet. Deter umiddelbart forbloffende, aI: Wetterstein medvirkede til at frernfore denne helt nye version af beg ivenhedsforlobet. Man aner, at han, umiddelbart for han besteg talerstobn, er blevet briefet af Jespersen, og man tager sikkert ikke meget fejl i at henfore konstruktionen af den myte, som Wetterstein gav maele, til Kobenhavn. Nar han gjorde det, ma grunden vasre hans politiske uskolethtd. De gamle drevne partifolk med sans for nuancerne i det politiske spil havde aldrig lagt stemme til denne udla3gning af handlingsforlobet, der gav aeren for det resultat, hvis endelige udformning var en folge af standhaftigheden pa Hojskolehjemmet, til bystyrelsens initiativ og Kj£erbol;, indsats i Kobenhavn.

Jespersen udtalte sig sfter de linier, Wettersteins indledning havde afstukket.Han havde for.ilagt Kjaerbol situationen, denne havde taget affaireog havde om efter niddagen kunnet meddele bystyrelsen, at »borgmesterenvar bemyndigct til at meddele de strejkende i Esbjerg, at safremtde ville genoptagj arbejdet torsdag morgen . . . , ville de palagte sasrlige foranstaltninger ophore samme dags morgen kl. 5«. Der var »andrepunkter, der skulle tuges stilling til«, men de var uegnede til droftelse i forsamlingen, og Jespersen var til enhver tid rede til at diskutere dem med de enkelte strejkeuclvalgsmedlemmer. Det var ifolge Langkilde ingen lidenskabslos forsamling, der pahorte Jespersens tale. »Der var rnegen uro i salen under hans tale. Et rygte havde fortalt, at hele kommunekontoretspersonale havde fliet deres afsked, da de vedtog at strejke, og dette i forbindelse med borgn testerens forholdsvis darlige talegaver gjorde, at

254. ibid.

255. Referat fra de strejkerdes mode pa Paladshotellet onsdag d. 11. august 1943 kl. 20, v/kriminalbetjer t Andreassen, Halsteens arkiv. Desuden refererer Langkilde modet, som han h ar overvaeret. De to referater stemmer ikke ganske overens i deres gengivelse al^r Jespersens tale, idet Langkilde gengiver den uretoucheret, mens Andreassen ldtrykker sig mere diplomatisk og udelader animositeten mod Jespersen. H\or andet ikke bemaerkes, bygger fremstillingen pa Andreassen. - If. Thomassi;ns ber. var Wetterstein modets dirigent.

Side 221

der var megen uro og mange tilrab under hans tale. Man maerkede hurtigt,at
han aldrig havde vseret populser i disse kredse, og at han selv befandtsig
darligt i selskabet«. Om Langkildes sympati er der ingen tvivl.

Derefter fik forskellige medlemmer af strejkeudvalget ordet. Blandt talerne var Milter Jensen, Peter Jensen, Arthur Sorensen, Hans Jacobsen og Viggo Petersen - altsa reprassentanter for bade den stejle og den moderate strejkelinie2s6. Viggo Petersen, der ikke havde optradt offentligt tirsdag og onsdag, fik lejlighed til atter at fore sig frem og markere smedenes standpunkt. Talernes sum var, at det naede resultat var »en sejr, som kun var naet ved den spontane tilslutning, ikke alene byens borgere og arbejdere, men ogsa tjenestemaend havde givet strejken« 257. Da et almindeligt arbejdermode havde vedtaget strejken, skulle et sadant ogsa vedtage dens ophor. Talerne anbefalede alle modet at genoptage arbejdet naeste morgen, hvilket derefter vedtoges ved handsopraekning. »Sa godt som alle stemte for arbejdets genoptagelse og ingen imod« 258.

Modet varede ca. 35 minutter, og kl. 21 var gaderne tomme. Kl. 21,15 korte politiets hojttalervogn endnu engang gennern gaderne, denne gang med Wetterstein ved mikrofonen: »Forhandlingerne er afsluttet. Arbejdet genoptages i morgen tidlig. Arbejdet ved Fiskerihavnen genoptages i morgen kl. 3,00. Ncermere meddelelse fremkommer i morgen tidlig kl. 7,00. Strejkeudvalget* 259. Halsteen indtelefonerede resultatet til Kobenhavn og til Steckelberg^2(io. Kl. 20,50 fjernskrev politimester Agersted hjem til Arhus: ». . . Publikum er gaet roligt hjem fra modet, og alt tyder pa, at aftenen vil forlobe roligt« 261.

Det kom imidlertid ikke til at holde stik. Ca. kl. 21 opstod der brand i kontoret til en Shell-tank pa Fiskerihavnen, »og da muligheden for en sabotagehandling forela, tog man pa kommandanturen forbehold med hensyn til ophasvelsen af undtagelsestilstanden« 262. Der foreligger intet i materialet til afgorelse af, om der var tale om sabotage eller ej. Sagen blev ikke indsendt til Stats ad vokaturen for saerlige anliggender, hvormed man i Esbjerg valgte den afgorelse, at branden ikke var sabotage. Den

256. De tre forste navne hos Andreassen (der udtrykkeligt siger »bl. a.«) Thomassens ber. & samt. naevner Milter Jensen, Hans Jacobsen og Viggo Petersen.

257. Langkilde.

258. ibid.

259. Notits af 11. aug. 1943, Halsteens arkiv. - Let afvigende version hos Lang kilde og i »Vestkysten«, 12.8. 1943.

260. Halst. brev.

261. AS. 64-862.

262. Indb./PM. - Branden omtales ikke i FS.

Side 222

matte simpelthen ikke sere det. Hvor farlig Halsteen ansa situationen for at vasre, ses af, at han efter slukningen personligt tog hen til Steckelberg og af denne fik tilsagn om, at han alligevel matte bekendtgore undtagelsestilstandensophor »cen folgende dags middag« under forudsaetning af arbejdets genoptagelse²'⁵³.

Det angivne tidspunkt er vaerd at bemaerke. Det, Steckelberg gik med til pa trods af branden, som ogsa han valgte at ignorere, var en gennemforelse af det kobenha> nske forhandlingsresultat. Den indrommelse, Jespersen havde givet str^jkeudvalget, var Steckelberg ganske enkelt ikke orienteret om. Jespersen havde ikke haft forbindelse med ham, og Halsteen valgte med et frorut bedrageri ikke at gore ham opmaerksom pa den.

Forholdet kom imidlsrtid for en dag, da hojttalervognen torsdag rnorgen kl. ca. 7,30 korte gennem byen med folgende meddelelse: »Forhandlingerne i Kobenhavn og Esbjerg emu afsluttet, og i henhold hertil genoptages arbejdet sa vidt muligt med det samme og senest til middag. Derefter vil politimeste rens bekendtgorelse af 7. og 10. d. m. om overordentlige foranstaltninj!;er blive ophasvet ved bekendtgorelse i pressen264. Maske var det et tilfaelde - under alle omstendigheder var det en fordel - at »enten det nu var hojttaleren eller rnanden, der talte i den, det var gait med, sandsynlrjvis det forste, er det en kendsgerning, at det var vanskeligt at fa fat i, r vad der blev sagt i hojttaleren« 265. Der var dog dem, der bemasrkede den lille forskel, og man tor tro, at bekendtgorelsen med forsaet forst blev udsendt, efter at arbejdet var kommet i gang pa de fleste arbejdspladse r. Langkilde registrerer sikkert stemningen pa gaden korrekt, nar han skriver: »Var det blevet forelagt forsamlingen pa denne made, er det meget tvivlsomt, om arbejdet var blevet genoptaget. Strejken ville sa sikkert vaere blevet fortsat for ikke at give den tyske vsernemagt den fjer i hatter, at arbejderne pa et nok sa lille punkt matte give efter, nemlig pa det be.temt formulerede krav om, at undtagelsestilstanden skulle ophasves, inden arbejdet ville blive genoptaget«.

Da Esbjergs dagblade udkom om eftermiddagen, indeholdt de den officiellebekendtgorelse
om ophaevelsen. I deres referater udtrykte de sig
- naturligvis - i forsigtige vendinger om begivenhederne, men en vis stillingtagenkom

263. Halst. brev; indb./PlV^ - Cf. Elm-Larsen i brev af 24.2 1966; »Navnlig har jeg haeftet mig ved, at (Steckelberg) sa let lod sig overbevise, da vi (dvs. Halsteen og Elm-Lan.en) om aftenen den 11. var i kommandanturen for at bilde ham ind, at den samme aften opstaede brand . . . ikke kunde betragtes som sabotage. Der er for mig ingen tvivl om, at denne brand var pasat af folk, der onskede at vaslte spillet, saledes at undtagelsestilstand og dermed folkestrejke kunde for s£ette«.

264. Langkilde; »Vestkystei:.«, 12.8. 1943.

265. »Esbjergbladet«, 12.8. 1943.

Side 223

lingtagenkomdog til orde. Faslles for dem var en rosende omtale af politietsindsats og holdning i de bevaegede dage. Det konservative »Esbjergbladet«naevnte i sit referat af strejkedagene en passant, at »begivenhedernetirsdag og onsdag viste, at Faellesorganisationen havde mistet sit tag i medlemmerne«. Det radikale »Sydvestjylland« skrev derimod udtrykkeligti sin leder: »Kun et enkelt brist afslorede begivenhederne: Og deter en beklagelig mangel pa foling mellem fagorganisationernes ledere og denne bys arbejdere«. Bladets strejkevenlige holdning er abenbar, og ligesom konsekvensen heraf matte blive en stillingtagen imod fagorganisationerne,matte den ogsa blive det imod tyskerne, om end formen herfor var mere afdaempet: »Det blev pa en smuk og vaerdig made tilkendegivet, at der er visse former, som ikke anstar et frihedselskende folk«. »Vestkysten«(Venstre) afholdt sig i sit strejkereferat fra kommenterende bemaerkninger,men formede lederen som et angreb pa den egentlige politimesterfor hans fravaer. Det socialdemokratiske »Vestjyden« var vanskeligststillet. Det understregede spontaneiteten og organisationernes energiskeindgriben: »Den bevaegelse, der bredte sig, var aldeles spontan og fik takket vaere by sty rets og de legitime, lokale faglige organisationers energiskeindgriben et meget kortvarigt forlob, saledes at de nodvendige forhandlingeri Kobenhavn kunne tilendebringes allerede i ai'tes rned tilfredsstillenderesultat«. Total i sit omfang var strejken accepteret af befolkningenog matte folgelig ogsa accepteres af bladet. Ved at benytte spontaneitetensom strejkearsag unddrog det kommunisterne aeren for den - men samtidig ogsa ansvaret. Bladet var selvfolgelig udmserket klar over kommunisternes andel i strejken - det fremgar af dets leder en halv snes dage senere 266 - og sogte med ordet »legitim« at returnere ansvaret til dem. En cadeau til stemningen i byen var anvendelsen af konjunktionen »og« til at forbinde spontaneiteten og det kortvarige forlob. God stilistisk form ville her kraeve et »men«. Stilistiken matte imidleitid pa en sadan dag vige for de politiske hensyn.

Torsdag aften samledes strejkeudvalget til afsluttende mode pa Hojskolehjemmetsammen med tillidsmamd fra arbejdspladserne. Formalet var at konstatere, om strejken havde faet folger for nogen i retning af übehagelighedereller afskedigelser 267. Pa en maskinfabrik havde der vaeret tillob hertil. Tre laerlinge var blevet afskediget, fordi de under strejken havde faet resten af laerlingene til at ga hjem. Men da maskinarbejderne nedlagde arbejdet, bojede firmaet sig efter to timers forlob 268. Pa forhandhavde

266. Citeret p.

267. Langkilde.

268. Skrivelse af 16.8. 1943 fra Jem- og Metalindustriens Sammenslutning, DSMF, hovedf.

Side 224

handhavdeudvalget vcl ventet, at tjenestemaendene kunne blive et problem,men
det blev ikke tilfaeldet. Desuden formulerede strejkeudvalget
»En tak fra strejkeudvalget*:

»Strejkeudvalget har vac et samlet til afsluttende mode pa Hojskolehotellet i aftes, hvorved det blev besluttet, at det bestaende udvalg, som var valgt af Esbjergs samtlige arbejdere, blev oplost. Strejkekomiteen radede over en kassebeholdning pa 300 kr., der vil blive skaenket til Bornenes Kontor. Vi vil herved rette en tak til byens borgere for den sympatitilkendegivelse, de gav Esbjergs arbejdere ved s rejken. Ligeledes en tak til Esbjergs politi for dets loyale optraeden, og en ak til Esbjerg bys samtlige arbejdere for det gode samarbejde og sammenhold, de derved udviste.

Pa strejkekomiteens vegne,
Ejgil Wetterstein,
formand 269.

Samme aften - formentlig efter udvalgsmodet - holdt den kommunistiske byledelse mode hos Soren Jensen. Lederen for Sydjylland og Fyn, Holger Vivike, var i lobet af dagen ankommet til byen 270. Og Milter Jensen havde faet brev fra Laurits Rosendahl, afdelingens gamle formand, der da sad interneret pa Hald Kuranstalt. Han ville hore, hvad der var sket i Esbjerg. Pa model: gennemgik man strejkeforlobet og fremsatte kritik over for begaede taktiske fejlgreb, og Vivike matte gyde olie pa vandene med den morale, at man matte leere af sine fejlgreb 271. Trods fejlgrebene ma modet dog have vasret behersket af sejrsstemning, og Axel Andersen reflekterer ud ;:n nogen tvivl denne stemning, nar han i sit ofte citerede brevs indlednings- og slutbemaerkninger skrev: » ... en stor sejr, efter min mening den si:orste sejr, danske arbejdere har vundet gennem flere ar . . . Alle er stolt;;, vi har sejret over vaernemagten, og arbejderne har faet deres selvtillid ti bage; det lover godt for fremtiden«.

Strejken blev ikke fremkaldt af nogen enkeltfaktor, men en lang raskke momenter samvirkede til at skabe et gunstigt milieu, hvori den kunne udvikles. Den Poulsen'ske sabotagebolge omfattede nok mange hele og halve fiaskoer, men ogsi tilstraekkeligt mange iojnefaldende succes'er til, at byens befolkning bemaerkede den, og til, at det danske politi og de

269. Afskrift i Halsteens arkiv. »Frit Danmark Sydvestjylland«, nr. 3, aug. 1943, har en let afvigende ordlyd, der retter teksten op stilistisk.

270. Vivikes samt., if. hvilken han tilkaldtes af en kurer.

271. Viggo Petersens samt. henforer kritikken til et mode med Ib Norlund, men denne var ikke i Esbjtrg i august 1943. Vivikes samt. (m. Hans Kirchhoff af 4.5. 1965), erindrer diskussion om taktiske fejlgreb, men ingen detailler.

Side 225

tyske militaere myndigheder foranledigedes til forebyggende og bekaempendeforanstaltninger, der kulminerede i »undtagelsestilstanden«. Slagsmalenemellem danskere og tyske soldater satte meget ondt blod og skabte vilje til at gore gengseld blandt de to parters hardtslaende elementer. Ulovlige arbejdsstandsninger havde allerede i lang tid floreret, og man kunne lade sig inspirere til dem ved laesning i den illegale presse, undertidenogsa i den legale. Den tyske tilbagegang pa krigsfronterne blev netop i sommeren 1943 abenbar, hvormed udsigten til, at freden var pa vej, voksede, i nogles forhabninger endda med ganske voldsom fart. Tilbagegangenavlede stigende tysk sensibilitet over for virkelige eller formodedeprovokationer. Kombinationen af alle disse ting skabte en ophedetatmosfaere, i hvilken de, der havde vilje til at bringe begivenhederne i drift, kunne udfolde sig.

Da det at strejke i hoj grader en politisk handling, ma man sporge efter det politiske stasted for strejkens initiativtagere. Deter indlysende, at de ikke skal soges i Socialdemokratiet, der stod som en af garanterne for forhandlingspolitiken. Men det forbavsende er, at man ogsa vil soge forgaeves efter dem i de hojere kommunistiske instanser. Strejken forlob ganske uden den i Kobenhavn siddende Centralkomites vidende, endsige medvirken. Den lokale distriktsleder, Vivike, kom forst til byen, da det hele var overstaet. Og byledelsen kan forst konstateres i aktivitet om tirsdagen op ad formiddagen, pa strejkens anden dag. Byledelsens holdning kan belyses af to iagttagelser. For det forste, at formanden, Soren Jensen, om mandagen accepterede, at den partialaktion blandt smedene, som Viggo Petersen havde faet at tumle med, atter blev bragt til standsning. For det andet, at Halvor Thomassen om mandagen ikke - sa vidt materialet viser det - sogte sammen med resten af byledelsen, men at han sa at sige privat lagde op til saeraktion.

Deter ikke muligt entydigt at pavise strejkebevsegelsens ophavsmaend hverken for mandagens eller tirsdagens initiativer. Men sa langt, som det er muligt at komme bagud i kaeden af begivenheder, er de enkeltpersoner, der kan knyttes til dem, kommunister. Det gadder Hans Peder Poulsens provokationssabotager om sondagen. Da »stoffet« til dem forst skulle hentes i Tonder, ma deres planlasgning henfores senest til sondag formiddag, snarere lordag. Det gaelder endvidere Harry Pedersens henvendelse til Laue-Andersen mandag morgen; det gadder Halvor Thomassens selvstaendige initiativ mandag ved fyraften; det gaelder Sigfred Jensens deltagelse i et konspiratorisk mode mandag aften og hans optraeden pa sin arbejdsplads tirsdag morgen; og det gzelder tilsvarende Arthur Sorensens optraeden pa sin arbejdsplads tirsdag formiddag.

Side 226

Selv om man saledes ikke er i stand til at trsenge bagud til det uomtvisteligt forste initiativ, vil det dog vaere forkert at indfore spontaneitetsbegrebet som en deus ex machina til forklaring af strejkens opstaen. Det kan kun aflede opmae: ksomheden fra vaesentlige forhold i forbindelse med dens opstaen. For det forste dette, at der rundt om pa arbejdspladserne var beskaeftiget en raekke folk af kommunistisk observans. De var - ofte gennem en arraekke - kendt som rivaler, hver pa sit sted, til det socialdemokratiske lederlag i det fagpolitiske apparat. Efter 1941 var de hindret i at optrasde abent i det faglige arbejde, men de kunne stadigvaek i det dulgte og gennem den illegale presse bringe deres synspunkter frem og gjorde det efter bedite evne. De eksisterede derfor fortsat som et alternativ, oven i kobet med foroget status frem gennem krigsarene, der i en kritisk situation kunne blive det, der blev valgt. Deres time kom i august 1943. For det andet dette, at Hans Peder Poulsen og kredsen omkring ham viste meget 5 tor aktivitet under strejken. Bortset fra sine sabotager om sondagen erklasrede Poulsen sig som modstander af smedenes genoptagelse af arbejdct mandag aften, var tirsdag morgen med til at hente folk ud fra arbe jdspladserne og sogte samme dags formiddag at presse Viggo Petersen op pa talerstolen. Folk som Sigfred Jensen, Peter Jensen og Holger Nielsen var hans nasre medarbejdere i sabotagegruppen, ligesom Arthur Sorensen tilhorte samme kreds. Deter blandt dem, man finder yderliggaende syr spunkter og hard linie under strejkeforlobet.

Strejken er altsa opi;taet nedefra for sa vidt, som den ikke skyldtes det kommunistiske lederlag, men kommunistiske aktivister pa planet derunder. Den udgik fra f;)lk, der sad som tillidsmaend eller nod en tillidsmands autoritet pa deres arbejdsplads og/eller var knyttet til Poulsens sabotagegruppe, hvorfor de var indstillet pa kamp i langt hojere grad end de, hvis illegale arbejde var civilt betonet. Alle var de skolede i partiets synspunkter og kendte dets paroler. De kunne kende en gunstig situation, nar den bod sig, og vidste derfor selv at udnytte den. I forste oragang om mandagen mislykkedes bestraebelserne pa strejke blandt smedene. Et nyt initiativ om tirsdagen - tilsyneladende koncentreret om og udgaende fra arbejdsm endene - havde bedre held og formaede at rive byledelsen med sig.

Da udviklingen forst var gaet i skred, greb partiledelsen ind og overtog ledelsen af den. Milter Jensen lod sig placere i strejkeledelsens kerne, og Halvor Thomassen etablerede tirsdag aften det mode i Hojvang, hvor man anlagde videre perspeki iver, herunder om sympatistrejke andetsteds. Den var indstillet pa en kampstrejke af übestemt varighed, men viste moderationnok til at afvikle strejken, da den havde gennemtvunget en formel

Side 227

for arbejdets genoptagelse, der overlod prestigen til de strejkende. Den
skaffede borgerlig rygdaekning for strejken ved at fa Frit Danmark-gruppentil
at udsende sit sympatioprab.

Man kan undre sig over, at strejken overhovedet blev en realitet, nar man tager i betaenkning, at bestraebelserne pa at bremse den om mandagen endog udgik fra den kommunistiske inderkreds. Til forklaring heraf skal der peges pa en raekke gunstige omstaendigheder omkring strejkeforlobet. Meget vaesentlig var Socialdemokratiets svage position i de dages Esbjerg, et forhold, som dagbladet »Sydvestjylland« ikke undlod at pege pa. Partiets reaktioner pa begivenhederne bserer prseg af vrede, indignation og afmagt og viser, i hvor hoj grad det folte sig staende med ryggen mod muren. En vanskelighed for det var uden tvivl de mange udenbys arbejdere, der var trukket til de tyske befaestningsarbejder pa. Vestkysten, og som svaekkede det lokale faglige apparat. En ojeblikkelig betydningsfuld faktor var Hoyer-Nielsens fravzer fra Esbjerg. Derved overgik by sty ret til Niels Jespersen, der som socialinspektor havde erhvervet sig upopularitet i visse kredse, hvilket kom ham til skade i den kritiske situation. Jespersen stod svagt i de dage og synes at vasre skubbet frem til handling, dels af sine naermeste omgivelser, kommunaldirektor Hans Nielsen og venstremanden J. N. Jorgensen, dels af sine partifseller i Kobenhavn, Kj£erbol og Hoyer-Nielsen.

En anden gunstig omstendighed var Halsteens placering i politimesterstolen.Han forte en meget dygtig og smidig politik, hvorved han var i stand til konstant at opretholde forbindelsen savel til de strejkende som til tyskerne, ligesom han var de danske myndigheders kontaktmand til strejkeledelserne, lige til Kjserbol krasvede Jespersens indsats. Samtidig med, at hansom embedsmand sogte at bremse lavinen, viste han strejkebevsegelsensin sympati, hvilket var grunden til, at han til stadighed kunne bevare forbindelsen med den. Hans personlige optrseden og hans ledelse af politiet vendte den illegale hetz mod politiet til ligefrem popularitet. Ved sin optraeden pa Paladshotellet tirsdag aften satte han skel mellem optojer og undtagelsestilstand og gjorde denne til eneste strejkegrundlag, hvorved han gav strejken en holdbar motivering at lobe pa. Nar Axel Andersen i »Vestjyden« skrev, at arbejderne forstod at formulere deres krav, ma det folgelig tilfojes, at de i hojeste grad fik hjaelp hertil af Halsteen.I sine forhandlinger med tyskerne og i sine indberetninger opad nedvurderede han optojernes omfang samtidig med, at han satte al kraft ind pa deres bekasmpelse. Under afviklingen mestrede han pa eengang at fa bade tyskerne og de strejkende til at tro, at de havde hentet prestigenhjem. Deter ikke enhver formidler beskaret at blive prist fra begge

Side 228

sider, men Halsteen blcv det. Samme torsdag, som Axel Andersen karakteriseredeham
som »en god mand«, ringede justitsminister Thune-Jacobsenham
op og udtrykte sin anerkendelse over for ham.

Endelig ma naevnes (let madehold og den fornuft, som den lokale tyske kommandant, Steckelbcrg, udviste. Den rabiate holdning, som tyske kommandanter andetsteds i landet indtog i august 1943, f. eks. i Odense, finder man intet af i Estijerg. Steckelberg var villig til kontakt med mandagens strejkeledere; h;in holdt sine soldater i forlaegningerne tirsdag aften og hele dagen om onsdagen; han afholdt sig fra militaer indgriben og overlod Esbjerg til Haisteens pacifikatoriske bestraebelser om onsdagen; og han viste god vilje lil at tro pa, at branden onsdag aften var tilfaeldig og normal.

TILLÆG I

Kort oversigt over strejken.\ ledende personer.

Andersen, Axel, lserer fra Odense. Fra april til September 1943 under jorden i Esbjerg
som varetager ef kommunisternes bladarbejde. Arresteret af tyskerne den
8. oktober, skudt den 4. december 1943.

Andersen, Svend, lokomo ivforer, broder til Axel Andersen. Kommistisk anlobsadresse
i Esbjerg, kommunistisk repraesentant i byens Frit Danmark-gruppe.

Christensen, Jorgen, arbeji Ismand. Socialdemokratisk byradsmedlem. Formand for
Arbejdsmaendenes faglbrening i Esbjerg.

Halsteen, Knud, politifuldinaegtig, under strejken konstitueret politimester. Medlem
af Dansk Samlings an itsledelse for Ribe amt.

Himmelstrup, Otto, vicepolitiinspektor, udstationeret ved Arhus-afdelingen af Statsadvokaturen
for sasrlijie anliggender med henblik pa sabotagebekaempelse.

Hoyer-Nielsen, L., redaktoi, socialdemokratisk borgmester i Esbjerg.

Jacobsen, Hans, snedker. Ikke-partimaessigt organiseret kommunist. Redaktor af »Frie
Tanker*, organ for den kommunistiske daekliste i byradet, Arbejder- og Tjenestemandslisten
(List;; G).

Jensen, Milter, postbud. IV edlem af den kommunistiske byledelse i Esbjerg (kasserer).

Jensen, Peter, arbejdsmand fra Odense, broder til Milter Jensen. Kommunistisk partimedlem,
medlem af Poulsens sabotagegruppe.

Jensen, Sigfred, arbejdsmand. Kommunistisk partimedlem, medlem af Poulsens sabotagegruppe.

Jensen, S<pren, stobemester. Formand for den kommunistiske partiafdeling i Esbjerg.
Jespersen, Niels, socialinsr. sktor. Socialdemokratisk byradsmedlem, viceborgmester.
Jorgensen, J. N., postmestei. Byradsmedlem (Venstre).

Larsen, Robert, forretnings: orer for Faellesorganisationen i Esbjerg.

Lane-Andersen, Jens, maskinarbejder. Partimaessigt uorganiseret, formand for Arbejder
- og Tjenestermmdslistens vaelgerforening, formand for smedenes og maskinarbejdernes
fagfoiening i Esbjerg.

Lauersen, Gad, cigarmager. Fremtraedende medlem af det kommunistiske parti i Esbjerg.

Nielsen, Hans, kommunaldirektor.

Nielsen, Holger, bager, p. t. organiseret som arbejdsmand. Kommunistisk partimedlem,
medlem af Poulsens sabotagegruppe.

Pedersen, Harry, maskinarbejder. Kommunistisk partimedlem.

Petersen, Viggo, maskinarbejder. Kommunistisk partimedlem, byradsmedlem for Arbejder
- og Tjenestemandslisten, indtil efteraret 1941 naestformand for Smedenes
og maskinarbejdernes fagforening.

Poulsen, Hans Peder, maler fra Odense. Fra oktober 1942 til ultimo august 1943
illegalt i Esbjerg som leder af kommunisternes sabotagearbejde.

Steckelberg, Fregattenkapitan, april 1941-marts 1944 Standortaltester (kommandant)
i Esbjerg.

Sorensen, Arthur, arbejdsmand. Kommunistisk partimedlem.

Thomassen, Halvor, murer. Medlem af den kommunistiske byledelse (sekretaer).

Vivike, Holger, matros. 1941-1944 leder af det kommunistiske partis sydjysk-fynske
distrikt.

Wetterstein, Ejgil, sporvejsfunktionaer. Formand for strejkeudvalget.

Efter undersogelsens afslutning har cand. mag. Hans Kirchhoff gjort niig opmaerksom pa en indberetning af Robert Larsen om »»Kup-«generalstrejken« i Esbjerg den 9.-11. august 1943«, indsendt til De samvirkende Fagforbund i august 1943 (»D. s. F. Forskellige sager« 1921/43, L. O.'s arkiv). Den vender front mod tyskerne, mod politiet (». . . under parolen: Vi har politimesteren med os —! satte man nu rigtigt sving i tingene.«) og mod kraefterne bag strejken (»et selvbestaltet strejkeudvalg«). Robert Larsen bekraefter, at Halsteen mandag formiddag telefonisk henvendte sig til ham ang. strejkens opstaen, og at han selv fik forbindelse med Laue- Andersen kl. 10,30. Han ansaetter smedenes strejkemode til kl. 11 og oplyser - hvilket er nyt -, at han blev tilkaldt af Laue-Andersen til modet kl. ca. 11,30, og at han pa dette fremkom med forslaget om at nedsaette et udvalg til at forhandle med politiet »og eventuelt ogsa med de tyske lokale myndigheder«. Han naevner intet mode pa Cafe Bristol, men oplyser i en anden sammenhaeng, at Halsteen »allerede ved forhandlingerne om mandagen havde tilbudt at komme til stede ved smedenes moder«. Hertil er at bemaerke, at smedenes strejkeudvalg snarest har vaeret dannet for Robert Larsens ankomst; at formalet med at tilkalde ham vel under alle omstasndigheder har vaeret at konfrontere ham med de strejkendes krav; og at modet med politiet udmaerket kan have vasret initieret af Halsteen, sa at Robert Larsen blot blev formidleren af tilbudet. Beretningen oplyser iovrigt, at »andre grupper af arbejdere ogsa havde nedlagt arbejdet« om mandagen uden at sige noget om omfanget heraf. Disse fortsatte strejken tirsdag morgen, men »der var de bedste udsigter til, at ogsa dette var blevet bilagt«, da Christola-affaeren »umuliggjorde alle bestrasbelser«. Deter muligt, at Robert Larsen her projicerer tirsdag morgens strejkebevaegelse bagud i tiden. I hvert fald deltager han ved at fremhaeve Christola-affaeren i den almindelige overforing af skylden for de videre begivenheder pa tyskerne. Han siger intet om at have vaeret til stede ved de strejkendes moder om tirsdagen eller pa anden vis at have grebet direkte ind i begivenhederne ud over indkaldelsen til ekstraordinaert repraesentantskabsmode om aftenen samt kontakt til Niels Jespersen. Om strejkens afvikling oplyser han, at Jespersen pa et mode onsdag kl. 15 for ham og Jorgen Christensen forelagde resultatet af forhandlingerne i Kobenhavn. Han bekraefter i ovrigt det kendte begivenhedsforlob - »og Esbjergs befolkning andede lettet op som efter et mareridt«.

TILLÆG II

Kilder:

Det kildemateriale, der har staet til radighed for undersogelsen, kan deles i tre
kategorier.

A. Samtidigt materiale, der hovedsageligt kan sammenfattes i folgende grupper

1. Arkivet for Statsa lvokaturen for sserlige anliggender, RA. (Forkortet A. S.)
Heri indgar i saerc sleshed:
Fjernskrivermcddelelse af 13. august 1943 fra Halsteen til Justitsmini
steriet. (Forkartet: FS). Indberetning af 24. august 1943 fra politi
mesteren i Esb jerg til Justitsministeriet. (Forkortet: Indb/PM).

2. Esbjerg politikreds' arkiv: »Besaettelsen. Tjenstlige sager m. m., samlet a
politimester Hebo«, pk. I—III. (Forkortet: Hebo + romertal).

3. Politimester Halstcens arkiv, i privat besiddelse, men med kopier i mini
»Samlinger til Region Ill's histories der til sin tid overgar til RA. Her
indgar bl. a.
Privat brev ai 24. august 1943 fra Halsteen. (Forkortet: Halst. brev)
N. Langkilde llasmussen, Strejkeepisoden i Esbjerg i dagene fra 7.8. ti
11.8.43. (Forkortet: Langkilde). Udarbejdet af politibetjent N. Lang
kilde Rasmussen pa foranledning af Halsteen, fuldendt den 14. aug
1943.

4. Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, hovedforbundets arkiv: »Korrespon
dancesager Esbjerg, 1943« (forkortet: DSMF, hovedf.), og Esbjerg
afdelingens arliv: »Korrespondancebog« (forkortet: DSMF, Esbj.).

5. Esbjerg borgmestei kontors arkiv: »Sager vedr. va?rnemagten«, laeg »strejker
ne«, hvori:
Hans Nielsen, Notat vedr. »undtagelsestilstanden« og strejkerne, datere
d. 20. aug. 194:5. (Forkortet: Hans Nielsen).

6. De i Esbjerg udkor. imende dagblade

7. Den illegale presse 'se KB's samlinger), herunder:
En illegal version af fjernskrivermeddelelsen af 13. august (= Buschardt
Fabritius & T^nnesen, Besaettelsestidens illegale blade og boger, 1954
p. 179 (IllegaJe boger nr. 119)). (Forkortet: Dl. FS). - Skriftet, dei
har visse tilf^jelser til fjernskrivermeddelelsen, er sagligt og sober
savel i sin omskrivning af denne som i sine tilfojelser. Deter anonym
og udateret.
Strejkeoprab ot: lokale illegale blade findes i: Illegale blade i Esbjerg.

8. Brev (udateret, me:i fra d. 12. aug. 1943) fra Axel Andersen til fru Petr;
Petersen, i dennes privateje, afskrift i »Samlinger til Region Ill's histo
rie «.

B. Offentligt tilgaengelige b^retninger fra de forste efterkrigsar

1. Anonym artikel, »Ta ar siden den forste FOLKESTREJKE* i: »Folkets Rost«
10. august 1945.

*^ — - -
2. Robert Gram, Den forste folkestrejke i Danmark, i: »Pigtrad«, april 1949

3. Erik Neergard lacobsen, Modstandsbevaegelsen i Ribe amt, i: Ebbe Muncl
og Borge Outze (:ed.), Danmarks Frihedskamp skrevet af danske jour
nalister, I, 1949, p. 57.

C. En reekke beretninger - til dels i form af referater af forte samtaler - som jeg til formalet og i forbindelse med en storre undersogelse af det illegale arbejde i Syd- og Sonderjylland (Region III) har fremskaffet i arene 1960-66 fra rnennesker, der var disse begivenheder pa naert hold - oftest som aktorer. I denne undersogelse er der gjort brug af folgende (med angivelse af tidspunktet for deres tilblivelse):

1. Viggo Asted (samtale 30.9. 1962).

2. J. I. Anfeldt (brev 30.8. 1965).

3. Ingvard Arent (beretning, udateret, formentlig 1945).

4. Poul Christensen (beretning ca. 1962-63).

5. K. Halsteen (foredragsmanuskript 1955).

6. S. A. Hanssen (brev 2.9. 1962).

7. C. F. Jensen (beretning 29.8. 1960).

8. E. Noll Jensen (beretning 13.10. 1961).

9. Milter Jensen (samtale 10.10. 1962).

10. Sigfred Jensen (samtale 15.11. 1965).

11. Karl Jorgensen (beretning 1.8. 1962).

12. Eskild Lassen (brev 24.11. 1964).

13. Jens Laue-Andersen (samtale 18.6. 1965).

14. Gad Lauersen (samtale 5.9. 1962).

15. Soren Mathiasen (samtale 17.2. 1966).

16. Holger Nielsen (samtale 6.2. 1966).

17. Ejnar Pedersen (beretning 29.6. 1945, samtale 12.7. 1963).

18. Viggo Petersen (samtale 6.8. 1962, udateret beretning).

19. Hans Peder Poulsen (samtale 25.8. 1962).

20. H. H. Rambusch (samtale 26.7. 1962).

21. Arthur Sorensen (samtale 17.2. 1966).

22. Halvor Thomassen (beretning 1.8. 1963 med supplerende oplysninger 3.9.
1963, 12.9. 1963, 15.10. 1963, 12.12. 1963, samtale 15.11. 1965.

23. Holger Vivike (samtale 24.8. 1961).

24. Ejgil Wetterstein (samtale 6.2. 1966).

Disse beretninger citeres med navnet + »samt.«, henh.v. »ber«. De indgar alle
i »Samlinger til Region Ill's historie«.
Det bor tilfojes, at folgende af de i undersogelsen omtalte personer var dode
pa tidspunktet for beretningsindsamlingen: Axel Andersen, Egon Buus, Jorgen
Christensen, Peter Jensen, Soren Jensen, Niels Jespersen, N. C. Jorgensen
og Robert Larsen.

D. Strejken er behandlet af Sven Henningsen, Esbjerg under den anden verdenskrig,
1955, p. 148-171. (Forkortet: Henningsen).

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 7 (1966 - 1967) 2

BESÆTTELSESTIDENS FØRSTE FOLKESTREJKE

TILLÆG I

TILLÆG II