Hans Lund: Askov Højskole 1865— 1915. (Gyldendal, 1965). 374 s., 35 kr.

Hvert skolebarn i Danmark kender Erik Henningsens maleri af foredragssalen pa Askov Hojskole fra 1902. Det haenger pa Frederiksborg, og i museets billedhaefte er det kaldt »et monument over en storhedstid for den danske folkehojskole«. I virkeligheden er maleriets forlaeg et fotografisk ojebliksbillede, men dets hovedpersoner, forstander Ludvig Schroder, hans designerede efterfolger Jacob Appel, deres fruer og staben af dygtige og ansete laerere, var faktisk hovedpersoner i skolens liv i storstedelen af tiden indtil 1915.

Historikeren Hans Lunds fremstilling af Askovs historie i skolens forste halvhundrede ar er ikke noget ojebliksbillede. Den ma snarere sammenlignes med en dokumentarfilm. Den kan med fuld ret kaldes »et monument over en storhedstid for den danske folkehojskole«, men et nogternt monument, og det tidspunkt, hvor Henningsens billede blev til, fremtraeder i hvert fald ikke som en storhedstid, men - for at citere en elev fra disse ar — som »et forbavsende konservativt hjorne i Askovs historie«.

Grundlaget for Lunds fremstilling er netop dokumentarisk: Skolens regnskaber og indberetninger til Undervisningsministeriet, elev- og forhandlingsprotokoller, trykte meddelelser om skolens virksomhed og endelig et vaeld af private breve, hvoraf isaer Poul Bjerges til dr. L. Moltesen giver veltrufne ojebliksbilleder. Hans Lunds egen virksomhed som laerer ved Askov under forste verdenskrig og som naboforstander til skolen indtil 1952 har yderligere givet ham dyb fortrolighed med sit emne. Han er dog ikke staerkere bundet deraf, end at hansom skolet historiker har sikret sig den afstand, der giver mulighed for overblik.

Skolens forste femti ar er opdelt i fem afsnit af ulige laengde og vaegt. Indsnit er sket pa de tidspunkter, da der skete skifte eller spring i skolens udvikling.

Askovs udvikling kan godt kaldes eventyrlig. Den begyndte i 1865 i et beskedent bondehus, som endnu star pa sin plads. Her Sogte de tre lasrere, der havde ledet den veludstyrede RoddingHojskole, tilflugt, da graensedragningenefter krigen 1864 syntes at gore en fortsaettelse af skolen pa sonderjyskgrund umulig. De habede ad are at kunne vende tilbage, men det slaegtled, der havde forladt Rodding,kom ikke til at opleve genforeningen.Efter pionertiden i Askov 1865-70 fulgte perioden 1870-78, hvor Askov vandt forerstillingen blandt de grundtvigsk praegede skoler. Derpa fulgte tiden 1878-91, hvor hojskolenblev »udvidet« og gav en videregaendeundervisning med fremragendelaererkraefter som fysikeren Poul la Cour, Holger Begtrup og JakobKnudsen. Det var en virkelig »storhedstid for den danske folkehojskole«,men Askov blev ikke, som man havde dromt om de forste ar, et alternativ til den akademiske dannelse.Arene fra 1892 til 1906, skildreti fremstillingens fjerde afsnit, var en overgangstid. Schroders nyskabendeevne synfes udtomt. Jakob Knudsen og Begtrup forlod skolen. Den vandt en ny kraft i den geniale naturfagslaerer Jacob Appel, men som

forstander brod han ikke nye baner. Hans forste forstandertid, fra 1906 til 1915, er skildret i bogens femte afsnit.

Inden for hvert af de kronologiske afsnit er monstret ret ensartet: Skolens kar - undervisningen - skolens udadvendte virksomhed (»Askov i tidens rore«) - eleverne. Ikke mindst kapitlerne om eleverne indeholder et vasld af nyt stof. Sa sent som i vinteren 1913/14 var to tredjedele af de mandlige elever landbrugere. Der er gjort grundig rede for elevernes sociale og geografiske baggrund, og man ser, hvorledes skolen ved sin udvidelse udvikler sig fra egnsskole til landsskole.

Et saerligt afsnit behandler Askovs betydning for Sonderjylland og den sonderjyske sag. Hans Lund paviser her, at der - bortset fra skolens forste periode - var en pafaldende ringe forbindelse med de sonderjyske hjem for sidst i 1880'erne. I forbigaende ma det her bemaerkes, at det side 319 anslaede tal for sonderjyder pa hojskole i arene 1868-88 er for lavt. Det var ikke som anslaet ca. 50 om aret, men gennemsnitlig dobbelt sa stort. I ovrigt vidner fremstillingen, som man kunne vente, om sin forfatters flid og grundighed, og de smafejl, der forekommer, er ikke vaerd at naevne.

I det ovennaevnte monster findes intetsteds titlen: Skolens maend og kvinder. Det betyder ikke, at de savnes i fremstillingen. Men de er her sat pa plads som institutionens tjenere. Kvindernes indsats, der alt for tit er blevet overset i hidtidig hojskolehistorie, er i Lunds fremstilling kommet til sin ret. Askovs forstandere har altid fulgt den gode skik fra Rodding at vasre de forste blandt ligemaend. De to forstandere i tiden indtil 1915 havde ligesom deres efterfolgere en sjaelden evne til at respektere deres medlaereres fulde frihed i undervisningen. Men det kunne knibe i samme grad at respektere radikalt indstillede elevers frihed. Pa baggrund af uro i elevkredsen blev skoleplanen i 1890 ledsaget af et krav om tilbageholdenhed hos kommende elever, der ikke delte »det grundsyn pa menneskelivet og kristenlivet, der bliver gjort gaeldende i foredragene«, en bemaerkning, som dens ophavsmand senere selv bittert

I et afsluttende tilbageblik har Hans Lund samlet fremstillingens trade. Omkring det lille hus pa den bare mark var der i Iobet af 50 ar opstaet et maegtigt bygningskompleks. Fra at vaere en lille ukendt landsby var Askov naesten blevet et verdensnavn. Frem for alt var skolen blevet »et rustkammer for bondens ungdom, og den var ved sin toneangivende stilling i hojskolens verden direkte med til at bestemme denne ungdoms malssetning og livsindstilling«.

Helhedsbilledet af Askovs stilling og betydning i det danske samfund er ikke overraskende aendret ved Hans Lunds fremstilling, men det fremtraeder med flere nuancer end hidtil. Navnlig er kriserne og vanskelighederne i skolens historie, som man hidtil er gaet let henover, blevet klarlagt.

Fremstillingen er frigjort for enhver dogmatik og snaeverhed. Deter blevet sagt om den, at den har »afmytologiseret« Askov. Tilbage star et virkelighedens

Hans Lunds gedigne fremstilling er et vaesentligt bidrag ikke blot til den danske folkehojskoles, men til hele tidens historie. Teksten stottes af en raekke fotografier, der, selv om kvaliteten ikke er den bedste, sa dog er meget oplysende.