Frits Hammer Kjølsen: Capitain F. L. Norden og hans rejse til Ægypten 1737-39. (Gad, 1965). 193 s.

Det var en passus i den engelske forfatter Alan Moorehead's bog »The Blue Nile« fra 1962, der satte kontreadmiral Kjolsen pa sporet af Frederik Ludvig Norden. Moorehead skrev, at Napoleon under planlaeggelsen af sit felttog i /Egypten i 1798 havde stottet sig dels pa Carsten Niebuhr's skildring af sin Arabienrejse (der 1773-74 udkommet i fransk oversaettelse), dels pa de indgaende beskrivelser og tegninger, som den danske soofficer F. L. Norden havde udfort pa en ekspedition i /Egypten i arene 1737-38. Umiddelbart sagde Norden's navn ikke Kjolsen noget; men han fandt snart ud af, at han stod som forfatter til en statelig to-binds rejsebeskrivelse fra 1755 »Voyage d'Egypte et de Nubie«, der ogsa. findes i engelske og tyske udgaver, men pa dansk kun i forkortet form fra 1775 (ved praesten Jorgen Stauning). I ovrigt syntes Norden helt ukendt - eller glemt - i al fald i Danmark. Herpa har admiral Kjolsen nu radet bod med sin — ogsa i typografisk og reproduktionsmaessig henseende - saerdeles smukke bog.

Norden var fodt i Gliickstadt i 1708 som son af en landmilitaer. Fjorten ar gammel kom han pa sokadetskolen, hvor han afslorede fremragende evner som tegner. Disse evner bragte ham, gennem Fr. Danneskiold-Samsoe, Christian Vl's yndest, og 1732 blev han med kongelig understottelse sendt udenlands for at Soge uddannelse i skibsbyggeri. Over Holland og Frankrig naede han i 1734 til Italien, hvor han i Firenze opnaede at blive en naer ven af den kendte kunstsamler og arkaeolog, baron Philippe de Stosch. De rapporter og tegninger, Norden havde sendt hjem, havde kun oget Christian Vl's velvilje, og da kongen i 1737 af en fransk eventyrer og projektmager, grev d'Esneval, havde ladet sig lokke til at finansiere en ekspedition til Etiopien med det formal at skaffe Danmark monopol pa dette formodede rige lands udenrigshandel, valgte man Norden til at tage med pa rejsen som en slags kontrolofficer.

Var formalet aeventyrligt, blev selve rejsen det ikke mindre. Den er hovedafsnitteti bogen, ikke i form af en oversaettelse af Norden's eget vaerk, men pa grundlag af hans dagboger, protokoller og notater, som de er opbevaredei Videnskabernes Selskabs arkiv (V. S. fik overdraget den endeligeudgivelse af »Voyage«, efter at materialet havde ligget hen nogle ar, uden at der skete noget videre). Det 18. arhundredes yEgypten var et vildt og vanskeligt land at rejse i; bade naturog

turogmennesker var svaere modstandere,og
da ekspeditionen i januar
1738 naede den nubiske by Derri,
matte den give op. Det endelige mal,
Etiopien, blev ladt i stikken - i ovrigt
til den franske greves store fortrydelse.Pa
de to Nilsejladser tegnede og
skrev Norden som en besat. Stosch
havde vakt hans interesse for
tens oldtid, og nu kunne han ikke fa
nok. Mange farer og megen besvaer
matte han igennem; men hans enestaendemod,
ro og overblik klarede
alt for ham. Kun fik han efter sin
egen mening set alt for lidt.
ne ansa mange steder de fremmede
for potentielle gravrovere, og det privilegiumforsvarede
de for sig selv
med naeb og klor.

Rygterne om, hvad den danske soofficer
havde udrettet i /Egypten, naede
ud i Europa - maske formidlet af
Stosch og hans kreds, og der stilledes
betydelige forventninger til, hvad der
matte komme ud deraf. Selv tradte
Norden sammen med et par venner,
den ene Ulrich Danneskio!d-Samsoe,
efter kongelig ordre i engelsk fladetjeneste.
De kom her bl. a. til at deltage
i admiral Edw. Vernon's, groggens
opfinders, uheldige operationer i det
karibiske hav under Den ostrigske
arvefolgekrig. Strabadserne var for
meget for Norden, der i
havde padraget sig en lungesvaghed,
og 1742 dode han i Paris. Den placering,
han sin unge alder til trods
havde faet i nogle af de europaeiske
kredse, der delte hans interesser, ses
af, at han ved sin dod var medlem af
savel akademiet i Firenze som af
Royal Society og Society of Antiquaries
i London.

Tretten ar varede det, inden hans vaerk kom frem. De omkring 150 stik, for storsteparten udfort af Marcus Tuscher efter Norden's tegninger og skitser, viser en fremragende billedskildrer ledskildrerog en noje og skarp iagttager. Vaerket blev revet vaek - hvor mange ved man ikke - men de fleste gik til udlandet, og det blev snart en sjaeldenhed i Danmark. Det var pa afgorende made med til at abne europaeisk videnskabs ojne for de studiemuligheder, Nillandets oldtidsminder bod pa.

I en tid, hvor der ligesom er gaet lidt mode i gammel dansk dad - der er skrevet om Jens Munk og om Niebuhr - fortjener ogsa Norden at blive kaldt frem af glemselen. Kjolsen har gjort det dygtigt og levende, med stadig hensyntagen til tidsbaggrunden og med fuld videnskabelig daekning. Bogen er forsynet med engelsk »summary«, med veloplysende noter, kildeog litteraturoversigt samt register.