Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 7 (1966 - 1967) 1

Sidney L. Cohen: Viking Fortresses of the Trelleborg Type. (Rosenkilde and Bagger, 1965). 104 s. og XXII pl.

Helge Søgaard

Efter at dr. Poul Norlund 1948 havde udsendt sin store bog om Trelleborg, og andre anlaeg af lignende type var blevet undersogt, matte det forudses, at flere teorier om disse gadefulde fortidsminder ville fremkomme. Det har heller ikke manglet pa forsog pa forklaringer af dem, og dr. Sidney L. Cohen foroger dem med en ny. Sagt i korthed opfatter han Trelleborg og dens slaegtninge som templer eller kultpladser, der senere er benyttet til garnisoner. Hertil knytter han forskellige teorier om enkelthederne i disse anlaeg.

Hans hypctese lider af den grundlaeggende svaghed, at der ikke kendes templer af denne art fra Danmark, der kan tjene til sammenligning, og den danske hedenskab er sa lidt kendt, at ethvert forsog pa at inddrage det i forskningen som en historisk storrelse stoder pa vanskeligheder. Meget kan tyde pa, at gudedyrkelsen ikke har kendt templer, som kristendommen havde sine kirker, og at asernes dyrkelse herhjemme er foregaet i lunde og skove, og forfatterens sammenligning med templet i Arkona og mere ostligt beliggende slaviske kultpladser virker ikke overbevisende, fordi materialet alene kan have nogen vaerdi, nar det stammer fra samme tid og land som Trelleborg og dens fraender. Sidney L. Cohen's teori vil derfor naeppe vinde mange tilhaengere i den form, hvori den er fremsat.

Under laesningen af bogen er det iojnefaldende, at forfatteren savner et bredt kendskab til tidens danske kulturhistorie. Det kan aldrig blive nogen bebrejdelse mod ham, da denne viden forudsaetter mange ars studium og medleven, som en udlaending vanskeligt kan praestere, og man bor snarere komplimentere ham for det meget stof, han har indsamlet, og som gor hans bog til en nyttig oversigt over emnet, ligesom det har vaerdi at se, hvorledes en udlaending uden hjemlige fordomme betragter Trelleborg-problemet. Det mest gadefulde i deter modsaetningen mellem den matematiske praecision, der behersker anlaeggelsen, og den i ovrigt primitive arkitektur, der kan forklares ved en stedlig udvikling. Nar man fyldestgorende har oplost denne modsaetning, vil man formentlig ogsa have faet fat pa andet uforstaeligt ved Trelleborg. Hustyperne og sporgsmalene omkring dem vil man have udsigt til at forklare, sa snart der foreligger mere sammenligningsmateriale, ligesom arsagen til denne fa^stningstypes forsvinden maske kan soges i en nedgang i den kongelige magt. Forelobig vil den rette holdning vaere en afventen af nye oplysninger med en aben indstilling over for enhver teori, der giver en modsigelsesfri helhedsforklaring af de monumentale mindesmaerker.