Alfred Larsen, Peter Riismøller, Mogens Schluter: Dansk glas 1825-1925. (Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1963).

Den danske glasproduktion i forrige århundrede er et så omfattende emne, at det ikke kan beherske« af en enkelt, og det er i denne bog delt mellem tre forfattere, af hvilke Alfred Larsen giver en redegørelse for glasværkernes historie på grundlag af de skrevne kilder, Peter Riisrnøller fortæller om virksomhederne ud fra deres bevarede produktion, og Mogens Schluter beretter terom fagets teknik. Det fremgår af denne ordning, at det er det forskellige kildestof, der har dikteret fordelingen af afsnittene, og læseren må selv samle oplysningerne om hvert glasvasrk fra de enkelte steder i bogen. Den er et bevis for, at denne periode i glassets historie i Danmark nu er historie i den betydning, at den ikke indgår umiddelbart som materiale til forståelse af nutiden, men belyser den ved at give dens forudsætninger.

Svagest er Alfred Larsens kapitel, der ikke gør rede for kilderne, men nøjes med at anføre lidt af det trykte stof, skønt det netop ville være af værdiat få en oversigt over, hvor meget der er bevaret til belysning af denne side af de danske fabrikkers historie. Bedre disponeret er Peter Riismøllers bidrag, der i omfang er bogens største.De forskellige former er gengivet i billeder, og på den modstående side findes de nødvendige oplysninger om mål, glassets art, fremstillingsmåden etc, forøget med nogle udmærkede farvetryk. Hele denne meget detailleredebilledserie betinger bogens værdi og vil formodentlig i fremtiden gøre den til en opslagsbog for museer og samlere. Kunstnerisk er tiden fra 1825 og et århundrede frem en nedgangsperiode,som det bedst ses ved at lægge bogen ved siden af Ada Buch Polaks arbejde om de norske glasværkeri det 18. århundrede. Forfaldet begynder med empirens svækkelse, der igen afløses af skiftende forsøg på at erhverve en ny stilfølelse, uden at disse eksperimenter får et heldigt udfald,og de afbildede ting er så karakteristiskefor tidens fabrikskultur, at bogen alene herved får sin værdi, fordiden tager alt med. Med rette er der også bragt prøver på århundredets skiftende flasketyper. I den skildrede periode var den gamle bonde- og håndværkerkultur under en hastig nedbrydning, og den nye industrikulturkunne ganske vist producere, men ejede i sin mangel på tradition både sikkerhed og smag. Nutiden er stillet

over for en sværere opgave, fordi man nu kan fremstille flere og billigere ting end forhen, samtidig med at kravetom en håndværksmæssig og kunstneriskforsvarlig løsning bliver mere og mere påtrængende. Deraf den megentale om industriel formgivning.

Glasværkerne havde en eksklusiv skare arbejdere, da ikke enhver kunne påtage sig den krævende virksomhed, og der savnes en redegørelse for forholdet mellem fabrikkernes ledelse og arbejderne. De sidste dannede en enklave i befolkningen og kan ikke sidestilles med andre danske håndværkere. Det ville have forhøjet bogens værdi, hvis den også havde skildret den kultur, der bestemte glasmagernes tilværelse og leveform. Museumsinspektør Peter Riismøller har udnyttet sit materiale til bunds, men det mangler den mere udførlige skildring af den historiske baggrund.