Martin Bahnsens dagbøger. En rådmands beretning om Aabenraas besættelse 1864-66. Udg. af Bengt Holbek og Anni Piø. (Forlaget Urania, 1964).

Farver Martin Bahnsens dagbøger fra de bevægede år 1864-66 har været kendt og benyttet af historikere, der har skrevet om Åbenrå i denne periode, men teksten har ikke tidligere været trykt. Nu har NC-trykkeriet i København udsendt dagbøgerne i en smuk lille bibliofil udgave, som udkom den 10. febr. i år, på 100årsdagen for Bahnsens første notat i dagbogen.

Farver Bahnsen var en af de mest fremtrædende danske borgere i benrå. var rådmand, indtil han afsattes sattesfra bestillingen i 1864, og i tiden mellem de to slesvigske krige var han medlem af den slesvigske stænderforsamling i Flensborg. Bahnsen begyndte sin dagbog, da de tyske tropper ventedes til Åbenrå efter rømningen af Danevirke, og han fortsatte den til udbruddet af den preussisk-østrigske krig i 1866. Fra det tidspunkt anså han Sønderjyllands skæbne for beseglet.

Bahnsens dagbøger giver et nøgternt og præcist billede af situationen i Åbenrå under krigen og umiddelbart efter, da indtrykket af katastrofen var stærkest. Desuden får man Bahnsens kloge og sikre vurdering af situationen. Han hengav sig ikke til sangvinsk optimisme, og hans notater efterlader et stærkt indtryk af den realisme, hvormed han forudså Preussens hensigt med Sønderjylland.

Sammen med Fr. Fischers dagbog fra samme periode er Bahnsens dagbøger en fortræffelig kilde til disse års udvikling, som den tog sig ud, set fra Åbenrå. På adskillige punkter giver Bahnsen et værdifuldt korrektiv til Fischers fremstilling, og det er godt, at denne dagbog nu er blevet tilgængelig, selv om det sker i et stærkt begrænset oplag.

Teksten er bearbejdet af mag. art. Bengt Holbek og Anni Piø, og arkivar ved landsarkivet i Åbenrå, Hans Wosøe, har læst en sagkyndig korrektur på dagbøgerne. Arbejdet er gjort med omhu og skønsomhed; dagbøgerne er fremlagt i en form, som helt svarer til det meget fine typografiske udstyr, forlaget har givet bogen. Noter og kommentar er indskrænket til et minimum, så teksten får lov til at virke på læseren med sin egen nøgterne og saglige vægt.

Som indledning har udgiverne sat en nekrolog, som Bahnsens ven, apotekerWorsaae, der måtte forlade Åbenrå efter krigen og slå sig ned i København, skrev ved hans død i 1875. Den giver et udmærket billede af farveren, og det er en fin idé at

lade den stå alene som præsentation
af forfatteren og indledning til hans
værk.