Einar Cohn: Danske pengeforhold 1914-1936. (Gad, 1963). 138 s.

Da Einar Cohn i 1957-58 udsendte jubilæumsskriftet for Privatbanken i København, behandlede han de almindelige pengeforhold meget indgående. Fra 1914 blev fremstillingen imidlertid meget kortfattet (for kortfattet), hvad grunden end kan have været. Den nye, lille bog virker nærmest som en fortsættelse af skildringen i jubilæumsskriftet. På en række punkter bringes der nye enkeltheder - for en væsentlig parts vedkommende byggende på oplysninger i Nationalbankens direktionsprotokol. Sammenlignet med fremstillingen af de samme problemer i Schultz Danmarks Historie er der ikke nyt i hovedlinjerne, mens der nok er mere om pengepolitikkens mekanisme. Dette fremkaldes så meget mere som bogens betragtningsmåde skyder en række sociale og politiske forhold til side, som ellers influerede på pengeforholdene; en fremgangsmåde som altså til gengæld får disse sidste til at fremtræde noget klarere, men dog ikke altid mere forklarede. Dette gælder bl. a. konverteringspolitikkens sammenbrud i 1930'erne, hvori der stadig er en hel del dunkelhed. Einar Cohns bog er imidlertid en væsentlig håndsrækning til historikerne, navnlig på grund af den gode belysning af enkeltsituationer; noget mere tabelmateriale ville have været bekvemt for læseren, der nu under læsningen må søge det andre steder for at fastholde udviklingen. o \r n..i j.lt