J. P. Trap: Danmark. 5. udg. VII, 2. Randers amt. - VIII, 2. Århus amt. (Gad, 1963).

Den store nyudgave af Trap skrider støt fremad. Om det er efter programmet, skal ikke efterprøves; men imponerende er udgivelsestakten: indtil nu er der siden 1953 kommet 19 store bind. Efter Povl Engelstofts død er Therkel Mathiassen indtrådt i redaktionen ved siden af Niels Nielsen og Peter Skautrup. Billedredaktionen blev for øernes vedkommende varetaget af Gudmund Boesen; men fra og med de jyske bind har det, bortset fra Viborg amt, været Jørgen Paulsen, der har været billedredaktør.

Ved omtalen her i tidsskriftet (Ny række, 2. bind, 300 f) af det først udsendte bind blev der peget på en manglende fasthed og overskuelighed i tilrettelægningen. Bindet mindede i den henseende meget om de ældre udgaver; under udgivelsen er dette i væsentlig grad ændret. Ved rubrikoverskrifterog nogenlunde ensartethedi disponeringen er fremstillingen

blevet langt mere overskuelig; fremdeleshavde det dog været ønskeligt, om indholdsfortegnelserne foran i bindene havde været fyldigere. Afsnittetom Århus fylder godt 160 sider;men benytteren må værsgo selv at finde frem til den oplysning, han søger, f. eks. blade sig frem til, hvor garnisonsforholdene omtales.

De redaktionelle problemer må være store; for en del hænger det sammen med, at et værk som dette ikke mere på alle områder forekommer naturligt. Den ret tilfældige administrative amtsinddeling, som følges strængt, går f. eks. ikke naturligt i spand med den kulturgeografiske beskrivelse, som indleder hvert amtsbind. For en del forklarer dette inkonsekvenser, som undertiden forekommer barokke. Om Århus amt hedder det: »Amtet er fattigt på tørv«, under Randers amt siges »Lokalt anvendes ... tørv til brændsel« - begge oplysninger er lige intetsigende, og hvad med Thisted amt? Her siges overhovedet ikke noget om tørv. Under Århus amt oplyses, at »Stor-Århus får sit forbrug af kartofler dækket fra sandjorderne længere v. på« - en næppe videre vigtig oplysning. I amts oversigterne savnes også redegørelser for befolknings- eller bebyggelsesudviklingen (ikke arkitektur), dvs. karakteristikker af f. eks. byudviklingen med opkomst af stationsbyer, jernbanernes og vejenes linieføring m. m.

I amtsoversigterne forekommer også det ejendommelige afsnit »åndelige rørelser«. Det handler gerne om grundtvigianisme. Indre Mission og afholdsbevægelse; men der gøres ikke noget forsøg på en vurdering af styrken mellem de forskellige retninger, f. eks. gennem tallene fra menighedsrådsvalg; og religiøse vækkelser før 1848, som ellers studeres så ivrigt i disse år, omtales ikke. Endelig er der vel også åndelige rørelser., som falder uden for det religiøse. Disse afsnit bringer også oplysninger om de politiske forhold i amtet. Der gives her de politiske partiers mandattal, mens stemmetallene nok havde været mere illustrerende, også fordi tillægsmandaterne ikke er afhængige af forholdene i det pågældende amt, men i andre amter - tilmed kan sygdom og død i andre kredse påvirke tallet mellem

Beskrivelserne af de enkelte byer indledes med en almindelig geografisk beskrivelse. Her er det især gadenettet, der beskrives. Der kan heri forekomme bemærkninger som f. eks. om Harald Jensens Plads i Århus, at den er et vigtigt handelsknudepunkt; man forestiller sig uvilkårligt, ja hvad forestiller man sig? Wall Street i New York, Oxford Street i London eller Østergade i København? og så er det forretningsliv, der udfolder sig, indskrænket til nogle mindre kolonialforretninger, en bager, en grønthandler o. lgn. forbrugsvarebutikker i et antal svarende til de store beboelsesejendomme, der præger pladsen. Om et andet kvarter hedder det, at det er »bebygget med villaer, kolonihaver olgn.«, hvad dette olgn. så dækker over. Langt mere graverende er det dog, at det ikke er forsøgt at beskrive byens forskellige kvarterer (handelens, industriens, beboelsens placering osv.); dette måtte dog høre med til god geografi eller topografi - tilmed foreligger der undersøgelser af dette forhold.

Til denne geografiske beskrivelse slutter sig et bykort. Her vrimler det med mærkværdigheder: Statens veterinære Serumlaboratorium, der omtales i teksten, er ikke med i kortets indeks; det samme gælder Bispegården, til gengæld er der to chokoladefabrikker anført, men uden navne, mens en maskinfabrik som Danish Machine Comp. har fået navnet med, det samme gælder en stålfjederfabrik; Folkeparken eller Friheden kaldes rhus Åby Kommunebibliotek skal søges under bibliotek, mens rhus skal søges under Århus osv.

Den manglende akkuratesse afbødes til gengæld i teksten. Her oplyses f. eks. adressen på amtsvandløbsinspektoratets lejede kontorer og på en lang række vuggestuer, mens der savnes oplysning om, at Statens Filmcentral har et Jyllandskontor i Århus og om, hvor mange pladser byens vuggestuer og børnehaver disponerer over, hvilket forekommer mere betydningsfuldt end rene vejviseroplysninger.

Forlader man Århus by og går ud i amtet, finder man andre påfaldende enkeltheder. Om det berømte bykrucifiks det: »Et romansk metalkrucifiks er i Nationalmuseet«, nærmere oplysninger gives ikke om dette fornemme stykke, heller ikke en henvisning til Poul Nørlund: Gyldne altre (1926), side 204 (Århus amt) citeres en latinsk indskrift uden oversættelse. Om Nørreris voldsted siges, at traditionen knytter Niels Ebbesens navn dertil. Det ville have været rimeligt at oplyse nærmere om dette forhold; der mangler da også litteraturhenvisninger til afhandlinger i Århus Stifts årbøger 1940 og 1956, som behandler

Vendes der tilbage til den redaktionelle opbygning, kan der bemærkes følgende forskelle mellem afsnittene om Århus og Randers. I Randersafsnittet er det samlet under eet, hvilke prominente personer der er begravet på kirkegårdene, i Århusafsnittet meddeles det under den enkelte kirkegård; i det sidste henvises til Margolinskys værk om de mosaiske kirkegårde; det er ikke tilfældet i Randers. Til gengæld nævnes prominente elever fra Randers Statsskole, mens dette ikke er tilfældet for Århusgymnasiernes vedkommende. De Randers sangkor nævnes; dette sker ikke i Århus; modsat har biograferne her et særligt afsnit, mens de ikke omtales under Randers. Vandrerhjemmet i Randers omtales under stiftelser (!), i Århus omtales det under hoteller. rhusgarnisonen en fyldig historisk beskrivelse, mens Randersgarnisonen kun omtales for så vidt gælder de nutidige forhold. Boligforeningerne i Århus nævnes, men ikke de tilsvarende i Randers, og Randers bys historie standser omkring 1850, mens Århus fortræffeligt er skildret ned til de seneste

De foregående bemærkninger er ikke fremført for at laste værket. De er taget med for at tydeliggøre, hvor vanskeligt det er at løse en kæmpeopgave som den, der her er tale om. Man kan nok spørge sig selv, hvilke tanker det er, der ligger bag planen for et værk som dette. Den største part af oplysningerne er det særdeles nyttigt at have samlet. Men der er andre, man undrer sig over. I hvilken forbindelse har man interesse af at vide, hvilke prominente personer, der er født i en by eller et sogn, eller hvem der ligger begravet på kirkegården. Og hvorfor de lange ejerlister for en hvilken som helst herregård og ikke f. eks. direktørerne for Århus Oliefabrik? Arkitekterne får også deres rigelige andel (ligkapellet i Hadsten er opført i 1928 af murmester Kristensen, Skjød, oplyses det), mens f. eks. den fagforeningsformand, der med slid, slæb og overtalelsesevner fik rejst en stor stiftelse for hustømrerne ikke nævnes.