Vald. Andersen: Vorbasse — et hedesogns historie. (Konrad Jørgensens Bogtrykkeri A/S, 1963). 370 s.

På grund af den krigshavn, som aldrig har ligget der, var det sydjyske sogn Vorbasse en gang hvermands eje. Til gengæld vidste kun få præcist, hvor sognet lå, og nu nævnes den berømmelige havn kun sjældent. Valdemar Andersen er ikke den første, der har beskrevet Vorbasse; der eksisterer en tre-fire ældre historiske eller »statistisk-oeconomiske« skildringer, hvoraf præsten H. W. Kaalunds fra 1756 er en af de tidligste af sin art i landet. Andersen har naturligvis støttet sig til sine forgængere, men hertil selv foretaget et kæmpemæssigt indsamlingsarbejde i trykte og utrykte kilder.

Bogen følger nogenlunde det vedtagne skema med topografi, oldtidsminder, kirker og kirkelige forhold, skoler og skoleforhold, befolkning o. s. v. Den går velgørende langt op i tiden med data fra de seneste år, og den har udmærkede kildehenvisninger og registre samt et sammenfoldet målebordsblad, der dog burde have været til at lægge uden for bogen. Det er gedigen, veloplysende sognehistorie, krydret med gode fortællinger. Den tyske kolonisation i 1700-tallet behandles fyldigt med de forudsætninger, Valdemar Andersen har fra sin fortrinlige bog »Alheden« fra 1953. Også skildringen af landbruget i almindelighed, af vækkelserne i forrige århundrede og af præsterne og lærerne bør fremhæves. For landbrugets vedkommende må det dog som ved alle andre sognebøger fra den sidste halve snes år beklages, at Det kongelige danske Landhusholdningsselskabs righoldige arkiv i Erhvervsarkivet ikke er udnyttet eller i det mindste gennemgået.

Vorbassebogens topografiske billeder er lidt stillestående og ensartede. En række meget karakteristiske visitkortfotos af gamle bønder er som noget delvist nyt strøet ud med rund, men noget tilfældig hånd, og den mulighed for gode, beskrivende billedtekster, som de indbyder til, er slet ikke udnyttet.