H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers historie 1876-1940. (Dansk Bibliografisk Kontor, 1962). 353 s.

1876 var det år, da man i Amerika lagde grunden til den organisation og teknik, der gjorde U. S. A. til verdens førende biblioteksland. I Danmark var det det år, da det Raben- Levetzauske Fond påbegyndte det rlige til folkebibliotekerne, som siden gav stødet til indførelse af statstilskud. Det er motiveringen for, at fhv. overbibliotekar i Odense H. Hvenegaard Lassen begynder sin bibliotekshistorie i dette år. Men hvordan han har båret sig ad med at begynde eller i øvrigt skrive bogen uden med et ord at nævne Helge Nielsens værdifulde værk fra 1960: »Folkebibliotekernes Forgængere« synes en gåde. Om det så er Landhusholdningsselskabets indsats, der spiller en hovedrolle hos Nielsen, så citeres den efter Herteis Det kgl. danske Landhusholdnings Historie fra 1919-20.

Til gengæld har Hvenegaard Lassennok ramt Biblioteksforeningens oprindelige hensigt bedre end Helge Nielsen. Hans bog er en oversigt, der punkt for punkt redegør for udviklingog begivenheder inden for det emne, der har været hans opgave, og i hovedsagen kun inden for det. Den kommer herved til at savne tidsbaggrund— og dermed også interesse uden for fagkredse. Det er synd for det gode stof; men det må på den andenside

densideantages, at formålet næppe har rummet mulighed for en bredt anlagt kulturstudie. Som grundlag for en sådan er bogen imidlertid udmærket.Den har et væld af navne - bogstaveligtalt samtlige biblioteksoprettelsermed steder og personer; men i hvor høj grad den er møntet på kolleger - og endda ind imellem ældre kolleger - fremgår deraf, at flere af navnene pludselig stikkes ud helt uden præsentation. S. 21 er f. eks. Steenberg »igangsætter«; men læseren må vente helt til s. 49 med at få at vide, at samme Steenberg hedder AndreasSehack S. og er en central skikkelsei folkebibliotekernes udvikling. Fortrinlige er referaterne af de omfattendedebatter på Rigsdagen og i de forskellige organisationer; direkte morsom er skænderiet om forfatterafgifteni 1920'erne og 30'erne, hvor der en overgang fra Hasselbalchs forlagvar tale om forbud mod biblioteksudlånaf dets publikationer. De organisationsmæssige forhold vakte gang på gang vanskeligheder; men den største anstødssten for virkelige ændringer var (som så ofte siden) økonomien: der var biblioteker, der om året modtog 5 kr. i statsunderstøttelse!Først med loven af 1920 kom der skred i udviklingen: centralbibliotekeroprettedes, bygninger rejstes,og bibliotekarer uddannedes. Man blev ikke færdig og er det vel ikke endnu; men grunden blev lagt til det smukke stade, dansk folkebiblioteksvæsenstår på i dag.