Aage Mogensen: Soldaten og den tabte krig. (Forlaget Fremad, 1963). 175 s.

Redaktør Aage Mogensen kalder sit indledningskapitel for »Soldaten der blev glemt«, og han sigter hermed til den kendsgerning, at den menige fra 1864 ikke blev hyldet som nogen tapper landsoldat, skønt han kunne have fortjent det fuldt såvel som ham fra Treårskrigen. Han var offer for en ansvarsløs politik, måtte kæmpe improviseret under de vanskeligste forhold, og da han kom hjem, måtte han smugles ind i sin garnison ad bagvejen for at undgå forhånelser på gaden. Takken var en proklamation fra kongen og overgeneralen og en »kobberskilling« til at hænge på frakken. Det officielle Danmark ville glemme ham. »Det var bittert, og det var blodigt uretfærdigt«.

Denne optakt og bogens titel i øvrigtskulle vel ikke gøre det urimeligtat vente et forsøg på at tegne den danske 64-soldat som menneske og typepå baggrund af krigsbegivenhederne,og noget sådant har nok også foresvævetforfatteren. Det lykkes bare ikke. Det havde nok været muligt at gøre det f. eks. ved at gennemstudere det enorme brevmateriale, der er bevaret,og hvoraf en betragtelig part i tidens løb er offentliggjort i de amtshistoriskeårbøger. Aviserne kunne have givet deres rundelige bidrag, og selvfølgelig det offentlige arkivstof. Aage Mogensen har i stedet på grundlagaf, hvad der tidligere har været trykt, givet en relativt kortfattet, men overskuelig og velskrevet redegørelse for krigen og dens forudsætninger. Hvorvidt det så var nødvendigt, er

mindre væsentligt. Den er en acceptabelintroduktion, selv om den manglerregistre. Billederne er i hovedsagende kendte træsnit og stik fra tidensdanske, engelske og tyske illustreredeblade - i udmærket gengivelse.