Pressehistoriske afhandlinger 1963 og 1964. (Skrifter udgivet af Dansk pressehistorisk Selskab nr. 2 og 3, Gad). 197 og 211 s.

Selv om det pressehistoriske selskab ved ikke at anvende betegnelsen årbog på de to seneste publikationer har undgået at binde sig til denne form i fremtiden, fremtræder de i et og alt som årbøger. Hertil bidrager naturligvis ikke mindst Niels Thomsens oversigter over pressens forhold i »året, der gik«, sammes beretninger om pressemuseet og selskabets årsregnskaber, men i øvrigt også den form, landsarkivar Harald Jørgensen som redaktør har givet bøgerne: korte artikler (28 i de to bind) fra mange sider af pressens virke — den trykketekniske dog endnu undtaget.

Glædeligt er det at se pressens egne folk medvirke som forfattere i stort antal og ikke bare i erindringsskitser. Om det så er et interview, er der kommet sådan et med: Journalist Johs. Skjerbeks samtale med redaktør S. P. Qvist om dennes »ophold« på husmandsskolen i Odense i foråret 1945 (i 1963-bindet). Det øvrige indhold er en skønsom blanding, hvis spændvidde kan illustreres af følgende eksempler fra 1963: Aviser som kildemateriale (Odd Nordland), Storpolitik og Journalistik. Kejserinde Catarina 2. og Den Berlingske Avis (T. Vogel-Jørgensen), H. P. Hanssens overtagelse af Hejmdal i 1893 (Harald Jørgensen), H. P. Sørensen som pressemand (Peder Tabor), Telefonavisen. En forløber for radioen (Vincent Næser) — og fra 1964: Danskerne møder den nye amerikanske avis (Hakon Stangerup), Redaktøren som amtmand. Problemet i C. St. A. Rilles karriereliv (Svend Thorsen), Et dansk fænomen. Foreningen af Venstreblade i Danmark (Johs. Nygård), Knyttet til pressen (Richardt Gandrup), Fra Cavling til oplagsdjævelen (Poul Graae). Stoffet er velbehandlet og letlæst, som det sig vel også hør og bør, når det er pressefolk, der står for det.