Vilh. la Cour: Med Far i felten. På grundlag af breve fra 1864. (Gyldendal, 1964). 185 s.

Fælles for en del af de krigsdeltagere,der kom hjem fra 1864, var det, at de kun sjældent og højst ugerne talte om deres oplevelser. Nederlaget lå i dem som en smerte, de helst ville glemme eller i al fald tie om. Vilh. la Cours far, landøkonomen J. C. la Cour, en af dansk landbrugs mest betydendemænd i sidste fjerdedel af forrige århundrede, hørte til blandt den del af krigsveteranerne. J. C. la Cour deltog i krigen som løjtnant, og da forældrene var døde, henholdsvis i 1898 og 1929, fandt sønnen en omfattendesamling

fattendesamlingaf breve, de havde vekslet i krigsmånederne, og som på en ejendommelig og uventet måde bragte ham helt ind på livet af næsten alle sider af de sørgelige hændelser.

Fra sit grundtvigsk prægede miljø, der blandt sine medlemmer også talte svigerfaderen Frederik Barfod, medbragte løjtnant la Cour i krigen en sikker forvisning om en folkelig genrejsning ved Guds hjælp og en klippefast tro på sandheden og retten i den danske sag, en tro, der kun kunne føre til sejr. La Cour blev skuffet, som størstedelen af det danske folk blev det, og han giver i sine breve stærke udtryk derfor - ikke bare over for det, som han mente var en slet politisk og militær ledelse, men også over for det folk, som ikke havde haft mod til at søge hjælpen det eneste sted, hvor den virkelig var at finde - hos Gud.

Som et udtryk for visse sider af stemningen omkring 1864 er disse breve intet mindre end enestående. I ingen tidligere publikation - bortset fra samtidens aviser - har det været muligt helt at fornemme, hvordan de, som var så bombesikre på en sejr, egentlig tænkte, følte og handlede, når de stod midt i begivenhederne. Som soldat virker la Cour professionel: frygtløs, udførende et arbejde, som politiker egentlig lige så ureflekteret: dommene er hårde og rygende uretfærdige, fordi de savner baggrund. Men midt i det alt sammen skulle hverdagen leves, og det er vel trods alt den, som brevene på trods af deres særpræg i første række belyser. De holder stolt trit med både Rist og Dinesen, og er som historisk kilde naturligvis langt værdifuldere.

Rogen har som undertitel: »På grundlag af breve fra 1864«, og herved skal forstås, at de ikke er gengivet in extenso, men i uddrag og meget ofte kun i referat. De er forbundet af en refererende tekst og en løbende redegørelse for krigens gang, begge dele noget som Vilh. la Cour vist egentlig var ked af. Der er ingen grund til det: »Med Far i Felten« er blevet en af de mest værdifulde mindebøger i hundredåret for den sidste slesvigske krig.