Jacob Fabricius den Yngres Optegnelser 1617-16 H. Udgivet ved A. Andersen. Skrifter, udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 32. 196 b. 477 s. kr. 60- (Særpris for medlemmer kr. 30,-).

Denne udgave af Jacob Fabricius den yngres optegnelser må vist betegnes som en kraftpræstation af udgiveren, pastor A. Andersen, og en dristig disposition fra Historisk Samfund for Sønderjyllands side. Den er et smukt eksempel på, hvad forskerflid og filologisk kunnen hos en udgiver, kombineret med initiativ og dygtighed hos en redaktionskomité kan præstere.

Jacob Fabricius' optegnelser har været kendt, siden de i 1749 i manuskript erhvervedes af Hans Gram og fik plads i Det kgl. Biblioteks samlinger. Adskillige forskere har peget på, at optegnelserne burde offentliggøres, men ingen har hidtil for alvor vovet at give sig i lag med arbejdet. Det er blevet ved de forarbejder, den fortjente Tønder-historiker, dr. Ludwig Andresen, gjorde i 1920'erne.

Forståeligt nok er de fleste veget tilbage for opgavens vanskelighed. Fabricius' optegnelser er skrevet på en forvirrende blanding af latin, højtysk og plattysk, flettet ind i hinanden. Desuden er notaterne, skønt de med stor sandsynlighed må antages at stamme fra Jacob Fabricius, ikke nedskrevet af ham selv, men af skiftende, oftest sløsagtige skrivere, så manuskriptbladene vrimler af fejl, ordgentagelser og udeladelser. Endelig er, for at gøre forvirringen komplet, den kronologiske sammenhæng i optegnelserne nelsernetotalt i uorden. Ikke blot er bladenes rækkefølge tilfældig, men på et og samme blad kan optegnelser fra vidt forskellige år være blandet sammen.

På denne baggrund må det kaldes en bedrift, at udgiveren har magtet at skaffe orden i materialet, levere en oversættelse og frembringe en mønstergyldig udgave af optegnelserne med omhyggelige noter og omfattende registre. Værket fremtræder med paralleltryk af oversættelsen ved siden af originalteksten, så enhver kan læse den, og den særligt kyndige og orienterede kan kontrollere oversættelsen.

Kun i enkelte tilfælde har udgiveren måttet give op over for problemet med at restituere tekstens sammenhæng, og i alle tilfælde redegør han nøje for sine kriterier for sammenstillingen og placeringen af de enkelte stykker. I sit forord erklærer han beskedent, at han vil være taknemlig for påvisning af læsefejl og oversættelsesfejl. Opmærksomme læsere vil også kunne forsyne ham med eksempler herpå, men de er få, og det betyder intet i forhold til det betydningsfulde i, at Jacob Fabricius' optegnelser nu er gjort tilgængelige og anvendelige.

For optegnelserne er møjen og udgivelsen værd. Jacob Fabricius d. y. (1588-1654) var, da han gjorde sine notater, først hofpræst i Husum hos enkehertuginde Augusta og derefter fra 1622 bosiddende i Slesvig, hvor han var adjunkt hos faderen, Jacob Fabricius d. æ„ som var gottorpsk generalprovst. Da faderen 1636 blev generalsuperintendent, fik sønnen eksspektance på den samme stilling, og fra 1640 til sin død i 1645 var han gottorpsk

Optegnelserne stammer fra årene 1617-18, 1622-26, 1628, 1633-35 og 1644, altså fra den periode, da forfatterenhavde nær tilknytning til den gottorpske kirkeadministration og til hertughoffet på Gottorp. Begge dele

spores tydeligt i optegnelserne. De giverførst og fremmest et udmærket indtrykaf de kirkelige problemer og bevægelsernei kirkelivet i det gottorpskeområde i første halvdel af 1600tallet.Desuden giver de et direkte og fængslende indblik i livet ved det gottorpske hof, ikke mindst gennem de mange referater af samtalerne om stort og småt ved taflerne på slottet. Der er sladder, blandet med småsnak og kommentarer til politiske og kulturelleproblemer i 30-årskrigens tid. BL a. får man et godt indtryk af beundringenfor Christian IV i den førstedel af hans regeringstid. Men i øvrigtrefereres bemærkninger vedrørendebegivenheder og personer over hele Europa.

Dermed er der overleveret os en morsom og vægtig kulturhistorisk kilde af sjælden karakter og stor værdi, samtidig med at vi får et væld af personalhistoriske oplysninger. Jacob Fabricius' optegnelser vil kunne bruges af historikere i mangehånde sammenhænge, og selv om man vil få at gøre med kildekritiske problemer i hvert enkelt tilfælde, er deres betydning som kilde hævet over enhver tvivl. I tilgift kan optegnelserne læses som en underholdende fortælling om livet, snakken og det åndelige milieu på Gottorp i 1600-tallet.