Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede. I-11. (Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1963-1964). 683 og 720 s.

Dette store værks titel gør ingen hemmelighed af sit forbillede eller måske rettere sin forgænger, for i modsætning til Troeis-Lunds »Dagligt Liv i Norden i delt sekstende Aarhundrede«er det ikke skrevet af en enkelt,men af hele 30 forfattere. Et formentligmeget omfattende redaktionsarbejdehar dog haft til resultat, at denne »flerhed« kun i beskedent omfanggør sig gældende. Også på andre punkter er værket forskelligt fra Troels-Lund.Det har mere med, som virkeligvedrører tilværelsens dagligdag - hans mennesker var »klædt på til fest«, som Steensberg skriver i indledningentil første bind. Om man så har fået alt med, som det var muligt at behandle, er måske et spørgsmål. Meget,man umiddelbart savner, gemmer sig i kapitlernes mangfoldighed; men derfor kunne der godt have været en samlet skildring af tilværelsen på herregårdeneller hos embedsmanden, hos jernbanemanden eller soldaten. Samfærdselsmidlernes udvikling beskrives;men livet på banerne, som

f. eks. stationsforstander Vilhelm Hansenskildrer det i sin »Jernbaneliv« (1918) er kun i et vist omfang taget med i billedet. Arbejdernes kår behandlesspredt i flere kapitler, og et enkelt specielt giver nogle tal; men arbejderkulturen, som den udfoldede sig i 1920'erne og 30'erne, og som udviklingsmæssigtspillede en betydelig rolle for samfundsbilledet, som det tagersig ud i dag - den berøres kun i nogle citater fra Ghr. Christiansens »Arbejderfester« (1932), og festerne var da kun den ene side af sagen. De religiøse bevægelser stilles op, gives navne og defineres; men miljøet fornemmesikke, således som Carl Moes »Oplevelser« (1926) og N. Clausen- Bagges mange bøger kunne have bidragettil for henholdsvis Indre Missionog

Selv om der kunne peges på flere tilsvarende eksempler, og et nærmere studium af værket giver stadig anledning til overvejelser af denne art, må det alligevel konstateres, at langt de fleste sider af folkets liv gennem to århundreder er beskrevet eller i al fald berørt på en eller anden måde. Måske skulle man dog ikke i tid være gået helt frem til 1960'erne, som enkelte af kapitlerne gør det. Vurderingen er alligevel for svær, og bedre bliver det ikke af, at et par af forfatterne kun dårligt kan skjule deres mishag med 60'ernes dagligdag, som den tager sig ud for dem på baggrund af gamle dages enkle og beskedne livsformer, som de få sider i forvejen har haft for øje.

Sine forfattere har Axel Steensberg fortrinsvis valgt blandt yngre forskere, som i deres daglige arbejde har kontakt med de emner, de skal behandle. Fænomener, der ligger 30-40 år tilbage, er adskillige af dem derfor også på en vis afstand af, hvilket godt kan mærkes, når man sammenligner med de kapitler, det har vårret overladt til lidt ældre at skrive. Det kildemateriale, de har øst af, er simpelt hen enormt. Det er for langt største parten trykte ting, og andet havde næppe heller været rimeligt, når omfanget var givet på forhånd. Erindringsbøger er udnyttet i rigt mål, og det samme gælder aviser og tidsskrifter, ikke mindst faglige. Det sidste er interessant, for det er nok første gang, de mange brancheblade har fået mulighed for at vise, hvilket rigt fond af kulturhistorisk stof, de rummer. Citaterne er med forsæt talrige; men de er ikke generende lange og tjener derved kun til at øge tidskoloritten. Et problem er derimod navnene. Der er mange - kendte og ukendte, og her kunne man have ønsket enten en kort præsentation - eller intet. Herved ville man have undgået ting som »en sandflugtskommissær A. F. Just i Viborg« (I, s. 175) - Just var en kendt kulturpersonlighed omkring år 1800; han er optaget i Biografisk Leksikon og i al fald mindst kendt som sandflugtskommissær. På s. 340 i samme bind optræder Waldemar Kornerup uden nærmere præsentation; han var til gengæld en ukendt nationalbankfunktionær, der dog har efterladt sig værdifulde erindringer (Memoirer og Breve XLII, 1924). En direkte fejl er der kommet i teksten til Hunæus' billede Store Bededags Aften på Volden (I, s. 343): Forfatteren skriver, at man midt i billedet ser Chr. Winther arm i arm med Goldschmidt. Manden med Goldschmidt er grosserer W. O. Funder. Winther går lidt længere til højre med sin stok ført op til munden (jfr. Historiske Meddelelser om København 3. r, 11, 1938, s. 42). De her anførte indvendinger og betragtninger skal imidlertid ikke tilsløre, at værket som helhed er en overordentlig værdifuld landvinding, der fremover med sine udmærkede noter og registre vil blive en flittigt brugt håndbog. Hertil vil også det fortrinlige billedudvalg bidrage; de talrige illustrationer udvider og belyser teksten på forbilledlig måde.